The point of no return

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Hogsmeade - Chriss´ lejlighed
Aften
Riley Lavoie Riddle
Samuel Roden

Chriss sad i sin lejlighed og var en smule nervøs, for ikke at sige meget nervøs. Hun havde aftalt med Riley at hun ville præsentere ham for Sam, men hun havde ikke fortalt det til Sam. Hun havde kun fortalt ham at hun havde en ven som hun synes han skulle møde og havde derfor inviteret både ham og Riley hjem til sin lejlighed i Hogsmeade. Hun var nervøs, fordi hun ikke vidste hvordan Sam ville reagere når han fandt ud af at Riley var hans bror og Chriss ikke havde advaret ham. Hun ville bare helst have at det skulle komme fra Riley selv og det håbede hun at Sam forstod. Chriss ville ikke invitere Riley hjem til Sam, for Sam skulle have lov til at gå hvis han ikke havde lyst til at være der og det ville blive svært i hans egen lejlighed. Det var nok bedst på denne måde.
Hun sad på kanten af sin lænestol og stirrede nervøst hen på døren. Hun vidste ikke hvem der ville komme først, men hun havde inviteret Sam til lidt før Riley. Det var muligt at Riley ville komme først, da det kun var 10 min før, men så var det muligt at de ikke bare ville støde ind i hinanden på vejen derhen, for det ville måske lægge et pres på Riley. Hun håbede at tiden ville gå lidt hurtigere, så de kunne få det overstået, for hun kunne mæske at hendes håndflader var fugtige og at hun havde det rigtig varmt. Hvordan mon Riley havde det?

[Deleted]

Outfit

---

Riley vidste ikke helt hvad han skulle forvente denne aften. Han skulle møde sin lillebror – sådan for alvor i dag. Det var så mærkelig en følelse og han ville lidt ønske at han ikke stod med det alene, eller han havde jo Chriss, skønt de kun havde mødtes få gange, men det ville have været rart hvis Nate eller Ella også havde været der, på den anden side ville det måske blive for overvældende for Sam.
Han bed sig let i læben og stoppede op foran døren til Chriss lejlighed. Han havde vadet lidt formålsløst op og ned af gaden i over en time, men da det var begyndt at blive lidt akavet med folk der stirrede mærkeligt på ham, havde han besluttet at der nok ikke skete noget ved at han kom lidt tidligere.

Han håbede også at det var okay med Chrissandra, han havde jo ikke været herhjemme før – igen hade de jo kun mødt hinanden få gange, men han følte allerede at han var kommet godt ind på livet af hende. Hun var en fantastisk kvinde og han ville elske at inviterer hende ud på en date, men det måtte være en ”bekymring” til en anden dag.
En smule tøvende hævede han hånden og bankede roligt på døren, som var han bange for at bankede han for højt ville det vække et eller andet farligt. Han ventede og pillede lidt nervøst ved sin lynlås i den mørke læderjakke. Det havde ikke været koldt til aften, men det havde regnet en lille smule så det skærmede jakken godt imod skønt den ikke var vandtæt.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Outfit

Chriss kunne ikke helt få ro på sig selv. Hun var utroligt nervøs og det hjalp ikke på det, da det bankede på døren. Hun gik hen og åbnede døren og forventede at se Sam. Hun blev noget overrasket, da hun ikke så Sam, men derimod Riley stå der. Hun betragtede ham og kunne ikke lade vær med at smile. han så utroligt godt ud i sine blå jeans, samt hvide t-shirt med læderjakke udenpå. Hun kunne ikke helt få øjnene for fra ham, men hun blev nødt til det, for det ville se underligt ud hvis hun bare stod og gloede på ham. Hun sendte ham et varmt smil og uden at tænke over det, trådte hun et skridt frem og gav ham et knus. Der gik dog ikke længe før hun trak sig tilbage igen, da hun var bange for at det måske var for tidligt for dem. Hun blev rød i hovedet og kiggede lidt genert på ham.
"Hej Riley." Sagde hun og prøvede sig igen frem med et varmt smil. "Sam er her ikke endnu." Riley måtte være nervøs og han havde også set nervøs ud, da hun åbnede døren. Hun forstod ham godt, selvom hun aldrig havde været i hans situation før. Hun havde set sådan en situation før, men aldrig selv oplevet det. Hun vidste nu heller ikke hvordan hun ville reagere hvis der en dag stod en og fortalte hende at han eller hun var i familie med hende.
"Kom indenfor." Hun flyttede sig, så han kunne komme forbi hende. Hun havde sørget for at rydde op og hun havde gjort lidt ekstra ud af sig selv, fordi hun vidste Riley skulle komme. Hun gik normalt i stilletter og kjole, men denne dag var hun lidt finere end normalt, hvis hun selv skulle sige det.

[Deleted]

Riley smilede varmt til hende som døren gled op. Som hende kunne han ikke undgå at lade sit blik glide hen over hendes flotte figur i et par lange sekunder. Hun var simpelthen en helt utrolig flot pige. Han mødte hendes blik og kunen ikke ladev ære med at blive en lille smule befippet da hun gav ham et knus. Ikke at han på nogen måder havde noget imod det, tvært imod, men fordi det jo var hende var det svært ikke at blive lidt glad og måske juble en lille bitte smule indvendigt.
Da hun slap ham rødmede han næsten samtidig med hende. Det var en lille smule akavet, men det var nok mest fordi at de begge var så betaget af hinanden at ingen af dem helt vidste hvordan de skulle reagerer på den anden. For et kort øjeblik glemte han faktisk næsten helt hvor nervøs han var.

"Hej," hilste han lidt forsigtigt og trådte ind i gangen. Blikket gled kort rundt, "sikke en fin lejlighed..." han rystede lidt på hovedet af sig selv, det kunne han jo sådan set ikke bedømme endnu når han stadigvæk stod her i gangen, "eller altså det jeg har set...hvilket er din gang...du har en fin gang.." Han kunne have givet sig selv en dumflad lige nu. Hun måtte da bare synes at han var helt åndsvag, som fortatter burde han da kunne mere med ord end til bare at lukke sådan en omgang hønsemøg ud.
Han nikkede lidt til hendes kommentar med Sam, det var nok meget godt han ikke havde været nødsaget til at overhøre den del. "Du ser virkelig flot ud i dag.." igen kunne han åbenbart ikke tale som normale mennesker, han rømmede sig lidt, "altså også i dag..det er en flot halskæde.." Nu måtte han da virkelig tage sig sammen, nu ville hun jo tro at han havde stået og stirret på hendes bryster. "Den passer godt sammen med din kjole, det klæder dig.." Han stoppede sig selv og løb en hånd gennem sit halvlange krøllede hår. "Undskyld jeg bare plabre sådan..jeg er bare vanvittig nervøs." Undskyldte han sig og rødmede yderligere end tone.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss var af en eller anden grund nervøs i hans selskab og hun var ikke helt sikker på hvorfor. Eller jo måske. Han var så charmerende og så sød at hun næsten ikke kunne forstå det. Hun var dog lidt bange for den følelse hun havde i maven når hun kiggede på ham, for det var en følelse hun ikke havde oplevet så mange gange før og hun var bange for hvad det ville udvikle sig til.
Det var svært ikke at smile stort imens han stod og plaprede løs om hendes flotte gang. Det var underligt sagt, men på den anden side var det ret befriende, for da de havde mødt hinanden første gang havde hun også været utroligt pinlig da hun sagde at hun var glad for ikke at være i familie for ham, for så kunne de jo ikke flirte. Hun rødmede lidt ved tanken, men han havde heldigvis været meget sød omkring det. Da han nævnte hendes halskæde, kiggede hun ned og undrede sig lidt over at det var den han havde fokuseret på, hvis det da var det... Dog smilede hun bare til ham.
"Tak. Du ser også godt ud. Idag." Sagde hun så og rødmede og blinkede til ham. Hun kunne ikke stoppe med at flirte med ham, så hun rakte også ud og gav hans arm et lille stryg. "Og med hensyn til gangen, så vil jeg fortælle min vicevært at han gør et godt stykke arbejde." Hun sendte ham et sødt smil og og et lille grin. "Det er helt i orden. Det forstår jeg godt. Det skal dog nok gå." Hun håbede dog lidt at det var hende han var nervøs omkring, men hun gik ud fra at det var på grund af Sam og det var forståeligt.
Hun lukkede døren efter ham. "Vil du have noget at drikke?" Spurgte hun og kiggede hen mod sit køkken.

[Deleted]

Han kunne ikke helt beskrive hvad det var ved hendes selskab der gjorde ham så nervøs. Eller jo, han havde jo set op til hende, eller været fan af hende, hvad man nu sagde, i ret mange år. Han havde altid syntes at hun var en helt fantastisk quidditchspiller, men nu havde han også altid interesseret sig ret meget for quidditch.
Rødmen fortog sig ikke hurtigere af at hun også gav sig til at rose ham og hans udseend. Han var virkelig glad for at hun synes han så godt ud også selvom det måske bare var for at være høflig nu hvor han havde sagt det til hende. "Mange tak, det var sødt sagt." Sagde han varmt. Hvor ville han dog ønske at han var bare en lille smule mere modig omkring situationen for så kunne han da godt have kommet med en eller anden kæk kommentar som ville være enhver charlatan værdig.
Riley lo. Han vidste godt at hun lavede sjov med ham, men det gjorde ham ingenting, han hadede hvis alting var alt for alvorligt. Han kunne dog ikke lade være med at kigge lidt betaget på hendes hånd som hun strøg ham over armen.
En eller anden dag måtte han inviterer hende ud på en rigtig date for hun flirtede tydeligvis med ham som han også flirtede med hende så min ikke hun ville være okay med ideen? "Ja tak en kop te ville være fantastisk." Udbrød han, det ville virkelig være rart med et eller andet, ikke at te måske var det der dulmede nerverne mest, men det ville nok være lidt flabet at bede om en flaske ildwhisky.
"Og ja..jeg håber det kommer til at gå..ellers må du jo trøste mig." Han smilede. Okay den var ret cheesey, men nu var det jo lidt for sent at trække den tilbage igen.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss var meget betaget af Riley og hele hans personlighed. Der var noget ved ham der bare gjorde hende helt glad i låget. Nu kendte de ikke ligefrem hinanden så godt, men hvor ville hun dog gerne vide mere om ham, så der var selvfølgelig en del af hende der ønskede at han skulle invitere hende på en date. Ellers måtte hun jo invitere ham ud, selvom det måske kunne virke en smule desperat.
Hun gik hen til køkkenet og satte noget vand over til theen. Selvom hun aldrig havde brudt sig om the, havde hun altid noget liggende, da hun kendte mange der elskede the. Selv fandt hun et glas vand frem og tog en slurk, imens hun ventede på at vandet skulle koge færdig. Hun betragtede Riley som han stod der i hendes lejlighed. Han måtte være meget nervøs for at skulle møde Sam, når han nu havde ventet så længe på det.

Da Riley sagde at Chriss bare kunne trøste ham, his det ikke gik, rødmede hun en smule. Hun ønskede at det skulle gå godt med Sam, men gjorde det ikke, ville hun hellere end gerne trøste ham, men det vidste hun ikke lige hvordan hun skulle fortælle ham.
"Jeg skal gøre mit bedste." Sagde hun så med et smil og vendte sig mod elkedlen igen, så han ikke skulle se hvor stort hendes smil egentligt blev. "Ved du hvordan du vil fortælle ham det?" Spurgte hun for at skifte emne, imens vandet blev færdigt. Hun fandt en kande og hældte vandet over i den. Derefter fandt hun et krus og satte det ned på sofabordet, hvor hun regnede med at de skulle sidde. Så fandt hun æsken med forskellige the varianter frem og smilede til Riley. "Så." Sagde hun og satte sig ned på sofaen.

[Deleted]

Riley smilede lidt til hende som hun sagde ja til at ville trøste ham. Nu håbede han ikke at det blev nødvendigt, men det ville da give ham en undskyldning for at se hende igen. Han rømmede sig en smule som han tog sig selv i bare at stå og stirrer lidt på hende. Han fulgte hende ind i stuen og satte sig ned i sofaen ved siden af hende.
"Jeg har ingen anelse." Indrømmede han og bed sig i underlæben. Det var så mærkeligt at skulle fortælle Sam at han havde en bror. Hvordan ville han ikke også tage det? Ville han synes det var underligt at der var gået så lang tid før Riley havde opsøgt ham? Desuden var det jo ikke kun ham, Nate var jo også hans bror, hvilket betød at Sam jo også havde et par niecer og en nevø. Så var der også Ella, hun var godt nok ikke biologisk til Sam, men stadigvæk.
Riley kunne mærke hvordan hans håndflader blev en smule svedige fordi han var voldsomt nervøs han skævede lidt til Chriss og havde lige nu mest lyst til at lade samtalen dreje i en anden retning. "Der var faktisk noget jeg havde tænkt på." Begyndte han lidt forsigtigt, han kunne vel ligeså godt få det slynget ud. "Kunne du måske have lyst til at vi gik ud og spiste en dag? Altså dig og mig?" Han kunne godt mærke at han blev en smule varm i kinderne, men han forsøgte at holde det nede.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss var så nervøs på Riley's vegne, men nu også på Sam's. Også selvom Sam ikke vidste at han havde en grund til at være nervøs, så var Chriss det for ham alligevel. Hun håbede sådan at Sam ville tage godt imod Riley, og hvis ikke han gjorde, ville denne situation nok blive en lille smule akavet for dem alle sammen.
"Det skal nok gå. Sam er rigtig sød. Han bliver nok lidt forvirret, men han skal nok klare det. Det er jeg sikker på." Sagde hun og lagde en hånd på Riley's arm og gav den et klem. Hun kendte Sam ret godt efterhånden og det ville komme meget bag på hende hvis han blev sur og bare skred eller ikke ville have noget med Riley at gøre.

Da Riley spurgte hende og hun ville med ud at spise en dag, kunne hun mærke at hun nu blev ret nervøs på sine egne vegne. Hun ville rigtig gerne sige ja, men det var som om ordene ikke ville komme ud af hendes mund. Hans tilstedeværelse gjorde hende nervøs og det var sjældent at hun oplevede den slags. Et øjeblik overvejede hun at tage pis på ham, men hun var ikke sikker på at hun kunne få sig selv til det, når han sad og virkede så nervøs. Hun valgte dog alligevel at gøre det, for at lette stemningen en smule.
"Tror du det er en god idé? Jeg mener nu hvor du er Sam¨s bror og sådan. Måske det bliver underligt." Sagde hun og så alvorligt på ham. Kort tid efter begyndte hun dog at grine.
"Jeg tager pis på dig. Selvfølgelig vil jeg det." Hun sendte ham et stort smil og kyssede ham på kinden. Hun fortrød dog lidt, for det måtte virke meget underligt på ham.

[Deleted]

Han smilede lidt usikkert til hende og nikkede så. ”Det håber jeg så også bare at jeg gør.” Han lo en lidt nervøs latter og bed sig kort i læben. Han kunne slet ikke forstå at det rent faktisk var ved at være nu. Han skulle snakke med Sam for første gang. Han var bare så bange for hvordan han ville komme til at tage det, ikke at Riley gik ud fra Sam ville blive sur eller noget, men han var bare bange for at han ikke var interesseret i at gøre Rileys kendskab.
Hvor modet til at inviterer hende ud var kommet fra havde han ærlig talt ingen ide om, det havde bare føltes som et: nu eller aldrig -øjeblik. Han kunne også med det samme mærke fortrydelsen skylle ind over ham ved hendes afslag. ”Nej..nej du har nok ret..undskyld..det var dårlig timing..jeg øh..” han fumlede pludselig voldsomt meget med sine hænder frem til det gik op for ham at hun bare lavede sjov med ham, han kunne mærke en dyb rødmen sprede sig over hans kinder og hele vejen ned ned over hans hals. ”Virkelig? For Dumbledore da, jeg troede lige du mente det.” Lo han en smule nervøst. Den næsten kvalmende følelse af ubehag blev hurtigt erstattet med begejstring, så selvom det her med Sam måske ikke kom til at gå godt, så havde han da en fantastisk trøstepræmie at se frem til. Ikke at han anså hende som værende en trøstepræmie, men nu havde hun jo sagt at hun ville trøste ham og i hendes øjne var hun en præmie, så på den måde var trøstepræmie vel ikke skudt helt ved siden af?

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chrissandra ville få det så dårligt med sig selv, hvis ikke Sam ville acceptere Riley, for det var hende der prøvede at føre dem sammen. Hvis han bare ville gå, ville hun ikke vide hvad hun skulle gøre af sig selv og hun var især bange for at miste Sam på det. Dog var Sam et meget positivt menneske og han bød glædeligt ny familie velkommen. Det havde han ihvertfald gjort med Olivia, så hvorfor skulle han ikke også det med Riley? Riley var jo skøn.
"Du skal også nok klare det." Sagde hun beroligende, men hun vidste ikke om noget af det hun sagde faktisk ville hjælpe, for selvfølgelig var han nervøs. Andet ville være mærkeligt.

Hun fik utroligt dårlig samvittighed, da hun så hans ansigt og hans reaktion til hendes afslag, men heldgivis virkede han glad, da han havde fundet ud af at det bare var for sjov. Måske hun ikke skulle have sagt det, men hun kunne ikke dy sig. Nogle gange var hun en spasmager, hvis hun selv skulle sige det.
"Det må du undskylde. Jeg kunne bare ikke helt lade vær." Hun så en smule flovt på ham, samtidigt med at hun smilede til ham. han var simpelthen så bedårende. Hun kunne kysse ham lige nu, hvis ikke det var fordi de faktisk ikke kendte hinanden så godt endnu.
Hun begyndte at blive lidt mere nervøs, for der ville nok ikke gå længe før Sam kom. Hun håbede at han kom snart. Ikke fordi hun ikke ville være sammen med Riley, for selvfølgelig ville hun det, men hun ville egentligt gerne have det første overstået, så hverken hende eller Riley havde en grund til at være så nervøs.

[Deleted]

Riley begyndte at fumle lidt ukontrolleret med hænderne i skødet fordi at jo længere tid der gik jo mere nervøs blev han. På den ene side ville han bare have at Sam skulle komme nu så de kunne få den svære del overstået, på den anden side så ville han næsten ønske at Sam aflyste så Riley ikke behøvede den konfrontation allerede.
Han smilede svagt til hende da hun sagde at det nok skulle gå. Selvfølgelig skulle det nok det, det var bare svært for ham fordi det var noget han havde prøvet at gå og forestille sig i flere år hvordan ville ende ud.
Han lo igen og rystede let på hovedet, "nej nej det er okay," måske han hurtigere havde opfangedet joken hvis ikke han havde været ved at dø af nervøsitet. Han havde virkelig lyst til at blive ved med at udspørge hende omkring Sam, bare for at forstille sig hvordan han ville reagerer, men i virkeligheden kunne han nok ikke gøre så meget andet end bare vente og se tiden an, men for fanden hvor var det dog nervepirrende.
Nu kunne han dog sidde og glæde sig lidt over at han endelig havde fået mod til at inviterer hende ud på date og at hun havde sagt ja. "Puha jeg kan virkelig mærke at jeg begynder at blive nervøs. Hvornår skulle han være her?" Spurgte han lidt forsigtigt og så igen på hende.

[Samuel Roden]

Sam var en lille smule forsinket, det lignede ellers ikke ham, han var god til at overholde aftaler og mødetider, men han havde været nede i en babyforretning i eftermiddags for at høre om nogle ting angående en barnevogn og så var hele tidsplanen bare skredet for ham for det havde da været en større jungle end han havde lige havde forudset.
Med endnu et blik på armbåndsuret hastede han igennem Hogsmeade, det var da altid noget at Chriss og han boede så tæt på hinanden, han havde kun lige nået at kaste noget mad indenbords hjemmefra, normalt spiste han jo på Hogwarts, men til aften havde han ikke nået tilbage til skolen for at spise - igen grundet den skubbede tidsplan.

Han kom hen til opgangen og hastede op af trapperne for så at banke på et par gange. Han var ikke helt sikker på hvad der skulle ske, de skulle nok bare sidde og snakke som de jo sommetider gjorde. Desværre ikke så ofte her på det sidste fordi skolen var begyndt igen og han havde travlt med at forberede sig til timerne og de timer han ikke brugte på det, læste han bøger om børn. Han mente selv at han var ved at have ret godt styr på tingene.
Det var sjovt for han glædede sig virkelig til at fortælle til Chriss at han skulle være far, men han frygtede lidt at sige det til Nikki. Han vidste ikke helt hvorfor, måske det skyldtes det kys hun havde givet ham og det at han havde måtte afvise hende. Det gav ham stadigvæk lidt dårlig samvittighed selvom han jo godt vidste at det var det rigtige, han var jo dybt forelsket i Syrena.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss sad og kiggede op på sit ur og kunne mærke hvordan hendes håndflader blev fugtige. Sam måtte meget gerne snart komme, for nu var det ikke rigtigt til at holde ud længere.
"Han skulle faktisk være her nu." Sagde hun en smule nervøst. Der var vel ikke sket ham noget? Han plejede at være ret punktligt, så det kom ret meget bag på hende at han endnu ikke var dukket op. Hun sendte dog Riley et beroligende smil, så han ikke skulle blive endnu mere nervøs.
Pludselig bankede det på døren og Chriss skyndte sig at rejse sig op. Det nåtte være Sam der stod derude, så hun skyndte sig hen for at åbne døren. Dog nåede hun lige at give Rileys arm et klem.
Hun åbnede døren og smilede da hun så Sam. Hun håbede ikke at han kunne se hvor nervøs hun faktisk var, for det var kun blevet værre, da hun havde åbnet døren.
"Sammy! Hvor er det godt at se dig." Sagde hun glad og gav ham et knus. Derefter tog hun hans hånd og smilede lidt nervøs til ham. "Sam.. Grunden til at jeg inviterede dig, er fordi jeg har en du skal møde. Han vil nok gerne selv præsentere sig." Sagde hun og trak ham roligt med indenfor. Hun ønskede så brændende at det gik godt, men hun kunne ikke gøre andet nu end at lade Riley tage over og håbe på det bedste.

[Deleted]

Riley kunne atter mærke nervøsiteten stige et par grader. "Måske han har glemt det?" Foreslog han i et halvhjertet smil. Nu kendte han ikke Sam andet end de få gange han havde set ham på De Tre Koste, men det var ikke rigtigt nok til at danne sig et indtryk af hvor ofte han kom for sent eller ikke dukkede op til sine aftaler.
Det kunne også bare være fordi at han måske inderst inde lidt håbede på at Sam ville aflyse, bare fordi han var så pokkers nervøs. Han tog en dyb indånding for at tage sig lidt sammen, det var jo dumt, han ville jo gerne møde Sam ellers havde han jo ikke sagt ja til dette her, det var bare ufattelig nervepirrende.

Idet samme bankede det på og det gav et helt sæt i Rikey. Han smilede svagt til Chriss som hun sprang op og modtog Sam i døren. Han sank en klump. Hvor var det grænseoverskridende dette her og var det bare ham eller virkede Chrissandra næsten lige så nervøs som ham selv lige nu? 
Han forsøgte for alt i verden at bevare fatningen og forholde sig rolig som han kunne høre hende meget kort fortælle Sam at han sad i stuen. Det var næsten endnu mere skræmmende at skulle fortælle ham det selv, men han ville heller ikke bede Chriss om at fortælle ham det. Det ville nok bare virke mærkelig, Riley var bare ret genert når det kom til at møde nye mennesker han havde heller aldrig været så god til at holde fordrag om sine bøger og den slags. 
Alligevel rejste han sig høfligt op fra sofaen og gik frem for at trykke Sams hånd. Hans egen var nok lidt svedig grundet nervøsiteten. "Hej Sam." Det gik hurtigt op for Riley at han kun havde kaldt ham Sam og de var jo ikke på kælenavne vare fordi han og Chriss var. "Øh jeg mener Samuel," rettede han hurtigt sig selv.