The point of no return

[Samuel Roden]

Sam blev en smule overrasket over Chrissandras reaktion som døren gik op. Hun så virkelig nervøs ud. Han smilede og krammede hende tilbage før han fik chancen til lige at tage hende ordentlig i øjesyn. "Det er virkelig også godt at se dig, men er der noget galt? Du virker ret nervøs." Sagde han roligt og så på hende. "En jeg skal møde?" Han var ret uforstående først, men så fik han øje på fyren inde i sofaen. 
Hans første tanke var at det måtte være Chriss kæreste og det var derfor hun var så nervøs, fordi han og Sam skulle mødes. Vidste Scott det? Nu behøvede hun jo ikke at være nervøs overfor ham, Sam kunne godt forstå hvis Chris havde brug for at komme videre i livet og Scott havde jo også været sammen med nogle stykker siden de to gik fra hinanden så det var vel kun fair. Der var i hvert fald ingen grund til at hun skammede sig overfor ham.

Han gik ind i stuen og gav hånden til manden der ikke præsenterede sig, Sam syntes at have set ham før, men han kunne simpelthen ikke lige finde ud af hvorhenne. Han så også virkelig bekymret ud og Sam følte pludselig at han var gået glip af et eller andet. "Ehm hej," Sagde han i et roligt smil, men kunne godt mærke at stemningen var en lille smule akavet mellem dem, han kunne bare ikke helt forstå hvorfor.
"Såh..hvad har I på hjertet?" Spurgte han lidt undrende og bare for at bryde tavsheden lidt. Han satte sig i sofaen og så så på Chriss med et stort smil, "Faktisk har jeg også noget jeg skal fortælle dig." Han var virkelig spændt på hvordan hun ville tage nyheden.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss prøvede at lade vær med at se så nervøs ud, for Sam kunne jo tydeligt både se det og mærke det.
"Nej jeg har det fint." Sagde hun, men hendes stemme rystede dog en smule som hun sagde det. Hun ville så gerne at det gik godt mellem Riley og Sam, både fordi hun ønskede det bedste for dem begge, men også fordi hun var lidt lun på Riley og hun ville helst ikke være sammen med en som Sam ikke kunne være i rum med. Sam betød utroligt meget for hende. Han var nok den der betød allermest for hende, udover hendes familie.

Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige. Det var vel egentligt op til Riley, men hun vidste ikke hvordan de skulle komme frem til det. Da Sam sagde at han havde noget at fortælle hende, fik hun dårlig samvittighed. Hun ville rigtig gerne høre det, men hun ville ikke lade Riley vente for længe og hvis det var noget rigtig godt, så ville Sam jo nok gerne tale lidt længere tid om det. Hun stod lidt i vildrede og det kunne nok tydeligt ses på hende.
"Åh jeg vil rigtig gerne høre det Sam, men Riley har noget han gerne vil fortælle dig først." Sagde hun og gav Sam et klem. "Vil du have noget at drikke?" Spurgte hun og gik hen mod køkkenet.

[Deleted]

Han kunne virkelig mærke hvordan nervøsiteten steg som ham og Sam tryggede hænder. Han var simpelthen så bekymret for hvordan Sam ville tage nyheden. Tænk hvis han blev sur eller syntes at det var underligt – faktisk kunne det være en god ide til et plot til hans næste bog.
Tanken blev dog hurtigt skubbet væk igen, han blev nødt til at fokuserer. ”Ja jeg...altså det er bare fordi..” han tøvede lidt og så hjælpeløst på Chrissandra som håbede han på at hun lige kunne snige sig ind og redde ham ud af situationen, inden det hele blev alt for akavet.

Desværre var der ikke meget hjælp at hente som hun hurtigt forduftede ud i køkkenet og dermed efterlod de to mænd alene tilbage i stuen. Riley rømmede sig igen inden han lidt akavet forsatte. ”Ser du, sagen er bare den at jeg...øhm..jeg er din..bror.” Det sidste blev sagt så lavt at han ikke var sikker på om Sam havde hørt det eller ej. Nu måtte Chriss gerne komme tilbage for han var slet ikke sikker på hvor det hele ville bære henad nu. Forhåbentligt ville Sam være helt okay med det hele, men på den anden side var det lidt af en bombe at få smidt i hovedet.

[Samuel Roden]

Sam kunne virkelig ikke finde ud af hvad der foregik. Hvad var de de ikke fortalte ham? Det begyndte næsten at blive en smule frustrerende. Han takkede ja da hun spurgte om han ville have noget at drikke, hvorefter hans opmærksomhed blev vendt mod Riley som Chriss gik ud i køkkenet.
"Okaay," trak han den lidt ud for at åbne op til at Riley kunne begynde at snakke. Han ville jo meget gerne til bunds i hvad de var så hemmelighedsfulde om. Han var indtil videre overbevist om at de var kærester og at Chriss af en eller anden årsag følte hun blev nødt til at få hans accept, hvilket jo ikke var nødvendigt, så længe han behandlede hende godt var Sam fuldt ud tilfreds.

”Sååh du og Chriss,” begyndre han, men stoppede som Riley lidt nervøst begyndte at forklare situationen. Sam blev efterladt tilbage med let åben mund og store øjne. Havde han flere søskende? Hvor kom alle disse ukendte søskende fra? Først Olivia og nu Riley, ”er du min..” han tøvede lidt som han lige fordøjede informationen, ”hvordan..? Luke?” Det var hans bedste bud, tanken at hans mor havde haft flere børn strejfede ham slet ikke på nuværende tidspunkt.
Langsomt satte han sig ned i lænestolen overfor sofaen og stirrede lidt frem for sig. Ikke fordi at Sam havde noget imod at have flere søskende, det var jo kun rart, men han havde jo altid haft Scott som sin bror frem til de fandt ud af at de ikke var biologiske og nu havde han så en anden bror der rent faktisk var blod? Og hvordan passede Chriss ind i den historie? Der var så mange spørgsmål han gerne ville have besvaret lige nu.