Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 24, 2016 21:18:42 GMT
Han sendte hende et blik der tydeligt understregede hvor lidt han troede på den udtalelse. No way at det var for at undgå køen. Alligevel kastede han et blik i retning af baren og kunne konstaterer at der faktisk var kø, ikke en lang en, men lige nu så den alligevel ud til at være tiltagende. "Yeah right," fnøs han og rystede på hovedet af hende. Okay med hendes næste sætning tabte han faktisk det smørrede grin for en kort stund hvilket bevidnede om at hun havde ramt plet. Han havde - naiv som han åbenbart var - håbet på at hun ikke ville bringe alt det op, men selvfølgelig ville hun da det, hvad skulle hun ellers bruge sin fritid på end at tænke på alle hans små diskrete fejltrin. Munden blev åbnet for et godt comeback, men så lukket igen da det gik op for ham at han faktisk ikke havde noget lige på stående fod, til gengæld fik hun sendt et giftigt blik i sin retning. "Det var da udelukkende for at slå dig lidt ned fra din pelistage." Svarede han fladt. Det var nok den dårligste løgn han nogensinde var kommet med og det værste var at det var han ret sikker på at hun også godt kunne se. "Men altså, selv tak, du må jo have nydt det kys i fulde drag." Forsøgte han at vende den tilbage mod hende. Det irriterende smil skulle bare væk fra hendes læber, det var kun okay når han smilede hånligt. "Ha! Skulle du have gjort mig en tjeneste? Tro på det. Jeg er tydeligvis en god backup for dig til aften." Igen havde han intet at have det i, det irriterede ham bare at hun lige nu lod til at være verbalt stærkere end ham. Dog vendte det alt for overlegne udtryk tilbage som hun snakkede om dansen, han var faktisk en ganske glimrende danser, han havde lært det da han var lille fordi at det drejede sig om elegance og prestige. Sådan var det i de fine familier, eller i hvert fald i hans. "Du ville blive overrasket over hvor dum du ville komme til at se ud ved siden af mig," besvarede han overlegent og rettede ryggen, "Altså dummere end du gør nu, skønt man ikke skulle tro det muligt." Han lo lidt hånligt for sig selv over sit "fantastiske" comeback, der herskede ingen tvivl om at han var yderst tilfreds med sig selv lige nu. "Men altså det er okay, jeg forstår godt hvis ikke du tør lægge sig ud med mit slående talent." Endnu et bredt smil, åh he was back in the game.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 26, 2016 21:37:14 GMT
Leia kunne ikke lade være med at grine ad hans kommentar til den aften, hvor han havde været alt for fuld. Et grin med et snært af hånlighed i. Det var jo langt fra planlagt fra hans side, så meget vidste hun. Så han kunne prøve alt det han ville, at bilde hende ind, at det var med vilje, eller noget i den stil, men det ville kun få ham til at fremstå endnu mere latterlig i hendes øjne. "Åh ja, det har du heeeelt ret i," sagde hun og trak ordet ud, mens hun sendte ham et triumferende smil. Hun vidste, at hun ville kunne få ham ned fra sin høje hest hvert øjeblik det skulle være, med en kommentar om den aften, fordi han tydeligvis langt fra var stolt af hvad han havde gjort. Også selvom det kun var et øjeblik han glemte at udtrykke, hvor opblæst og egoistisk han var. Hun fnøs en anelse. "Du kunne ikke være mere forkert på den," sagde hun og rullede med øjnene. Hun vidste også godt, at han vidste det slet ikke passede, hvis ikke på grund af hendes konstante udtryk for, hvor lidt hun brød sig om ham, så i hvert fald fordi, at hun med det samme havde skubbet ham væk, da han havde kysset hende. Hun rystede på hovedet og kiggede på ham med et hævet øjenbryn. "På ingen måde. Det var dig der lavede rav i den for mig, og det er kun dig der får fordele ud af, at du er her. Du kan glo på modeller lige så tosset du vil," sagde hun med en ligegyldig tone til sin stemme. Hun fortrød godt nok, at hun havde valgt at lade ham komme med, men det var jo også for hendes egen skyld, for at folk ikke skulle tro, at hun ikke inviterede sin åbenbart seriøse kæreste med til events. Men hun var allerede nu i gang med mentalt at ligge en plan for, hvordan hun skulle fortælle folk, at de havde slået op, næste gang der var et event. Hun kneb øjnene sammen, da han begyndte at give udtryk for, at han åbenbart var en fantastisk danser, ifølge ham selv. Hun havde så absolut ikke tænkt sig at finde ud af, om det passede. "Det har aldeles ikke noget med mod at gøre. Det har noget at gøre med, at du ikke er til at stole på, især ikke når du taler om dig selv. For du ser dig selv som værende verdens bedste, når du faktisk i virkeligheden er tættere på, at være verdens værste," sagde hun spydigt, hvilket egentlig ikke var noget hun normalt ville sige. Hun var ellers altid høflig og sød ved folk, men hun kunne simpelthen ikke fordrage Vincent, og det gav hende en underlig form for tilfredsstillelse, at se ham blive irriteret på hende. Hun gik til længder hun normalt ikke ville gå til, når det gjaldt ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 29, 2016 8:33:20 GMT
Han hadede virkelig når hun bragte den aften op for ha havde intet han kunne give igen med på det plan. Han havde dummet sig i stor stil og hun havde uheldigvis været der til at bevidne det. Hurra for ham. ”Ja nemlig.” Det var fladt og han ville virkelig gerne bare skifte samtaleemne lige nu til hvad som helst. Hvor han dog hadede at han ikke kunne overbevise hende om at han havde gjort det med overlæg, men han var godt klar over at det ville være et longshot selv for ham. ”Nå så det kunne jeg ikke? Jeg husker ellers ret tydeligt at du kyssede mig tilbage,” ikke at han overhovedet kunne huske om hun havde kysset ham tilbage, men han havde en ide om at hvis bare han lød overbevisende nok så kunne han måske få hende til at tro på det. Med et elegant bevægelse slog han let ud med hånden, ”sikke noget pladder, havde det ikke været for mig ville du have lignet en total idiot foran Jacqia, hvilket du for øvrigt aldrig takkede mig for.” Han skød brystet lidt frem og hagen lidt til vejrs, hun var simpelthen så utaknemmellig. ”Det gør jeg skam også, man må sige at du har konkurrence til stregen når man ser på de andre,” han smilede flabet til hende. Det var ret forvirrende for ham at han det ene øjeblik prøvede at få hende ned med nakken og det næste, næsten fik dårlig samvittighed over det, næsten. Han blev ved med at sige til sig selv om og om igen at alt han gjorde gjorde han udelukkende for at kunne trampe lidt mere på hende, men ærlig syntes han jo at hun var okay at hænge ud med. Han fnøs hånligt, ”selvfølgelig har det det, du er bange for at jeg får dig til at ligne en tåbe med to venstrefødder som,” han smielde og rejste sig op for at række hånden frem mod ende, ”men bare rolig, jeg er virkelig god til til at føre.” Han blinkede selvoptaget til hende. ”Om ikke andet så kan jeg jo bevise at jeg har ret.” Han lod blikket glide lidt rundt, ”og lad mig nu ikke hænge for længe, folk kigger og du vil vel ikke kendes som hende der var så kold at takke nej til en dans med sin egen kæreste?” Han tog den frie hånd og tømte drinken. Han anede ikke havd der var i, men den var da rimelig effektiv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 2, 2016 18:31:03 GMT
Leia rullede med øjnene, da han blev ved med hårdnakket at forsøge at skubbe hans kæmpe bummert den aften hen på hende også, så han ikke skulle stå alene med den. Hun var dog overbevist om, at han ikke var dum nok til virkelig at tro på det selv, at hun havde kysset ham tilbage. Uanset hvor fuld han end måtte have været, måtte han alligevel kunne huske, at hun skubbede ham væk med det samme. Altså, efter hun var ovre det første chok. "Du er da mere arrogant end jeg troede. Det er åbenbart kun i din mærkelige, forskruede fantasi, at jeg kyssede dig tilbage!" sagde hun med en lidt mere hård tone, end hun egentlig havde ville bruge. Han gjorde hende åbenbart mere irriteret end hun regnede med, selvom det snart ikke længere burde komme som en overraskelse. Hun udstødte en frustreret lyd, da han igen gik tilbage til hans mærkelige mening om hele situationen med Jacqia. "Vi har været igennem det her! Jeg skylder dig absolut ingen form for tak, for du gjorde mig på ingen måde en tjeneste, ved at skabe et falsk forhold mellem os, uden min tilladelse overhovedet," sagde hun og rullede med øjnene ad ham igen. Hun sukkede irriteret og valgte at vende opmærksomheden mod sin drink, som hun hurtigt tømte, før hun greb fat i den tredje og sidste, som Vince ikke havde taget, og hun tog også en tår af den. Hun kiggede så op på ham med et hævet øjenbryn, hvorefter hun sukkede igen. "Okay, en dans. Kun en," sagde hun, hvorefter hun skyndte sig at færdiggøre sin sidste drink. Hun rejste sig op og kastede et hurtigt blik mod hans hånd, men valgte ikke at tage fat i den. Jo kortere tid hun skulle røre ved ham, jo bedre, så hun førte i stedet an ud på dansegulvet, hvor hun stillede sig et tilfældigt sted og vendte sig mod ham igen. Det her skulle nok blive interessant, for hun var overbevist om, at han på ingen måde kunne finde ud af at danse ordentligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 3, 2016 17:37:51 GMT
Inderst inde var han godt klar over at hun havde ret. Hun havde ikke kysset ham tilbage, men han var da ret sikker på at hun havde tøvet om så det kun var i et splitsekund! Det talte stadigvæk i hans bog. Lige nu var det bare helt utrolig morsomt at presse hende som altid. ”Ja ja, så siger vi det hvis det gør dig glad.” Svarede han blot meget overbærende og forsøgte ikke at grine hende op i ansigtet som han blidt klappede hende på hovedet et par gange på den meste provokerende måde han kunne mestre. Han rystede på hovedet af hende imens han klikkede med tungen som var det hun sagde komplet forker. ”Hør nu her Røde, du var bleve grillet hvis ikke det havde været for mig.” Sagde han med et overlegent blik. ”Desuden er jeg helt sikker på at en del af dig faktisk nyder det lidt, tænk at du er så heldig at være sammen med en fyr som mig, så langt over dine standarter.” Han var godt klar over at de havde haft denne diskussion så ufattelig mange gange, men det var bare stadigvæk sjovt fordi de lod til at irriterer hende så grufuldt – til hans store tilfredsstillelse. Han havde virkelig ikke regnet med at hun ville takke ja til dansen, måske alkohollen allerede var ved at stige hende til hovedet, ikke at det gjorde ham noget på nogen som helst måde. Han var bare glad for at hun lod ham vinde denne diskussion ingen den ville begynde at blive pinlig, for han ville have insisteret til hun havde sagt ja. En let rullen med øjnene faldt ham helt naturligt som hun passerede ham uden så meget som at ænse hans hånd, hvor var det dog bare typisk hende. Han sagde dog ikke noget, men fulgte hende ud på dansegulvet hvor han så atter rakte hånden frem mod hende for at kunne trække hende lidt bedre ind i dansen. Han skulle satme nok bevise overfor sig selv af disse mærkelig følelser han havde haft i kroppen udelukkende skyldtes at han havde været fuld og dermed dum nok til at kysse hende. De ville snart forsvinde igen når han genkaldte sig den frastødende følelse der var at være for tæt på hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 3, 2016 17:58:21 GMT
Leia skar en lettere irriteret grimasse. Egentlig vidste hun godt, at så længe hun blev tydeligt irriteret på ham, ville han blive ved med at være så åndssvag, men det var utrolig svært for hende, ikke at vise sin irritation overfor ham. Ud over det sædvanelige han irriterede hende med, irriterede det hende lige nu også, at han havde formået at vende det så hurtigt, til at han selv havde overhånd med det her. Bare fordi han påstod noget helt forkert, som var, at hun havde kysset ham tilbage. Nok havde hun tøvet, men det var jo kun fordi det var kommet så meget bag på hende, at hun i et kort øjeblik ikke kunne røre sig overhovedet. Hun havde ikke følt andet ved det kys end chok og afskylighed, så hun forstod ikke, hvorfor i alverden han følte det var nødvendigt at lyve om, hvordan hun havde reageret. "Det ville gøre mig glad, hvis du slet ikke havde kysset mig," sagde hun og rynkede på næsen. Hun rykkede væk fra hans hånd og sendte ham et blik, der - håbede hun - fortalte, at han bare ikke skulle røre ved hende. Hun hadede at han nogle gange behandlede hende, som om hun var et eller andet barn, der intet forstod. "Mmh, og så giver det jo virkelig meget mening at du reddede mig fra at blive grillet, når du selv ville have udnyttet muligheden og grillet mig for vildt, hvis det var dig. Du kan garanteret lide mig i al hemmelighed," sagde hun og sendte ham et lidt triumferende smil. Hun mente selvfølgelig på venne-måden, intet andet, for der var jo ikke andet der var realistisk. Ikke at det var realistisk, at han kunne lide ende som ven, ikke sådan som han behandlede hende. Men når nu han påstod forkerte ting, så kunne hun jo gøre det samme. Hun havde ignoreret hans udstrakte hånd med vilje, da hun gik forbi ham ud på dansegulvet, men nu hvor de begge stod der, kunne hun ikke ignorere den længere. Derfor tog hun en dyb indåndning, før hun placerede sin hånd i hans og afventede, hvad han så havde tænkt sig at gøre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 7, 2016 19:19:54 GMT
Han kunne slet ikke selv forstå hvorfor det var at han blev ved med at køre i de samme ting og hele tiden opsøgte hende når de mødtes for ved eftertanke havde det jo altid været sådan, på skolen havde han altid været den der fandt hende, hvorimod at hun nok nærmere havde forsøgt at undgå ham. Det samme var sket til gammel-elev-festen. Han havde spottet hende og havde opsøgt hende. Derefter i baren – fuld eller ej – og så igen da han så hende diskuterer med Jacqia hvor han havde sørget for at få sneget sig med til dette her arrangement. Tanken var ubehagelig for ham at tænke på fordi de igen bare skubbede ham lidt i retning af den frygt han havde siddende i kroppen – at han var ved at falde for hende. Men hvordan kunne man falde for en man hadede så inderligt. Desværre havde folk jo nok ret når de sagde at had og kærlighed lå ret tæt. Alligevel kunne han ikke understå sig i at fnyse let da hun sagde at hun havde været bedre tilfreds med at han ikke havde kysset hende. ”Ja klart, det ville jeg da også have sagt, men inderst inde tror jeg nu alligevel godt du kunne lide det,” grunden til at han kørte den ud var nok mest fordi han nagede et lillebitte håb om at hun ville sige ja så han ikke sad med disse forfærdelige følelser alene. Han kunne simpelthen ikke falde for hende! Han trak let på skuldrene, ”som jeg sagde så skyldte jeg dig jo en for at du havde hjulpet mig den anden aften.” De var da undskyldning nok skulle han mene. Nu var han godt klar over at hun nok ikke havde særlig høje tanker om ham så derfor gav undskyldningen nok mere mening for ham end for hende. Det irriterede ham lidt af hun ignorerede hans hånd og dermed fik ham til at fremstå lidt som et fjols, men han valgte at lade den debat ligge til fordel for at bryde ud i en hånlig latter ved hendes teori. Dog var et par sekunder gået forbi hvor han bare havde stirret helt vantro på hende selvom der jo desværre var noget sandhed i det. ”Ja dét ville du sikkert elske!” Lo han videre og rystede så hurtigt på hovedet, ”beklager Røde, så heldig er du ikke.” Nu gjaldt det så bare om at læse hendes ansigtsudtryk for at finde ud af om hun virkede skuffet over hans benægtelse. Med en elegant bevægelse trak han hende helt ind til sig som hun langt om længe gav ham sin hånd. Han så ned på hende fra sin fulde højde. ”Prøv nu at lad være med at træde mig over tæerne.” Han anede ikke hvordan hun dansede, men han have en teori om at det nok var bedre end han gave hende credic for.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 9, 2016 20:27:48 GMT
For nok tredivetusinde gang den aften - og generelt i hans selskab - rullede Leia med øjnene igen. Hun var begyndt at blive en anelse bekymret for, om de mon rent faktisk kunne komme til at sidde fast, hvis hun blev ved med at gøre det, eller måske hvis han en dag gjorde eller sagde noget så latterligt, at hun simpelthen rullede dem for dybt ind i baghovedet, at de blev siddende der. Der var nemlig en reel chance for, at han var lige præcis så tåbelig. "På ingen måde," sagde hun og skar en grimasse som om hun havde spist noget ulækkert, så han helt sikkert kunne se hun mente det. Som om hun nogensinde ville nyde at han kyssede hende - ikke at han nogensinde ville få muligheden for at gøre det igen, for hun ville simpelthen stikke ham sådan en på sinkadusen, at han ikke ville kunne nå det. "Heldig? Du mener vel jeg er heldig at hvad kvinden sagde før er det værste vrøvl jeg længe har hørt," sagde hun og sendte ham et irriteret blik. Hun kunne efterhånden godt mærke, at effekten af de tre drinks hun havde tyllet pænt hurtigt, var begyndt at stige hende en anelse til hovedet. Men i stedet for at gøre hende mærkelig og fuld, følte hun sig endnu mere irriteret på ham end normalt. En blød, lille overrasket lyd kom fra hendes læber, da han pludselig trak hende helt ind til sig, efter hun endelig havde taget hans hånd på dansegulvet. "Hvis jeg træder dig over tæerne, er det med vilje, bare rolig," sagde hun og sendte ham en næsten udfordrende blik. Godt nok var han højere end hende, men han skulle virkelig ikke tro, at det gjorde ham overlegen i forhold til hende. Hun var stadig sikker på, at han var i det mindste bare lidt dårlig til at danse, og hun selv var en okay habil danser, så det her skulle nok blive sjovt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 10, 2016 12:49:39 GMT
"Altså hvis jeg fik en galleon for hver gang du himler med øjnene af mig ville jeg være en rig mand.." en tøven, et smil og dernæst en tilføjelse, "en rigere mand." Teknisk set var det sådan set hans forældre der var rige, men han nød stadigvæk ganske godt af deres formue, det havde både han og hans brødre altid gjort. Hendes benægtelse omkring kysset gjorde det bare så meget sjovere at vade rundt i. "Hvad end der får dig til at sove om natten Røde." Kommenterede han og blinkede til hende som var hun en af hans flirts fra skoletiden. Desværre havde han en ret god ide om at hun var præcist så frastødt over tanken som hun udtrykkede, hvilket på et eller andet plan irriterede ham især fordi at han jo selv tumlede rundt med de følelser som han gjorde. Vincent pådrog sig et lidt bittert udtryk, "selvfølgelig var det vrøvl, den eneste grund til at jeg snakkede så meget om dig var fordi jeg hader dig så meget." Slog han fast. Hun havde bare troet at det var kærlighed, skøre gamle dame. Det kunne ikke være forelskelse, nærmere besættelse - altså på den ikke fede og kærlighedsagtige måde. Ikke at det overhovedet gav mening, men det var Vince ligeglad med. Han ville ikke finde sig i at hans følelser begyndte at køre deres eget spil. En latter der næsten var oprigtig brød gennem hans læber, "jeg er så god at jeg ville få det til at se ud som om det var meningen," ja han talte sig selv op nu, men det var han jo alligevel så vandt til. Han smilede tilfreds med at hun nok var blevet lidt overrasket over han havde trukket hende helt tæt. Langsomt begyndte han at føre hende hen over gulvet med lige så stor elegance som han havde pralet med at have. For en gangs skyld havde han faktisk ikke kun haft det i munden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 26, 2016 20:26:10 GMT
Måske havde det ikke været så smart, at Leia havde drukket tre drinks meget hurtigt. Det havde været meget smart i det øjeblik, men nu kunne hun efterhånden mærke at alkoholen var godt i gang med at virke, og det var bare ikke det bedste tidspunkt det kom på. Det burde lidt have ventet til efter de havde danset færdigt, hun havde også kun lovet ham en dans, så det ville have været hurtigt overstået. Men selvfølgelig kom det nu, så hun følte sig en anelse svømmende, dog var det heldigvis ikke tilfældet, at hun var fuld - endnu. Hun lod sig rive med rundt af Vince, der irriterende nok dansede ret godt. Det ville hun dog aldrig nogensinde indrømme. Det var en anelse sværere at holde balancen end normalt, men hun lod sig ikke rigtigt mærke af det, hun måtte bare holde tungen lige i munden. En ting hun lagde mærke til ved at være så tæt på ham, var hvor godt han egentlig duftede. Det var utrolig underligt, for hun havde egentlig altid gået ud fra, at han var typen der brugte en eller anden virkelig dårlig parfume og alt for meget af det, og hun havde været tæt på ham før, mod sin gode vilje, men hun havde aldrig lagt mærke til det før nu. Hans øjne var egentlig også en ret pæn blå, opdagede hun. Hvordan hun aldrig havde set det før, var en gåde for hende. Så meget som muligt holdt hun hans blik fast, når han altså ikke lige drejede hende rundt, det var nærmest som om det var en slags magtkamp, og hun ville på ingen måde ned med nakken. På den anden side var det en ret dårlig idé, sådan at holde hans blik fast, for pludselig blev hun svimmel. Hun kunne nærmest mærke hvordan farven - den smule hun nu havde i forvejen - forlod hendes ansigt, men hun blev stædigt ved med at danse, helt indtil sangen var færdig. "Ikke dårligt, Price," begyndte hun, mens hun gav ham elevatorblikket. "Men jeg synes jeg mærkede din fod lidt for tæt på min, et par gange," fortsatte hun, for at hun ikke kun skulle sige gode ting om ham. Svimmelheden blev bedre, nu hvor de stod stille, men hun følte sig stadig en anelse usikker grundet alkoholen. Det var temmelig heldigt hun var kvinde, så hun bare kunne læne sig op ad ham gennem dansen og koncentrere sig en anelse mindre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 31, 2016 21:50:37 GMT
Vince kunne ikke mærke på Leia at hun var fuld, hvilket nok var heldigt for hende. Dog under dansen mente han alligevel godt at kunne mærke hende læne sig mod ham i lidt længere tid af gangen. Han endte dog med at slå den hen som værende at det måtte være indbildning fra hans side af. Endnu engang blev hun snurret rundt og som hende fastholdt han stædigt hendes blik så han ikke var den der gav sig i denne usagte konkurrence. Det var underligt at holde hende så tæt på sig især fordi at ingen af dem nok nogensinde havde regnet med at de ville befinde sig i en sådan situation. Det var skræmmende for ham fordi at det faktisk føltes rart at holde hende i sine arme og han hadede sig selv inderligt for at have det på den måde. Han skulle jo føle sig frastødt! Det var hele ideen, så hvorfor virkede det ikke? Musikken sluttede og det samme gjorde dansen. Han så ned på hende med stålfast blik. Roste hun ham lige, tanken nåede kun lige at strejfe ham før hun havde kommenteret at han havde været for tæt på hendes fod. Han fnøs en lille smule, ”det var da kun fordi du ikke så hvor du satte dine fødder.” Gav han igen, men hans stemme nåede ikke den samme irriterede tone som de ellers normalt gjorde når han snakkede til hende, dog var det ikke noget han selv bemærkede. Pludselig kunne han ikke undgå at bemærke at hun så lidt bleg ud. Brynene blev presset let samme så et par næsten usynlige rynker formede sig på hans pande. ”Er du okay? Du ser lidt sløj ud.” Der var ikke direkte bekymring at spore i hans stemme, men han lød for en gangs skyld heller ikke direkte hånlig. Han var nu heller ikke sikker på om hun ville synes om at fortælle ham hvis hun hun havde det dårligt, hun ville sikkert stadigvæk benægte om så der stod bræk ud af begge øre på hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 2, 2016 19:55:46 GMT
Leia rullede med øjnene ad hans kommentar, som han prøvede at skubbe det over på hende. Det ville hun simpelthen ikke finde sig i! Det hele var jo hans skyld. "Jeg havde helt styr på præcis hvor jeg satte mine fødder," sagde hun, med en stædig tone i stemmen. Hun var på nuværende tidspunkt meget træt af ham, og hun ville egentlig bare ønske hun kunne gå hjem. Hvorfor hun overhovedet havde givet ham lov til at komme med, var et mysterium. Hvad havde hun overhovedet tænkt på?! Hun måtte have haft en eller anden midlertidig hjerneskade, eller sådan noget, hun havde i hvert fald ikke været sig selv. Han havde jo ikke været andet end irriterende hele aftenen, men hun burde ikke havde regnet med andet fra hans side. Hun hævede overrasket et øjenbryn, da han pludselig gav udtryk for bekymring overfor hende. Det var helt fremmed for hende, også selvom hun en enkelt gang før havde udtrykt bekymring for ham, i forbindelse med hans fuldskab den aften. "Ja, jeg er okay. Og du er vel ligeglad alligevel," det sidste tilføjede hun efter en kort pause, i et ligegyldigt tonefald, selvom hun gerne lidt ville have bekræftet, at han var ligeglad med hende, for så var alt jo som det plejede. De hadede hinanden, han havde ikke flotte øjne og duftede ikke godt, og sådan var det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 2, 2016 21:24:16 GMT
Vince himlede dramatisk med øjnene, igen, det var nærmest en vane i hendes selskab. "Hold nu op Callahan, havde det ikke været for mine imponernede danseskills ville du have jogget mig over fødderne mere end én gang." Slog han stædigt fast. Om det var rigtigt var han faktisk ikke helt sikker på, men han ville bare som altid gerne gave ret. Et suk brød hans læber, han havde simpelthen ikke fået nok alkohol til denne her diskussion. "Selvfølgelig er jeg ikke ligeglad, jeg er jo din søde og forstående kæreste husker du nok," hans bedrevidende tone og fremskudte brystkasse indikerede at han endnu engang udelukkende snakkede for at trykke på hendes knapper. "Jeg skal have en drink, men hvis du har det fint kan jeg da bare tage en med ned til dig skat." Smilet var stort og bredt. Han anede ikke om hun kunne tåle at få mere indenbords, han ønskede jo ikke at hun endte med at brække sig ud over ham, på den anden side ville det nok være mere pinligt for hende som det ville for ham og han havde brug for at hun også fik knækket nakken lidt så han for en gangs skyld havde noget at hænge hende op på så det ikke altid var ham der dummede sig. Han så lidt op og ned af hende, "vi kan jo også altid tage et par shots til at hjælpe os igennem aftenen?" Denne gang var hans tone udfordrende. Hun skulle simpelthen være så fuld at hun sejlede rundt som han havde gjort den aften! Ikke at det havde været hendes skyld, men hun havde set det og det var nok.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 6, 2016 22:00:59 GMT
Leia fnøs en anelse og lagde armene over kors. "Vi ved alle sammen godt, at dine danseskills kun er middelmådige, Price," gav hun igen, selvom det var en tam fornærmelse. Han kylede også kun tamme fornærmelser i hovedet på hende lige nu, så hvorfor ikke give ham en åndssvag en tilbage. Desuden kunne hun heller ikke tænke specielt langt lige nu, grundet hendes alt for hurtige indtag af alkohol tidligere, efterfulgt af den svingom de tog. Normalt plejede hun ikke at være så dårlig til at tage beslutninger, men det var langt nemmere i hans selskab, fordi han var så dødirriterende. "Åh, vil du holde op, sød og forstående er aldrig ord nogen ville bruge om dig. Ingen kan høre hvad vi taler om lige nu alligevel," sagde hun og rullede med øjnene ad hans åndssvage og dårlige skuespil. Hun overvejede hendes mulige flugtplaner, for hun havde virkelig på ingen måde lyst til at tilbringe mere tid sammen med ham. Og så ville hun også gå i tænkeboks omkring hvordan hun skulle få spredt rygtet om, at de havde 'slået op', uden at såre hendes eget rygte. Hun så på ham med et hævet øjenbryn og åbnede munden for at svare ham spydigt tilbage, da han kaldte hende skat - godt nok dryppende af foragt, fremfor noget andet - men han virkede til åbenbart at skifte mening. Og hun hævede det ene øjenbryn, en anelse overrasket. "Endelig kommer der noget fornuftigt ud af din mund, Price," sagde hun, mens hun daskede til hans arm, hvorefter hun rettede sig op i sin fulde højde, og begyndte at gå hen mod baren. "Shots er jeg med på - på din regning. Det skal jo se godt ud udadtil, og du er fyren, så derfor giver du," sagde hun over skulderen til ham, hvorefter hun sendte ham et hånligt smil og fortsatte op mod baren, uden at vente på, om han fulgte efter hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 11, 2016 20:55:07 GMT
Han smilede og lod flabet armene falde over kors, ”er man måske en anelse irriteret over hvor god jeg er til det? - også til det.” Hvor han dog elskede at køre rundt med hende så meget som muligt især fordi hun lod sig køre rundt med, præcis som hun kunne gøre det samme med ham. Lige nu var han dog mere interesseret i at slette de mærkværdige følelser der summede rundt i hans krop og hvad var en bedre måde at slippe forden på end ved at drikke dem væk. Så længe det ikke blev helt så ydmygende for ham som sidste gang. Denne gang var det hende der skulle være fuld. ”Jeg gennemfører bare spillet.” Svarede han på den del med at ingen kunne høre dem, ”og jo jeg er faktisk en ganske sød person, når man ikke går mig på nerverne.” Returnerede han og gik forbi hende som hun daskede til hans arm. Et svagt smil brød atter hans læber, ”jeg forstår slet ikke al den negativitet du udstråler hele tiden.” Selvfølgelig var hans stemme provokerende som altid. En misfornøjet skulen blev dog hurtigt sendt mod hende for at bevidne om hvor lidt han havde lyst til at betale for hendes shots. På den anden side hvis det nu fik hende til at være mere fuld end ham så var det da en start. ”Fint,” mumlede han lidt sammenbidt og rettede en smule på tøjet som havde hun forpestet det ved at røre ved det. ”Så kom.” Han passerede hende for at gå mod baren hvor han bestilte en række shots. Han tog to op, en i hver hånd, og rakte det den ene frem mod hende. ”Bottoms up.” Sagde han kækt og holdt det frem mod hende i en lydløs skål inden han tømte det han selv havde i hånden, han skar en mild grimasse efterfølgende. ”Bah, hvad i alverden var det?” Han var kun kendt med ildwhisky og de magiske shots-udgaver som ”græskargift” og ”drageild”, alle de her mugglershots var han slet ikke vandt til og de smagte underligt, eller det der gjorde i hvert fald.
|
|
|