Party on!

[Deleted]

Et smil spillede om Leia's læber, da han så temmelig utilfreds ud med hendes brug af åndssvage kælenavn til ham. "Det var da godt nok til at få dig til at blive irriteret," sagde hun med et let skuldertræk og et kækt smil på læberne. Så længe det irriterede ham, var hun tilfreds. Hun anede faktisk ikke hvorfor hun fandt det så tilfredsstillende at gøre ham irriteret, men hun sagde til sig selv, at det var den slags der skete, når man var blevet jagtet af den samme irriterende person i flere år. Hvis det stod til hende var det her sluttet for længst, men af en eller anden grund blev han ved med at snige sig selv ind i hendes liv, til hendes store utilfredshed. Hun ville virkelig ønske, at han bare ville lade hende være i fred. Men indtil den dag kom, nød hun at gøre ham lige så irriteret, som han gjorde hende. Hun fik et chok da nogen pludselig sagde hans navn, midt i deres mærkværdige stirrekonkurrence henover hver sit glas. Hun havde slet ikke hørt nogen komme hen, så hun hostede en anelse, for ikke at få sin yderst stærke drink galt i halsen. Hun vendte sig mod hvem end det var og lagde øjnene på et højst umage par, hvorefter hun hævede et øjenbryn. På Vince lød det som om, at deres tilstedeværelse langt fra var kærkommen, men selv ville hun se dem an. Hun kunne trods alt ikke stole på hans dømmekræft, når det kom til mennesker. Hun kunne heller ikke lade være med at fnise en anelse, da han blev hevet i kinden af kvinden, men hun blev overrasket, da hun selv blev genkendt. "Det gør mig glad, at nogen værtsætter mit arbejde," sagde hun og bukkede hovedet, for at vise sin taknemmelighed. Hun var endnu ikke så kendt, at hun var vant til at blive genkendt uden for model verdenen. Igen måtte hun hæve et øjenbryn, da der blev spurgt ind til hende og Vince's forhold. Hun kiggede over på ham og fangede hans blik, i det øjeblik han kiggede på hende. "Åh ja, vi er kærester. Jeg måtte jo invitere ham med til denne fest, så jeg kan vise ham stolt frem," sagde hun, med et overdrevet tonefald til sin stemme, der næsten var skingert. Hun vidste at Vince kunne se direkte igennem det, mest fordi han var klar over, som den eneste i dette lokale, at de to afskyede hinanden, fremfor at være i et forhold. Hun lagde armen omkring den nederste del af hans ryg og rykkede sig tættere på ham. Underligt nok føltes det ikke ufatteligt ubehageligt, som hun havde forventet.

[Deleted]

Han sendte hende et af sine klassiske fornærmede blikke, "ha ha ha, der skal da meget mere til at gøre mig irriteret lille Solstråle." Der skulle slet ikke mere til at gøre ham irriteret. Lige nu havde han allermest lyst til at kvæle hende og bruge hendes mund som askebæger - og han røg ingengang!
Hvorfor var det helt præcist at hun altid var så fandens irriterende? Han hadede hende og alligevel var det som om at ha følte sig virkelig fascineret af hende. Han ville jo hellere bruge tid med hende end med sin familie for eller havde han jo ikke været her i første omgang. Men hvad var det helt præcist der gjorde ham så "betaget" af hende. Måske det var det med at hun altid sagde sin mening om ham. Hun kunne godt kalde ham en idiot hvis hun mente at han havde fortjent det hvor andre godt kunne blive lidt intimideret af det.
Alle disse tanker blev dog skubbet i baggrunden da venneparret kom over til dem. Pludselig blev situaitonen ret akavet, nu var det jo pludselig ham der var afhængig af at Leia skulle tale godt om han som værende hendes kæreste og ikke omvendt.
Vince tog sig selv i at smile lidt akavet da hun snakkede om at vise ham frem for selvfølgelig var han da glad for at hun stadigvæk spillede med eftersom det ville være så let for hende bare at være en kælling omkring det, men måske det kun var ham det lå til at være en idiot. Han bed sig lidt i læben, det var temmelig akavet.
"Ja hun er også bare....mit et og alt.." sagde han i et falsk smil som de ikke bemærkede var falsk.
Heksen så på dem med interesserede øjne, "ung kærlighed," kluklo hun højt, "hvor er det dog skønt, nå, men hvor længe har I så været sammen?" Hun så nysgerrig fra den ene til den anden og albuede så let Leia i siden, "nu prøver vi jo ikke at være alt for skuffede, vi havde jo håbet på at Vinse ville ende sammen med vores Arabella."
Dette fik diskret Vince til at skære en grimasse i væmmelse, både på grund af det latterlige kælenavn, men også fordi at han heller ville æde en kattelort end at gifte sig med deres datter. "Hun er her også et sted."
Helt ubevidst lod Vince ligeledes sin arm snoge sig omkring Leia som hun rykkede sig indtil ham. "Det beklager jeg, men Leia her er den eneste ene for mig," sagde han og kunne mærke hvordan hjertet måske slog en lillebitte smule hurtigere nu hvor de stod så tæt. Hvor var det dog åndsvagt!

[Deleted]

Leia grinede med falsk munterhed, da han sagde, at der skulle mere til at irritere ham. Hun vidste udmærket godt, at det var en stor, fed løgn, så det morede hende temmelig meget, at han forsøgte at overbevise hende om andet. Når hun trykkede på hans knapper og det lykkedes hende at ramme rigtigt, så han blev irriteret, vidste hun det altid godt. Af en eller anden grund kendte hun til mange af de ting, der kunne irritere ham, og det var jo egentlig godt for hende. For så kunne hun jo irritere ham når hun ville. Og det skulle man egentlig også tro hun gjorde, men hun afholdt sig faktisk fra det, medmindre han virkelig irriterede hende først. "Så siger vi det," sagde hun, i samme falske muntre tonefald, som hun regnede med at ingen kunne gennemskue, mens hun rakte op og klappede ham lidt på kinden. Han var ikke utroligt meget højere end hende, især ikke når hun havde høje hæle på, så hun skulle heldigvis ikke kigge så meget opad, når hun skulle kigge ham i øjnene. På en måde gav det hende en større følelse af, at hun havde ham i sin hule hånd. Også selvom hun vidste, at det havde hun ikke helt.

Hun fandt det helt utroligt morsomt, at det endelig var hans tur til at være afhængig af, at det nu var hendes tur til at bilde folk ind, at de var kærester. Da han sagde, at hun var hans et og alt, krævede det en del for hende at modstå fristelsen til at skære en grimasse. Det var da det mest kliché han kunne sige, og så valgte han at sige det om deres fake forhold. Han havde bare overhovedet ikke styr på, hvordan han behandlede en pige, kunne hun høre. Hun hævede et øjenbryn da kvinden sagde, at de havde håbet på, at han ville ende sammen med deres datter, hvis navn lød som en edderkopperace. Det var dog frygteligt. Men selvfølgelig kunne hun ikke lade være med, at more sig over det åndssvage kælenavn hun kaldte ham. "Ja, Vinse er jo også den eneste for mig. Vi har faktisk ikke været sammen så længe, men vi har kendt hinanden siden skoletiden. Allerede dengang vidste vi, at vi var skabt for hinanden," smiskede hun, som hun rigtig smurte tykt på. Et eller andet sted var det faktisk temmelig underholdene, sådan at digte på en historie, som selvfølgelig aldrig ville ske. Og så til fordel for en fremmed kvinde og hendes underligt sølle mand. Hun bemærkede godt, at Vince også lagde armen om hende, men hun slog det hen som værende en del af deres performance udadtil. Men det var underligt at stå så tæt op ad ham, uden at skubbe ham væk, eller noget i den dur.

[Deleted]

En ting Vince aldrig helt havde fattet var hvordan de kunne kende hinanden så godt uden at kende hinanden rigtigt. Eller, de vidste lige hvordan de skulle prikke til hinanden for at få en reaktion og det var egentlig lidt skræmmende. Vince udnyttede sig nok en hel del mere af det end Leia gjorde, men det var da skræmmende at have den "magt" over et andet menneske. Måske det kunne gå ind under det udtryk med at holde sine venner tætte, men sine fjender tættere. Eller måske lå der bare mere i det for der var jo også det udtryk der sagde at den man tugtede elskede man. Vince vrængede lidt på næsen og skævede til Leia. Han var da i hvert fald ikke vild med hende! Hun var en forfærdelig know-it-all og hun var vanvittig stædig og så retfærdig at det var til at brække sig over.
Men hvorfor var det så at han aldrig følte sig mere levende end når han var i selskab med hende. Igen måtte han bide sig let i underlæben, det var jo tåbeligt at tænke på den måde, men et eller andet var der sket efter han havde kysset hende, lidt som om at han havde fået en forsmag på noget der ellers var umuligt at opnå.

Det var her at det gik op for ham at han nok havde stirret på hende for længe og at hun havde sagt noget, "hvad? Jeg mener ja..ja nemlig det er vi..skabt for hinanden." Svarede han fladt, men skulede lidt til hende over hun havde taget kælenavnet til sig.
Heksen kluklo og så overbærende på ham, "ja jeg kan også se hvor forelsket du er i hende, bare de længselsfulde blikke. Åh hvem der bare bar ung igen, ikke sandt Harrol?" Den lille buttede mand som egentlig havde forholdt sig tavs lyste helt op ved lyden af hans navn som havde det givet ham tilladelse til at snakke og han nikkede, "ja lige nøjagtigt kære, I er et meget harmonisk par." Sluttede han sig til.
Vince kunne mærke han blev en smule bleg, "altså længselsfuldt er måske lige lidt i overkanten.." mumlede han og så ned. Var det så tydeligt? Var han virkelig ved at få følelser for hende? Det kunne simpelthen bare ikke ske! Følelser var måske også lidt overdrevet, nok nærmere var han lidt for betaget af hende, det lød langt bedre og mindre farligt i hans hoved.

[Deleted]

Leia hævede et øjenbryn, da kvinden sagde, at hun kunne se hvor forelskede de var. Stod hun og kiggede på nogle andre end dem, eller hvad? Hun troede simpelthen ikke på, at de var så gode til at spille skuespil, det var der jo ingen der var. Selv havde hun aldrig været forelsket, så hun anede ikke hvordan man så ud når man var det, og derfor var det svært for hende at spille. Vince var aldeles ikke forelsket i hende, han afskyede hende præcis lige så meget, som hun afskyede ham. Han kunne bare godt lide at gå hende på nerverne, men det var også det. Hun skævede hurtigt til ham for at sende ham et 'de er da godt nok dumme'-blik, før hun vendte opmærksomheden tilbage mod det umage par. "Det må da også være rart, at have været sammen så længe, at man kender hinanden ud og ind. At man ved præcis hvad den anden kan lide og ikke kan lide, og at man ved, at man altid gør hinanden glade," sagde hun, med et smil om læberne, der for første gang denne aften var helt oprigtigt og langt fra hånligt. Det var ikke fordi hun desperat ville have en kæreste, men hun var da nysgerrig omkring det at være forelsket, når hun aldrig havde oplevet det før. Og alle de gode ting hun havde hørt om oplevelsen opvejede helt klart de dårlige, i hendes øjne. Hun vidste godt der en dag ville komme en ind i hendes liv, som ville feje benene væk under hende, og hun var tålmodig, men hun ventede spændt. Hun måtte dog bide sig i læben for ikke at grine højt over den lille mand. Et harmonisk par?! Hvis der var nogen på denne jord, der var verdens mest uharmoniske mennesker sammen, så var det hende og Vince der ville løbe med guldmedaljen. De var simpelthen for forskellige, til at de nogensinde ville kunne være harmoniske. Det var noget værre vrøvl. "Åh ja, vi er meget harmoniske. Det har vi tit fået af vide," sagde hun, bare for at sige et eller andet, mens hun lænede sit hovede mod Vince's skulder i et øjeblik. Hun fik hurtigt en idé og så nok temmelig snu ud i ansigtet i det øjeblik, i forhold til, at hun skulle forestille at stå ved siden af sin kæreste. "Vi har talt om at flytte sammen. Siden I kender Vince, tror I så det ville være en god idé? I forhold til, hvordan han opfører sig i sit hjem," spurgte hun, udelukkende i håb om at få pinlige detaljer at vide om ham, som hun kunne bruge imod ham på et andet tidspunkt. Det var jo fantastisk, det her, og hun anede ærlig talt ikke hvorfor hun var blevet så sur over, at han havde tvunget hende ind i det her fake forholds halløj.

[Deleted]

Vincent anede ikke hvad han skulle sige eller gøre i disse minutter. Alting var pludselig blevet en kende mere kompliceret for fandt hans forældre ud af at han havde "fået kæreste på" ville de helt sikkert kræve at møde hende og han var ret sikker på at det ikke ville være en speciel god ide af to årsager; 1: Leias holdning til blodstatus var jo ret så afslappet så forældrene ville jo aldrig accepterer hende og 2: Det var Leia, hun ville da aldrig gå med til at møde hans familie.
Hvorfor var det egentlig også at han blev ved med at lade løgnen kører længere og længere. Var det for at "hjælpe" hende eller var det i virkeligheden fordi det gav ham en falsk tryghed i ikke at være alene? Han kunne ikke helt beslutte sig. Ingen af de to muligheder lød særlig tiltalende at indrømme.
"Det er det skam også, faktisk er det lidt sjovt for vi kunne slet ikke fordrage hinanden i skoletiden, men folk ændre sig jo og man begynder at se ting som man ikke så før fordi man var forblændet af hadet." Hun smilede kærligt til manden bag sig. Vince skar en grimasse i smug og skævede lidt til Leia. "Men altså I to ser jo ud til at være glade for hinanden." Hun kluklo igen og Vince tog sig selv i at grine lidt med. "Ja meget," svarede han forsøgte ikke lyde alt for anspændt.
Han kunne heller ikke helt lade være med at himle lidt med øjnene som Leia også medgav hvor harmoniske de var. Hans udtryk blev da også næsten forfærdet som hun spillede videre og han lurede lynhutigt hvad hun havde gang i. "Hold da op skat de har jo også andre folk de skal nå at snakke med,"[/b] Sagde han og klemte lidt hårdere omkring hende som et tegn på hans misfornøjelse.
Desværre for ham lod heksen ikke til at fange hentydningen og hun lo igen. "Bare rolig kære du har intet at frygte, Vinse er sådan en god og stille dreng." Sagde hun og Vince vidste at det modsagde alt hvad Leia kendte ham for. "Selvfølgelig er det ikke så smart med husalfer i hjemmet, dem har han jo altid været bange for." Vince mærkede hvordan blodet forlod hans ansigt. Han hadede husalfer det var uhyggelige at se på, men det var han da ikke interesseret i at Leia skulle vide. "Dem og så nisserne, så hvis bare du hæver pengene i banken skal det nok gå." Vince sank en stor klump. "Altså jeg er jo ikke bange for dem mere.." Mumlede han løgnagtigt, det her var simpelthen for ydmygende.

[Deleted]

Leia hævede et øjenbryn en anelse. Det lød jo præcis som hende og Vince lige nu. Bortset fra at det selvfølgelig var nogle år siden de var stoppet på Hogwarts, og at de stadig ikke kunne fordrage hinanden. Det var den afgørende forskel, de ville aldrig komme til at holde af hinanden på nogen måde, ikke når de havde haft det sådan med hinanden længe, som de havde nu. Hun var overbevist om det. "Modsætninger mødes, hva?" sagde hun dog, med et falsk smil på læberne, da hun jo havde besluttet sig for at spille med på det her mærkelige skuespil han havde sat i gang. Hun måtte indrømme at det ikke var så slemt som hun først troede. Men alligevel var hun overbevist om, at hun ville have haft det langt sjovere, hvis hun var til festen alene, som hun først havde planlagt. Hun var overbevist om, at Vince på et eller andet tidspunkt ville ødelægge det hele, så hun på en eller anden måde kom i dårligt humør og blev ydmyget. Men det var vel også det han var ude på fra starten, og hun anede ærlig talt ikke, hvorfor hun havde givet ham lov til at tage med fra starten. Det var en dum beslutning hun havde taget. "Jamen Vinse, de vil jo tydeligvis gerne tale med os," sagde hun og klemte ham tilbage, mens hun svingede med sit røde hår og håbede, at hun ramte ham i ansigtet. Han skulle absolut ikke tro, at han havde bukserne på i deres fiktive forhold. Det bedste var, at han absolut intet kunne gøre, og det var ham selv der havde startet hele det her. Han kunne bare stå der og se på, mens hun talte med disse mennesker han åbenbart kendte. Hun spærrede øjnene op da de sagde, at han var bange for husalfer. Husalfer! Af alle ting man kunne være bange for, så var husalfer de sødeste små væsner, men alligevel var Vincent Price, den store arrogante skiderik, bange for dem. "Neeeej, er det rigtigt?! Det vidste jeg slet ikke!" udbrød hun og bed sig hårdt i læben for ikke at smile. Det blev endnu værre, da de sagde, at han også var bange for nisser. Hun var meget tæt på at bryde sit cover og knække fuldstændig sammen af grin. Det var næsten så hun rystede af tilbageholdt latter. "Åh nej dog," fik hun frem, men det lød en anelse underligt, fordi hun så desperat prøvede at holde sin latter tilbage. "Ej, Vinse skat. Det skal nok gå, jeg skal nok beskytte dig fra de slemme, farlige husalfer og nisser," sagde hun, med en stemme der for Vince nok var tydeligt mobbende, mens de andre forhåbentligt intet opfangede.

[Deleted]

Vince sagde ikke rigtigt noget, det skræmte ham næsten så meget som det lød som deres forhold. Eller hvad man nu kaldte det. Han kunne slet ikke forstille sig ham selv og Leia stå som dem om nogle år frem i tiden, de hadede jo hinanden. Eller hun hadede i realiteten nok ham lidt mere end han hadede hende, men han var god til at lade som om at han hadede hende overalt på jorden hvilket han da også havde gjort i en meget lang periode.
"Ja det gør de da og er det ikke skønt? Ingen kan da udfordre dig så godt som ham eller hende du troede var dit nemesis." Hun så lidt frem for sig. Vince kunne mærke at han ikke var helt vild med denne her samtale, han kunne drage for mange paralleller til ham og Leia og det gjorde ham utryg ved situationen fordi han var bange for at Leia opfangede det.
Igen bragte Leias stemme ham tilbage til den konklusion om hvorfor det nu lige var at han ikke kunne fordrage hende. "Men her er jo mange gæster og vi kan jo ikke opholde dem hele natten." Gav han igen og sendte hende et meget sigende blik som han desværre havde en ret god ide om ville blive ignoreret.
Hvor havde Vince dog lyst til at finde det dybeste dybeste hul lige nu, grave det dybere og så bare ligge sig derned og dø. Hvor han hadede at hun lærte den slags ting om ham. Det var da også lidt foruroligende at ægteparet automatisk gik ud fra at Leia var magiker bare fordi hun var sammen med ham. Men hvorfor var det helt præcist at det var Leia der fik så meget at vide om ham hele tiden? Sidste gang havde det godt nok været hans egen skyld, men stadigvæk, han var jo taget herhen for at lærer nogle af hendes små hemmeligheder, ikke den anden vej rundt!
Han kunne mærke på hende at hun var ved at brække sig af grin indvendig, åh kunne hun dog ikke bare blive kvalt i sin egen tunge? "Jeg er altså ikke bange for dem mere." Han slog lidt med hovedet på overlegen manér, men hans stemme bar tydelig præg af den irritation der lå bag. Og jo, han var stadigvæk skide bange for dem, men igen var det ikke noget han var interesseret i at hun vidste.
Heksen lo igen og rystede lidt på hovedet af ham tydeligvis heller ikke overbevist om hans løgn. "Bare rolig Vinse, nu fortæller vi jo ikke de pinlige historier om pigen på Hogwarts og den slags." Det var tydeligt at hun håbede på at der blev spurgt ind til det og Vince kunne mærke modet synke endnu engang. "Jeg tror jeg får brug for alkohol." Mumlede han og slap sit tag om Leia. Dette her var simpelthen for ydmygende. "Skal du have noget med?" Han så kort på Leia.

[Deleted]

Leia rynkede panden en anelse og kiggede hen på Vince, fordi det lød utroligt meget som de to lige nu. Men de ville jo ikke ende op som parret foran dem, det var helt umuligt. Så hun begyndte at overveje, om han havde hyret dem til at stå og sige sådan, udelukkende for at skræmme hende. Det skulle ikke undre hende overhovedet, hvis han kunne finde på det, så det var den konklusion hun drog, for alt andet var da for mærkeligt. Det kunne simpelthen ikke være tilfældigt. Hun måtte give det til ham, det var en god måde at skræmme hende på, men det virkede heldigvis ikke, når hun nu sådan havde gennemskuet ham. Alligevel valgte hun at fortsætte, som om intet var hent. "Det må da også være rart at få alt det had ud af livet," sagde hun og nikkede en anelse. Selv ville hun bare have personen hun hadede, altså Vince, ud af sit liv, så hun ikke hele tiden skulle gå og være irriteret. Det var så trættende i længden, og hun følte nærmest, at hun ville ende op med et permanent irriteret udtryk i ansigtet. Hun var også ret sikker på, at det ikke kunne lade sig gøre for to så modsatte mennesker som hende selv og Vince, der hadede hinanden så meget, pludselig at udvikle romantiske følelser for hinanden. Og som om hun ikke fik udfordringer nok i hverdagen, hvorfor skulle hun dog opsøge det i sit forhold også? "Rolig nu, skat, det gør vi heller ikke. Vi taler bare med dem lige nu," sagde hun og klappede Vince på skulderen, en anelse akavet, men hun håbede ikke det kunne ses fra parrets side, at det var så akavet. Hun var efterhånden også ved at få en anelse ondt i armen af at have den rundt om ham så længe. Da han endnu engang forsøgte at overbevise dem alle om, at han ikke længere var bange for husalfer og nisser, kunne hun ikke lade være med at sende ham et blik med et hævet øjenbryn og et overlegent ansigtsudtryk, der forhåbentlig fortalte ham om alt det sjov hun ville have med den viden i fremtiden. Det var absolut guld, at hun fik det af vide. Hun spærrede dog øjnene op og vendte opmærksomheden tilbage mod kvinden, da hun nævnte en pige på Hogwarts, og bedre endnu, pinlige historier. Var der virkelig mere guld at hente? Hun kunne simpelthen ikke tro sit eget held. "Åh, ellers tak, du smutter bare mens jeg hører disse pinlige historier om pigen på Hogwarts," sagde hun, uden så meget som at kaste et blik på Vince. Hun var taknemmelig for, at han havde givet slip på hende, men hun havde glemt alt om, at hun havde ondt i armen, for hun var meget interesseret i at høre så mange pinlige historier om ham som overhovedet muligt.

[Deleted]

Dette her var næsten for meget af det gode. Havde de gennemskuet det dårlige skuespil og forsøgte nu at gøre grin med dem? Vince anede det ikke, men det lød bare mærkeligt og uhyggelig bekendt. Han nærede jo ingen ønsker om at skulle ende lykkeligt sammen med Leia. Tanken fik ham til at tygge lidt på sin underlæbe. Han kunne jo godt lide hende lidt. Altså ikke head over heals forelskelse, men han havde til tider lidt svært ved at slå hende helt ud af hovedet, især efter den aften hvor hun havde hjulpet ham og han havde kysset hende.
Måske var det bare en eller anden åndsvag ide han havde sat sig i hovedet som ville gå over igen, det håbede han, men han var desvære bange for at det ikke var helt så enkelt. Had og kærlighed lå jo ikke så langt fra hinanden hvis altså man skulle tro de gamle ordsprog.
"Ja det er det såmænd også," svarede heksen varmt. Hun lod til at være godt tilfreds med den opmærksomhed Leia tildelte hende i forbindelse med Vinces barndomshistorier. Vince havde mest lyst til at kvæle hende for at udleverer ham på den måde, aldrig havde han været så ydmyget - eller jo den éne gang, men heller ikke mere!
Han himlede irriteret med øjnene, "der er ingen pinlige historier, skal vi ikke danse i stedet?" Han forsøgte at sige det med tilpas meget charme i stemmen så ægteparret ikke fattede mistanke om hvor meget han gerne ville væk fra dem lige nu inden hun fortalte Leia hele hans livshistorie.
Mumlende og irriteret fandt han vej til baren hvor han tog et par hurtige shots imens han samlede mod til at gå tilbage til den lille gruppe. Han blandede et par drinks, som han bragte med sig tilbage lige i tide til at høre kvinden kvidre løs om hvor besat han havde været af denne her pige, eller rettere Leia. "Jamen altså han snakkede jo konstant om denne pige der var så dygtig til alt, hvor elsket hun var af alle og hvor meget han hadede at være "bagefter" hende, han ville gerne være nummer et, men hun blokerede altid." Sagde hun og så meget sigende på Vince som han kom tilbage, "han snakkede konstant om hende og hvor sur og irriteret han var over hende, men jeg har altid sagt at der jo måtte være en grund til han aldrig kunne få hende ud af sit hoved" Hun lo igen og så på Leia, "kan du gætte hvem det var han snakkede om?" Vince tog sig let til hovedet, regende hun med at Leia var 4 år? Naturligvis kunne hun da regne ud at det var hende sagen drejede sig om. "Tja, man kan o sige jeg fik ret, jeg sagde jo at der måtte ligge mere i det for ellers ville han jo ikke snakke så meget om dig vel? Er det ikke rigtigt at det var det jeg sagde Harrol?" Troldmanden nikkede hurtigt "jo det er rigtigt." Medgav han.
Vince anede ikke rigtigt hvordan han skulle redde den, "jeg vil lige sige til mit forsvar at jeg faktisk ikke kunne fordrage hende dengang." Han blev nødt til at understrege det, alt andet ville være for pinligt, "sorry skat," han blinkede til hende.
"Ja ja det siger du jo, jeg tror nu at du hele tiden godt har vidst at du var lun på hende, men bare var sur over du ikke kunne få hende. Ikke før nu." Hun sendte ham et blik der understregede at hendes teori ikke var til at stikke i. Han sukkede opgivende. Hvad han dog ikke ville give for at bytte liv med hvilken som helst person herinde lige nu.

[Deleted]

Leia sendte Vince et blik, der fortalte, at hun virkelig ikke kunne forstå, hvorfor han nægtede at høre på den historie, som de var ved at få fortalt. For hende var det næsten ligesom juleaften for et barn, at høre pinlige historier om Vince fra skoletiden, hun sugede det til sig, som om hun ikke kunne få nok, fordi hun ville kunne bruge det imod ham senere. Det var guld i hendes bog. "Nej, selvfølgelig skal vi ikke danse!" sagde hun og kunne ikke helt skjule det irriterede tonefald i hendes stemme. Hun håbede dog, at det umage par overfor dem ikke lagde mærke til det. Han burde jo vide, at selvfølgelig ville hun høre de pinlige historier, og intet kunne stoppe hende i, at ville høre dem. Desuden kunne hun på ingen måde forestille sig selv på dancegulvet i selskab med Vincent Price. De var jo, uanset hvad det her par foran dem antydede, nok det mest umage par, på hele kloden. Uanset hvordan man vendte og drejede den. Hun lyttede intenst til hvad der blev sagt, da kvinden var lige så ivrig efter at fortælle historien, som Leia var for at høre den. Hun kunne ikke lade være med at sende Vince et nærmest hånligt smil, for alt hvad der hindrede ham i at føle sig god nok, var en fornøjelse for hende. Men som samtalen skred frem, kunne hun ikke få tanken ud af hovedet om, at der måske rent faktisk var tale om hende selv. Men det kunne jo ikke passe? Vince hadede hende i skolen, ikke fordi hun var bedre end ham, men fordi... altså, hun anede faktisk ikke, hvorfor han havde haft så meget imod hende dengang. Hun hadede ham, fordi han altid var irriterende og efter hende på Hogwarts, og også nu. Men hvad var egentlig hans grund? Hun spærrede øjnene op, da kvinden fortsatte, og gjorde alt hvad hun kunne for, at Leia vidste, at det var lige præcis hende der blev talt om. Resten af hvad der blev sagt hørte hun ikke et ord af, for hun lukkede fuldstændigt af. Det kunne simpelthen ikke passe. Hun rystede på hovedet og stirrede blankt på kvinden foran hende, hvorefter hun bare gav sig til at gå væk fra stedet, hvor de alle fire havde stået. Hun kunne ikke få et ord over sine læber som forklaring på, hvorfor hun pludselig gik, hun havde bare brug for at komme væk fra dem, væk fra Vince. Hele hendes hoved snurrede og hun havde virkelig brug for en drink. Derfor styrede hun direkte op mod baren, hvor hun med det samme bestilte fire drinks, for det var så mange hun kunne have i hænderne på én gang. Da hun fik dem, fandt hun et ledigt bord, hvor hun placerede alle sine drinks, hvorefter hun gik ombord i dem. Der gik ikke lang tid, før hun var igennem to af dem, for hun ville bare have alkoholen til at virke.

[Deleted]

Lige nu havde Vince faktisk lidt svært ved at afgøre overfor sig selv om hvorvidt denne episode eller den med fuldskaben havde været det værste og mest pinlige øjeblik i sit liv. Det var så nedværdigende at han slet ikke kunne sætte ord på. Han måtte bare stå der på sidelinjen og se til imens disse mennesker fodrede det skadefro monster inde i Leia. For det kunne godt være at hendes ikke var lige så stort og tydeligt som hans, men han var fuldstændig sikker på at han kunne se hvordan hun bare så mere og mere veltilfreds ud for hvert ord der blev nævnt.
Det måtte være karma der ramte ham her. Han var taget med for at høre alle de pinlige historier om hende og nu endte hun med at være den heldige lytter imens han blev ydmyget på det groveste. Hvor var retfærdigheden i det? Livet kunne bare være så unfair sommetider.
Hvorfor kunne hun ikke bare have sagt ja til dansen og sparet ham for flere minutters ærestab. Ikke at han selv ville have været bedre, men det var en helt andensag. Hun skulle jo trods alt forestille at være den modne af de to, det var han da i hvert fald ret sikker på at hun anså sig selv om værende.
Som pointen i historien trådte frem – og han havde tømt sin drikkelse – kunne han ikke andet end at lukke sine øjne og gnubbe sin tinding med den ene hånd.
Dog tog tingene en ganske uventet drejning. Hvor Vince havde forventet latter og et hånligt blik, lod hun i stedet bare til at lukke helt ned. Han kiggede lidt afmålt på hende som en akavet stilhed passerede. Hvad nu? Var hun dårlig? Inden han nåede at spørge ind til det var hun dog allerede strøget afsted med resten af gruppens nysgerrige blikke i ryggen.
”Sagde jeg mon noget forkert?” Kvinden så alarmeret på Vince der valgte at drage fuld udnyttelse af dette øjebliks svaghed fra Leias side. ”Nej det er ikke din skyld, hun har haft dårlig mave hele formiddagen så det er nok bare det.” Han forsøgte med alt i sig ikke at brække sammen af grin for sit eget sneaky move.
”Men hvis I vil have mig undskyldt, jeg må hellere se til hende,” Tilføjede han kort derefter og marcherede så i samme retning Leia lige var forsvundet i yderst fornøjet over ægteparrest ansigtsudtryk.
Han fandt hende siddende ved et tomt bord og han slog sig ned ved siden af hende. ”Hvad laver du?” Spurgte han og snuppede en af de mange drinks hun havde linet op. ”Og inden du siger noget så har jeg tilbudt dig drinks flere gange i dag så det er kun fair at du også deler ud.” Han tog en stor tår og smilede flabet til hende.

[Deleted]

Leia var fuldt opsat på, at hun bare ikke skulle tænke over, hvad hun lige havde fået fortalt. Heldigvis havde hun en fantastisk evne til at undertrykke ubehagelige ting, og den havde hun i den grad tænkt sig at gøre brug af nu. Ned i kassen med den information, lås på og grav kassen langt ned i hendes underbevidsthed, så langt ned, at det var umuligt at grave den op igen. Der var dog en lille stemme i hendes hoved der sagde, at det ville være ret så svært. Især når hun skulle tilbringe resten af aftenen med Vince. Hun overvejede dog noget så kraftigt lige nu, at smutte derfra uden at sige noget til ham, for hun havde ærlig talt mest lyst til at begrave sig i sin dyne. Eller måske skulle hun tage hjem til sine brødre. Bare langt væk herfra ville være en god ting. Hun rørte i sin drink med et sugerør, dybt begravet i sine egne tanker, så det gav et lille sæt i hende, da en stemme pludselig lød ved siden af hende. Hun så op. Selvfølgelig var Vince fulgt efter. Han havde lagt mærke til hendes svaghed og så selvfølgelig nu sit snit til, at torturere hende, på en eller anden måde. Også selvom det faktisk var hende der burde udnytte, at han åbenbart godt kunne lide hende i skoletiden, og finde måder hvorpå hun kunne bruge det imod ham. Hun nøjedes dog med at sende ham det bedste dræberblik hun kunne mønstre. "Jeg drikker. Hvad ligner det ellers?" spurgte hun og holdt sit tonefald koldt, i en klar kontrast til, hvordan hun ellers havde talt til ham tidligere på dagen. Hvis hun nu kunne få ham til at tage hjem, ville det være perfekt, men hun tvivlede på, at han ville bukke under for hendes pres. Det gjorde han jo aldrig. Hun himlede med øjnene, da han tog en af hendes drinks. "Så længe du giver en tilbage senere," sagde hun ligegyldigt og trak på skulderen. Hun skulle nok nå at få den ene drink indhentet, for hun havde i sinde at drikke så meget, at hun kun lige kunne holde en forholdsvis normal samtale kørende med folk, hvis nogen skulle snakke til hende. Det var bare vigtigt, at hun var til stede, for det gav et godt udtryk udadtil. Og det var jo meningen med denne fest, at hun skulle fremme sin karriere, men det var det sidste hun tænkte på lige nu. For Vincent Price, den mest irriterende, arrogante, egoistiske, selviske, opblæste nar havde åbenbart kunnet lide hende i skoletiden.

[Deleted]

Vince var bestemt ikke tilfreds med den viden Leia havde fået tillusket sig her til aften. Hvorfor endte det altid med at være ham der blev udstillet foran hende, hvorfor var det aldrig omvendt? Han kunne da godt bruge et godt grin lige nu. På den anden side var hans stadigvæk godt overbevist om at han ikke havde været vild med hende i skoletide. Han havde bare været sur og irriteret på hende over at hun var bedre end ham, men naturligvis skulle de andre to lige få det til at lyde som noget andet, men de vidste selvfølgelig heller ikke at hele dette her forhold var fake.
At han så i den senere tid var begyndt at udvikle lidt mindre hadefulde følelser omkring hende var så en anden historie, men det var ikke noget som han på noget tidspunkt havde tænkt sig at fortælle hende. Det ville blive alt for akavet og desuden forsøgte han stadigvæk at frastøde følelserne, selvom det ikke gik super godt for ham. Det var også bare det åndsvage kys! Måske var det fordi han havde været fuld og derfor havde troet at det var godt, men i virkeligheden var det lige så forfærdeligt som han havde forestillet sig. Så hvis nu han kyssede hende igen og bare var ædru kunne det være at hans fornuft ville slå til for den var da gemt lidt for langt væk i dette vandvid.
Tankerne blev sat på standby da hun brød stilheden mellem dem med sin kommentar hvor næsvisheden i tonen kunne have været ham værdig, "det ligner du forsøger at glemme dine sorger," hånden lukkede sig om den drink han havde udset sig og han tog en stor slurk. "Men altså for lige at berolige dig, så er hun bare en gammel dame der elsker at tage æren for ting hun ikke ved noget om, så nej, jeg var ikke vild med dig i skoletiden." Kommenterede han og tog en ny tår af drikken.
Han sendte hende et skeptisk blik, "glem det, det må være betaling nok at du får lov til at nyde mit gode selskab." Selvsikkerheden i hans stemme kunne nok få de fleste til dramatisk at vende øjne af ham, men det var han nu godt tilfreds med. "By the way er du en voldsomt uhøflig kæreste at du ved det. Man afslår da ikke en dans." Han lod armene falde over kors så godt som det nu var ham muligt med en drink i hånden.

[Deleted]

Leia hævede et øjenbryn, da han kommenterede på, hvad det lignede hun gjorde. Hun rullede med øjnene, da han åbenbart mente, at fordi man drak meget, så havde man mange sorger. Ja, hun ville helst glemme hvad der var blevet afsløret for hende lige før, men det kunne hun sagtens gøre uden alkohol, og hvis hun skulle glemme det lige nu og her med alkohol, ville det nok ende ud i, at hun pinliggjorde sig selv en del, ved at blive alt for fuld, og det ville hun absolut ikke gøre til denne fest. Bare en lille fjer på, det ville være nok i dette øjeblik. "Måske ville jeg bare undgå samme kø i baren om en ti minutter, efter kun en drink," sagde hun og trak på skulderen, ligegyldigheden meget tydelig i hendes stemme. Hun skulle vise ham, at hun ikke kunne have været mere ligeglad, med den information hun havde fået, selvom det gik hende mere på, end det egentlig burde. Hendes øjebliks svaghed, da hun forlod parret og Vince stående tilbage, skulle hun gøre op for nu. "Mmh, ja, så siger vi det, hr. jeg-frier-til-og-kysser-Callahan-det-er-en-skide-god-idé," sagde hun med tydelig hånen i stemmen. Hun kiggede op på ham over sit glas med et sigende blik og et tilfreds smil på læberne, fordi hun vidste at han hadede, når hun nævnte den episode. Hun brød sig ikke om at tale om den selv, men hun vidste, at han havde det værre med det, end hun havde, med god grund, når det var ham der havde teet sig åndssvagt. "Du er dummere end jeg troede, hvis du ikke kan se, at det er mig der har gjort dig en tjeneste, ved at tage dig med til den her fest," sagde hun så, mens hun igen rørte rundt i sin drink med sugerøret. Glassets indhold var tæt på at skvulpe over kanten, så hun holdt inde og tog i stedet en stor tår. Derefter rystede hun på hovedet, så det røde hår dansede om hendes skuldre. "Så er det godt, at vi kun lades som om. For noget siger mig, at du har to venstrefødder, og jeg er bare ikke i humør til at skulle danse med dig, på nogen måde," sagde hun og sendte ham et irriteret blik. Hun elskede at danse, men det var langt fra alle til den her fest der vidste det, og så længe hun kunne lades som om, at hun bare ikke var den store danser, så var det fint. Også selvom det i virkeligheden handlede om, at hun bare ikke ville danse med ham.