Party on!

[Deleted]

@leia

London

kl. 19 -ish

2053
Outfit

---

Vince havde i dagens anledning klædt sig lidt bedre på en normalt. Dog ikke så overdrevet at Leia skulle tro at han havde gjort noget ud af det for hendes skyld. Han var iført et par sorte jeans, en hvis skjorte og en sort jakke. Håret sad som det skulle - roddet rundt på den helt rigtige måde.
Ærlig talt havde han ikke troet at hun ville ende med at inviterer ham med. Eller nu var det jo næsten en selv-invitation, men det var ikke det der var pointen. Han havde ikke troet at hun havde endt med at lade ham komme med. Hvorfor det også var så vigtigt for ham havde han lidt svært ved at se. Jovist var det da dejligt at komme ud af huset derhjemme og slippe for at høre på forventninger og alt det pjat, men på den anden side, hvorfor foretrak han så Leias selskab over familiens? Det var seriøst noget galt i hans hoved. Det irriterede ham at han var betaget af hende, han hadede at være det og han gjorde alt for at det ikke skulle udvikle sig til mere end bare ham der syntes hun havde nogen okay sider blandt alle de dårlige.
Hans syn på hende havde ændret sig efter den aften hvor hun havde ladet ham sove på hans sofa. Skønt han vidste at hun havde lige så svært ved at udstå ham som han havde ved at udstå hende, så havde hun alligevel ladet ham sove hjemme hos sig. Det måtte han indrømme var ret stort af hende og det var tvivlsomt at han ville have gjort det samme for hende på daværende tidspunkt.

Han bankede roligt på døren til den adresse hun havde sendt ham, han kunne sværge på at han næsten kunne se hendes irritation skinne gennem bogstaverne i brevet. Tanken fik ham atter til at smile. Han var dog lidt spændt på om hun havde givet ham den rigtige adresse, eller om hun bare havde skrevet et eller andet random så han om lidt stod overfor en fyr på størrelse med en klippe lige om lidt. Hun kunne sikkert godt finde på det.
De grå øjne checkede for en sikkerheds skyld lige navnet på døren og der stod ganske vidst L. Callahan så det kunne jo ikke være helt forkert.
Han vippede lidt på fødderne imens han ventede, han forsøgte også at forestille sig hvor fint tøj hun mon var trukket i. Nu var det jo forretnings orienteret så mon ikke hun også havde gjort lidt ekstra ud af sig selv? Det kunne også være at hun var ligeglad og bare kept it cool. 
En smule utålmodigt trykkede han på ringeklokken og sukkede dramatisk. Han blev jo ikke yngre af at stå herude og vente!

[Deleted]

Outfit.

Leia havde gået hele dagen og forsøgt at lægge en strategi for, hvordan hun skulle se mindst irriteret ud til festen, når hun havde været dum nok til at tage Vincent med. Hun anede seriøst ikke hvad der var gået galt for hende, da hun til sidst gav ham lov til at tage med og hun forbandede sig selv langt væk for, at være blevet opdraget lidt for høfligt, så hun ikke trak invitationen tilbage. Det mest irriterende var, at han havde insisteret på at de ankom sammen, fremfor at mødes derinde, så nu skulle han endnu engang stå ude foran hendes dør. Normalt kunne hun sagtens skjule sin irritation overfor folk, men af en eller anden grund fandt hun det umuligt med ham. Han gik hende alt for meget på nerverne til at hun kunne skjule det, men hun vidste, at hun blev nødt til ikke at virke alt for sur i aften til festen, for ellers ville det ødelægge hendes chancer for at skabe nye kontakter. Hun håbede bare inderligt, at han ikke ville ødelægge noget for hende.

Hun havde brugt ekstra lang tid på at gøre sig klar, og hun tog sig god tid. Hendes make-up så stadig naturlig ud som den plejede, hun havde bare mere på end normalt, så hun var tættere på et perfekt ansigt. Derudover havde hun iført sig en sort kjole der havde hængt bagerst i hendes skab, som hun tilfældigt fandt, mens hun rodede det igennem. Hun undrede sig over, hvorfor den hang der, for den var virkelig flot, så hun skyndte sig at tage den på. Den sad perfekt, måtte hun indrømme, og mens hun kiggede sig i spejlet, pjuskede hun sit hår en anelse op, så der var mere volumen i det. Hun hørte det bankede på døren, så hun skyndte sig ud i gangen for at tage sko på. Sorte hæle faldt valget på i dag, enkle, så de ikke stjal opmærksomheden fra hendes kjole. "Jaja!" udbrød hun, allerede irriteret, da ringeklokken nu lød. Hun rullede med øjnene, han irriterede hende allerede, og der var stadig en hoveddør mellem dem. Hun greb fat i sin læderjakke og slyngede den hurtigt over skuldrene, tog sin taske og åbnede så døren. "Hej," sagde hun bare, før hun gik ud ad sin lejlighed og ud i opgangen til ham. Hun låste efter sig, hvorefter hun bevægede sig ned ad trapperne. "Kommer du?" spurgte hun efter ham.

[Deleted]

Skønt Vince jo havde været hjemme ved hende før kunne han ikke huske hvor hun boede eller hvordan de var kommet derhjem sidst og derfor var det ret godt at han havde fået overtalt hende til at give adressen hun kunne jo havde ladet være med at give den til ham og så havde hun sluppet for at glo på ham til aften.
Heldigt for ham var det ikke sådan hun tænkte, hun var måske for god til at holde sit ord eller noget i den stil. Hvad vidste han. I det mindste fik han lov til at komme ud og få lidt luft. Han kom i sandhed nok til at nyde denne aften en del mere end hun gjorde.
Da han endnu engang skulle til at ringe på klokken kunne han høre hende brokke sig fra den anden side af døren og allerede der begyndte smilet igen at forme sig på hans læber. Hvor han dog elskede at gå hende på nerverne.
For en god ordens skyld trykkede han lige en ekstra gang på klokken, udelukkende i provokation. Han følte den nok lidt for meget i det øjeblik.
Som døren gik op lod han bevidst det flabede smil sidde, bare så hun var klar over at han udelukkende havde gjort det for at irriterer hende. Dog forsvandt det ret hurtigt som blikket gled ned over hendes påklædning. Hun så godt ud. Hvorfor skulle hun se god ud og endnu vigtigere; hvorfor syntes han at hun så godt ud.

Han rømmede sig en smule som han lige fangede tråden. "Callahan." Hilste han med et nik som hun strøg forbi ham og ned af trappen. Han så lidt forbløffet efter hende, men samlede så sig selv og skyndte sig efter hende. "Hvis nu du havde været færdig da jeg kom havde du ikke behøvet at skynde dig sådan." Kommenterede han som var det derfor at hun havde så travlt med at komme afsted. Nu havde han jo heller ikke ventet meget længere end et par minutter, men alligevel.
"Så hvor langt skal vi?" Spurgte han ind som han kom op på siden af hende. "Transfererer vi til et sted i nærheden eller?" Nu var han jo ikke vandt til at deltage i mugglerarangementer så han var ikke helt sikker på hvordan man gjorde entre, han var kun klar over at man ikke ankom via transferering eller susenetværk, han kiggede sig lidt over skulderen for at sikre sig at der ikke var nogen der lyttede med.
"Plejer der at komme mange mennesker?" Spurgte han videre. Han havde ingen anelse om hvad han kunne forvente, han vidste kun at hans forældre ville korse sig hvis de vidste hvad han lavede til aften. En lille bitte del af ham var måske lidt nysgerrig omkring det, men igen var det ikke noget han reklamerede med, skønt spørgsmålene måske afslørede hans nysgerrighed en lille smule.

[Deleted]

Leia bemærkede godt, at han rent faktisk var pæn i tøjet. Ikke at han normalt havde grimt tøj på, faktisk havde han en ret god stil, men han var trukket i noget mere formelt. Men med den familie baggrund han havde, kom det egentlig ikke bag på hende. Tanken om, at han så okay godt ud i et jakkesæt blev dog hurtigt skubbet væk. Hun hævede et øjenbryn, da hun hørte hans kommentar. "Jeg ved godt du forventer den slags, så jeg må skuffe dig med at fortælle dig sandheden: jeg stod ikke klar foran døren og ventede på, at du ankom," sagde hun bare. Hun stoppede op ude på gaden og ventede på, at han kom gående efter hende, og heldigvis var han ikke helt langsom. Et smil gled over hendes læber. "Ingen magi i aften. Jeg tænkte du skulle opleve hvordan man rejser i bedste muggler stil," sagde hun. Det ville garanteret være underholdende. Faktisk havde hun tænkt at de skulle transferere sig, mest af alt så hun skulle høre på ham så lidt som muligt, men det ville garanteret irritere ham en anelse, samt gøre ham forvirret, hvis de tog offentlig transport derhen. Det ville tage længere tid, men de var heldigvis i god tid.

Hun begyndte at gå ned ad gaden, hen mod undergrunden, der lå et par gader fra hvor hun boede. Heldigvis skulle de kun have en undergrund nogle stop, før de var på stedet hvor festen skulle holdes. Men turen med undergrunden i sig selv var forhåbentlig noget han ikke havde prøvet før. "Har du nogensinde kørt med undergrunden?" spurgte hun ham, mens de gik hen mod stationen. Hun håbede virkelig at hun kunne ryste ham lidt med den oplevelse, før de skulle til festen, så han forhåbentlig blev slået lidt ud af den, i det mindste for et stykke tid. Til hans spørgsmål nikkede hun. "Der kommer mange mennesker, ja. Det er et stort sted de har lejet til det, flere lokaler fordi der er så mange. Det er nogle konference lokaler på Hilton Hotel," forklarede hun, mens de gik. Hun undrede sig en anelse over, at han stillede det spørgsmål, men han ville vel gerne vide, om der kom mange modeller. Så længe han holdt sig til alle andre end hende, ville hun være glad.

[Deleted]

Han himlede med øjnene over hendes kommentar. Han måtte hellere passe på at øjnene ikke blev siddende deromme en skønne dag med alle de øjenrul der kom i løbet af en dag sammen med hende. "Eller også gjorde du, men benægter det fordi du ikke vil lyde ynkelig, well newsflash, det er du allerede." Han smilede selvtilfreds mod hende. Det skulle nok blive en sjov aften dette her.
Smilet forlod hurtigt hans læber ved hendes ingen magi kommentar, han var godt klar over at det nok ikke ville være bare lige at bruge magi, men slet ikke. Han mærkede modet synke en smule. "Mugglermaner? Hvorfor lyder det ikke særlig behageligt?" Mumlede han og så sig over skulderen som forventede han at der ville komme et eller andet ganske faretruende mod dem.

Han sluttede hurtigt op og fulgte efter hende ned af den larmende gade. Han havde ikke engang kørt i en bil før, så hvad fik hende til at tro at han havde prøvet at køre med undergrunden. Faktisk var han ikke helt sikker på hvad det var. Det lød ret...dystert. Som et sted trolde ville holde til.
Han rømmede sig en smule "hvad er det? En form for gangsystem?" Spurgte han uvidende. Han vidste hvad en bil, et fly og en helikopter var, busser havde han også set en del gange - det var svært at undgå hvis man bevægede sig rundt i London, men han havde aldrig bevæget sig ned i undergrunden eller rejst med nogen som helst andre former for muggler transport - desuden var den slags banlyst i hans familie.
Han stoppede op og kiggede tvivlsomt ned af trappen der førte ned under jorden. Han havde aldrig været glad for at være steder der befandt sig under jorden, det mindede ham om deres kælder derhjemme og den undgik han stadigvæk helst den dag i dag skønt han var en voksen mand. "Skal vi derned?" Spurgte han og forsøgte at holde den hårde attitude lidt oppe, men den var nok faldet en smule til jorden på nuværende tidspunkt.
Han tog sig sammen og gik ned af trappen eftersom han ikke ønskede at tabe (mere) ansigt overfor hende. "Hilton Hotel? Det siger mig et eller andet, jeg tror jeg har hørt navet før." Mumlede han tænksomt. Nu gik han jo ikke op i noget som helst der ikke havde med magi at gøre.

[Deleted]

Leia rystede på hovedet, men hold sit tonefald muntert. Hun skulle øve sig i ikke at lyde irriteret omkring ham, så andre til festen ikke skulle få den opfattelse af hende, at hun var en sur kost. "Du fortsætter bare med at rose dig selv til skyerne, for til sidst vil du ende op med at være helt alene," sagde hun med et smil på læberne og gav hans skulder et klem. Det var en anelse underligt pludselig at udvise falske venskabelige følelser mod ham, i stedet for at være irriteret konstant og gå i forsvars position, eller smide åndssvage bemærkninger tilbage i hovedet på ham. Måske ville han så også synes det var mindre sjovt at irritere hende, selvom hun tidligere havde forsøgt at ignorere ham, hvilket desværre havde ført til mere pres fra hans side. Men hun havde lov til at håbe. Hun grinede ad hans bemærkning om, at det ikke lød behageligt. "Mugglere har ikke andre valg, og det er ikke noget man fysisk kan mærke, ligesom hvis man transfererer sig," sagde hun, mens de gik. Personligt foretrak hun muggler transport, hvis det ikke var fordi transferens var langt hurtigere. Man kunne spare ufatteligt meget tid på den måde, men samtidig føltes det jo også som om man blev klemt gennem et rør, og hun følte ikke at hun nogensinde vænnede sig til den fornemmelse.

Endnu engang måtte hun grine, denne gang ad hans uvidenhed. "Nej, det er en metro. Et slags tog, bare i et underjordisk system af tunneller. Så der er absolut intet trafik, ligesom hvis man kører i overjordisk tog," forklarede hun ham. De stoppede op ved trappen ned til undergrunden, og hun gik hen for at købe en billet til dem begge, hvorefter hun stak den ene i hånden på ham. "Gør som jeg," bad hun, hvorefter hun gik hen til indgangen, stak sin billet i maskinen og gik igennem lågen, da den åbnede sig, hvorefter billetten blev spyttet ud igen i den modsatte ende. Hun tog den og viftede med den så han kunne se, at den kom tilbage. "Sådan skal du gøre, og husk, der er ikke noget farligt i det," sagde hun, denne gang i et mere drillende tonefald. Det ville blive meget underholdende for hende, denne tur, kunne hun mærke. Allerede var han utroligt uvidende. "Jeg går ud fra du ved hvad et hotel er?" spurgte hun, da han var kommet igennem den første udfordring, og de nu stod på en rulletrappe. "Hilton er et af de lidt dyrere hoteller, men arrangørerne af festen får mange store donationer af rige folk, så de har råd til at holde festen der. Plus hotellet jo får en del ud af omtalen, så de lejer tit deres lokaler til os til en billigere pris, når vi skal holde den slags fester," forklarede hun, mens rulletrappen førte dem længere ned under jorden. Da de kom ned behøvede hun ikke engang orientere sig i forhold til om de skulle mod nord, syd, øst eller vest, hun havde taget den vej så mange gange, at hun vidste præcis hvilken vej de skulle gå. Hun vidste dog godt præcis hvor forvirrende det kunne være, for hun var jo selv startet på det engang, og det tog lang tid at lære. De nåede til platformen, og heldigvis kom metroen trillende kort efter de var trådt ud på den. Det larmede en del, fordi de var gamle, og en stemme lød over højtaleren, og fortalte dem, at de skulle passe på mellemrummet mellem perronen og metroen. Hun ventede på at folk stod af, før hun selv gik ind og satte sig på en plads, hvor der var en anden ledig ved siden af hende, så han også kunne sidde. Endnu en stemme lød inde i metroen og advarede om, at man ikke skulle stå for tæt på dørene, før de lukkede, og metroen satte i fart.

[Deleted]

Hun opførte sig underlig lystig i forhold til hvad han havde forventet sig af hende. Han rettede en smule på sit tøj og hævede et bryn af hende. "Jeg siger tak, den er arkiveret." Hans tone var nogenlunde lige så ligegyldig som hans holdning. Selvfølgelig ville han da ikke ende alene! Hvilken pige ville dog ikke elske at være sammen med ham? Altså udover Leia. Men det var jo også Leia, hun talte ikke rigtigt. Han gloede lidt dumt som hun venligt gav hans skulder et klem. Det her var næsten lidt creepy, dog var der en lille bitte ubetydelig del af ham der faktisk - i al hemmelighed - nød det en lille smule.
Han lagde ikke skjul på sin store tvivl omkring situationen. "Og hvorfor er det helt præcist at vi - som de magikere vi nu engang er - ikke bare transfererer os derhen?" Spurgte han, men gik alligevel tøvende efter hende ned i menneskemyldret.

Allerede inden de nåede bunden af trappen havde Vince haft lyst til at forbande de første 8 personer fordi de uhøfligt var vadet ind i ham, en af dem havde endda været så modig at sig at han skulle se sig for! Hvem i alverden troede idioten at han var?! Han nedstammede fra en fin rig slægt og han var vandt til at få respekt når han bevægede sig udendørs fordi folk vidste hvem han var, om ikke andet når han nævnte sit efternavn.
Her var han helt ukendt, bare en "normal" gut i mængden. Han hadede det! Hendes forklaring om metroen gjorde ham på ingen måder mere sikker. Han stirrede vantro på hende som var han ikke helt overbevist om om hun jokede. Hvordan i alverden havde mugglerne dog været i stand til at lave sådanne gangsystemer uden brug af magi? Han nåede dog ikke at kommenterer på det før han fik en billet stukket i hånden og måtte betragte hende som hun med lethed gik igennem lågen. Pfff det kunne han da også godt finde ud af!
Han gik hen til maskinen gloede lidt på den, stak billetten ind og gik lige så elegant ind i lågen der nægtede at åbne. Undrende - og ret så irriteret over at have fejlet gloede han på maskinen, der atter havde spyttet hans billet ud. Han stirrede på den, og skubbede den ind igen med samme resultat.
Det tog ham hele 4 forsøg før det gik op for ham at der åbenbart var forskel på hvordan billetten vendte når man satte den ind. Bandende og med lettere rødlige kinder lykkedes det ham omsider at komme igennem første forhindring. Han var så knotten at han næsten glemte at få billetten med sig videre skønt Leia havde husket ham på det kort forinden. "Dumme, latterlige mugglerrejsemetoder..." hidsede han mest for sig selv som han som han fulgte videre efter hende som deres samtale forsatte.
"Jo jeg ved godt hvad et hotel er, jeg er ikke idiot." Kommenterede han gnavent. Hans humør var dalet en del efter nederlaget ved billetmaskinen.
Hendes forklaring gav nu ret god mening, han forsøgte at finde sit gamle overlegne "jeg" tilbage som hun snakkede videre om festen. "Det er da en ret god måde at gøre det på." Kommenterede han i mangel på bedre og gloede tvivlende på rulletrappen inden han tøvende stillede sig på et af de bevægende trin. Okay han måtte indrømme at han var en smule imponeret over hvor meget mugglere var i stand til at udrette uden magi. Ikke at han ville dele den imponering med Leia eller nogen anden for den sags skyld.
Han forsøgte at holde trit med hende som hun spankulerede gennem undergrunden som var hun født og opvokset det. Vince var overbevist om at han aldrig nogensinde ville være i stand til at finde rundt dette sted. Han var ved at eksploderer i arrigskab over folk der bare vadede ind i ham uden at se sig for, men han holdt det dog inde hvilket bare fik hans mund til at trække sig sammen til en smal streg.
Som de stoppede på parronnen og det føreløse tog kom trillende mod dem, måtte Vince kort dække sine øre med hænderne for at skærme dem mod larmen. Jovist larmede Hogwartsekspressen også, men bare ikke på samme måde, tunnelen gjorde det jo ikke ligefrem lavere. Han stirrede med åben mund som det stoppede op og greb så lidt ubevidst fat i Leias armn lige over albuen inden hun gik ind. "Er du klar over at der ikke er nogen der styrer toget?!" Spurgte han som havde han lige gjort en faretruende opdagelse. Et barn bag ham grinede af dem kommentar hvilket gav ham lyst til at sparke ungen, men i stedet fulgte han meget langtsom efter Leia ind i toget eftersom han ikke ville efterlades alene tilbage på stationen, han ville jo aldrig finde ud igen. "Hvor kom stemmen fra?" Hidsede han og satte sig ned ved siden af hende som han febrilsk kiggede sig omkring som om han forventede at se en kvinde med en tryllestav stå et sted og forhøje sin stemme.
Han var virkelig ved at freake ud over alt dette her og derfor sad han måske en lille smule tættere op at Leia end hvad han ellers ville have gjort. Ikke at han regnede med hun ville være i stand til at redde ham fra noget som helst, men det gav ham alligevel en lidt falsk form for tryghed som var langt bedre end ingenting.

[Deleted]

Leia smilede, da han fik det til at lyde som om, at det at rejse som en muggler var under hans værdighed - hvilket hun også regnede stærkt med, at han mente. "Hvad er det sjove i altid at gøre som man plejer? Det skader dig ikke at prøve noget nyt," sagde hun bare, med et henkastet skuldertræk. Desuden var hun ikke meget for at komme anstigende til en muggler fest på en magisk måde. Også selvom ingen ville opdage det, kunne hun bedst lide at rejse som en muggler, hvis hun ikke havde travlt, og hvis hun skulle tilbringe tid omgivet af mugglere."Desuden burde du føle dig taknemmelig for, at jeg inviterede din irriterende bagdel med til den her fest, så du burde bare gøre som jeg siger, uden brok," tilføjede hun, stadig med et muntert tonefald, men med et strejf af myndighed i stemmen. Hun vidste godt, at han aldrig ville gøre som hun sagde, medmindre han selv gerne ville, men alligevel sagde hun det.

Hun lagde godt mærke til, at folk bumpede ind i ham, og hun kunne ikke skjule, at hun var temmelig fornøjet over at se, hvordan han blev mere og mere rasende. Hun kendte selv godt til de uskrevne regler om offentlig transport i London, så det var umådeligt underholdende at have ham med, når han ingen anelse havde om, hvordan den slags foregik. Han var tydeligvis vant til at gå præcis hvor det passede ham, men det var ikke muligt i London's undergrund, når der var så mange mennesker der brugte den. Dog valgte hun at lade være med at fortælle ham, hvor han skulle gå, bare for at underholde sig selv lidt mere, og selvfølgelig for at irritere ham. Hun morede sig lige ledes gevaldigt over, at han ikke kunne finde ud af at bruge sin billet ordentligt i maskinen, på trods af, at hun havde vist ham hvordan man gjorde sekunder før. Hun stod på den anden side og betragtede ham blive endnu mere rasende, mens han gang på gang fejlede, og hun løftede ikke en pegefinger for at hjælpe ham. Det var en god beslutning hun havde taget, at tage afsted i god tid, for det ville tydeligvis tage en del tid. Da han endelig var kommet ud på den anden side til hende, gik de videre sammen. Hun kiggede en anelse undrende på ham, da han rent faktisk sagde noget positivt, der ikke var om ham selv. "Ja, det er det," svarede hun bare, og man kunne høre i hendes stemme, at hun undrede sig. Da de nåede rulletrapperne fik hun igen noget andet at tænke på, da hun så hans ansigtsudtryk, inden han steg på et trin. "Det her kaldes en rulletrappe," fortalte hun, mens de gled længere ned under jorden. De nåede bunden, og endnu engang fik hun lov til at more sig over, at folk vadede ind i ham. Dog forbarmede hun sig på ham. "Der er uskrevne regler i London's offentlige transport system," begyndte hun, og smilede stort, da endnu en person gik ind i ham, og hans ansigtsudtryk blev endnu mere arrigt. "Man går i den ene side, alt efter hvilken retning man skal i. Se hvor jeg går, der er ingen der går ind i mig, og det er fordi alle går i samme retning som jeg gør," forklarede hun og spredte armene ud til siden, for at vise, at hun sagtens kunne være der. Lige nu var der ikke forfærdeligt mange mennesker, det var langt værre i myldretiden, men folk regnede altid med, at man overholdt de uskrevne regler. Da metroen rullede ind på perronen måtte hun grine, da han lød ufatteligt skræmt og imponeret på samme tid over, at ingen styrede toget. "Det bliver styrret af noget der hedder en computer. Det er et slags system de har, så den kører sig selv. Lidt ligesom automatstyring af koste," forklarede hun, mens de gik ind og fandt pladser. Hun grinede igen, da han så ud til at være ved at tisse i bukserne over, at der var nogen der talte, uden der tilsyneladende var nogen der bevægede munden. "Igen, en computer. De kan også tale, hvis man gerne vil have det," sagde hun, selvom hun var overbevist om, at han ikke ville fatte det. Selv forstod hun det stadig ikke, men hun havde lært at acceptere det, som noget hun aldrig ville forstå. Hun lagde godt mærke til, at han sad tættere på hende, og at han tidligere havde grebet fat i hendes arm, og det undrede hende en anelse, for de var ikke i en farlig situation, og uanset hvad troede hun ikke, at han stolede nok på hende, til at føle sig tryg ved hende. Men åbenbart havde hun ikke så ret som hun troede, for han sad langt tættere på hende end normalt, og det fik hende til at føle sig underligt tilpas. Dog gjorde hun intet ved det.

[Deleted]

Han sendte hende et meget tvivlsomt blik, ”nemt for dig at sige! Jeg stoler ikke på mugglernes...hvad er det du kalder det?” Han holdt en kort tænkepause før han forsatte da han kom tanke om ordet. Eller troede han gjorde om ikke andet, ”cómputér...-puter, øh...den der tingest..?” Han lød næsten usikker for han var ikke sikker på om det var udtalte det korrekt – og han hadede at lave fejl, han kunne bedst lide at fremstå fejlfri skønt Leia nok desværre efterhånden havde set lidt for meget til hans fejlagtige side.
Derudover var elektricitet i hans hoved nok mere som en ting eller et væsen der ikke kunne stoles på. Han gøs lidt ved tanken. Hvordan kunne det ikke være magi? Man kunne jo ikke se det.
”Jeg brokker mig ikke, jeg fortæller dig bare at du tager fejl og at dette her er langt under min værdighed, på trods af det sidder jeg her da alligevel.” Pointerede han som forventede han at få en småkage for sin ”heltedåd”.

Vince havde ikke modtaget meget hjælp fra hende gennem deres færden i undergrunden, og først nu da de sat i toget slappede han nok af til at kunne konfronterer hende med sin utilfredshed over dette skønt han kort forinden havde protesteret da hun sagde han brokkede sig.
”Bare lige til en anden gang så betragtes det som gode manérer at fortælle om disse uskrevne regler før man kaster folk ud i tingene.” Påpegede han i en bedrevidende tone som var det brand new information for hende.
Han forsøgte ikke at kigge ud af den store forrude for hele turen gjorde ham utilpas. Ikke på en køresyg -agtig måde, men mere fordi han ikke brød sig om tanken om at være fanget under jorden.
Nu hvor blikket ikke hvilede på forruden lod han det glide rundt i vognen. Det vandrede fra den ene person til den næste og låste sig kort fast ved en lille pige som havde en plysbamse under armen, den skulle grangiveligt forstille en enhjørning, men dens man og hale var lyserød med glimmer. Vince rynkede på næsen. Hvilket pigen åbenlyst bemærkede. Hun smilede mod dem, Vince lod hurtigt blikket glide tilbage mod Leia. ”Hvordan kan mugglere være så dumme og uvidende?” Spurgte han uden at tænke det mindste over hvor nedladende det lød. For ham var det en naturlig ting at snakke sådan om mugglere så han bemærkede dårligt selv når han var en idiot. Pigen trak sin mor i ærmet for at få hendes opmærksomhed. ”Mor hvad er en muller?” Spurgte hun i en høj hvisken. Vince bed sig let i underlæben godt klar over at han nok havde talt lidt over sig.

[Deleted]

Leia fandt det utroligt underholdene, hvor meget han blev forvirret over alle de muggler ting. Og hun nød også, at han for en gangs skyld var irriteret på noget andet end hende. "Ofte er det faktisk langt mere behageligt, at rejse med muggler transport, end med vores," informerede hun ham. Hun brød sig ikke meget om fornemmelsen af transferans, selvom det var så hurtigt og nemt, og at siddeb på en kost var altid ubekvemt. "Og det hedder en computer," tilføjede hun, nærmest bedrevidende. Hun rystede på hovedet, da han sagde, at det var under hans værdighed. Selvfølgelig syntes han det. "Du er kun med, fordi det er mig der inviterede dig, og jeg ikke gav dig adressen til festen," sagde hun og måtte stoppe sig selv i at rulle med øjnene.

Hun kunne ikke lade være med at smile lidt. "Det er da langt sjovere, at se dig opføre dig som et forvirret lille lam," sagde hun, mens hun så mere smørret ud, end hvad godt var. Hun betragede ham se en anelse utilpas ud, mens hun bare morede sig over det. Det var nok den bedste ide hun havde fået længe, at tvinge ham til at tage muggler transportmidler. Hun spærrede dog øjnene op, da han begyndte at tale om, hvor dumme mugglere var. Hun rynkede panden, da den lille pige tydeligt hørte, hvad han sagde, og det kom faktisk lidt bag på hende, at han vaqr så uhøflig. En ting var, at han var flabet overfor hende, men at han sagde sådan om en lille pige, mens hun hørte det, det havde hun alligevel ikke regnet med. "Lad være med at sige sådan noget," hviskede hun til ham, i et advarende tonefald. Hun mærkede en svag rød farve stige op i hendes kinder, da den lille pige spurgte sin mor om mugglere, selvom hun sagde det forkert. Tænk at hun skulle blive pinlig berørt over, at han opførte sig dårligt. Hun rejste sig op da de skulle stå af, og hun undgik at kigge på den lille pige. Hun regnede bare med, at Vince fulgte efter hende, da hun steg ud af toget og ned på perronen, og gik op og ud på gaden, hele tiden foran ham, uden at sige et ord til ham. Hun var blevet ret irriteret på ham, og hun ville ikke ødelægge stemningen, så hun sagde ingenting. Der var heldigvis ikke langt til hotellet fra stationen, og de nåede hurtigt frem. I døren sagde hun sit navn, og at han var hendes plus one, og de blev lukket ind.

[Deleted]

Han fnøs kort af den kommentar. ”Tal for dig selv, folk ser sig jo ikke engang for.” Beklagede han sig velvidende om at han var ligesådan, men det var ikke det der var pointen lige nu. ”Desuden lugter her og det er under jorden og der er inden der styrer toget!” Han så på hende som var det fantastisk argumenter han lige havde lagt ud.
”Ja ja...whatever,” han var da ligeglad med hvad det hed, han stolede ikke på den! Det var som magi uden magi og det kunne han slet ikke forholde sig til. Hvordan kunne mange mugglere kalde enhjøninger og drager og den slags for "utroligt" når der fandtes ting som selvkørende toge?
Tankerne gav ham næsten hovedpine, men ikke nok til han ikke kunne sende hende et misbilligende blik, ”jeg er da ikke et forvirret lille lam!” Udbrød han fornærmet. Nej okay tingene var underlige, men han mente da selv at han var ret godt til at holde panikken i kort snor. Det var så åbenbart kun indbildning. Hvor var det dog irriterende at hun kunne gennemskue ham på den måde. Sommetider kunne han ikke lade være med at tænke over om de to måske kendte hinanden lidt bedre end han turde stå ved. Det var som om at de kunne læse hinanden på en eller anden måde, de vidste lige præcis hvordan de skulle trykke på hinandens knapper og den slags.

Nu var det ham som fik et smørret smil på læben igen. Hun brød sig tydeligvis ikke om at han dissede andre på den måde, hvilket bare gjorde det sjovere. ”Hold da op, de ved jo ikke engang hvad det betyder,” sagde han og slog sigende ud med hånden.
Han kunne godt mærke at stemningen blev om muligt endnu mere trygget efter det. Leia var meget tavs resten af turen og Vince anede ikke rigtigt hvad han skulle sige og han havde bestemt ikke tænkt sig at undskylde for at tilkendegive sin mening.
Uden et ord fulgte han med hendes som de steg af toget, han måtte dog kæmpe lidt for at holde trit gennem menneksemyldret. Var hun virkelig blevet tøsefornærmet over det? Så var det da næsten for let.
Da de endelig nåede enden af trapperne og atter var oppe i den friske luft – eller så frisk som den nu kunne være omgivet af bilos – tog han en dyb indånding. Det var rart endelig at være ude igen.
Det var ikke mange sekunder han fik lov til at nyde sin frihed for hun var allerede gået videre, han skyndte sig bare at følge efter hende og først da de nåede frem til hotellet og ind kunne han ikke holde stilheden imellem dem ud længere. ”Så hvad nu? Skal vi finde en drink eller hvad er planen?” Han så på hende. Ikke fordi han kunne da sagtens klare sig selv, men de skulle jo helst virke som om de var et par.

[Deleted]

Leia kunne ikke lade være med at smile lidt, med et hint af hånlighed, da hun virkelig fandt det her ufatteligt morsomt. "Hvis du nu fulgte reglerne, i stedet for at forsøge at føre dig frem som om du ejede stedet, så havde din oplevelse været langt bedre," sagde hun, mens hun lagde armene over kors og kiggede på ham, som om hun lige havde sagt det sidste ord i den sag, og intet han sagde kunne være et bedre argument. "Og hvis du havde et mere åbent sind, ville du ikke blive så forskrækket over, hvor godt mugglerne klarer sig uden magi," tilføjede hun og grinede en anelse for sig selv. Det havde overgået alle hendes forventninger, at tage ham med i undergrunden, så hun var godt tilfreds. Der skulle dog desværre ikke meget til at ødelægge hendes gode humør, og af en eller anden ukendt grund, vidste han præcist hvordan han skulle gøre det. Tanken om, at hun åbenbart var som en åben bog for ham, var temmelig uhyggelig. Også det at hun kunne trykke på alle hans knapper. Og selvfølgelig det, at han valgte at opsøge hende gang på gang, selvom de irriterede hinanden mere end noget andet.

Hun ignorerede fuldstændigt hans kommentar, da hun på ingen måde var i humør til at svare. Han havde ramt et ømt punkt hos hende, og hun kunne ikke tro, at han virkelig kunne opføre sig så dårligt. Hun forsøgte desuden at samle sig sammen, så hendes nu dårlige humør ikke var tydeligt på hende, når de nu var til festen. Han skulle simpelthen ikke have lov til at ødelægge den her fest for hende, det ville hun ikke tillade. Så hun fandt sit bedste falske smil frem, da de gik ind i det ene konferencerum til festen, hvor der ikke gik lang tid, før hun hilste på de første hun kendte. Efter en kort samtale med nogle stykker, talte Vince til hende, så hun vendte sig om med et blik i øjnene, som om hun anså sig selv som langt mere overlegen end han var. "Siden vi skal forestille at være et par, kan du jo hente en drink til os," sagde hun. Hun havde tænkt sig at udnytte til fulde, at han havde bildt Jacqia ind, at de var et par. Hun ville beordre ham rundt og få ham til at gøre alt muligt for at opvarte hende, bare for at straffe ham for, at have blandet sig i deres samtale for noget tid siden. Hun kunne jo lige så godt have det sjovt med det, og så ville hende humør også blive langt bedre igen.

[Deleted]

Han var da indrømmet lidt bitter over at hun havde lukket diskussionen på den måde for han kunne godt mærke at uanset hvad han ville komme op med nu så ville det bare pralle af på hende. På den anden side var det nok også bare en god ide at holde sig i skindet hvis de skulle forstille at være kærester.
Vince sagde ikke rigtigt noget til de mennekser hun snakkede med, ikke andet end han hilste høfligt og svarede på eventuelle spørgsmål, men primært lod han hende føre ordet. Bare det at vide at mange af de folk der var herinde var muggler var nok til at han sendte alle et lidt skeptisk blik. Dog holdt han det hele tiden på et minimum så Leia ikke bemærkede det. Eller det håbede han ikke for han orkede ikke at blive sendt hjem. Ikke fordi der var mange andre steder han kunne gå hen, men i det mindste glemte han lidt sine problemer når han var sammen med Leia fordi hun blev hans primære problem. Underligt at det føltes så godt.

Alligevel kunne han ikke lade være med at skule lidt olmt til hende da hun bad ham hente en drink til hende. Havde det ikke været fordi at en ung kvinde kom frem mod dem for at henvende sig til Leia ville han have bedst hende hente sit alkohol selv! Men fint, hvis det var sådan hun ville have det så skulle hun da nok få det på den måde. Han smilede stort og falsk - hvilket Leia nok var den eneste der kunne se - og nikkede så, "selvfølgelig, alt for dig Babygirl." Et kælenavn der sikkert ville have været sødt hvis det havde været til en reel kæreste, men han håbede på at Leia ville føle det nedværdigende især med den overdrevne sødme i hans stemme.
Han lænede sig hurtigt frem og plantede et let kys på hendes kind, meget tæt ved hendes mundvig. Hvis hun ville koste rundt med ham på den måde så skulle hun nok få igen af samme skuffe og siden han ikke kunne koste rundt med hende måtte han jo holde sig til at provokerer hende på andre måder.
Han bevægede sig væk fra hende og op til et langbord med forskellige snacks og drikkevare. Han smilede lidt for sig selv som han blandede en vodka og juice til dem begge, i hendes hældte han dog en del mere vodka i end i sin egen. Åh så kunne hun lære det! Desuden hvor ville det dog passe ham glimrende at se hende vælte lidt rundt for en gangs skyld.
Han skyndte sig tilbage til der hvor han havde efterladt hende og skyndte sig at tage en tår af den milde drink som han rakte den anden frem mod hende, "her min skat." Sagde han med et lusket smil på læben.

[Deleted]

Leia smilede, da en kvinde indenfor modelverdenen kom hen til dem, for at hilse på hende. "Hej," sagde hun, og nåede nærmest ikke engang at give det klassiske, overfladiske kindkys, før Vince rykkede ind for at give hende et kys på kinden. I et øjeblik stirrede hun på ham, som om han lige var kommet ned fra himlen i en ufo. Hvorfor i alverden gjorde han det?! Og så faretruende tæt på hendes mund. Hendes hjerte var nærmest sprunget et slag over, men hun genvandt heldigvis fatningen forholdsvis hurtigt, og sendte ham et smil. Hun orkede ikke at hele deres fascade røg ved, at hun brokkede sig over, at han kyssede hendes kind, når han nu havde været så venlig at tvinge hende ind i et falsk forhold med hende. Det krævede al hendes viljestyrke ikke at tørre sin kind, da han var gået væk for at hente dem en drink. Hun var glad for, at han ikke gjorde et stort nummer ud af det, men hun følte da stadig det var unødvendigt at kysse hende så tæt på hendes mund. Et almindeligt kindkys kunne hun godt gå med til, men hun skrev sig bag øret, at hun skulle huske at fortælle ham, at han ikke skulle ramme så tæt på hendes mund, næste gang de var alene. Eller, i det mindste ikke omringet af folk, der troede de var i et forhold. Hun småsnakkede lidt med kvinden, men hun kunne ikke rigtigt koncentrere sig. Da han kom tilbage var kvinden gået og Leia tog utilfredst glasset ud af hånden på ham. "Ingen grund til at kalde mig den slags, når der ikke er nogen i nærheden, sukkergris," sagde hun i en irriteret tone, med tykt, sarkastisk tryk på det sidste ord. Hun tog glasset op til sin mund, og blev mødt af den overvældene lugt af vodka, og kunne med det samme regne ud, at han med vilje havde hældt en del mere vodka i, end hvad nødvendigt var. Derfor kiggede hun ham direkte i øjnene, med et stålsat blik, mens hun tog en tår af glasset, uden at skære en eneste grimasse. "Tak for drink," sagde hun bare, som om det slet ikke påvirkede hende, selvom hendes hals i virkeligheden brændte en anelse. Hun var ikke uvant til alkohol, langt fra, men normalt ville hun ikke blande det så stærkt. Men han skulle slet ikke have fornøjelsen af at nyde, at hun ikke brød sig om smagen, så hun bed det i sig uden at brokke sig.

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at han nød dette her skuespil en kende mere end godt var. Han kunne heller ikke helt finde ud af hvorfor tanken om at "lege par" med Leia ikke skræmte ham længere. Han bildte sig selv ind at det var fordi han vidste hvor meget det generede hende og det var det han tog en mild nydelse i som han altid havde gjort.
Desværre var der mere i det, inderst inde vidste han det godt, men han var ikke parat til at indrømme det overfor sig selv endnu. Hun kunne bare udfordre ham på helt nye niveauer end nogen anden han havde mødt og selvom de altid var efter hinanden og forsøgte at ramme hinanden så måtte de jo erkende at de kendte hinanden langt bedre end hvad de hver især havde tænkt sig at indrømme.
"Det gør jeg skam heller ikke, det er udelukkende for min egen fornøjelses skyld." Svarede han med et flabet smil som dog omgående fadede da hun kaldte ham sukkergris. Hvad i alverden var dét for noget? "Af alle ord du kunne finde på og så var dét dit bedste bud?" Han hævede brynene af hende. Det var da nok det mest nedværdigende ever.
Det brede smil vendte tilbage som hun gav sig til at drikke af glasset, "ekstra stærk, ligesom du kan lide den skat" åh hvor var det dog priceless, selvom det var en anelse skuffende at hun ikke så meget som fortrak en mine. Han tog en stor slurk af sin egen drik, men nægtede at bryde øjenkontakten med hende, som var de ved at afholde en stirrekonkurrence på liv og død.
"Vincent Price," Lød en stemme pludselig. Vince brød øjenkontakten med hende for at se hvem der havde kaldt ham op. En ældre dame med stor fjerboa og alt for meget makeup hastede hen til dem, efter hende fulgte en lille buttet mand. "Åh nej...hvad laver de her.." Mumlede han utilpas inden det umage par stod foran dem. "Øhm...hej.." Sagde han og skævede lidt akavet til Leia.
"Arh Vince hvor er du blevet stor!" Sagde kvinden og nev ham let i kinden, "og jamen dog er det ikke Leia Callahan? En ære at møde dig, vores datter er meget betaget af dig," forklarede hun og så atter tilbage på Vince med et lidt for smørret smil, "I to er måskeee...." Vince vidste udmærket hvad hun mente og han skævede atter lidt til Leia inden han svagt nikkede på hovedet. Dette her kunne godt gå hen og give problemer.