Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 20, 2016 22:42:25 GMT
Aaron Jacob WalkerSummer havde sommerfugle i maven. Hun vidste egentlig ikke hvorfor. Måske var det fordi, at i dag var hendes første date i lang tid, nærmest længere end hun kunne huske. Faktisk var hun sikker på, at hun ikke havde været på date siden hun boede i Rusland, hvilket efterhånden var nogle år siden. Hun havde bare valgt at koncentrere sig om sin karriere, og om at blive bedre til at tale engelsk, og hun ville mene hun havde opnået begge ting ret godt. Og siden da havde hun bare ikke mødt nogen, så hun havde haft det fint uden. Men så var Aaron kommet ind i hendes liv, og hun måtte indrømme hun synes de klikkede godt. Men hun ville være forsigtig og ikke kaste sig alt for hurtigt ud i noget. Også selvom han var en af de sødeste mænd hun havde mødt i lang tid. Hun havde taget en luftig blå sommerkjole på, men havde også udvalgt en jakke hun kunne tage med, hvis det nu blev for køligt. Han havde endnu ikke sagt præcis hvad de skulle, kun hvad tid han ville hente hende. Derfor var hun heller ikke helt sikker på, hvilket fodtøj hun skulle iføre sig, men hun havde endt op med at vælge et par forholdsvis fornuftige, men også pæne sko. Hun gik sjældent med høje hæle, for hun kunne godt lide tøj der var en blanding af flot, men også behageligt, og det var hendes outfit også i dag. Da hun var færdig med at gøre sig klar kunne han dukke op hvornår det skulle være, så hun havde tænkt sig at sidde i sin sofa og vente, men hun var for spændt, så det endte med, at hun gik rundt og ordnede nogle småting.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Jun 20, 2016 22:57:11 GMT
Aaron var på vej hen til Summer. De skulle på date og han havde det vildt underligt med det. Han inviterede aldrig piger på date, men der var altså noget helt specielt ved hende. Hun var ikke blot smuk, men også rigtig sød. Hun var fornuftig og hun gik meget op i det job hun havde. Hun var ikke bare en dum blondine der gik i byen og gik med den første og den bedste der ville i seng med hende. Det kunne han rigtig godt lide. Han så hende ikke som en udfordring, som han måske normalt ville, for en pige som Summer, ville han aldrig såre eller udnytte på nogen måder og det lignede ham ikke. Han var iført en kongeblå skjorte og et par mørke jeans. Han havde brugt et godt stykke tid foran spejlet og ignorerede Charlie når han havde kaldt på ham og sagt at han var langsom. Charlie havde ingen idé om hvad han skulle, for det ville Aaron alligevel ikke indrømme. Det var han ikke klar over. Aaron havde haft problemer med sine kontaktlinser og måtte derfor tage sine sort briller på som fik ham til at ligne en nørd en smule. Dog var han ligeglad for Summer virkede ikke ligefrem som den dømmende type.
Han stod nu foran hendes dør med en buket røde og hvide roser i hånden og lignede en skoledreng der skulle hente sin prom date. Det var brillerne der gjorde det, det var sikkert. Han bankede på og kunne mærke hvordan han blev nervøs.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 20, 2016 23:12:24 GMT
Da det bankede på døren kunne Summer mærke, hvordan hendes hjerte sad helt oppe i hendes hals. Hun var ret forundret over hendes egen reaktion, for hun mindedes ikke at have været så nervøs for en date nogensinde. Hun havde aldrig været akavet som teenager, og havde altid hvilet meget i sig selv, derfor var det en fremmed følelse for hende, at være så spændt, at hun nærmest fik svedige håndflader. Hun tog et par dybe indåndinger, før hun bevægede sig ud i gangen for at åbne døren. Den sidste dybe indånding blev taget mens hun åbnede døren, og hun kom til at holde vejret, da hun så Aaron stå i hendes døråbning med en buket roser i den ene hånd.
Et stort smil spredte sig på hendes læber ved synet af ham, og det var tæt på, at hun gav ham et stort kram. Men de var dog ikke helt nået til det punkt endnu, så hun ville hellere vente med det, til det føltes som om han ikke ville have noget imod det. "Hej," sagde hun, en anelse åndeløst, og betragtede kort blomsterne, hvorefter hendes blik gled tilbage til hans. "Det var pænt af dig at tage blomster med," sagde hun. Det havde hun ikke regnet med han ville, men hun blev glad for det, for det tegnede til, at han var en rigtig gentleman, og det var noget man satte pris på som russer.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Jun 20, 2016 23:32:49 GMT
Aaron blev endnu mere nervøs, da hun åbnede døren. Han kunne ikke få øjnene fra hende for hvor så hun dog guddommeligt smuk ud. Han kunne fornemme at han stod og stirrede og kom derefter til sig selv igen. "Hej." Sagde han sendte hende et stort smil. "Du ser rigtig fluk ud.." Der gik et øjeblik hvor han bare stod med et smil, hvorefter det gik op for ham hvad han havde sagt, og så forsvandt smilet og han blev rød helt op til ørerne. "Øh fløø......Jeg mener smuk.. eller flot. Jeg ville have sagt en af de ting, nok mest smuk, men... God start Aaron.." Mumlede han til sig selv. Han skyndte sig at give hende blomsterne imens han stod og trippede lidt usikkert efter den brøler. "Hvis du stadig er interesseret i at komme på date med mig, så har jeg reserveret bord på en Italiensk restaurant." Sagde han og så nu endnu mere nervøs ud end han tidligere havde været. Hvor var han dog dum!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 20, 2016 23:47:21 GMT
Summer kunne ikke lade være med at grine ad hans søde kommentar, der også blev gjort sjov, selvom det ikke var med vilje. Hun skyndte sig dog at lægge hånden over munden, så hun ikke ville fremstå som om hun bare grinede ad ham. Han så ud som om han mest af alt ville ønske han blev ramt af lynet eller sådan noget, lige nu. Men hun følte sig allerede en del mere afslappet, nu hvor han var her. Hun vidste også, at jo mere tid hun tilbragte i hans selskab, jo bedre tilpas ville hun føle sig. "Det var sødt sagt, også selvom det krævede et par forsøg," sagde hun, da hun var holdt op med at grine. Hun tog blomsterne fra ham og duftede til dem, hvorefter hun smilede op til ham. "Tak, Aaron," sagde hun, før hun hurtigt smuttede ind i sin lejlighed for at placere dem i en midlertidig vase. Hun skyndte sig tilbage til ham og greb sin taske, hvorefter hun trådte uden for til ham, og lukkede døren bag sig. "Selvfølgelig er jeg stadig interesseret, der skal en del mere til at skræmme mig væk," forsikrede hun ham og grinede en anelse. Det gjorde hende absolut intet at han kludrede i ordene, for det viste hende bare, at han også var nervøs, og det kunne hun godt lide. Så var hun ikke den eneste, og det betød også, at han var oprigtigt interesseret i hende. "Italiensk lyder fantastisk," tilføjede hun, som de gik ned ad gaden, mens han førte an.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Jun 28, 2016 12:10:35 GMT
Aaron havde lyst til at tage hendes dør og slå sig selv i hovedet med den. Det kom næsten ikke bag på ham at han havde lavet en fejl allerede på første date. Hun tog det dog meget godt, men han kunne godt se at hun grinte af ham. Han blev flov, men han forstod det nu godt. Det var dumt sagt så selvfølgelig ville hun grine af det. Han sendte hende et flovt smil og nikkede til hendes tak. Han stod lidt og trippede imens hun var inde med blomsterne. Nu skulle han ikke dumme sig mere. Da hun kom tilbage og sagde at hun stadig var interesseret, blev han helt varm indeni og hans selvtillid fløj tilbage til ham på blot få sekunder. "Jamen så lad os da komme afsted, frøken Likhatchev." Sagde han og tilbød hende sin arm. Det skulle nok blive en fantastisk date for han var jo i hendes selskab og smukkere kvinde skulle man lede længe efter.
Restauranten så ikke så langt væk, så han besluttede sig for at de ligeså godt kunne gå derhen. Vejret var godt og der var roligt omkring dem. Der gik ikke længe før de var der og Aaron førte Summer indenfor i den lille hyggelige restaurant.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 5, 2016 22:46:39 GMT
Summer smilede stort, da han tilbød hende sin arm, og hun lagde sin om hans, mens de gik udenfor sammen. Hun var i fantastisk humør, mere end hun plejede, fordi hun så godt kunne lide at være i Aaron's selskab, men alligevel havde hun problemer med at finde på noget at sige. Det var mærkeligt, for hun var normalt sjældent nervøs, men de skete åbenbart nu. Sommerfuglene flaksede rundt i hendes mave, der straks slog en saltomortale, da hun rørte ved ham. Finurligt. "Lad os det, hr. Walker," sagde hun og grinede lidt.
De gik hen til restauranten i stilhed primært, men det var ikke en akavet stilhed. Hun følte sig komfortabel og afslappet omkring ham, også selvom hun havde sommerfugle i maven, hvilket hun egentlig ikke kunne få til at hænge helt sammen. Men det var okay, så længe deres date gik godt. "Det ser hyggeligt ud," sagde hun begejstret, da de trådte ind på restauranten. Hun smilede til ham og ventede, at han skulle føre hende hen til et bord, hvor de skulle sidde.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Jul 24, 2016 12:43:05 GMT
Aaron havde glædet sig længe til denne date. Det var egentligt underligt at han havde inviteret hende på date, for det gjorde han ikke ved nogle andre, men hun var interessant på rigtig mange måder og ikke bare en dulle som alle de andre han hyggede sig med når han var ude i byen. Summer var en han faktisk gerne ville lære bedre at kende, i modsætning til de andre.
Da de kom ind på restauranten kom der hurtigt en tjener hen til dem. Aaron sagde sit navn og de blev ført ned gennem lokalet og hen til et bord ved vinduet. Der var flot dækket op og der var stearinlys som tjeneren tændte. Aaron synes det så hyggeligt ud og det passede perfekt til en romantisk aften i Summer's selskab. Aaron gik hen og holdt stolen ud for Summer, som en rigtig gentleman. Derefter satte han sig ned og bestilte den der skulle forestille at være stedets bedste vin. Han vendte igen sin opmærksomhed mod Summer og sendte hende et charmerende smil. "Jeg er virkelig glad for at du sagde ja til dette." Sagde han så og han kunne mærke han blev varm i kinderne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 1, 2016 17:07:32 GMT
Summer fulgte glædeligt med Aaron, glad for, at han havde reserveret et bord. Det betød, at de var garanteret et sted at sidde med det samme, og det skulle man i hvert fald ikke undervurdere, for hun havde før være t på en date, hvor hendes date havde glemt at reservere bord. Hun gjorde store øjne, da de kom hen til bordet og hun så, at der var stearinlys på. Lyset i restauranten var også en anelse dæmpet, så det var en rigtig romantisk stemning. "Wow," mumlede hun, imponeret over, at han havde sørget for den slags stemning. Det kunne hun godt lide. Det gættede hun på betød, at han gjorde noget ud af tingene, og at han forhåbentlig ikke gjorde noget halvhjertet.
Hun rødmede en anelse, og forsøgte at skjule det med et lille grin, da han trak stolen ud for hende. "Tak, Aaron," sagde hun, mens hun satte sig ned, og stillede sin taske fra sig på gulvet. Hun så på anretningen af bordet foran hende og lagde mærke til, at det hele så utroligt fint ud. Hun var ikke vant til den slags behandling og tænkte på, om det mon var dyrt, og om han mon ville bruge for mange penge på hende. "Selvfølgelig. Jeg kan godt lide at bruge tid med dig," sagde hun ærligt. Hun var ikke typen der var for genert til at sige den slags, og hun mente også, at det kun var godt at fortælle den slags, hvis man virkelig havde det sådan. Hun smilede til ham, før hun åbnede sin menu og kiggede den igennem. "Hvad synes du ser godt ud?" spurgte hun tænksomt, mens hun lod blikket glide ned over de mange retter.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Aug 5, 2016 15:12:43 GMT
Aaron kunne godt mærke at Summer var imponeret over borddækningen og måske endda også ham og det gjorde ham glad. Det viste vel bare at han ikke var helt dårlig til det der dating halløj, selvom han aldrig rigtigt havde været på en. Han sendte hende et smil da hun havde fået sig sat og han satte sig på sin egen plads. Da hun sagde at hun godt kunne lide at bruge tid med ham kunne han ikke lade vær med at smile og smilet gik helt op til ørerne på ham. Han var slet ikke vandt til ting som dette. Piger flirtede med ham ja, men det var jo bare flirt. Det her virkede så oprigtigt på en måde han ikke kendte til. Han vidste slet ikke hvad han skulle svare, så han kiggede bare ned i menuen igen og smilede lidt for sig selv.
Han vidste ikke helt hvad han skulle vælge, da det hele så så godt ud. "Udover dig?" Sagde han og sendte hende et smil. Han vidste det var cheasy, men han kunne ikke lade vær. "Det hele ser godt ud, men jeg overvejer lidt en lasagne måske." Sagde han så. "Hvad med dig?" Han kiggede nysgerrigt på hende. han var ikke selv så kreativ med mad, men lasagnen lød rigtig god.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2016 17:27:35 GMT
Summer lagde godt mærke til, at han blev glad over, at hun sagde, at hun godt kunne lide at bruge tid med ham. Det gjorde hende glad, at han var glad, så hun smilede også, og lod sit blik glide ned på menuen. Dog kiggede hun overrasket op på ham igen, da han gav hende et lidt kliché kompliment, så hun kunne ikke lade være med at grine lidt. "Jamen tak da," sagde hun, og var glad for det dæmpede lys, så han forhåbentlig ikke kunne se, at hun rødmede. Hun vendte igen blikket mod menuen hun havde i hænderne, og måtte smile endnu engang, da han nævnte lasagne. "Du må da være umådeligt vild med lasagne, hvis du vælger det når vi er så fint et sted," sagde hun, mens hun så på ham. Hun havde selv godt set, at der var mange fine ting på menuen, men det var ikke alt hun vidste hvad var, så hun kunne godt forstå, hvis han ville vælge et sikkert valg.
"Jeg tænker på at tage vagtlen med nye kartofler, trøfler, majroer og trøffelsauce," sagde hun, mens hun lod øjnene standse ved retten, der lød bedst i hendes ører. Fugl var altid godt, og det var jo ikke hver dag, man kunne spise så fint. Hun smilede en anelse til ham og klappede sin menu sammen, da hun havde bestemt sig for at vælge det hun sagde. "Det er et meget fint sted du har taget mig med på," kommenterede hun, mens hun så sig omkring. Der var flot indrettet, så det passede til den romantiske stemning. "Er det her du tager alle dine kvinder med hen?" tilføjede hun så, som en joke, mens hun grinede lidt.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Aug 17, 2016 17:25:45 GMT
Aaron blev en smule flov, da hun kommenterede på hans valg af mad. Skulle han vælge noget mere fint? Han sad lidt i et dilemma for han ville egentligt gerne have lasagnen, da han aldrig rigtig fik det og han vidste at den var god herinde, men når hun nu skulle have noget så fornemt, burde han så ikke også gøre det? Han havde inden idé om hvad han skulle gøre, for det med at date var han ikke ligefrem god til. Der var mere end én grund til at han bare var sammen med en kvinde en enkelt gang. Det var rart og han hadede at date. "Eh... ja.." Han sad lidt og tøvede. "Men jeg skal også have tomatsalat til..." Han var helt lost. "Jeg er meget glad for lasagne." Sagde han så lidt efter med et smil og lukkede også sin menu. "Det lyder som en lækker ret du skal have." Det gjorde det, men ikke noget han selv ville vælge. Da hun kommenterede stedet, smilede han, men det var en anden sag, da hun pludselig spurgte om han tog alle sine kvinder med derhen. Hvad vidste hun? Havde hun set ham med andre kvinder? Han begyndte pludselig at få det meget varmt og han trak lidt ud i sin skjorte, da han følte at den sad for stramt om halsen, hvilket den ikke gjorde. "Neej." Sagde han og rømmede sig lidt. han prøvede at se overbevisende ud og håbede at hans nu charmerende blik kunne få hende til at glemme alt om den samtale, for det kunne godt blive akavet. "Det er kun de specielle jeg tager med hertil." Hvilket var sandt. "Og indtil videre, er det kun dig." Sagde han og sendte ham et charmerende smil. Begge dele var sandt og han håbede at han kunne aflede hende på den måde, for charmerende det var han vel. Hun behøvede ikke at høre om andre kvinder, for dem var der faktisk nogle stykker af. Tjeneren kom for at tage imod deres bestilling og Aaron fortalte hvad både han selv og hvad Summer skulle have, men han var i tvivl om hvad hun skulle have at drikke. Han bestilte deres bedste vin til bordet og kiggede så på Summer. "Er der andet du gerne vil have at drikke?" Spurgte han og lev igen draget af hendes skønhed.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 17, 2016 20:14:23 GMT
Summer kunne ikke lade være med at grine lidt af hvad han sagde, og måtte tage hånden op foran munden, for ikke at grine alt for højt. Der var jo en stemning på stedet og folk omkring dem var nok ikke alt for glade for, at blive afbrudt af en der grinede højt af noget fjollet. "Undskyld," skyndte hun sig at sige, da hun havde fået styr på sig selv igen. Latteren glimtede dog stadig i hendes øjne, som hun så på ham. "Du tager lige hvad du har lyst til. Med eller uden tomatsalat," sagde hun med et smil. Hun havde ikke bebrejdet ham for at vælge en så simpel ret på et fint sted som dette, hun havde nærmere spurgt for at lære mere om ham. Også selvom det så ud til at gøre ham en anelse nervøs, at hun havde spurgt. "Lasagne er også fantastisk. Hvis du er så glad for det, kan jeg lave en til dig en dag," sagde hun og bed sig en anelse i læben, før hun kiggede ned på sine hænder. Det var måske en smule vovet at foreslå, hvis nu han ikke ville se hende igen efter dette, eller hvis han mente, at deres forhold til hinanden bare skulle være mere afslappet, end at mødes og lave mad til hinanden. Men hun følte en særlig forbindelse til ham, og hun håbede virkelig, at det ikke kun var hende, der følte, at de havde det godt i hinandens selskab.
"Det var rart at høre," sagde hun, med endnu et smil på læberne. Det så ud til, at han vidste lige hvordan han skulle smile, eller kigge på en kvinde, så hun blev charmeret. Selv faldt hun ikke kun for den slags, for hun var, hvis hun selv skulle sige det, temmelig fornuftig. Men det betød ikke, at hun ikke nød at se ham smile på den måde, langt fra. Han så faktisk fantastisk godt ud, når han gjorde det, og det var hvad der fik hende til at rødme, endnu engang. Hun lænede sig en anelse tilbage i sin stol, i håb om at kunne skjule den pinke farve i hendes kinder. Det var langt fra hverdagskost for hende, at nogen kunne få hende til at rødme sådan. Hun blev glad, da en tjener kom for at tage deres bestilling, så han blev distraheret, og hun kunne få styr på farven i sit ansigt. "Bare vand, tak," sagde hun, som svar til hans spørgsmål. Vin var godt, men hun kunne bedst lide at nyde det, når hun også havde noget vand at skylle det ned med, så det ikke blev for meget alkohol.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Aug 20, 2016 17:05:32 GMT
Aaron blev en smule rød i hovedet, da hun begyndte at grine. Han blev lidt befippet og sad lidt og pillede ved sin gaffel, imens hun prøvede at få styr på sig selv. Dog kunne han ikke helt lade vær med at smile, da hun faktisk havde et virkelig sødt grin. Han havde ikke hørt det før. Ihvertfald ikke på denne måde og det gav ham et lille sug i maven. Det var bare med til at gøre hende endnu mere fantastisk. "Tak." Sagde han som om det var hendes tilladelse han havde brug for. Det her gik bare ikke særlig godt, for han synes han blev ved med at sige dumme ting og være totalt fjumret. Var det noget hun gjorde ved ham eller var han bare en dør? Han følte sig lidt nogle gange som en dør. "Lasagne er nemlig fantastisk. Det ville faktisk ikke være dårligt hvis du lavede det til mig, for min roommate er i særdeleshed dårlig til at lave lasagne, så det kunne være lækkert." Sagde han og sendte en spas tanke til Charlie, som i øvrigt ikke anede at Aaron var på date lige nu. Aaron vidste ikke om Charlie lavede en dårlig lasagne, men det var sjovt at sige og så havde han da en undskyldning for at sige ja til Summer. Han sendte hende et smil og lagde sin hånd på hendes. Han kunne slet ikke lade vær, for hun var så smækker lækker.
Han sad lidt og bed sig i læben og ignorerede den situation han lige havde været i, men Summer lod til at være okay med det og de kunne komme videre. "Går det godt på jobbet?" Spurgte han hende og så nysgerrig ud. Han fandt hendes job fascinerende, men mest fordi hun selv virkede så glad for det. Selv var han blevet professor, men han havde endnu ikke fortalt det til Summer og han vidste ikke om hun vidste det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 20, 2016 17:59:51 GMT
Summer smilede stort, da han var med på hendes idé om, at hun lavede lasagne til ham en dag. Hun elskede at lave mad, og det ville garanteret være ti gange bedre at lave mad til ham, for hun forestillede sig, at han ville være utroligt taknemmelig. "Det er en aftale, så," sagde hun glad. For hende gik daten faktisk rigtig godt, for hun havde det sjovt, og hun følte sig virkelig godt tilpas i hans selskab. Hendes nervøsitet var også forsvundet, og det eneste der var tilbage, var følelsen af sommerfugle i maven. Og hun kunne ikke stoppe med at smile. Hun flyttede noget af sit blonde hår om bag sit øre og kiggede ned på sin endnu tomme tallerken.
Hun kiggede dog hurtigt op på ham igen, da hun mærkede hans hånd på sin. En dyb rødmen steg op i hendes kinder og hun bed sig blidt i læben, mens hun kiggede ned på deres hænder. Det havde givet hende et underligt sus i maven, da han havde lagt sin hånd på hendes, hun var ikke helt sikker på hvad det var, men hans hånd føltes rar. Det tog hende et øjeblik, før hans spørgsmål trængte ind gennem den underlige sky, der lige nu var omkring hendes hjerne. "Ja, det går rigtig godt. Vi er lige gået ind i et forløb om børne psykologi, og det er faktisk utroligt spændende og komplekst," svarede hun og vendte tilbage til sig selv, da hun begyndte at tale om sit fag, som hun elskede så meget.
|
|
|