Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Aug 27, 2016 18:58:25 GMT
Aaron havde slet ikke forestillet sig at det ville gå så godt på denne date. Han havde dog allerede følt sig dum mindst 50 gange, men de klikkede godt og han kunne se at hun nød det. Ellers var hun ihvertfald en suveræn skuespillerinde. Han lagde hurtigt mærke til hendes rødmen, da han havde lagt sin hånd på hendes og det gav ham et sus i maven. Han skulle så meget kysse hende senere. Bare tanken fik sommerfuglene til at eksplodere i maven på ham. Han nikkede interesseret, da hun fortalte om hendes job. Han synes at hendes job var spændende, men han forstod hat af den slags, men han elskede hendes interesse i det. Det virkede heller ikke til at hun vidste at han var blevet ansat, men han fandt så også først ud af det for få dage siden, så hvis hun vidste det, var de ansatte blevet hurtigt informeret. "Det lyder spændende." Sagde han med et smil og overvejede lidt hvordan han skulle fortælle hende det. Han håbede ikke at hun troede at det var på grund af hende at han havde taget jobbet, for det var det nu ikke. Det var dog en dejlig bonus at hun også var der. "Kan du huske, da jeg var gæste forelæser på Universitet? Siden dengang har jeg været meget interesseret i at blive professor, så jeg talte med rektor og han sagde at han meget gerne ville tale med mig igen, hvis jobbet blevet ledigt. Det er det lige blevet han kontaktede mig for nogle dage siden og havde mig til en samtale. Nu kan jeg kalde mig selv Professor i Mørke Væsner." Sagde han og smilet på hans læber blev større og større.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 27, 2016 23:12:15 GMT
Summer ville ikke give slip på hans hånd og det så også ud til, at han lod sin hånd ligge over hendes. Hun smilede over det og kunne ikke lade være med på en måde at føle sig lidt som en teenage pige med et crush. For hun følte sig omtrent lige så fjollet nu, som hun gjorde som teenager, bortset fra, at denne gang var hun fornuftig nok til at holde det inde i sig selv. Det eneste hun ikke kunne styre, var hendes rødmen. "Ja, det er meget spændende! Vi kan ikke undgå at komme ind på Freud, men hans psykologi om børn er nu temmelig misforstået, hvis du spørger mig. Hele hans psykologi, faktisk," sagde hun og smilede muntert over det. Hun var ikke engang sikker på, at han kendte til det, for hun vidste at psykologi ikke var noget man havde på de magiske grundskoler, altså Hogwarts, og heller ikke hendes grundskole, Durmstrang. Så det var slet ikke sikkert, at han havde lært det. Hun havde heller ikke selv lært det, før hun kom på det magiske universitet i Rusland, for selvom hun gik i en mugglerskole før hun fik sit Durmstrang brev, var hun ikke gammel nok til at lære den slags dengang. Hun nikkede, da han spurgte om hun kunne huske, at han havde gæste forelæser på Universitetet, mest af alt fordi det var dengang han havde sagt, at han ville invitere hende ud. Det ville hun aldrig glemme. Og hun havde set ham på hans arbejdsplads også engang, og nu havde han set hende på hendes. Hun spærrede dog øjnene op, da han fortalte, at han var blevet professor der også. "Nej, er det rigtigt? Kljovo! Tillykke, Aaron," udbrød hun glad, og lagde slet ikke mærke til, at hun havde sagt et russisk ord. Det var vane for hende, også efter al hendes tid i England. "Jeg troede slet ikke, at du var så interesseret i at blive professor," indrømmede hun, men med et smil på læben, og gav hans hånd et blidt klem. Hun havde faktisk troet, at det bare var noget han tænkte på en lille smule, dengang han var gæsteforelæser, og så ville han gå tilbage til sit vante job i Azkaban. Men hun glædede sig til at se ham på læreværelset fra nu af.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Sept 8, 2016 20:44:29 GMT
Aaron lyttede interesseret til hende, da hun talte om psykologi og han prøvede ihærdigt at holde masken, da hun begyndte at tale om Freud og hans teorier. Charlie og han havde tit siddet og grinet af dem og Aaron havde endda prøvet at analysere Charlie's drømme, udfra Freud's teorier og det var hyle morsomt, for ikke at sige vældig spas. Han trak lidt på smilebåndet. Det ville ikke se godt ud hvis han begyndte at grine, for det var ikke hende han grinte af og det måtte hun heller ikke tro. "Jeg kender ikke så meget til det. Jeg har læst lidt om hans drømmetydnings teorier, men ikke mere end det." Han rømmede sig og skyndte sig at tage en slurk af den vand han havde stående foran sig, for at sluge sit grin. Havde Charlie været der, så ville de nok havde grinet begge to, for de ville ikke kunne lade vær.
Han kunne slet ikke lade vær med at smile, da hun lykønskede ham. Han var selv virkelig glad for at have fået jobbet. Det var måske lidt overraskende at han havde taget det, for han havde aldrig troet at han skulle forlade Azkaban. Det havde altid været hans drømmejob, men pludselig havde det ændret sig. Der var også nogle bedre arbejdstimer, så hvis han skulle se mere til Summer, ville det være nemmere. At hun sagde noget på russisk, fik ham bare til at smile endnu mere, for det var bare en af de mange charmerende ting ved hende. "Jeg troede heller ikke det var mig, men den ene gang jeg prøvede det, var bare så fantastisk og da de spurgte mig, kunne jeg ikke sige nej." Sagde han med et enormt smil. Han havde helt lyst til at kramme hende, men nu sad de jo ned, og så skulle han jo rejse sig. Det virkede som meget arbejde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 15, 2016 21:03:53 GMT
Summer hævede overrasket øjenbrynene, da han sagde, at han havde læst lidt om Freud's drømmetydnings teorier. Det kom en anelse bag på hende, de fleste kendte godt til Freud overfladisk, men ligefrem at sætte sig ned og læse en smule mere dybdegående om det, det var der ikke mange der gjorde. "Det er en værre omgang vås, det meste af det, men han er jo på en måde faderen til moderne psykologi, mener mange. Jeg har aldrig hørt om nogen der var så besat af fallos," sagde hun og kunne ikke lade være med at grine lidt. Hun synes selv det var ret sjovt, nogle af hans teorier, også at han beskæftigede sig meget med seksualitet hos børn, og det var blevet til nogle lidt for useriøse timer engang i mellem, men det var okay, så længe folk lærte noget. Hun var sikker på, at ingen nogensinde blev for gamle til at fnise over fallos.
"Jeg er meget glad på dine vegne," sagde hun og smilede stort til ham, mens hun gav hans hånd et blidt klem. Lige nu virkede det som om, at alle i restauranten var forsvundet så det kun var de to. Et øjeblik sad hun bare og betragtede ham og detaljerne i hans ansigt. Hun registrerede også, at der gik et lille sus gennem hendes mave når han smilede. Hun bed sig en anelse i læben, men kom tilbage til den normale verden, da en tjener pludselig stod ved deres bord med deres mad. Hun takkede hurtigt tjeneren og smilede så til Aaron igen, da tjeneren var gået igen. "Du gav mig ellers det indtryk, at jobbet i Azkaban var dit drømmejob. Så jeg går ud fra, at det at være professor har slået det," sagde hun og grinede lidt. Hun vidste godt, at hun var nødt til at give slip på hans hånd nu, for at hun kunne spise, men hun havde ikke rigtigt lyst. Hun gjorde det dog alligevel, men undgik at kigge på ham imens, og gjorde det langsomt, så han ikke skulle få den idé, at hun ikke ville have sin hånd i hans længere. Hun tog også fat i sit bestik med det samme. "Det ser så lækkert ud," sagde hun og hentydede til hans lasagne.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Sept 19, 2016 11:30:03 GMT
Aaron kæmpede stadig med ikke at grine, men det var utroligt svært. Han ville helst ikke grine, for hvis dette var noget som Summer interesserede sig meget for, så ville han ikke være den der gik ind og sagde noget ondt om det. Dog sagde hun selv at noget af det som Freud sagde var noget vås og et stort smil fandt endelig frem på hans læber. "Jeg må indrømme jeg ikke har læst så meget, men jeg har da haft det lidt sjovt med drømmetydningen sammen med min roommate." Sagde han og så nu en smule flov ud, for det måtte virke utroligt barnligt. Charlie og han havde haft det ufatteligt sjovt med det, men hvordan ville Summer ikke se ham nu? Aaron havde på et tidspunkt haft en drøm om den gamle ost de havde haft liggende i køleskabet og prøvede at tvinge Charlie til at tyde den drøm. Det kunne være det betød noget meningsfuldt jo.
Aaron trak lidt på skuldrene og tænkte over det hun sagde. "Det var det også og det er muligt det stadig er det, men jeg kunne bare ikke takke nej til dette. Jobbet er så spændende, selvom jeg jo kun har prøvet det en gang. Jeg har aldrig haft noget imod at arbejde om natten og med farlige forbrydere og jeg har fået så mange oplever ud af det, som jeg ikke ville være foruden, men jeg tror bare det er på tide at komme videre og prøve noget nyt med mit liv. jeg har så meget erfaring og så mange historier som jeg kan dele med de studerende." Han lagde mærke til at han smilede hele vejen igennem den smøre og han vidste at han havde valgt rigtigt, selvom han helt sikkert ville komme til at savne jobbet i Azkaban.
Aaron var lidt øv over at Summer havde sluppet hans hånd, men det gav mening, for de skulle jo have mad. Dog havde han overvejet bare at spise med en hånd, for han havde lyst til at holde hende i hånden hele tiden. Han var faktisk slet ikke sulten mere. Han ville hellere bruge sin tid på at se hende i øjnene. Først da hun kommenterede hans mad, kiggede han ned på det. Det så faktisk lækkert ud, men det vidste han jo godt. Han kunne godt finde noget der så mere lækkert ud ved dette bord, men det sagde han ikke, for det var måske lidt for ostet. "Det gør dit også." Sagde han istedetfor og sendte hende et smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 19, 2016 20:27:11 GMT
Summer kunne ikke lade være med at grine lidt, da han fortalte, at han havde haft det sjovt med freudiansk drømmetydning med sin roommate. Hun havde hørt om denne roommate før, men havde aldrig mødt ham, dog gik hun ud fra, at de to var ret tætte, for det lød sådan, når Aaron snakkede om ham. Hun kunne også godt tænke sig at møde denne roommate en dag, hvis navn hun ikke kunne huske, for hun var interesseret i alt, der gjorde Aaron glad. Det var måske bare lidt for tidligt at spørge, om hun måtte møde hans roommate. Det var jo kun deres første date, det her, og et eller andet sagde hende, at det at møde hans roommate, var lige så vigtigt og højtidligt som at møde hans forældre. "Det kan faktisk også være ret sjovt at bruge hans drømmetydning i sine drømme. Men jeg går ud fra at du opdagede, at meget af det man drømmer om, betyder nogenlunde det samme, hvis man spørger Freud," sagde hun med et smil på læberne. I hendes timer skulle de ikke stole blindt på Freud, men forholde sig mere kritisk til ham.
Hun sad bare og kiggede på ham, mens han talte, med et lille smil på læberne. Hun nød at se, at han så ud til at være så glad for sit nye job, og det gjorde hende endnu mere glad, at de nu arbejdede så tæt på hinanden, for så kunne de ses nogle gange. Som universitetslærer opholdt man sig primært på sit kontor, når man ikke skulle undervise, og der var jo ikke som sådan noget læreværelse, men de kunne jo stadig spise frokost sammen en gang i mellem, eller noget i den stil. "Det bliver da også sjovt for dig, at prøve noget nyt, tror jeg," sagde hun og smilede til ham. Selv ville hun nok aldrig få et andet job end at undervise, men hun havde engang været professor på Hogwarts, og nu var hun jo på det Magiske Universitet, så hun havde intet imod at skifte arbejdsplads, når hun trængte til det. Hun grinede lidt, da han sagde, at hendes mad så lækker ud, fordi deres mad var så forskellig. Hun skyndte sig at smage på det, så hun kunne fortælle ham, om det smagte godt eller ej. "Det smager i hvert fald godt," sagde hun og nikkede lidt, før hun rakte ud efter vinen, for at hælde et nyt glas op. Hun skulle ikke have for meget, for selvom hun var russer, var hun ikke alt for vant til at drikke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 19, 2016 20:44:28 GMT
Charlie kom slentrende ned ad gaden. Han havde lige været i en butik og købe hans og Aaron's yndlingscigarer, for han ville overraske sin bedste ven, når han kom hjem fra hvorend han så var lige nu. Derhjemme havde de også deres begges yndlings whiskey, så de skulle nok få en fantastisk aften i deres mancave. Charlie vidste, at Aaron ikke længere havde nattearbejde, når han nu var professor, så han ville i hvert fald være hjemme til aften, regnede han med. Selv havde han faktisk overvejet at droppe nattevagterne, for nu havde han jo også Isabelle han skulle se tit.
Som han kom gående kom han i tanke om dengang han og Aaron havde analyseret Aaron's drøm om en gammel ost de engang havde i deres køleskab ved brug af Freud's drømmeteorier, og han grinede lidt for sig selv. De havde det nu meget sjovt, de to. Han tænkte pludselig på, om han mon havde husket at smide osten de have hjemme i køleskabet ud, eller om den også var blevet for gammel. Så han skrev sig bag øret, at han skulle huske at tjekke, når han kom hjem. Han gik forbi en restaurant der så ret fin ud i det og han kiggede ind ad vinduet. Hans mund åbnede sig i et lille o, da han så, at ikke så langt fra vinduet sad selveste hans bedste ven, Aaron Jacob Walker, i selskab med en smuk, blond kvinde. Charlie kunne ikke dy sig og gik hen til vinduet, hvor han stillede sig så tæt på som muligt, næsten med næsen presset helt op ad ruden, så han kunne se hvad de lavede. Han så at de holdt i hånden, men at de slap hinanden igen, da deres mad kom, lige efter Charlie havde set dem. Han spekulerede på, om det her mon var en helt ny måde Aaron havde valgt at forsøge at score på, men ingen af dem havde nogensinde gidet bruge så mange penge på en kvinde de bare ville i seng med, for den restaurant så ret så dyr ud. De plejede jo kun at købe drinks, når de scorede i byen. Gad vide, om Aaron var på en vaskeægte date! Det var jo helt utroligt. Hvem skulle have troet det! Charlie grinede igen for sig selv, hvorefter han overlod dem til sig selv og gik videre ned ad gaden, for at finde en gyde, hvor han kunne transferere sig hjem til Bristol.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Oct 21, 2016 18:37:07 GMT
Aaron kunne nu ikke holde grinet tilbage mere. Det med Freud var simpelthen for sjovt. Ud fra de drømme som Charlie nogle gange havde, drillede Aaron ham tit med at han ikke havde andet i hovedet end de mandlige kønsdele, takket være Freud. "Han var sikkert en klog mand og sådan, men hold nu op hvor er det sjovt at tyde drømme ud fra hans teorier..... Du må virkelig undskylde hvis jeg træder på dit arbejde eller virker for barnlig." Sagde han hurtigt, men smilet var ikke til at tørre af hans ansigt. Han var bange for at han måske fornærmede hende ved at sige den slags, selvom hunogså selv havde sagt det. han ville ikke gøre hende fornærmet eller ked af det. Han gjorde ikke grin med hendes arbejde, som faktisk var interessant, men med Freuds perverse tankegang.
Aaron var super glad for sit nye job og han kunne næsten ikke vente til at komme igang. Det eneste der faktisk holdt ham tilbage for ikke bare at begynde i dette sekund, var selvfølgelig at det var weekend og der var der ikke undervisning, hvilket var for galt synes han, og så at han sad sammen med Summer. Så kunne det godt vente lidt. "Jeg glæder mig helt vildt!" Sagde han og lød lidt som et lille barn der kiggede på gaverne under træet juleaften. Aaron synes han havde set noget ud ad øjenkrogen henne ved vinduet og den første tanke der fløj igennem hans hoved, var Charlie, men han tvivlede dog på at Charlie var der, så han slog tanken fra sig og kiggede hen på Summer, som var så smuk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 21, 2016 22:24:53 GMT
Summer kunne ikke lade være med at grine og måtte holde en hånd op foran sin mund, fordi det nok ikke var specielt velset at grine højlydt inde på denne restaurant, hvor det så ud til, at gæsterne værdsatte forholdsvis stilhed og privatliv. Hun flyttede først sin hånd, da hun havde fået sig selv til at stoppe med at grine, men hun smilede stadig, da hun greb fat om sit vinglas og tog en tår, for virkelig at få sig selv til at stoppe med at grine. "Han havde i hvert fald mange protegeer der så op til ham, og han var virkelig klog, som du siger.. Men hans teorier er for det meste ret langt ude," sagde hun, stadig med et smil om læberne. Det var svært at stoppe med at smile sådan, når han sad foran hende og var så sjov og sød, som han var. Hun rystede dog på hovedet, så det blonde hår dansede om hendes skuldre, da han sagde det næste. "Du fornærmer mig på ingen måde, Aaron, det skal du slet ikke bekymre dig om. Og hvis man ikke kan være lidt barnlig, så er man for kedelig," sagde hun med et beroligende smil til ham. Nogle gange kunne hun måske selv virke en anelse for seriøs selv, men hendes elever havde nu sagt, at de følte de havde et godt forhold til hinanden. Hun tog sit job seriøst, men ikke så seriøst, at hun ikke kunne grine af alle Freud's mærkelige fallos teorier.
Hun havde næsten lyst til at lægge sig på maven med fødderne i vejret og kinden hvilende i håndfladen, mens hun bare kiggede på ham, men det var simpelthen for fjollet. Han fik hende bare til at føle sig som en teenager igen. "Det kan jeg godt forstå. Og det skal du også!" sagde hun og grinede lidt, en anelse mere stille denne gang. Hun spiste en smule mere, hvorefter hun opdagede, at han knapt nok havde rørt sin mad. "Skal du ikke spise, inden det bliver koldt, rybka?" spurgte hun og lænede sit hoved en anelse på skrå. Som altid lagde hun ikke mærke til, at hun flettede et russisk kælenavn til ham ind i det. Hun var så vant til at tale sproget, at det bare sad fast i hende, også selvom hun oftere talte engelsk nu, nu hvor hun boede i England.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Nov 14, 2016 15:53:35 GMT
Aaron kunne stadig ikke helt forstå, at han var på date med en pige. Det var så nyt for ham, men på en eller anden måde, føltes det naturligt. Han synes da ihvertfald ikke selv, at han var totalt håbløs, endnu. Der havde da været små episoder, hvor man måske kunne mærke noget på ham, men han synes ikke det var så slemt. Summer var en helt fantastisk kvinde og han nød virkelig hendes selskab. hendes grin var vidunderligt og hendes øjne funklede på en måde, som han kun troede stjerne kunne. Han sad og grinede lidt sammen med hende og han var glad for, at hun ikke var blevet fornærmet. Han havde det med bare at sige ting nogle gange og ikke tænke over hvad andre mon ville tænke om det. "Det er også sådan jeg har det." Sagde han med et stort smil. "Men hvis jeg alligevel ender med, at gå over stregen, så sig det endelig til mig, for jeg vil ikke fornærme dig på nogen måder." Han kiggede ind ind i øjnene med et seriøst blik. Hun var vigtig for ham, selvom det stadig var svært at indrømme.
Aaron kunne slet ikke vente med at møde Summer på arbejdet. Han vidste bare at han blev så desperat for at se hende, at han ville komme ind og spørge om hun havde noget ekstra pergament eller sukker eller noget i den stil, bare for at få et glimt af hende. Så dum kunne han helt sikkert godt finde på at være. Han smilede, da hun kaldte ham noget på russisk, men han var nok lidt bange for at spørge hvad det betød, så han smilede bare til hende. "Hvis du vil have jeg skal spise, var det nok ikke så smart at se sådan ud i dag." Sagde han og nikkede mod hende. Hun var så forbandet smuk, at det var svært at koncentrere sig om at spise.
// Tid
Aaron havde haft en helt fantastisk aften i selskab med Summer, som uden tvivl var den smukkeste kvinde han nogensinde havde set. Han var også sikker på, at han aldrig ville se en kvinde smukkere, ligemeget hvor han tog hen og hvor længe han søgte. De stod nu foran hendes hjem, hvor han også havde hentet hende. "Tak for en helt vidunderlig aften." Sagde han og tog hendes hånd og gav den et klem. Han stod tæt på hende, men han turde åbenbart ikke kysse hende. Han vidste heller ikke om hun ville have at han gjorde det. Han stod bare der som en fjoget 7. klasses elev, der var blevet forelsket for første gang.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 26, 2016 20:52:37 GMT
Summer smilede og nikkede til hvad han sagde til hende. "Det lover jeg. Men jeg tror ikke det kommer til at ske," sagde hun, da hun havde på fornemmelsen, at han ikke ville fornærme hende, overhovedet. Hun var alt for glad for ham til, at det kunne lade sig gøre. Den her date var fantastisk, bedre end nogen hun nogensinde havde været på før, og det var blot deres første. Hun håbede selvfølgelig, at han ville invitere hende ud igen, men han så også ud til at more sig, og hun kunne ikke vente med at se, hvor han tog hende hen næste gang. Et lettere genert smil gled over hendes læber, som en svag rødmen steg op på hendes kinder og hun kiggede ned i sit skød. "Tak for komplimentet, men jeg tror alligevel det er bedst hvis du spiser, nu hvor du har bestilt det," sagde hun og kiggede op på ham igen, efter hun havde sundet sig lidt. Hun undrede sig en anelse over, at han kunne få hende til at føle sig så genert.
Hun kiggede op på ham med et smil på læberne. "Jeg kan kun sige det samme. Det er længe siden jeg har haft det så godt," sagde hun stille og bed sig en anelse i læben. Det var mørkt omkring dem og der var helt stille, ikke et menneske i nærheden. Hendes hjerte bankede en anelse hurtigere, et eller andet sted ville hun gerne invitere ham med ind, men det var nu alt for tidligt til den slags, det var trods alt kun første date. Hun kunne bare ikke vente med at se ham igen, og allerede nu havde hun lyst til at spørge, hvad de skulle næste gang. Men hun måtte hellere holde sig tilbage og tage det stille og roligt. I stedet rakte hun en hånd ud og lagde den mod hans brystkasse, før hun lænede sig ind og gav ham et hurtigt, men blidt kys på kinden.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Dec 17, 2016 13:30:49 GMT
Aaron blev rigtig glad, da han kunne høre på Summer at hun selv havde haft en dejlig aften. Det var så underligt for ham at stå her sammen med så smuk en kvinde og faktisk havde sommerfugle i maven. Aldrig havde han haft sommerfugle i maven på grund af en kvinde, så det var en mærkelig, men dejlig følelse. Det blev kun endnu bedre, da hun kyssede ham på kinden. Han kunne mærke varmen i hele kroppen og han følte et øjeblik at han ville falde bagover, som var han en tegnefilms figur. Han stod med store øjne og et fjoget smil, lige efter kysset og han vidste bare at han måtte se så dum ud. Dog fandt han hurtigt sit charmerende drengede smil frem og tog fat i hendes hånd. Hun skulle ikke tro, at hunbare kunne kysse ham på kinden og så bare gå sin vej. Han trak hende hen til sig og lagde sin hånd på hendes ene kind og placerede så sine læber på hendes.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 27, 2016 2:03:05 GMT
Summer havde nået at trække sig væk fra ham og åbne munden for at sige farvel til ham. I hendes hoved var hun forberedt på, at hun bare ville tage afsked med ham og gå ind i sin lejlighed, hvorefter hun ville smide sig i sin seng som en anden teenager med et crush. Der var vist ikke længere nogen tvivl om, at hun godt kunne lide Aaron, det kunne hun ikke benægte. Og hun ville heller ikke prøve på det. Hun smilede i stedet lidt af hans fjogede smil, men nåede ikke at sige noget, før hun udstødte en lille, overrasket lyd over, at han hev hende ind til sig. Det øjeblik hans læber ramte hendes, smeltede hun fuldstændig i hans arme, og der gik et par sekunder, før hun fik sig taget sammen til at reagere. Hun gengældte straks kysset, da hun havde genvundet styringen af sig selv, og lagde hurtigt sine arme om hans nakke, så hun kunne trykke sig tæt ind til ham.
|
|
|
Aaron Jacob Walker
•
Magiker
Posts: 92
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 20.01.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Birmingham, England
Bosat: Bristol, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Azkaban
Stilling: Fangevogter
Fritidsjob: Dementor ekspert
C-box navn: Dumle
|
Post by Aaron Jacob Walker on Dec 29, 2016 0:53:09 GMT
Aaron havde aldrig i sin vildeste fantasi troet, at hun ville gengælde hans kys, men han vidste ikke helt hvorfor. Det var jo tydeligt at hun havde nydt aftenen, men det kom stadig bag på ham, at en kvinde så vidunderlig, kunne lide ham. Han havde da nok prøvet at være forelsket før, men det var dengang han var et lille fesent barn på Hogwarts. I sit voksne liv, havde han ikke prøvet det. Ikke før nu. Han lagde armene om hende og kunne slet ikke forstå sit held. Han førte en hånd op i hendes hår og gjorde kysset dybere. Han var forelsket. Det kunne han ikke benægte, selvom han helt sikkert ville gøre det overfor Charlie. Hele hans krop, skreg efter mere, men han vidste også at han skulle til at afsted. Der lå en hel bunke opgaver på hans kontor som ventede på at blive rettet og han havde allerede undgået det længe nok. Han pressede hende ind til sig igen, men slap hende så langsomt. "Jeg bliver desværre nødt til at gå." Sagde han og lagde sin hånd på hendes ene kind. "Men jeg har nydt denne aften og hvis du ikke har noget imod det, vil jeg gerne invitere dig ud en anden gang." Han kyssede hende flygtigt på læberne og aede hendes kind kort. Derefter skyndte han sig væk, for hvis han blev bare et sekund længere, ville han blive for evigt.
// Out
|
|
|