I guess your stuck with me

[Deleted]

Serena smilede stort, da han kyssede hendes næse og sagde ja til at lave mad. Så slap hun jo for at gøre det, og han var alligevel bedre til det end hende. Hun rejste sig og fulgte med ud i køkkenet. "Hmm... Lasagne, tror jeg..." sagde hun, da hun havde overvejet valgene. Tanken om æg gav hende en smule kvalme, så det var nok bedst at styre uden om den. Hun grinede lidt, da han drillende hende med hårene på hårbørsten, og klappede ham en enkelt gang bagi som "straf". "Hey du!" Hun forsøgte at lyde advarende, men det var svært når man grinede samtidig.

"Forsigtig!" grinede hun, da han løftede hende op. Hun slyngede benene om hans hofter og armene om nakken på ham. "Hvornår skal jeg flytte ind?" spurgte hun, da deres læber adskiltes igen. Hun glædede sig virkelig til at bo sammen med Sam, og hendes lejlighed var da heldigvis nem at komme af med. Den var heldigvis bare en lejelejlighed, så det kunne de få overstået rimelig hurtigt. "Jeg elsker dig," sagde hun kærligt og gav ham endnu et kys. Det vidste han nok godt i forvejen, men hun kunne godt lide at fortælle ham det.

[Samuel Roden]

Faktisk var han ret glad for at det var lasangen der tiltalte hende mest eftersom det egentlig også var det han selv havde mest lyst til. Han var ret god til at lave mad når alt kom til alt, men det lå nok også lidt i ham fordi han elskede det. Det havde altid været ham der stod for madlavningen dengang han boede sammen med Scott og han havde da også lavet en del selv efter de var flyttet hjem til Chrissandra dengang, hvordan de havde klaret madlavningen efter han havde fået sit eget sted var ham en gåde, i hvert fald Scott, han kunne jo ikke engang varme en ret på panden uden at ødelægge både mad og pande. Det var nok en god ting at han mere eller mindre boede hos Nikita nu, så kunne hun da sørge for at han ikke døde af sult.
Han lo som hun klaskede ham bagi og vendte sig mod hende med en grydeske i hånden. "Pas du hellere på, jeg har en ske og er ikke bange for at bruge den," sagde han leende. Ikke at han nogensinde kunne finde på at gøre alvor af den trussel.

Han smilede i kysset som hendes ben blev viklet omkring hans hofter, det kunne helt sikkert have sine fordele at have en lille let kæreste som hende, det var da også ret nyt for ham at gøre denne slags ting for han havde jo altid været ufattelig genert, men med Serena var det som om at han endelig var begyndt at træde lidt ud af den skygge.
"Lige så snart du har lyst?" Foreslog han og smilede til hende. Han havde aldrig boet sammen med en kæreste før, men han havde gode forestillinger om hvor perfekt det kunne blive, også selvom han jo ville bruge en del tid på skolen, sådan var det jo at være professor på Hogwarts.
Hendes ord fik en rar varm følelse til at sprede sig i hele kroppen, han elskede simpelthen at høre hende sige det! "Og jeg elsker dig," sagde han ærligt og gengældte kysset hun skænkede ham.

[Deleted]

Det var da altid rart at Sam gad lave mad, men hun prøvede da at hjælpe. Eller også tog hun opvasken. Det skulle gå retfærdigt til. "Åh nej!" grinede hun. "Ikke skeen! Ikke skeen!" Hun prøvede at lyde som om han stod med et masseødelæggelsesvåben, men det var svært, når hun grinede samtidig. Hun kunne dårligt vente med at flytte ind. "Jeg skal lige have ordnet lejligheden og sådan..." ærgrede hun sig lidt, ellers havde hun været klar til at rykke sine ting over til Sam imorgen tidlig. "Kan min kommode være her? Al mit tøj kan ikke være i dit skab," drillede hun. Hun var ikke en af dem, der shoppede i vildskab, men hun havde jo samlet lidt af hvert i løbet af årene.

"Du bliver en fantastisk far," sagde hun kærligt og kyssede ham igen. "Jeg ved godt, vi ikke har været sammen så længe, men jeg kan ikke forestille mig alt det her med nogen anden end dig." De skulle have en baby og de snakkede om et lille hus sammen. "Altså, at bo sammen... Hus og baby og alt sådan noget..." Sam var jo godheden selv, og hun var ikke et sekund i tvivl om at selv hvis de tog fejl og endte med at gå fra hinanden, så var han ikke en mand, der løb fra noget. Hun ville ikke pludselig stå med en baby alene. "Jeg har faktisk lidt svært ved at sove, når du ikke snorker ved siden af mig." indrømmede hun. Hun var jo så vandt til at de sov sammen, at hun dårligt kunne finde ud af at falde i søvn alene. Nu var der bare kommet en hvis tryghed og vane i at han lå ved siden af.

[Samuel Roden]

Sam grinede sammen med hende. Det var så lettende at være i hendes selvskab for hun var altid så sprudlende af positiv energi og det gjorde hende helt utrolig rar at være i selvskab med. ”Nemlig, så pas hellere på!” Han grinede igen og placerede så et kys på hendes læber. Han kunne ikke huske hvornår hans sidste havde været så lykkelig.
”Altså du må sige til hvis der er noget jeg kan hjælpe med,” tilbød han og satte hende ned igen. ”Og jo, mon ikke vi kan finde plads til din kommode?” Det skulle da i hvert fald ikke være det der holdt dem adskilt! ”Så må vi bare arbejde på at finde noget større.” Han kunne godt se det for sig, ham, hende og deres barn i et eller andet lille hyggeligt hus i nærheden.

Han kunne mærke hvor rørt han blev over hendes ord og det afspejlede sig i hans blik og i den klump i halsen han lige måtte synke før han gengældte hendes kys, ”jeg ved hvad du mener, jeg har det på præcis samme måde. Jeg elsker dig så højt.” Han kyssede hende igen. Det var bare som om at intet kunne gå galt. De ville udleve resten af deres liv sammen for intet andet ville fungerer i hans hoved.
”Jeg glæder mig allerede,” der var komplet ærlighed i hans stemme, ingen tvivl eller noget andet. Dog kunne han ikke lade være med at grine som hun sagde at hun ikke kunne sove uden hans snorken. ”Sjovt jeg har også total vænnet mig til din snorken og savlen på min pude,” drillede han hende igen. Hun var virkelig den mest fantastiske kvinde.

[Deleted]

"Du kan hjælpe med at flytte min kommode?" halvt tilbød, halvt drillede hun. Det blev jo klaret nemt med magi, men hvis han ville føle han hjalp til, var han da velkommen til at lege stor, stærk flyttemand. "Skal vi ikke have en pejs?" spurgte Serena, da han snakkede om at finde noget større. Måske var det et levn fra tøsefilm, men hvis de skulle have et lille hus udenfor byen, så skulle det da have en pejl eller kamin eller noget. Det havde de fleste små huse - især hvis de var magiske. Magiske huse havde jo ikke ligefrem gulvvarme.

Hun besvarede hans kys og gav ham et lille klem (så godt som hun kunne i hvert fald). "Det gør jeg også," sagde hun. Når de flyttede sammen gik det i hvert fald hurtigt, hvis det ikke fungerede. Hun havde hørt at det, at flytte sammen var en hurtig måde at finde ud af om man kunne sammen i længden eller ej. Hun slap hans nakke med den ene hånd og daskede ham lidt på skulderen. Ikke hårdt, bare lige for at markere. "Jeg savler ikke! Det skete én gang!" grinede hun. Der var en enkelt dag hun havde efterladt en knap-så-charmerende savlplet på Sams hovedpude. Hun glædede sig virkelig som et lille barn til jul for at flytte ind sammen med Sam. Tanken om at hun skulle have en baby var hun også så småt begyndt at vende sig til. Hun frygtede dog lidt at ungen ville blive på størrelse med Sam. Han var jo en del større end hun var.

[Samuel Roden]

Han lo varmt og nikkede så. "Hvor føler jeg mig beæret." Drillede han tilbage og kyssede hendes kind. Hun var virkelig fantastisk at være sammen med, han kunne slet ikke få nok af hende. "En pejs lyder godt, så er det også lidt lettere for folk at komme og besøge os. Eller i hvert fald de magiske folk." Han blinkede til hende. Mugglere brugte jo hoveddøren.
Han smilede som hun forsøgte at klemme om ham, men han fangede da budskabet. Han kunne slet ikke forstå at han kunne være så heldig at få så enestående en kæreste, han følte sig virkelig som den heldigste fyr på planeten jorden.

Tænk at de skulle bo sammen og have et barn. Alt ville blive perfekt nu, så manglede de bare at blive gift, men det var måske lige lidt meget at smide i hovedet på hende på én gang selvom tanken morede ham lidt. Det skulle der nu nok blive tid til. For nu skulle de bare have barnet og huset, Sam var fast besluttet på at kigge på nogle forskellige huse i aften eller i morgen.
Forsigtigt satte han hende ned og grinede igen, ”én gang på hele min pude,” drillede han videre og rystede så på hovedet. ”Havde du ikke været gravid så ville jeg mene vi burde fejre det med champange eller noget i den stil.” Han drak ellers aldrig, men det ville bare være helt perfekt. ”Jeg ved det! Jeg tror måske vi har noget alkoholfri et eller andet nedenunder,” med ”nedenunder” mente han selvfølgelig De Tre Koste som han boede ovenover. Han ville bare ligge pengene dernede og skrive han havde hentet en flaske, nu kendte han heldigvis ejeren ret godt. ”Jeg kommer tilbage om lidt!” Med de ord og et kys på kinden, forlod han lejligheden på sin mission om at finde noget at fejre aftenen med.


// out