I guess your stuck with me

[Deleted]

Samuel Roden

I dag havde vel været lidt af en begivenhedsrig dag for Serena. Hendes menstruation havde været forsinket et godt stykke tid, hvilket ikke var noget nyt. Cyklus var stadig noget, hun aldrig rigtig havde set skyggen af, men her på det sidste havde der været en del andre hentydninger. Det var så småt begyndt at gå op for hende hvad der egentlig var galt, da hendes bh'er syntes at være blevet for små til hendes virkelig, virkelig ømme bryster. Det, lagt sammen med den omgang madforgiftning, hun troede hun havde haft, havde fået hende til at købe en graviditetstest efter Sam var taget på arbejde.

Resultatet af testen havde fået hende til at tage forbi sin læge på Skt Mungos, der ganske rigtigt havde bekræftet hvad hun frygtede. Ett styks baby på vej. Ikke at Serena ikke ville have børn, hun havde bare planlagt det lidt senere i livet. Hun var også lidt bange for Sams reaktion, for så længe havde de jo hellere ikke været sammen. De nærmede sig et år, men det var jo heller ikke meget i forhold til at stifte familie.

Da Serena endelig kom hjem til Sam igen, nåede hun kun lige at sætte foden indenfor døren før hun skulle kaste op igen. Hun kunne godt se på det hele, at toilettet var for langt væk, så hun endte med hovedet i køkkenvasken. Der var dårligt mere at kaste op, men det var ikke helt gået op for hendes krop endnu. Hun frygtede lidt samtalen med Sam, når han kom hjem. Hun havde jo dårligt haft tid til at beslutte sig for hvordan hun selv havde det med det hele. 

[Trescott Roden]

Det var længe siden at Scott havde haft tid til at besøge Sam. Eller han havde haft en del tid, men det havde været svært at få det til at passe sammen med Sams arbejde og Scotts eget.
Derudover havde Scott nok bevidst undgået lillebroren en smule efter deres sidste møde hvor Sam havde forsøgt at få Scott til at indse at han ikke kunne drikke sine sorger væk. Det havde Scott da også så småt indset efterhånden og han havde ikke rørt alkohol i omkring 3 måneder efterhånden, det lød måske ikke af meget, men kontra den store trang han følte han havde til det konstant, så var det faktisk ret imponerende at han endnu ikke var faldet i.
Det der holdt ham kørende var hans sønner. Han ville ikke ende som Luke, en drukkenbold der ikke kunne holde styr på sit liv og lod det gå ud over familien. Zachary og Tristan fortjente bedre, og Scott håbede da på at han en skønne dag kunne få lov til at have Tristan sovende nogengang, men det kom jo an på Nikita. Heldigvis lod det også til at gå ret godt, hun var en fantastisk støtte i alt dette her, bare alene det at han havde fået lov til at bo på hendes sofa de sidste mange måneder.

Som nøglen blev stukket i døren og den kort efter gik op rettede Scott sig lidt op i sofaen. Han havde selv en nøgle til Sams lejlighed og havde låst sig selv ind. Han troede naturligvis at det måtte være Sam der kom hjem, for selvom Scott godt var klar over at Sam så en pige, anede han ikke at deres forhold var så seriøst at hun havde sin egen nøgle.
På den anden side så var det jo Sam, så måske han burde have tænkt så langt.
Da den unge pige kom ind måtte Sam lige kigge en ekstra gang, hun lignede virkelig Syrena, ikke så høj, langt mørkt hår. Men okay det var nok bare Sams type. Hvilket var sjovt når man tænkte på hvor tårnhøj manden selv var. Scott var ikke sikker på om hun havde set ham, men det havde hun nok ikke eftersom hun stod og kastede op i køkkenvasken. Scott skar en grimasse inden han åbnede munden. "Hey er du okay?" Spurgte han uden at tænke over hvor forskrækket hun måtte blive over hans tilstedeværelse, de havde jo aldrig mødt hinanden før og Sam havde været meget hemmelighedsfuld når Scott spurgte ind til det.

[Deleted]

Serena var på ingen mulig måde forberedt på at nogen ville tale til hende. Sam burde helt sikkert ikke være hjemme endnu, så hun havde vel stadig et stykke tid, hun kunne bruge få at finde ud af hvordan hun skulle servere nyheden. Måske var det bedst at gøre det hurtigt, som at trække et plaster af. Men alligevel var det jo lidt en stor nyhed og hun ville jo helt ikke have han vendte om på hælen og skred. De var selvfølgelig hurtigt kommet ret "langt" ind i deres forhold, fordi de jo havde været venner først, men særligt at have nøgler til hinandens lejligheder gav mening - hun var jo i England, han arbejdede på Hogwarts, så det var rart at kunne lukke sig ind.

Hun løftede hovedet fra vasken for at få noget luft, da Scott talte til hende. "Ved Merlins skæg!" udbrød hun forskrækket og spjættede (hvilket hendes mave slet ikke var glad for). Hun havde aldrig mødt Scott, men Sam havde jo billeder, så hun kunne godt genkende ham - da chokket altså havde lagt sig. Hun tændte for vandhanen og skyllede opkastet ud af vasken inden lugten begyndte at brede sig for meget. Så kunne hun også lige skylle munden inden hun talte til Scott.

"Du må være Sams bror..." antog hun. Hvor meget havde Sam egentlig fortalt sin bror om hende? Det vidste hun faktisk ikke. "Ehm... Ja, jeg har det fint. Og jeg er Serena," introducerede hun sig selv, selvom hun havde det alt andet end fint. Det kunne nok også ses på hende. Ud over at hun lige havde brækket sig i håndvasken, så så hun generelt rimelig groggy ud."Jeg ville gerne give dig hånden og alt det der, men jeg tror lige jeg bliver her lidt," sagde hun og lavede en lille håndbevægelse mod vasken. Nervøsiteten over at skulle fortælle Sam det hele, gjorde bestemt ikke kvalmen bedre.

[Trescott Roden]

Scott betragtede hende som hun sprang rundt og kiggede på ham - forståeligt nok - ret så overrasket over at se ham. "Undskyld! Jeg er ked af hvis jeg skræmte dig." Sagde han hurtigt og kiggede på hende med hovedet let på skrå. Han holdt en mindre afstand, både fordi han ikke ville have en på lampen fordi han jo i hendes øjne måske lige så godt kunne være en indbrudstyv, og så fordi han helst ikke ville smittes med hvad end det var hun fejlede. 
Da hun gættede rigtigt på hvem han var, spredte det genkendelige smil sig på hans læber som han nikkede. "Ja, Trescott," informerede han som han rakte en hånd frem mod hende da hun var færdig med at skylle munden. "Men altså du kan bare kalde mig Scott." Det gjorde alle jo, inklusiv ham selv. Det lå på en eller anden måde bare lidt bedre i munden.

"Serena?" Var det en dårlig joke? Selv navnet var jo nærmest ens med hans ekskæreste. Scott havde haft mange damer gennem livet, men han havde da aldrig oplevet at være sammen med piger der lignede hinanden så meget og oveni købet hed næsten det samme. Eller jo altså han havde været kærester med Frigg og Freya der var enæggede tvillinger, men de havde da i det mindste forskellige navne. "Wow det er lidt syret," tænkte han højt. I hans hoved havde Sam da nok fortalt hende om Syrena. 
"Åh, ja naturligvis." Han lod hånden falde ned og kom lidt tættere på hende. "Så du er min brors kæreste, og jeg der ellers var begyndt at tro du var opspind for at undgå at jeg spurgte ind til om han havde fundet sig en kæreste." Han smilede bredt og kløede sig lidt i håret. "Men det er dejligt at møde dig," forsatte han og lod hovedet falde en smule på skrå.

[Deleted]

Serena forsøgte sig med et smil, da han gav hende hånden, men var stadig lidt for groggy til at hverken håndtrykket eller smilet blev særlig godt. "Nåh ja, Trescott. Sam siger bare altid Scott," sagde hun som forklaring på at hun reagerede på hans kaldenavn mere end hans rigtige navn. Hun forsøgte sig med endnu et smil, da han påpegede sammenfaldet med navnet. Det var måske lidt underligt at hun hed næsten det samme som Sams eks, men det var jo bare en af livets finurligheder. "Ja, det med navnet, var lidt underligt i starten," sagde hun med et lille smil. "Men jeg eksisterer skam," tilføjede hun.

Hun havde hørt meget om Scott, det var jo trods alt Sams bror. "I lige måde..." startede hun. "Eller... Jeg havde lidt håbet på at møde dig en dag, hvor jeg ikke ørlede, men altså..." Hun måtte vel undskylde sig med madforgiftning, hvis han spurgte mere ind til det. Det havde hun jo også troet det var til at starte med. Ulempen var bare, at hun var så vanvittig dårlig til at lyve. Scott kendte hende jo ikke, så måske var han nemmere at narre? "Vil du have et eller andet? Jeg tror ikke vi har meget andet end græskarjuice og brød, men altså..." tilbød hun.

[Trescott Roden]

Han smilede varmt til hende, det var ret logisk i hans hoved at Sam kaldte ham Scott frem for Trescott, han sagde jo heller ikke Samuel.
Tankestrømmen blev bremset lidt som hun snakkede om tilfældigheden mellem navnene. Det var nu også ret sært. Syrena havde været..lidt af en mundfuld. Scott havde nu ret godt kunne lide hendes frembrusende personlighed, men det var bestemt ikke alle der havde været af samme mening. Set i bakspejlet passede hun nok i realiteten heller ikke så godt sammen med Sam, forhåbentlig Serena var bedre for ham.
Pludselig var der noget der slog ham og han så lidt op og ned af hende, "Ej undskyld, men er du ikke quidditchspiller?" Scott kunne godt lide at se på quidditch skønt han aldrig nogensinde selv ville tage chancen og flyve rundt op et simpelt rengøringsselskab. Det var Chrissandra der i sin tid havde gjort at han var begyndt at gå op i sporten.

Han lo blidt, "det går skam nok, men altså du må jo sige hvis du gerne vil være lidt alene og slappe af, jeg kan bare fange Sam en anden dag?" tilbød han, velvidende om hvor forfærdeligt han plejede at have det bare det han var lidt forkølet så det måtte da ikke være ultra fedt for hende at stå og kaste op foran ham.
"Det kan jeg godt forstå, men bare rolig, jeg er ikke sart." Nok lidt en løgn, men han havde ikke lyst til at stå og sige noget der måske ville gære hende mere utilpas.

[Deleted]

Serena havde skam hørt lidt om Sams eks, og uden at lyde alt for jaloux, så lød denne Syrena ikke helt til at være det perfekte valg for Sam, men modsætninger mødtes jo nogle gange. Hun smilede skævt til Scott, da han spurgte til hendes job. "Jo... Jeg er søger for Falmouth Falcons." fortalte hun. Quidditch var ikke en karriere hun havde tænkt sig at være i hele livet, men det var jo fedt så længe det varede. Mon ikke hun burde stoppe med det rimelig hurtigt, egentlig? Smashere og graviditet var jo helt sikkert verdens dårligste kombination.

"Nej, det gør skam ikke noget!" skyndte hun sig at sige. Hun ville da hellere end gerne møde Sams bror - selvom muligheden jo var at Sam løb skrigende væk og hun aldrig ville møde ham eller hans familie igen. Hun regnede ikke med det, men som man sagde, så håbede hun på det bedste og forberedte sig på det værste. Hun kunne godt mærke hvor det bar hen ad, da hendes krop begyndte at føles lidt sjov. "Godt!" nåede hun lige at sige til at han ikke var sart, før hun kastede på i vasken igen. Der var efterhånden ikke særlig meget at kaste op, men hendes krop havde vidst ikke forstået det budskab. "Undskyld!" Hun havde stadig hovedet i vasken, da hun undskyldte. Hun nåde også kun lige at undskylde før hendes krop forsøgte at kaste op igen. Hun var efterhånden rimelig udmattet, så hun måtte støtte sig en anelse til vasken med den hånd, der ikke holdt hendes hår væk.

[Samuel Roden]

Sam var slet ikke klar over at han havde gæster derhjemme som bevægede sig gennem Hogsmeade mod De Tre Koste som hans lejlighed havde beliggenhed over.
Det overraskede ham nu aldrig at Serena var derhjemme, de var begyndt at bruge næsten al deres fritid sammen som rigtigt "nyforelskede" par som regel gjorde.
Som han bevægede sig op af den smalle bagtrappe og op ovenpå kunne han høre stemmer inden fra lejligheden og han stoppede lidt undrende op foran døren. Han kunne med det samme genkende Serenas blide stemme, og det var først da mandestemmen lød at han blev lidt bleg. var Scott der? Stakkels Serena.

Lynhurtigt fandt han nøglerne frem og låste sig selv ind. Han skyndte sig ind af døren og annoncerede sin ankomst med et enkel "Hey!" Han trak jakken af og hængte den på knagen bag sig samt stillede skoene hvorefter han vandrede ind i stuen.
"Hej Scott, jeg anede ikke du kom i dag?" Han smilede og var virkelig glad for at se sin bror, han var nok bare lidt bekymret for hvad han havde snakket med Serena om, om hun nu kendte til alle Sams pinlige teenagemomenter.
Det var også først der at han så sin kæreste med hele hovedet i vasken. Han skyndte sig op på siden af hende og så bekymret på hende. "Kaster du stadigvæk op?" Hans stemme var blid og bekymret. Hun havde haft de skidt de sidste mange morgener og i starten havde han slået det hen som noget virus, men nu var han virkelig ved at være bekymret for hendes helbred. 

[Trescott Roden]

Han studsede over da hun nævnte navet på holdet. "Virkelig? Min vendinde Chrissandra er leder af det hold." Informerede han smilende, han ville ikke til at kalde hende ekskæreste, både fordi det måske kunne give et forkert indtryk af at de var skilt som uvenner, og nej det havde ikke været et "godt" breakup om man så kunne sige, men hvornår var breakups nogensinde gode?
Dog havde de formået at arbejde sig over det og nu var de virkelig tætte venner. Det gjorde heller ikke ondt på samme måde når hun fortalte om at hun havde mødt en sød fyr lige så vel som han ikke gik ud fra at det ramte hende hvad han gik og foretog sig, dog passede de stadigvæk meget på hinanden.

Scott havde instinktivt lagt en hånd mod hendes ryg, som hun igen havde skjult ansigtet i vasken. "det er okay," forsikrede han idet døren igen gik op og Sam trådte ind. "Sammy!" Hilste Scott smilende og så mod sin bror. Han flyttede sig så Sam kunne komme til og stillede sig i stede på siden af dem.
Da Sam spurgte ind til hendes sarte mave som var det en fast rutine kom et skævt smil frem på hans læber "er I sikre på du ikke er gravid?" Jokede han uden at ane at han lige havde afsløret det hele. For ham var det slet ikke en mulighed at Sam skulle være far, drengen kunne jo ikke engang se en erotisk scene i en film uden at skulle vande blomster eller hendes sodavand eller hvad pokker han ellers kunne bruge som undskyldning, så at han rent faktisk havde et samlejeliv nægtede Scott at tro på.

[Deleted]

Serena forsøgte at sende Sam et smil, da han kom ind ad døren. Hun var virkelig faldet for den fyr, og selvom hun lige havde stået og brækket sig, fik han stadig et halvfjoget smil frem på hendes læber. Hun skyllede munden i vasken igen, og gjorde rent efter sig. "Jah, men jeg var på Sankt Mungos i dag og de siger, det går over snart," sagde hun, da Sam spurgte om hun stadig kastede op. Det gjorde hun, men der var lys for enden af tunnelen. Det burde ikke vare meget længere, ifølge healerne.

Hun fik ikke kommenteret på noget før Scott jokede med at hun var gravid. Hun blev postkasse rød i ansigtet og sænkede blikket. "Ehm, faktisk..." startede hun og så usikkert fra Scott til Sam. Hun bed sig i læben. "... Sådan helt hypotetisk er jeg måske... En lille smule... Gravid," sagde hun og holdt fokus på Sam. Det var jo ham, der skulle tage stilling og ikke Scott. Måske var det uhøfligt, men hun tillod sig altså lige at ignorere Scott et øjeblik. "Tror du det ville være okay, hvis det ikke var hypotetisk baby, men en rigtig baby?" prøvede hun. Hun ville jo ikke gøre Sam utilpas på nogen måde! Hun var virkelig nervøs. Det var på ingen mulig måde noget, hun havde tænkt sig at sige foran Scott, men han havde lige afsløret hende og Sam ville gennemskue en løgn med det samme. Meget kunne Serena, men hun kunne ikke finde ud af at lyve.

[Samuel Roden]

Sam sukkede lettet. Han var glad for at høre hun havde været taget til healerne med problemet, bare sådan at de kunne sikre sig at der ikke var noget alvorligt galt med hende. Det ville han slet ikke kunne klare. Han smilede opmuntrende til hende og aede hende kærligt på ryggen.
”Jeg er glad for at du fik det undersøgt.” Sagde han i en rolig stemme og skævede til Scott der begyndte at joke med graviditet. Hvor var det dog typisk ham. Sam tog dog alligevel sig selv i at grine lidt med og skulle da også lige til at besvare hans kommentar med noget ala ”ja det ville du sikkert elske,” eller noget i den stil, men Serenas reaktion fik ham til at tie.

I nogle lange sekunder sagde han ingenting, som om hans hjerne lige havde brug for at loade efter det hun lige havde sagt. Først var han blevet lidt forvirret om hvad hun mente. Nu stod han så bare i forvirring over om hun lavede sjov eller om hun rent faktisk mente at hun var gravid.
De havde jo ikke planlagt det og selvfølgelig ville Sam gerne have børn, måske det var lidt tidligt i forholdet taget i betragtning af at det ikke engang boede sammen, men det betød bestemt ikke at det skulle være et problem hvis hun mente det. Den larmende stilhed blev først brudt da Sam rømmede sig, hun lod ikke til lave sjov. ”E-er du....gravid?” Spurgte han og lød en anelse mere chokeret end ment, han ville jo gerne have barnet, men han ville ikke begynde at springe jublende rundt hvis nu hun måske mente at timiningen var forkert.

[Trescott Roden]

Scott stirrede på hende, munden var gledet op og et pergekt 'O' og for første gang i meget lang tid, følte han sig mundlam. Hun lod til at mene det og han var ikke sikker på havd der chokerede ham mest, om Sam skulle være far eller om det var den fact at Sam faktisk have haft samleje med hende.
Han stirrede over mod sin lillebror der lod til at være lige så tabt for ord som han selv var. Han fik pludselig lidt fårlig samvittighed, det havde jo ikke været meningen at han ville ødelægge det store øjeblik, han havde jo bare sagt det i sjov.

Uden at ane om han skulle sige noget eller bare forholde sig tavs. Kiggede han først på Sam og derefter på Serena og så tilbage igen. Tænk at Sam skulle være far. Det var som om at det først var i dette sekund at det gik op for Scott at Sam ikke længere var hans lille forsigtige 15 årige lillebror der var bange for sin egen skygge. Han var en voksen mand, med sit eget liv, hvordan var tiden gået så hurtigt, det føltes jo som var det i går at de havde boet sammen i Scotts lille etværelses lejlighed inden de var flyttet hjem til Chrissandra.
Han besluttede sig for at vente med at komme med lykønskninger før han lige havde målt temperaturen, om de syntes det var en god eller en dårlig ting.

[Deleted]

Der blev pludselig meget stille i alt for lang tid til at Serena var komfortabel ved det. I realiteten var jo næppe mere end få sekunder, men de trak tænder ud. Selvfølgelig skulle ideen lige bundfalde sig og hun kunne jo ikke forvente Sam tog stilling til noget med det samme, men hun var ved at dø af skræk over hans reaktion. Hende og Sam havde jo aldrig rigtig snakket om børn, men som underviser måtte han da være glad for børn - det betød selvfølgelig ikke han ville have dem med hende...

"Jah..." sagde hun og bed ubevidst lidt i en fingernegl. Hun så fra Sam til Scott og tilbage til Sam. En ting var at fortælle ham det, men at hans bror stod ved siden af - endda en mand hun først havde mødt i dag. Det var lidt akavet. "Altså... Hvis du ikke vil..." sagde hun en anelse usikkert og trak på skuldrene. Hun prøvede at få det til at lyde som om, det ikke var noget særligt, men inderst inde havde hun nok allerede truffet beslutningen om at beholde barnet uanset hvad Sam blev enig med sig selv om.

[Samuel Roden]

I nogle meget lange sekunder føltes det som om tiden var gået i stå. Sam tog sig selv i bare at stå og stirre på hende med åben mund. Mente hun det? Hvis hun jokede var det i hvert fald ikke sjovt. Den slags jokede man vel ikke med..gjorde man?
Blikket gled lidt usikkert mod Scott som lignede en der afspejlede det udtryk Sam følte han selv bar. Hun kunne da ikke være gravid. Eller jo naturligvis kunne hun det, det var jo noget af det der hørte med til...den slags, men det var stadigvæk virkelig syret. Han ville elske at få børn, han havde ikke regnet med det lige nu, men det betød ikke at han ikke var klar til det. Han håbede bare at hun også var og at det hele ikke ville ende ud i at blive endnu mere akavet end det allerede var.

Han tog et skridt tættere på hende som hans hjerne begyndte at virke lig mere optimalt igen. ”Virkelig?” Han følte lige at han måtte få en ekstra bekræftelse i det skønt det var ret uretlevant, han kunne se på hende at hun var helt alvorlig omkring det. Han sank engang.
Da hun så snakkede som om at hvis han ikke ville, han ville da mega gerne han ville bare være sikker på at hun også ville. Han lyste op i et stort smil, øjnene strålede og han kørte hånden gennem sit lange hår. ”Jo! Jo selvfølgelig vil jeg det!” Udbrød han og slog armene omkring hende, ”Serena...wauw...det..jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.” Erkendte han, men lykken strålede ud af ham. Han kyssede hende og havde næsten glemt alt om Scotts tilstedeværelse.

[Trescott Roden]

Scott forholdt sig stadigvæk tavs frem til han kunne fornemme at det var blevet taget godt imod. Han kunne slet ikke fatte at Sam skulle være far. Lille Sam! Eller....han var vokset Scott over hovedet for lang tid siden, men alligevel! Det var jo hans lillebror.
Scott kunne næsten mærke en klump i halsen, siden hvornår var han blevet så sentimental?! Man han vidste bare hvor meget Tristan og Zachary havde givet ham skønt han ikke havde kendt nogen af dem fra de var små. Han ville ønske at han havde været en del af deres liv dengang, men nu fik Sam muligheden og der var ingen tvivl om at han ville blive den bedste far i verden, Scott var så stolt af ham.

”Hvor er det fantastisk!” Udbrød han og gav først Sam et kram og derefter Serena, skønt han lige havde mødt hende. ”Tillykke til jer begge to! Og undskyld jeg afslørede det...jeg anede det ikke...” det sidste var henvendt til Serena, han bed sig i læben. ”Wauw. Hvor er det bare fedt for jer, please lad mig passe ham eller hende ind imellem!” Tænk at han skulle være farbror – okay måske ikke biologisk, men alligevel, det var så vildt! Han ville følge med i alt!
”Måske jeg bare skal komme igen en anden dag? I må have meget at snakke om.” Sagde han med et strålende smil. ”Måske I skulle komme til middag en dag? Så kan jeg også lære dig bedre at kende?” Igen var den sidste del henvendt til Serena. Han ville så gerne kende hende mere nu hvor hun skulle være mor til hans brors søn eller datter. Han kunne slet ikke vente til Sam skulle fortælle det til Mary og Chris! De ville da blive ellevilde!