I guess your stuck with me

[Deleted]

Hun var ret sikker på at hendes hjerte stod stille de sekunder, det tog Sam at reagere. "Virkelig..." medgav hun. Hun havde dårlig vænnet sig til tanken selv, for den baby var på ingen mulig måde planlagt og det var godt nok tidligt i deres forhold, men den var ikke uønsket - og det var vel alt man kunne bede om. Flere af de fyre, hun havde datet gennem tiden ville være løbet skrigende væk, hvis hun havde sagt det samme. Og alligevel stod Sam her og var med på den.

"Er du sikker?" spurgte hun, inden han kyssede hende. Det kys føltes bestemt ikke som om han var i tvivl, men hun følte alligevel, hun burde skære det ud i pap. "Altså, du behøver jo ikke tage stilling lige nu." tilføjede hun med et skævt smil efter kysset. Hun grinede lidt, da Scott også gav hende et kram og undskyldte. "Det kunne du jo ikke vide," sagde hun med et skævt smil. "Helt sikkert! Altså, både med mad og babysitning." Hun ville da elske at kende Sams familie, især nu hvor de hang på hinanden et godt stykke tid endnu.

[Samuel Roden]

Sam kunne mærke en ukendt lykke sprede sig i kroppen. Han havde aldrig oplevet noget som helst som dette før. Det var overvældende, men på en fantastisk rar måde. Han smilede til hende med et varmt blik, "Ja naturligvis!" Sagde og kunne slet ikke fatte at dette her rent faktisk skete.
Tænk at han skulle være far! En ting var at han underviste Scotts søn - hvilket var lidt mærkeligt, men alligevel ret hyggeligt, lidt ala på hans allerførste år hvor han underviste Olivia, hans søster - men en anden ting var at han nu skulle have sin egen. Ikke Scotts, hans, han smilede igen.

"Jo jo! Jeg vil meget gerne!" Forsikrede han hurtigt. Han ville da hellere end gerne være far, men selvfølgelig skulle de da nok lige snakke nogen ting igennem. Blandt andet ville det vel være smart at de flyttede sammen hvis de skulle have et barn sammen. Burde de blive gift? Det var måske alligevel lige tidligt nok.
Han smilede en smule medfølende til Scott, det var lidt typisk ham at dumme sig på den måde og alligevel var han lykkelig over at Scott - der var en af de vigtigste personer i Sams liv – havde været der til at høre ham få overbragt denne livsændrende nyhed. Han glædede sig allerede. ”Vi skal have et barn!” Sagde han igen, bare for at få det ud af systemet igen, ”jeg skal være far!” Han kyssede hende igen og havde nærmest lyst til at takke hende for at være blevet gravid.

[Trescott Roden]

Scott var så lykkelig på Sams vegne, han smilede varmt fra en ene til den anden. De havde nok en del at skulle snakke igennem så det var nok på tide at han begav sig videre. ”Nåh,” begyndte han og så på det forelskede par. Et lille stik af savn sneg sig ind på ham fordi at de jo nærmest illustrerede hvad han så brændende ønskede inderst inde skønt han aldrig ville indrømme det. At starte en familie med en kvinde han rent faktisk kunne blive sammen med.
Dog var han så glad på Sams vegne og han var stolt af at han var nået så langt i livet og var vokset op til at blive den an var. Godhjertet, mild og omsorgsfuld – måske lidt tøset på nogen punkter. Scott smielde kort for sig selv inden han atter snakkede videre. ”Jeg tror at jeg vil drage videre, I har tydeligvis en del der skal fejres.” Han smilede igen.

Dette her skulle nok blive en storslået oplevelse for dem og Scott ville uden tvivl glæde sig til at lærer deres barn alle unoderne. Han gik mod døren og trak hurtigt i sin jakke. ”Jeg kigger forbi en anden dag, eller vi kan lige skrives sammen på ugle omkring det med middagen.” Han vinkede til dem en sidste gang og forlod så lejligheden i et dejligt muntert humør. Han håbede virkelig at Sam ville fortælle det til fol snart så han ikke behøvede at holde det hemmeligt for længe, den nyhed skulle de jo helst selv have lov til at overbringe.


// out

[Deleted]

Serena kunne godt se på ham, at han mente det. Han ville virkelig gerne være en del af det her! Hun var virkelig rørt, også over at Sams bror var glad på deres vegne. Sam skulle jo have et barn med en pige, Scott først havde mødt i dag og de havde endda ikke været kærester voldsomt længe. Men alligevel var de begge to så glade. Hun nikkede, da Scott sagde pænt farvel. "Maden kan vi finde ud af. Jeg tror babysitningen må vente lidt," sagde hun med et lille grin. Man kunne jo ikke engang se på hende, at hun var gravid ud over at hendes bryster var blevet lidt større.

Hun kunne ikke lade være med at grine lidt, da Sam sagde tingene højt. Det havde hun ikke engang selv gjort endnu, ud over hvad hun havde sagt mens Scott havde været der. Hun smilede, da han kyssede hende igen. Det måtte da være ægte kærlighed, når han kunne kysse hende efter hun havde kastet op - også selvom hun da havde skyllet munden. "Ja vi skal," sagde hun med et skævt smil og lagde armene om ham for at kramme ham lidt. "Hvad gør vi så nu? Hvor starter man?" grinede hun. Det var jo ikke ligefrem fordi de skulle begynde at indrette babyværelse eller noget endnu, men de skulle vel finde ud af hvad man gjorde. "Jeg hørte ikke rigtig efter, da sygeplejersken snakkede," indrømmede hun. Hun havde fået en masse information, men der havde hun været igang med at bearbejde hele konceptet om at være gravid. "Jeg mener... Jeg kan jo ikke rigtig spille quidditch de næste... 7 måneder eller sådan noget." Hun ville komme til at kede sig ihjel, men der var jo ikke så meget andet at gøre.

[Samuel Roden]

Sam sagde pænt farvel til Scott inden han gik. Han havde nok ret i at de havde en masse ting der lige skulle løses, eller "løses" var nok så meget sagt, det var vel rettere "findes ud af". Han glædede sig helt abnormt meget over alt dette her og han kunne slet ikke vente med at snakke om det og tænk at han skulle have et barn.
Det skulle han fortælle både Nikki og Olivia. Et kort sekund bed han sig kort i læben. Gad vide hvordan Nikki ville tage det, de havde ikke snakket sammen rigtigt efter han havde afvist hende og det var flere måneder siden - før han fandt sammen med Serena. Han håbede bare at hun ville tage det pænt for han var jo ikke ude på at såre hende.

Tanken blev skubbet væk, lige nu ville han bare gerne glæde sig over alt dette her. Han havde i et kort øjeblik næsten glemt at hun havde kastet op, men ignorerede det da lugten fra vasken stadigvæk han ligt i luften. Han smilede igen og tænke sig lidt om da hun spurgte hvor de skulle begynde. "Jeg kan tage forbi biblioteket og låne nogle bøger om børn og graviditet i morgen." Foreslog han ivigt. Nu havde Sam jo altid været lidt for glad for at læse sig frem til absolut alt. Han kunne godt lide at sætte sig ordentligt ind i tingene så han vidste hvordan han skulle håndterer det hele.
Han bed sig lidt i læben og så ned på hende. "Faktisk såh..." Han tøvede lidt, "jeg tænkte bare at..nu hvor vi skal have et barn sammen...måske vi så skulle snakke lidt om at..du ved..flytte sammen?" Han så lidt forsigtigt på hende uden at vide om hun ville mene det gik for hurtigt.
"Altså vi skal jo nok finde en større lejlighed...eller et lille hus." Hans lejlighed var dårlig nok stor til to mennesker, så det var da ikke plads til et barn. Han var nok den af dem der havde de største krav omkring hvor de skulle bo, ikke fordi han ville bestemme, men fordi at det var svært for ham at komme på arbejde hvis han boede for langt derfra.
Han så på hende med et lidt strengt blik, dog stadigvæk med smilet på læberne som han trak hende med sig hen til sofaen og satte sig. "Du skal da høre efter når sygeplejersken snakker," sagde han som snakkede han til en af sine elever. Han kyssede hendes kind. "Måske jeg skulle tage med næste gang? Og hvad angående quidditch, så er jeg sikker på at Chriss nok skal forstå det." Ville det være bedst at han eller Serena fortalte hende det? Måske de skulle sige det til hende sammen? Sam kunne slet ikke vente med at fortælle det til folk.

[Deleted]

Serena var også så småt begyndt at lægge mærke til lugten fra vasken. Hun havde åbenbart ikke skyllet godt nok efter, og lugten gjorde intet godt for hendes kvalme. Hun tændte for vandet, så de kunne få det skyllet ordentligt væk. Hun lagde armene om ham og gav ham et kram, da han tilbød at gå forbi biblioteket. Hun nikkede. "Det er nok en god ide. Altså, jeg ved jo godt det helt basiske - ingen alkohol, ingen quidditch... Alt det der." Det var vidst noget alle kvinder vidste. Serena bed sig i læben, da han foreslog de flyttede rigtigt sammen. Hun nikkede bare. Det lød da som en fantastisk ide. "Det lyder som en god ide... Men har vi råd til et hus? Vi kan jo selvfølgelig altid bare leje et," foreslog hun. Serena havde da tjent lidt på sin quidditchkarriere, men ikke nok til at spare sammen til et hus. De kunne selvfølgelig også låne nogle penge i banken, hvis det endelig var. De havde jo begge to jobs.

"Hey! Du kan ikke forvente, at man er i stand til at høre efter, når sygeplejersken smider sådan en bombe!" grinede Serena, mens han trak hende med over til sofaen og daskede lidt til ham. "Hun gav mig slet ikke tid til at vænne mig til tanken, før hun begyndte på at snakke om vitaminer og fødselsforberedelse og om at sy elastikker i mine jeans." I stedet for at sætte sig ved siden af Sam, satte hun sig på skødet af ham. "Det må du da gerne," sagde hun med et smil. Det kunne da være hyggeligt hvis Sam tog med, især når han også kendte Chriss.

[Samuel Roden]

Han betragtede hende lidt som hun fik skyllet vasken efter og var ret taknemlig for hun gjorde, lugten af bræk kunne nok få de flestes maver til at vende sig et par gange. Han skar en grimasse da hun sagde at hun ikke måtte spille quidditch for han vidste jo hvor meget det betød for hende. "Er du sikker på at du kan holde til det? Ingen quidditch." Han så medfølende på hende.
Sam mærkede hvordan glæden spredte sig i hele kroppen som hun gik med til at de skulle flytte sammen. "Det bliver helt fantastisk!" Sagde han og krammede hende tæt ind til sig. "Jeg har en opsparing som nok godt ville kunne dække et indskud." Fortalte han. Det kom nok til at knibe med at betale for et helt hus. "Men altså, vi kan jo altid kigge lidt hvad der er på markedet." Han smilede ned til hende.

Han lo ved hendes kommentar og rystede så på hovedet, "nej det kan der være noget om." Han slog armene omkring hende som hun satte sig på skødet af ham. "Tænk at vi skal have et barn." Han så lidt frem for sig. Nu havde han jo haft en del med Zachary at gøre og efter han havde fundet ud af at Tristan var Scotts søn havde han også snakket lidt med ham i skolen, han var jo hans professor.
"Vi skal være en rigtig lille familie." Han kyssede hende og kunne slet ikke vente med at komme igang med dette nye kapitel af deres liv. "Jeg kan slet ikke vente med at fortælle folk det, hvor langt er du henne?" Han var pludselig ret befippet og ikke sikker på om han allerede havde spurgt hende én gang. Det hele var bare så overvældende, men på en helt ubeskrivelig og glædelig måde.

[Deleted]

Hun trak på skuldrene. "Jah, det går nok... Jeg må bare træne på jorden," sagde hun med et lille grin. Hun havde tænkt sig at holde formen. Det kunne man jo sagtens, når man var gravid. Det gik jo bare ikke at hun faldt af kosten eller fik en smasher i maven - så vigtigt var Quidditch heller ikke for hende. I hvert fald ikke i forhold til Sam og deres baby, der vel egentlig ikke engang var en rigtig baby endnu. "Ja, vi kan jo altid kigge. Det haster jo ikke så meget," sagde hun. Selv hvis de ventede til efter baby, så fyldte den jo ikke så meget til at begynde med. Det var mere når den begyndte at kravle og gå.

Serena gav ham et kys, da han gentog at de skulle have et barn. "10 uger..." sagde hun. Det var i hvert fald det, lægen havde sagt. Der var i hvert fald ikke så lang betænkningstid, hvis de ville have barnet fjernet. Det virkede nu ikke til at nogle af dem overvejede den mulighed overhovedet. "Jeg har ikke fortalt min familie det endnu," sagde hun med et skævt smil. "Tror du, de bliver glade?" spurgte hun og bed sig i læben. Hendes familie vidste jo godt hun så Sam, der var lidt ældre end hende, men det var tidligt at få børn. Hendes forældre ville næppe blive vildt overraskede. Hun havde altid gerne ville have børn.

[Samuel Roden]

Han nikkede og var faktisk virkelig lettet over at det var en konklusion hun var kommet til alene uden hans indblanding, mest fordi at det så betød at han ikke skulle stå og give hende lekture i at det ville være uansvarligt at flyve når hun var gravid, der var så mange ting der kunne gå galt og quidditch var et ret voldsomt spil når alt kom til alt. Sam elskede spillet og elskede at kigge på når der var kampe også på skolen, men han fik altid dårlige nerver når nogen faldt af eller fik en smasher i maven.
”Præcis,” svarede han muntert. ”Tanken om et lille rækkehus med en lille have..” hans blik var en smule drømmende og han vidste godt at det måske mere var en pigeting at tænke over den slags, men han kunne simpelthen ikke lade være.

”10 uger..” Gentog han efter at have modtaget kysset. ”Det er to måneder, det vil sige at der kun er et halvt år til!” Han spærrede øjnene op. Han følte sig allerede bagud i viden om spædbørn, det måtte han rette op på snarrest muligt!
Han sendte hende et snedigt smil, ”er jeg den første du fortæller det til?......ja og Scott...” Det sidste havde tydeligvis ikke været planlagt og Sam havde godt kunne se på Scott hvor akavet han havde syntes det var fordi han jo ligesom var den der fik bomben til at falde. Typisk Scott og hans held. Sam smilede for sig selv et kort øjeblik.
”Det er jeg helt sikker på at de bliver!” Forsikrede han og tøvede så lidt, ”altså hvis det er vil jeg gerne gå med dig når du fortæller dem det?” Tilbød han lidt forsigtigt. Han havde jo ikke mødt dem endnu, og han anede ikke om det ville være et godt førstehåndsintryk, men det var der vel kun en måde at finde ud af det på.

[Deleted]

Igen nikkede Serena. Han virkede til at have rimelig godt styr på det. Et rækkehus med have ville jo være perfekt, når de skulle have barn. De kunne grille ude i haven, lære deres barn at flyve på kost... Der var så mange muligheder! Hun havde overhovedet ikke tænkt nærmere over sådan nogle ting, for hun havde altid troet det lå lidt længere ude i fremtiden. Hun tog det nok også rimelig afslappet lige nu. Sam var ikke gået i panik, og hun havde simplethen ikke kunne planlægge længere end at tale med ham. Hvis han var løbet skrigende væk, havde situationen jo set anderledes ud.

"Du stresser mig lidt nu," grinede hun, da han sagde, der nærmest kun var et halvt år til. Det kunne han jo have ret i, men det virkede pludselig som meget kort tid. "Ja..." indrømmede hun. Hun havde da ville fortælle Sam det før hun fortalte sine forældre det. Det var jo ham, der skulle være den anden forælder. Hun nikkede igen. Hendes forældre skulle nok blive glade, og at Sam endelig fik mødt dem, var nok et meget passende tidspunkt. "Det kunne være hyggeligt! Og bare rolig... De er allerede helt forelskede i dig," tilføjede hun og kyssede ham igen. Hun havde jo fortalt sine forældre en del om Sam efterhånden, og de var glade for ham. "Måske jeg også skulle møde hele din familie, så," tilføjede hun med et skævt smil. Hun havde jo heller ikke mødt andre end Scott og det var jo først i dag.

[Samuel Roden]

Ærligt så fattede Sam ikke selv hvordan han forholdt sig så rolig i denne situation. Han hadede ikke at være forberedt, ikke at vide noget særligt om den opgave der lå ham for hånden og børneopvækst var en af hans få gråzoner.
Heldigvis havde han jo en del erfaring med børn efterhånden, han var jo trods alt professor på Hogwarts! Men han var også godt klar over at børneopdragelse var noget helt andet når det var ens egne børn. Eller det havde han i hvert flad hørt.
Men selvom han frygtede det uvisse, så kunne han alligevel ikke lade være med at føle sig underlig stolt. Barnet var endnu ikke blevet født og han var allerede stolt af ham -eller hende.

Dér slog det næste ham, ville de få en søn eller en datter, han kunne lynhurtigt mærke på sig selv at det var ham total uden forskel han ville blive glad for begge dele. Han så lidt spørgende på Serena som havde han sagt sit spørgsmål højt.
Da hun snakkede om stress lagde han roligt en arm omkring hende. ”Jeg ved ærlig talt ikke særlig meget om graviditet og den slags – endnu – men jeg er ret sikker på at stress ikke er godt for barnet,” drillede han hende forsigtigt skønt han måske havde en lille smule sandhed i det. Han ville ikke have at hun skulle rende rundt og stresse over det. Hans smil voksede sig lidt større da hun sagde han var den første der fik det at vide. Det var han faktisk virkelig glad for at høre.
Han lo, ”har du snakket så godt om mig?” Han kyssede hendes kind og kunne mærke en mild rødmen. Han var faktisk lidt nervøs for at skulle møde dem, han havde jo aldrig mødt svigerforældre før, men han ville gerne. Han nikkede begejstret, ”Altså min familie er nu ikke så stor, der er Scott og hans mor Marilyn...så er der mine to nevøer Zachary ig Tristan...det er vidst det.” Han smilede lidt forsigtigt. Så var der naturligvis Chrissandra og Nikki som begge betød alverden for ham. Det var faktisk mærkelig at forstille sig at ingen af de personer i hans liv som han så som familiemedlemmer var biologiske. Ikke engang Scott. Men det betød bare ikke noget for ham. ”Men altså selvfølgelig skal du møde dem! De kommer til at elske dig!” Mary var et varmt menneske og Scott havde hun jo lige kort mødt nu her.

[Deleted]

Serena var glad for at Sam tog det hele så pænt, for én af dem var nødt til at holde hovedet koldt under den her proces - og Serena var ikke sikker på det blev hende. Når hormonerne først sparkede igennem og hun blev større, skulle hun nok blive en mundfuld at være sammen med. Og der var jo så meget der kunne gå galt indtil da. Og de vidste jo ingenting om hverken graviditet eller babyer. Hun trykkede sig lidt ind til Sam for at berolige sig selv lidt. De kunne jo heldigvis få læst nogle bøger, og når alle deres forældre vidste det, havde de sikkert også en masse gode råd. Hendes mor ville i hvert fald hjælpe alt det hun kunne, så mon ikke Sams mor også ville være rimelig interesseret i et barnebarn?

Hun kunne heller ikke være mere ligeglad med hvilket køn deres barn fik, bare ungen var sund og rask. Ideelt ville hun jo nok gerne have en af hver, og hun ville også gerne undgå et sæt tvillinger, men alt var okay med hende. "Så må du hellere forkæle mig de resterende 6 måneder," drillede hun. Hun havde jo ikke tænkt sig at han skulle hoppe og springe for hende, men der skete jo ikke noget ved at drille ham lidt. "Jeg har kun pæne ting at sige om dig... Selvom du snorker noglegange... Og du er lidt nørdet, drillede hun igen. I hendes øjne kunne det jo ikke blive meget bedre end Sam. Han var en fantastisk fyr. "Er du sikker? De tror ikke bare, du er sammen med mig på grund af babyen?" spurgte hun og bed lidt i en negl. Serena kunne ikke forestille sig at skulle date andre end Sam nogensinde, men hun vidste også godt hvordan deres forhold så ud udefra. De havde jo altså ikke datet så længe, og nu skulle de have en baby.

[Samuel Roden]

Sam kunne slet ikke fatte at dette her skete for ham. Tænk at han skulle have et barn! Det var simpelthen det største der var sket i hans liv med undtagelse af dengang han og Scott blev genforenet. Eller faktisk var dette her på en eller anden måde lidt større end det. Han skulle være far! Han var vanvittig nervøs, men det føltes bare som en god måde, han var jo glad for det.
Han smilede stort og kyssede hende inderligt. "Du vil blive så forkælet at du næsten får for meget," jokede han tilbage. Pludselig virkede samleje ikke så farligt og ulovligt mere, tænk hvad der nu kom ud af det. Forsigtigt placerede han en hånd på hendes mave som han havde set så mange gøre med gravide kvinder. Det var nok for tidligt i graviditeten til at kunne mærke noget, men tænk at der voksede et lille barn indeni hende nu.

Igen kunne han mærke varmen skyde gennem kroppen da hun sagde at hun kun havde pæne ting at sige. Han kunne heller ikke sætte en finger på hende nogen steder. Hans milde latter fyldte rummet ved hendes ord og han prikkede hende lidt i siden, "jeg snorker aldeles ikke," det vidste han nu godt at han gjorde, det gjorde alle mennesker jo sommetider, men derfor var det stadigvæk sjovt at lade som om han ikke gjorde. "Og jeg er professor, det er mit job at være en nørd." Han blinkede til hende. "Men i det mindste kan jeg finde ud af at tømme hårbørsten fra hår," drillede han igen. Hun havde nu ikke mange negative sider og han blev heller ikke sur over hun sommetider lånte hans børste. Muntert smilede han lidt frem for sig inden han igen så ned på hende, "kunne du måske tænke dig at flytte ind her? Altså til vi finder noget større?" Han kunne mærke hjertet banke hurtigt i spænding og nervøsitet. Han vidste godt at det var en stor ting, men det ville vel være en god ting at forsøge nu hvor de skulle have et barn sammen.

[Deleted]

"Det lyder dejligt," grinede Serena, da han havde kysset hende. Forkælelse var jo altid rart. "Så kan det måske være,d u har lyst til at lave mad i dag?" lokkede hun. Hun havde i hvert fald svært ved at overskue tanken om at stå over potter og pander og være alt for aktiv. Hun smilede lidt, da han lagde hånden på maven af hende. Det eneste der indikerede at hun var gravid, var hendes bryster, der var blevet tørre, men om det var særlig synligt for omverdenen var hun ikke så sikker på. Det var nok bare fordi hun kunne se hendes bh'er var ved at blive for små.

"Oh, pas på med at prikke til mig," advarede hun med et lidt nervøst grin. Hun var jo ikke helt på toppen og hun ville så nødigt brække sig på Sam. "Nej, så siger vi det," drillede hun, da han påstod han ikke snorkede. "Og jeg fjerner altid hår fra hårbørsten," igen drillede hun. At han ikke snorkede var lige så sandt som at hun holdt børsten fri for hår. Hun smilede stort, da han tilbød hende at flytte ind og hun nikkede entusiastisk. "Ja da!" sagde hun. "Jeg skal nok tage min egen hårbørste med," drillede hun og stillede sig på tæer for at give ham et kys. Det her var da gået over al forventning! Hun havde ikke været så bange for at Sam ville være en idiot omkring hele situationen, men hun havde jo alligevel ikke kunne lade være med at være lidt nervøs. Nu var der efterhånden en afklaring, og hvis det hele flaskede sig efter deres planer, så tydede det jo godt.

[Samuel Roden]

Igen måtte Sam overgive sig til latteren, hun kunne virkelig finde ud af at spille ham rundt. Heldigvis var han helt okay med det, nu var hun jo ikke typen det udnyttede ham på nogen måde. ”Siden du nu spørger så pænt,” drillede han tilbage og kyssede hendes næsetip inden han langsomt og en smule modvilligt rejste sig fra sofaen. ”Hvad kunne du tænke dig? Tror både vi har til at kunne lave æggekage eller lasange,” Sam var ret glad for at lave mad og han kunne godt lide at bruge tid på at det blev ordentligt og at der var noget at vælge imellem, så der var næsten altid et fyldt køleskab.

Hendes lidt advarende tone fik ham til at stoppe sin handling for han ville også sætte pris på ikke at få en skylle af hendes maveindhold. ”Nemlig,” sagde han i et grin som han stoppede med at prikke til hende, han lå falsk og lidt hånligt af hende da hun sagde at hun altid fjernede sit hår fra hans børste, ikke at det var et ubehageligt grin, det var bare for at indikerer at han på ingen måde troede på hendes ord, ligesom hun ikke troede hans ord om at han ikke snorkede – med god grund.
Tænk at hun sagde ja til at flytte ind! Det var næsten for godt til at være sandt! Han var virkelig lykkelig lige nu, ingen ord kunne beskrive det hav at varme følelser der strømmede gennem hans krop, de skulle være en rigtigt familie. Overvældet at glæde mødte han hende i kysset, hans hænder gled ned på bagsiden af hendes lår for at løfte hende op på sine hofter.