Here we go again

[Deleted]

@nicole - Judas O'Conall
Familen Russos herregård
År 2053, Februar
___________________________
Alastair trådte atter ud af pejsen i den store stue på Russoernes herregård. Han havde været væk i nogle timer i sin søgen på information omkring Adrian og hvor han holdt til.
Det havde ikke været svært at snige sig ind i Leos lejlighed eftersom han havde nøglen som Leo havde nøglen til hans, men det at finde tingene havde taget sin tid eftersom Leo - om muligt - var et større rodehoved end Al selv.
Til sidst havde det dog lykkedes for ham at finde hvad han søgte, og heldigvis inden Leo vendte tilbage, hvor han var kunne Al, kun gisne om, men han havde en ubehagelig fornemmelse af at han havde opsøgt Judas.

Nu var Al ikke så dum at have skrevet adressen ned, men havde nøjes med at memoriserer den. Adrian ville sikkert hade ham for at dukke op, men ærligt følte han ikke at han havde nogen andre steder at søge hen. Han havde brug for hjælp til at redde Nicole og deres ufødte barn, skønt han ikke havde nogen anelse om hvorfor det var blevet så vigtig for ham, han havde jo aldrig drømt om at stifte familie.
Han børstede støvet af den lange sorte frakke og først da hævede han blikket for at se om Nicole stadigvæk befandt sig i rummet, det var jo trods alt det eneste sted i huset der var bare nogenlunde lunt.
Han vidste godt at han nok ikke havde været fair overfor hende tidligere, men alt dette her var så frustrerende for ham, fordi han ikke kunne gennemskue de følelser der var involveret.
Alt dette måtte han dog finde ud af på et andet tidspunkt, lige nu håbede han bare at han var her tids nok til at kunne få dem væk herfra inden Judas dukkede op.

[Deleted]

Nicole følte at hun var ved at være fuldkommen gak-gak. Hun var efterhånden knap 8 måneder henne og maven var begyndt at vokse sig kæmpe stor. Hun kunne mærke liv i maven, og det gjorde hende glad at vide at babyen i det mindste var i live.
Hun brugte meget tid på at tale til den lille og ae maven, primært når Alastair ikke var hjemme, hun havde det som om at dette barn var hendes sidste håb for noget der bare var nogenlunde normalt, og hun håbede virkeligt ikke at Alastair kunne finde på at skade den lille. Dog havde han aldrig været voldelig overfor hende, så det kunne hun da ikke forestille sig.

De to talte stadig ikke meget sammen, hun hadede det, for hun kunne ikke rigtigt skjule at hun faktisk havde en del følelser for ham, for selvom det ikke var noget de talte om, så kunne hun stadig mærke tiltrækningen imellem dem, også selvom de snærrede.
Lige nu lå Nicole på sofaen og sang for den lille, dog klappede hun i så snart at hun kunne fornemme at Alastair var tilbage: "Det tog lang tid..." sagde hun og studerede hans tøj og kloen, joh det var vidst Alastair. Hun havde taget sig selv i at tjekke hver gang, efter episoden med Leonardo.

[Deleted]

Endnu engang var Judas taget afsted sammen med Keefer. Selvom Judas havde magt og var stærk, så ville han altid gerne sikre sig at han havde en ekstra med i tilfælde af at en gruppe folk begyndte at spille smarte, og desuden gad han heller ikke selv gøre det beskidte arbejde.
Lige nu var han afsted for at finde Alastair, heldigvis skulle der ikke så meget til før at Leonardo sladrede, alt information kunne jo købes, især fra de to brødre. Judas var rasende og chokeret over hvad han havde hørt, det var fint at mændende rendte rundt og hyggede sig med tøserne, det var Judas ligeglad med, men de skulle fandeme ikke få unger.

Judas bankede ikke på men gik direkte ind på slottet og kiggede i mod Alastair som han kom ind i stuen: "Nåh det er her du gemmer dig... Du troede nok at i kunne slippe hva?" sagde han og lagde armene over kors, han vidste ikke hvor meget Nicole vidste og han var pisse ligeglad.
Judas vendte blikket i mod hende: "Såh det er sandt? Du har rent faktisk haft pikken for tæt på hende? Alastair min ven... Du ved jo godt at børn er dårlig for business ikke?" sagde Judas i en arrogant og næsten oversød stemme, hvordan kunne Alastair dog være så dum?

[Deleted]

Alastair gloede på Nicole og så mod maven. Den var ved at være stor og han var stadigvæk lidt i panik over hvad de skulle stille op. Han anede Intet om fødsler og selv hvis han gjorde skulle han satme ikke nyde noget at af hive en unge ud af hende, han gøs ved tanken.
Som hendes stemme lød sendte han hende bare et let provokerende smil, "tja jeg tænkte jeg ikke havde travlt, du var jo sur da jeg tog af sted." påpegede han i et spydig tonefald. Han var godt klat over at han var uretfærdig mod hende det meste af tiden, men det var bare en del lettere at skubbe hende væk end at lukke hende ind.

"Men altså, hvis det skulle have din interesse..." begyndte han, men klappede så omgåenden i ved lyden af Judas stemme. Det løb ham koldt ned af ryggen som han rettede blikket mod sin ældste bror. "Jamen dog Judas, hvad skyldes æren?" hans stemme var en anelse slesk for at dække over den stigende panik.
Smilet falmede alarmerende hurtigt og han skævede til Nicole. Han gik tættere på Judas og stillede sig derved imellem ham og Nicole dog meget diskret som var det en ren tilfældighed, "tja, det var en meget hyggelig aften," Sagde han blot og sendte et sigende smil mod ham, som betød Nicole og ungen ingenting for ham.

[Deleted]

Nicole kiggede i mod ham, hvorfor skulle deres liv sammen være så begrænset, hvorfor skulle det være så svært for hende at fortælle ham hvordan hun havde det og hvorfor ville han ikke bare indrømme hvis han også følte noget for hende? Dog vidste hun snart ikke om det var noget hun fornemmede eller bare et spinkelt håb.
Som Judas stemme nød, stoppede Nicole sin tankestrøm op og kiggede i mod den høje mand der tonede frem, hun kendte godt til Judas, om ikke andet igennem sit arbejde og hun vidste skam også godt at han ikke ligefrem var behagelig at være i nærheden af.

Hun sagde ingenting, men sank sammen i sofaen og lagde automatisk sin hånd over sin mave, som ville hun forsøge at beskytte den lille - og dog glad for at Alastair stilte sig imellem hende og Judas, ikke sikker på om Alastair kunne finde på at skade hende hvis Judas bed om det.
Hun sukkede stille og helt lydløst, og holde næsten vejret i bare angst, som Alastair grinede over den aften de havde haft, sådan en idiot. Måske han faktisk slet ikke følte noget for hende når det kom til stykket? Hun anede efterhånden slet ikke hvad hun skulle tro længere.

[Deleted]

Judas kiggede i mod Alastair: "Æren? Æren skyldes at du rejser uden at sige noget, og har gemt den lille tøs fra mig? Eller du har måske en bedre undskyldning for at opholde dig her?" spurgte han irriteret. Alastair og Leonardo var virkeligt gø og gokke på mange områder, og Judas var til tider super træt af at arbejde sammen med dem.
"Du ved godt vi har en aftale om ingen børn ikke? Hvorfor fanden har du ikke taget dig af situationen? Er i ved at blive gift eller hvad?" spurgte han i en hidsig stemme, hvad fanden var det dog manden tænkte på, havde han slet ingen fornemmelse for verden?

"Men det er også ligegyldigt nu, jeg har fundet en anden måde at skaffe listen på" sagde han i et smil, han havde fundet frem til at Alexander tidligere havde været leder af dødsgarden, og han nød nok tanken lidt for meget. Nu skulle han nok skaffe alt han ville have.
"Så ja, du kan godt skaffe hende af vejen, hun er ligegyldig nu" sagde Judas og slog ud med hånden: "Så kan du komme tilbage i butikken, jeg har nogen vare jeg skal have solgt" sagde han i en rolig stemme, og lod blikket hvile i mod Alastair, de kunne jo lige så godt komme igang, så de kunne komme videre.

[Deleted]

Alastair var godt klar over at det han sagde nok sårede hende, men lige nu måtte han fokuserer på at Judas ikke fandt ud af at han faktisk bekymrede sig for hende for det ville kun skade dem begge, så måtte han undskylde på et andet tidspunkt.
Al rynkede brynene i oprigtig forvirring, "ja? Jeg flygtede fordi jeg fik nys om at nogen fra Garden var på sporet af hende." Sagde han fast, "hvis de havde fundet hende havde de dræbt hende, så ville du ikke kunne få noget ud af hende." Konstaterede han med blikket rettet fast mod Judas, "desuden sendte jeg dig en ugle med hvor vi var, hvis jeg var flygtet fra dig ville dette her da nok være det dummeste sted at gemme mig, og igen hvorfor skulle jeg så have beholdt hende?" Han pegede ligegyldigt over skulderen mod hende.

Han kunne mærke hvor rasende Judas gjorde ham, men han holdt det nede velvidende om at han ikke ville slippe afsted med at råbe af manden, "det var sguda ikke med min gode vilje at hun blev gravid, men vi kunne jo ligesom ikke bare tage til Skt. Mungos når hun er efterlyst." Påpegede han med et skuldertræk.
"Du ved jo at jeg ikke er dum nok til at bedrage dig igen, så beklager hvis du er kommet hele denne vej forgæves, jeg skal nok holde øje med hende såååh.." Dette var en pæn hentydning til at Judas bare kunne gå igen, og i et splitsekund troede han faktisk at det havde lykkedes ham, men så sagde Judas noget der fik Als hjerte til at hamre panisk hurtigt. "Ahva?" Han skævede fra Judas til Nicole. "øh ja okay, klart nok, jeg sender dig en ugle når det er klaret." Han havde desværre en fornemmelse af at Judas ikke havde tænkt sig at lade ham slippe så let.

[Deleted]

Nicole kiggede i mod Judas og Alastair, ikke helt sikker på om hun burde sige noget, lade som ingenting eller om hun burde flygte ud af bagdøren uden de opdagede det. Hun ville ærligt ikke dø, men det var nemmere at bilde Alastair noget ind, end det var at forsøge at tale ham til fornuft. Hun var træt af at prøve at være følsom i hans nærvær, når han mest af alt virkede til at være pisse ligeglad.
Nicole endte med bare at sidde helt stille i sofaen, og dog rykke lidt på sig så hun var klar til at løbe hvis det skulle blive nødvendigt.

Nicole trak vejret roligt ind, bare hun ikke endte med at gå i veer eller noget fordi hun var stresset, heldigvis var hun jo "kun" 8 måneder henne, så der burde jo være lidt tid før at der var en chance for noget.
På den anden side anede hun jo slet ikke om barnet havde det godt, og hun havde ingen idé om det var en dreng eller pige. Alt sammen var mærkeligt, hun kunne i teorien have tvillinger i maven og hun ville ikke ane det. Hun håbede bare inderligt at alt ville ende godt.

[Deleted]

Judas kiggede i mod Alastair, den mand havde virkeligt ikke nogensinde tænkt sig bare at adlyde ordre uden at stille spørgsmålstegn, havde han det? "Du kunne have kontaktet mig, din idiot... Tror du ikke nok jeg skulle tage mig af det?" brølede Judas, var Alastair fuldkommen idiot? Et øjeblik havde Judas bare lyst til at gøre det af med ham, men forsøgte at holde sig i skindet.
"Nej.. Nu" sagde han i en hård stemme og kiggede over i mod Nicole, hvis Alastair havde tænkt sig at være for meget en vatnisse så måtte Judas jo gøre det for ham, han kunne ikke fatte hvorfor han altid endte med at ansætte sådan nogen tåber.

"Hør hvis du ikke gør det så gør jeg det... Du er måske blevet forelsket i trunten?" spurgte Judas i en hård stemme der var efterfulgt af et grin, det var da alligevel det dummeste han havde hørt længe, man kunne jo ikke forelske sig i kvinder på den måde.
Godt nok var Judas glad for Elizabeth, men forelsket ville han da ikke kalde sig, hun var jo bare hans ejendom og han ville gøre sit bedste for at beskytte hende. Derfor accepterede Judas helelr ikke at andre elskede nogen eller forelskede sig. Kærlighed var en svaghed han ikke kunne bruge til noget.

[Deleted]

Alastair trådte uvilkårligt et skridt baglæns ved Judas råberi. Han havde uden tvivl fået respekt for manden efter han mistede sin hånd. "Med al respekt Judas, så ville ikke engang du have kunne nå det," mumlede han med blikket rettet mod gulvet. Han brød sig ikke om at virke som en vatpik når Nicole så det, men han vidste bedre end at sige Judas imod.
Han skænkede ikke Nicole et blik, ikke fordi han ikke ville, men fordi han ikke turde, Judas måtte ikke vide at han faktisk bekymrede sig for hende. "Altså lige nu? Hun er jo gravid?" Som om at det skulle gøre nogen forskel. Han vidste at det nok var det dummeste han kunne have sagt i den givende situation.

"Hvad?!" Han gjorde store øjne og slog så en hånlig latter op som han slog ud med hånden, "nej naturligvis ikke! Hvordan skulle dt dog være sket?" Han kunne mærke hjertet slå hurtigere og hans håndflade blev klam. Judas var uhyggelig, sommetider var det som om at han kunne læse folks tanker, det var sindsygt creepy! Han lo lidt med på latteren dog meget halvhjertet.
Han dristede sig allligevel til lige at kaste et blik mod Nicole, han ville så gerne gøre noget for at hentyde til at hun bare skulle stikke af, det eneste hun skulle gøre var at gå ind i pejsen, hun bar Als barn og dermed hans blod, hun kunne flygte, men hun anede det ikke og Al ville ikke kunne nå at forklare hende det inden de begge ville være blevet dræbt af Judas.

[Deleted]

Nicole sad oppe i sofaen og var ikke helt sikker på om hun burde forsøge at løbe eller hun bare skulle sidde stille og modtage sin skæbne, hun kunne jo udemærket godt høre hvad de snakkede om, og hun havde lidt en fornemmelse af at hvis Alastair ikke gjorde det af med hende, så gjorde Judas nok.
Hun kiggede kort ned i jorden, som Alastair kiggede i mod hende, for ikke at møde hans blik, hun vidste ikke om der var en plan lige nu eller om Alastair egentligt bare stod og var pisse ligeglad, men bare ikke selv gad svinge staven.

Nicole endte med at tage en beslutning; hun var nødt til at tage chancen. Hvis hun alligevel skulle dø, så kunne hun jo lige så godt forsøge at flygte i mellemtide som hun bare selv kunne begynde at løbe, og hun rejste sig derfor langsomt op.
Hun prøvede at orienterer sig, var der ikke en bagudgang eller noget? Måske igennem et af de andre værelser, lige nu vidste hun slet ikke om hun kunne nå ud, men i en hurtig chance og uden at tænke sig om, satte Nicole i spurt i mod den ene dør, hun kunne simpelthen ikke dø sådan her.

[Deleted]

Judas kiggede på Alastair med en arrogant fremtoning: "Du har ikke særligt meget tillid til mig har du det? Jeg tog jo kun din ene hånd skal du huske" sagde Judas som om at det var absolut ingenting, Alastair burde faktisk være ham en smule taknemmelig, han havde jo ikke taget et ben eller noget.
"Og du har måske fået et problem med at slå gravide tøser ihjel? Du plejer da ikke have noget i mod at bruge vold når du er sammen med en tøs?" sagde Judas og fik næsten en smule kvalme ved tanken om at Alastair var blevet sådan en blød type.

"Ved at du åbenbart er et langt svagere menneske end jeg troede.." sagde Judas og trak sin stav og stak den i mod Alastair's hals: "Har du tænkt dig at slå hende ned eller hvad?" spurgte han, om ikke andet måtte han jo gøre det af med dem begge to.
Judas så Nicole rejse sig op ud af øjnkrogen: "Hey! Sæt dig!" brølede han, som han så hun begyndte at løbe og i en hurtig bevægelse svang han staven i mod hende: "Lammer!" råbte han og pegede i mod hende, det her skulle være løgn! Så måtte Judas jo tvinge ham til at slå hende ihjel.

[Deleted]

Alastair tog sig selv i at himle lidt med øjnene af ham. Han hadede sin bror til tider, han var nok også mere loyal grundet frygt frem for familiekærlighed. "Jeg har måske en anelse svært ved det når det er mit barn," argumenterede han ærligt. Ikke at han forventede Judas ville forstå det. Han ville bare i det mindste prøve, Judas ville sikkert dræbe ham hvis ikke han gjorde det, men han ville ikke kunne få sig selv til at gøre det, det vidste han jo allerede nu.
Som Judas pegede sin stav mod Alastairs hals lukkede han øjnene og forventede nok lidt at Judas ville ende ham, men det skete ikke. Ikke endnu i hvert fald. Han skulle lige til at sige at han ville gøre det, bare for at købe dem et par sekunder inden det uundgåelige, men så rejste Nicole sig.

Det næste skete så hurtigt at selv Alastair havde svært ved at følge med. Det eneste han så var Judas der rettede staven mod Nicole og pludselig var det som om at Als krop reagerede uden lige at lade ham tænke tingene igennem først.
Med ét sprang han ind imellem Nicole og Judas som taget ud af en dramatisk film. Han mærkede kroppen blive stiv som han faldt om på gulvet låst inde i sin egen krop. Han kunne høre og se alt, men han kunne intet gøre for at flygte, han håbede dogat Nicole ville stikke af, at hun i det mindste ville prøve at forlade huset, så ville hun jo finde ud af at hun godt kunne selv uden ham eller Judas.
Lige nu kunne han dog ikke gøre andet end bare at ligge og håbe på at Judas i det mindste ville gøre det af med ham hurtigt og smertefrit - skønt det var yderst tvivlsomt.

[Deleted]

Nicole kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede afsted som hun begyndte at løbe i frygt for at Judas ville opdage det. Måske det var egoistisk af hende, fordi at hun ikke vidste hvad der ville ske med Alastair, men nu havde han jo ikke ligefrem givet indtryk af at han gik ret meget op i hendes bedste de sidste måneder.
Som Judas lod lyset flyve i mod Nicole, og Alastair hoppede ind foran hende, stoppede hun op og kiggede forfærdet i mod de to. I et split sekund stod Nicole og stirrede Judas panisk i øjnene, og overvejede om hun burde stikke af eller prøve at hjælpe Alastair.

Nicole endte med at løbe hen i mod Alastair og kastede sig på knæ foran ham, som hun panisk forsøgte at få sin stav op af lommen, hun turde slet ikke kigge i mod Judas i frygt for at han var igang med at gå i mod hende, hun skulle bare væk nu.
Nicole svang sin stav og greb fat omkring Alastair som hun fik dem begge transferet væk, hun vidste knapt til hvor, hun vidste bare at de skulle væk. Hun svævede og hvivlede igennem skyerne, som hun pludseligt mærkede græs under sig og landede hårdt ved siden af Alastair der stadig lå helt stift: "Shit.. Ehm... " sagde hun panisk og svang roligt staven over ham for at fjerne effekten, men havde næsten glemt hvordan.

[Deleted]

Judas kiggede i mod Alastair som han talte omkring barnet. "Du ser måske dig selv som far typen? HA! Ynkeligt" sagde han i et grin og rullede med øjnene inden han sendte lyset og besværgelsen efter Nicole, den lille lort skulle ikke stikke af når de stod og snakkede.
Han blev dog utroligt overrasket da Alastair kastede sig ind foran, og som han stod og så Nicole i øjnene, kunne han mærke hvor stor hans lyst var til bare at slå dem begge to ihjel på stedet, var de fuldkommen fra forstanden.

Som hun kastede sig hen til Alastair, smilede han koldt: "Åh hvor sødt, kæresteparret kan følges i døden" sagde han og svang sin stav igen mod dem begge to, han skulle dælme ikke have siddende på sig at have sådan en taber i sin "klub".
"avada kedavra"[/b] sagde Judas højt efter dem begge, og netop som lyset forlod hans stav forsvandt de begge og strålen ramte i stedet jorden. Judas kunne mærke vreden sprede sig i sin krop, som han gik ud af bygningen, han skulle fandeme nok finde dem, om det så var det sidste han gjorde.

//Out