Mødet, Heksen og Stenen

[Deleted]

Raysal Andrew Fox

Margus stod og lagde sidste hånd på kaffebordet. Han havde fået sin butler til at hjælpe ham med at lave alt det der nu skulle laves, og nu manglede der bare de sidste småting. Han skulle have vigtigt besøg den dag. Han havde nogle ting, som han gerne ville drøfte med Raysal. Da han var færdig med at sætte kopper, i en helt perfekt vinkel, løb han op på sit kontor og tog et lille skrin med ned, og placerede det overfor den plads Raysal skulle sidde på. Han ville gøre et godt indtryk, så han gjorde alt perfekt, og eftertjekkede to gange. Da alt var færdigt inde i the stuen, gik han ud til sin butler og sagde at alt var parat. 

Margus åbnede døren, porten og ydre porten. Han havde også sørget for at der ikke var nogle mugglere på stedet, da det ikke ville give et særligt godt indtyk på Raysal. Det betød meget for ham, at hun fik det rigtige indtryk af hvordan han boede. Raysal havde han jo ikke haft på besøg før, så han var ret så nervøs for hvordan det skulle gå. Han stillede sig parat i døren, og ventede på at hun skulle dukke op. En tanke om at hun måske heller ikke brød sig om kulden, strejfede ham. Marisol var jo ikke ligefrem fan af kulden, men han regnede med at det ikke var så slemt.

[Deleted]

Det var langt fra med den største fornøjelse, at Raysal havde sat kursen mod det kolde nord. Og langt fra i retningen mod Dragowska Herregården. Hun havde det utrolig dårligt ved at være væk fra Noah og børne i så lang tid, og så med oven i købet med sådan en lang afstand. Hun kiggede kort ned på sin ring, der sende et lys i den retning Noah var. Tættere på Noah kunne hun ikke være lige nu. Hun tog en dyb indånding, før hun fik sin ring til at stoppe med at vise hende vejen til Noah, for derefter transfere sig det sidste stykke.

En kuldegysning fór igennem hende, da hun landede i sneen, og hun trak sin vinter kappe godt omkring sig. Hun håbede virkelig for Margus egen skyld, at han ikke havde fået hende så langt væk fra sit hjem og familie, for at give hende en smule snue, eller det, der var værre. At han skulle vise sig at have sluttet sig til Abraham efter deres møde i Ministeriet. Abraham. Den man fik hendes indre til at koge. Nej. Margus skulle slet ikke engang give udtryk for, at han arbejde sammen med den mand, før han ville ligge sten død for fødderne af Raysal. En hver ven af Abraham, var en fjende til Raysal og hendes familie.

[Deleted]

Margus gippede kort med øjnene, da Raysal dukkede op uden for porten. Han gik hende i møde. Han var ikke særlig nervøs mere, da det gik op for ham at han faktisk var på hjemmebane her. Men hvad skulle han også være nervøs for? Han havde jo hjulpet hende i ministeriet. "Har du haft en behagelig rejse, Raysal." Spurgte han, og bøjede hovedet i respekt, da han var kommet ind på talevidde. "Kom med indenfor, der er jo ingen grund til at stå herude i det kølige vejr. Men det er jo ved at blive varmere." Sagde Margus, og gjorde gæste op imod huset.

[Deleted]

Hun gengælde gestus med at kort bøje hovedet, for at vise sin respekt, som han gjorde det. "Behaglig rejse?" Gentog hun, som om han lige havde spurgt om det dummeste spørgsmål. "Hvis der fandtes ord for, hvor meget jeg hader at flyve på koste, ville jeg kende dem alle." Kom det kort fra hende. "Mind mig om, at jeg skal få en til at stå for transitnøgler." Efter den bemærkning kiggede hun en ekstra gang på Margus. "Var du ikke minister for magisk transport den gang?" Spurgte hun, og tænkte, at det ville gøre ham mest egnet til det, nu hvor han før havde været minister for det. 

Hun gik med ham, som han viste op mod huset. "Hvad hjælper det, at det først er ved at blive varmere? Det er nu jeg er her." Kom det kort fra hende, imens hun blev nødt til at minde sig selv om, at hun blev nødt til at være venlig over for Margus. Forbande Marisol. Hvorfor skulle hun ende sammen med det fjols?

[Deleted]

"Altså, jeg kan godt lave en transitnøgle. Men jeg var dog ikke minister inde for punktet." Sagde Margus ydmygt. Han ville da gerne lave en nøgle til Raysal, hvis det var det der skulle til. Margus åbnede døren, og gjorde gæstus til at Raysal kunne gå ind. "Vi sidder i testuen i dag. Det er lige ind, og til højre." Sagde Margus. Han ville have Raysal fik et så godt indtryk af ham som muligt. Nu vidste hun jo at han var sammen med Marisol, så det var nu han skulle bevise at han ikke var en idiot, som han tidligere havde været.

[Deleted]

"Når? Det må være mig, der husker forkert." Svarede hun kort, og spekulerede lidt over det. Hendes hukommelse og minder fra før Azkaban, var virkelig blevet svære at huske, og ret så mudderet og forvirrende at huske tilbage på. Det var som om, at der manglede noget i hendes minder, hun bare ikke kunne komme i tanke om, som var skyld i det. Hun var dog også sikker på, at det der manglede, var Noah. Hun kunne ikke lige meget hvor meget hun prøvede, huske ham. Hun kunne kun huske Delaine, men alt med Noah var væk. Det gjorde hende trist at vide, at hun ikke kunne huske deres første minder, men hun var glad for at selvom hun havde mistet deres første minder, ville han stadig være sammen med hende, og havde gjord så meget for hende. Hun elskede ham over alt i verden, og savnede ham altid utrolig meget, når de ikke var sammen. Savnet kunne hun godt leve med. Det var mere frygten for, at der skulle ske ham noget, der gjorde det utrolig svært at være væk fra ham om børnene. Hvorfor havde han ikke fortalt hende noget før om Abraham? Var det fordi, at han vidste hvor meget det ville gå hende på? Eller var det fordi han troede det samme som alle andre, at han var død, og dermed ingen trussel for dem? Hvad var der i hans fortid, som han skjulte for hende? Lige meget hvor meget hun prøvede, kunne hun ikke lade vær med, at spekulere på det, men samtidig stolede hun også på, at han ville fortælle hende det, hvis det blev nødvendigt for hende at vide det. Han var den eneste i denne verden, hun uden tøven ville lægge sit eget og sine børns liv i hænderne på, uden at stille spørgsmål først. For ikke nok med hun elskede ham uendelig meget, så stolede hun også uendelig meget på ham. 

Alle de mange tanker løb igennem hendes hoved, imens hun fulgte ham med ind i testuen. Te? Hun skulle virkelig anstrenge sig nu, for ikke fortabe sig helt i sine tanker og minder om Noah. I alle de 3 år hun havde siddet inde, og han var kommet ind for at besøg hende, havde de drukket te, selvom hun ikke brød sig om det stas. Hun brød sig stadig ikke om smagen, men minderne om det være tilstede under alle deres samtaler, og varmede hende i det iskolde fængsel, var nok nogen af de eneste minder fra Azkaban, hun ren faktisk så som gode minder.

[Deleted]

Da de var nået ind i testuen, trak Margus Raysals stol ud. "Vær så god at sid ned." Sagde han høfligt. Bagefter satte han sig selv ned. "Te eller kaffe? Og forresten, så er der noget i skrinet, som du måske vil finde interessant." Sagde han, og kiggede på skrinet. Han havde lovet hende, at hun skulle se genopstandelsesstenen, og han ville holde hvad han lovede, det andet ville være dumt, især overfor Raysal. Det var nu han skulle give hende et godt indtryk. Han var jo trods alt sammen med hendes kusine. Han ville ikke kunne bære hvis Raysal aldrig ville acceptere at han var sammen med Marisol.

[Deleted]

Det var stadig lidt mærkeligt for Raysal, at se Margus fedte sådan rundt for hende, hvor før i tiden, undgik hun ham så meget som muligt, da han i hendes øjne, var en idiot, men han var en brugbar idiot. Havde han ikke haft sin særlige evne, ville Raysal havet smidt ham ud for længst, for ikke risikere, at hans idiotiske handlinger skulle give bagslag.
"Tak." Sagde hun kort, før hun satte sig ned. Hun kiggede undersøgende på skrindet, da han snakkede om det. "Kaffe," svare hun kort, med øjnene retter mod skindet. Hun rørte dog ikke ved det endnu, da hun gik ud fra, at selv en idiot som Margus, havde brugt forsvarsbesværgelser på det, for at holde folk ude, og stenen inde.

[Deleted]

Margus nikkede da hun sagde hun ville have kaffe, og hældte op i hendes glas. Han slog let på låget af skrinet, med sin stav og det gik op. Nede i skrinet lå stenen. Mørkegrå, næsten sort og skinnede. "Den er testet og det hele." Sagde han alvorligt. Det havde ikke været den bedste oplevelse at prøve den, men han skulle jo prøve den. Han fik dog sine forældre at se, men ikke på den måde han ønskede at se dem, mere levende end døde men heller ikke helt levende. Som en skygge uden en krop. Det var ikke rart.

[Deleted]

Hun lagde ikke rigtig mærke til han hælde kaffen op, da hun var meget mere fokuseret og interesseret i stenen. Hun kiggede fascineret på stenen, og tog den forsigtigt op for at kigge på den, imens hun lyttede til hvad han sagde. Den virkede? Var det virkelig stenen? Hun kiggede undersøgende på den, for at finde tegn på, at den skulle være falsk, men hun havde ingen idé om hvad hun skulle kigge efter. "Hvordan testede du den?" Spurgte hun selvom hun til dels godt kendte svaret. Han havde set sine forældre, men hvordan han havde gjord det, vidste hun ikke. Af en eller anden grund, så var det at snakke om afdøde kære ikke noget hun brød sig synderlig om.

[Deleted]

Margus sank en klump, da hun spurgte hvordan han havde testet den. "Den aften jeg kom i besiddelse af den, gik jeg her hjem og læste eventyret om de tre brødre. Den ene bror vendte stenen tre gange, så jeg gik ud på gårdspladsen til mine forældres mindesten, og prøvede selv. Det viste sig så at den virkede. Jeg troede heller ikke på det i starten." Sagde Margus efter noget tid. Han ville ønske at han havde tænkt på nogle andre, end sine forældre da han skulle prøve den, men sådan blev det ikke. Nu vidste han at den virkede og at den skulle holdes skjult, for hver en pris.

[Deleted]

Hun kiggede forsat undersøgende på stenen imens hun lyttede til det han sagde. Hun sad og overvejede situationen. Hun var ikke helt overbevist, men hun troede heller ikke på, at han var fuld af løgn. Hun kunne kun blive overbevist på én måde. Selvom at lege med døden var dumt, men som leder af Garden måtte hun fremstå frygtløs, selvom hun inderst inde var rædselsslagen for at lege med døden på den måde. Hvad nu hvis noget gik galt? Hvad nu hvis hun døde eller noget i den stil? Hun blev nødt til at slå de tanker ud ad hovedet, da tanken om aldrig se Noah eller børnene igen var dræbende. Selvom hun visdste hun blev nødt til at slå dem ud ad hovedet, kunne hun ikke lade vær med at se Noahs dejlige smil for sit indre. Hun lukkede kort øjnene i, før hun tvang ham ud ad hendes tanker, før hun tænkte på en, der stadig gav hende kvalme at tænkte på. Hun vendte stenen tre gange i hånden, før hun åbnende øjnene, og så en meget overrasket gammel mand, der lignende et spøgelse, og alligevel ikke helt. "Raysal?" Kom det overraskende fra manden, før han forsvandt igen. Hun var overbevist. Det var den ægte sten. Hun kiggede på Margus igen, før hun lagde stenen tilbage i skrindet. "Pas godt på den." Sagde hun alvorligt til ham. "Den kan komme os til gode." Tanken om at bruge den til at snakke med Voldemort, strejfede hende. Hvilken ære det ville være, at snakke med ham, og høre hans råd og forslag til at styre Garden og udrydde mugglerne. Selvom hans blod var beskidt, ville hans råd og hjælp sikker hjælpe dem.

[Deleted]

Margus var overrasket over at hun brugte stenen, hvorefter der i et kort øjeblik, kom en mand som han ikke havde haft alt for gode minder med frem. Han nikkede da hun sagde at han skulle passe på den. Han forseglede stenen igen, inde i skrinet. "Jeg har noget andet jeg faktisk gerne vil snakke med dig om. Jeg tænkte på om jeg kunne få lov til at få nogle lidt andre opgaver end de sædvanlige. Jeg vil gerne have nogle opgaver, hvor jeg kan bruge min evne. Og i den sammenhæng ville jeg hører om du kendte nogle der kunne lære mig leglimensi og oklumensi." Sagde Margus prøvende.

[Deleted]

Hun kiggede tilfreds på skrindet, da han forseglet det igen, før hun kiggede på ham igen som han snakkede. Hendes ellers kølgie og alvorlige facade klækkeredere og hun hævede overrasket øjenbrynene. Da det gik op for hende, rystede hun kort på hovedet for at genvinde sin kølige facade. Sad han lige og spurgte om hjælp til at lære leglimensi og oklumensi? Hun havde slev i sinde at lære det, af praktiske årsager, men hvorfor ville Margus lære det? "Hvorfor vil du lære det?" Spurgte hun, og kneb øjne letter mistroisk sammen. Hvad var hans bagtanke med det hele? Var han ude på at blive bedre end hende? Han kunne bare lige vove at prøve på det. Hun vidste jo godt, at det ikke kun var hende, der ville slå ned på det hvis det var. Det var faktisk rigtig idiotisk af ham, hvis han prøvede på det. Prøvede han på noget, så ville hun ikke handle som kusine til hans forlovede, men som leder af Garden, der slog hårdt ned på sin dødsgardist.

[Deleted]

Margus kiggede på hende, og så godt at hun virkede mistroisk. "Altså. De bedste spioner, er vel dem der bedst kan infiltrere fjenden, og det er så der jeg forestiller mig at det kan komme mig til gode. Hvis jeg altså må blive en slags spion for garden." Sagde han. Der var vel noget i det han sagde. Den bedste måde at få oplysninger på var vel hvis man kunne trænge ind i hovedet på den man ville have oplysninger fra. Han kiggede afventende på Raysal. Han forventede faktisk lidt at få et nej, men på den anden side så havde han jo lært at mestre sin evne. Eller så meget som det nu var muligt. Han havde jo hørt historier om troldmænd der kunne lave sig selv til et kosteskaft, ved hjælp af metamorphmagi.