Welcome To My Wicked World

[Kaya Elisabeth Hansen]

@davy - Café i England - Februar 2053 omkring kl 17.

Kaya sad lige nu i den kølige vintersol, ude foran en café med en kop kaffe som hun varmede sig lidt på. På rigtigt mange punkter havde hun det helt forfærdeligt, hun var gået fra Elliott, Jayden var død, og nåår ja, så var hun da også lidt gravid, med Elliotts barn selvfølgelig. Hun vidste overhovedet ikke hvordan hun skulle klare et barn helt alene.
Hun vidste jo ikke engang om Elliott ville være en del af barnet liv, han havde ikke engang ville se skanningsbilledet, så hvis hun skulle være helt ærlig overfor sig selv, så regnede hun faktisk ikke med, nogensinde at se ham igen. Han var sikkert allerede flyttet tilbage til Spanien, til sin eks-kæreste eller whatever hun var. Hun rystede lidt på hovedet ved tanken.

Hun var efterhånden seks måneder henne, og maven var skam begyndt at vise sig. Hun vidste godt at det her nok blev hendes eneste chance for, at få et barn, men samtidig turde hun stadig ikke håbe på, at det rent faktisk ville lykkes. Healerne på Mongus holdt også tæt øje med hende og barnet, men indtil videre så var alt som det skulle være.
Men de havde også sagt til hende, at hun skulle holde en pause fra at danse når hun gik ind i syvende måned og til efter fødselen, hvilket hun bestemt ikke var helt tilfreds med, men kunne samtidig dårligt bevæge sig ordenligt nu, så hun turde dårligt tænke på, hvordan hun så ville se ud om en måned mere. Hun følte bare at tiden gik virkelig langsom.

[Deleted]

Alt gik egentligt udemærket for Davy, som altid havde han meget fokus på at arbejde og ikke så meget på alt det andet. han havde da været i byen med vennerne og sådan noget, men nu var Davy jo ikke ligefrem typen der bare sådan lige scorede, han var egentligt en ganske stille og rolig fyr.
Denne dag gik han ind på en af de mange små steder i England, han var sulten og ville egentligt bare gerne have lidt hurtig aftensmad inden han skulle hjem og slappe af igen. Han var glad for at være tilbage fra studierne i udlandet, Storbritannien ville nu altid være hans hjem.

"Ehm.. Hey, Kaya?" sagde han som han havde fået sin sandwich og var på vej ud, var hun ikke gravid? Davy sagde dog ikke noget, men smilede blot til hende, det var godt længe siden han havde set nogen af dem fra Hogwarts.
"Det er sørme lang tid siden, hvordan har du det?" spurgte han i et smil og kiggede i mod hende, Kaya var en fantastisk pige, uden tvivl og hun havde da altid sagt sin ærlige mening, så mon ikke også tingene var gået bare nogenlunde for hende, sidst han havde set hende havde han jo selv lige forladt Hogwarts, og der var hun jo ikk så gammel.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya sad i sin egen lille verden, da hun hørte sit navn, hvilket fik hende tilbage til virkeligheden, og hun vendte blikket fra sin kop og op på manden som snakkede til hende. Der gik et par sekunder før det gik op for hende hvem det var, "Davy? Waw, ehm, hej," hilste hun så tilbage.
Det var godt nok ved at være mange år siden hun sidst havde set eller hørt fra ham, hun havde jo så heller ikke selv gjort noget for at holde kontakten skulle så dertil siges.

Davy havde faktisk været en af de første, foruden Toby altså, som hun var blevet venner med, da hun var begyndt på Hogwarts, han havde altid været virkelig sød ved hende. "Ja det må siges. Jamen, ehm.. Fint, ish.. Hvad med dig?" spurgte hun, og sendte et smil retur.
Hun gjorde en gestus med den ene hånd, "Vil du ikke sidde?" spurgte hun så, hun vidste selvfølgelig ikke om han havde planer, eller nogen anden grund til, at sige nej, men hun mindes i hvert fald ikke, at de var skiltes som uvenner, dog mindes hun udemærket godt, at de havde små kysset og sådan, og hun havde nok også været en smule små lun på ham dengang.

[Deleted]

Davy smilede i mod hende, han havde jo nu engang altid været venlig i mod de fleste folk han mødte, og han havde aldrig rigtigt haft noget i mod nogen kollegier på Hogwarts, det var ikke lige hans stil sådan noget med at vælge nogen højere end nogen andre.
"Jo gerne... Jeg har faktisk fri sååh" sagde han i et smil, han havde massere af tid, den eneste aftale han havde var med hans sofa og en bog, og han var ret sikker på hans sofa ville være okay med at han udsatte den lidt tid, for en samtale med en gammel Hogwarts ven - flirt, hvad de nu end havde været.

"Jo det går faktisk godt, jeg arbejder en del... Har altid gang i en masse... Hvad med dig?" sagde han i et smil og kiggede i mod maven: "Du er måske blevet gift og venter barn nu? Tillykke... Med barnet ihvertfald" sagde han, resten kunne han jo ikke udtale sig om.
Livet ved ham var jo okay, han snakkede stadig ganske godt med Gabriella, hun havde vidst accepteret at han bare ville være venner og det gjorde at de i det mindste kunne snakke lidt om dagen og vejen uden at der var noget.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya sendte Davy et roligt smil som han satte sig, "Hvad arbejder du da som nu?" spurgte hun nysgerrig og tog en tår af sin kop, hun syntes nu godt, at kunne se, at han havde ændret sig, men nu havde de jo også begge to været ret unge sidst de havde set hinanden, selvom, det var de jo sådan set stadig.
Det var nu ret sjovt, at støde ind i ham her, og lidt sjovere at tænke tilbage på, at han faktisk havde været hendes første kys, hvilket hun faktisk stadig havde det meget godt med, han havde været sød, og det var jo ikke fordi han havde haft presset hende eller noget som helst.

"Virkelig? Noget spændende?" spurgte hun, "Ehm, jeg er lige blevet færdig på uni her i sommers, og så er jeg blevet fast ansat danselærer," svarede hun, selvom det ikke var meget dans hun kunne efterhånden, maven var begyndt at komme ret så meget i vejen for hende.
Hun vendte blikket mod sin mave, og rystede så lidt på hovedet, før hun vendte blikket tilbage mod ham, "Nej og ja.. Tak," sagde hun i et roligt smil, "Jeg var forlovet, men jeg slog op med ham for nogle uger siden, så nu må jeg bare vente og se, hvad han har tænkt sig med barnet," sagde hun en smule opgivende, men det var jo ikke ligefrem fordi Elliott havde givet hende noget svar, angående om han ville være en del af barnet liv eller ej.

[Deleted]

"Drageindfanger, så jeg rejser en del" sagde han i et smil, og kiggede i mod hende, han var glad for sit arbejde og selvom han ikke var så meget hjemme så gjorde det at man satte mere pris på den tid man så havde i nærheden af sine venner og sin familie, også selvom alle hans søskende virkede til at have ret travlt.
"Åh det er da cool nok.. Dans er også skønt, ikke at jeg har en rytme i livet" sagde han i et mildt grin, nej mange ting kunne han, men han ville ikke ligefrem prale af at danse var en af hans største talenter. Han havde sunget lidt og spillet på klaver da han var teenager, men det havde han heller ikke gjort i mange år efterhånden.

"Åh... Det er jeg ked af at høre" sagde han i en rolig stemme: "Men du beholder det?" spurgte han i en rolig stemme og kiggede i mod hende, han vidste jo at det var en svær beslutning, især hvis man pludseligt skulle stå alene med et lille barn. Alle hans søskende havde jo børn nu. Kayla havde Avery og Peyton, Nicole havde Felton som hun jo godt nok ikke så, og Amber havde Cody, han var den eneste der intet havde.
"Men jeg er da ked af at alt ikke går som det skal" sagde han i et forsigtigt smil, Davy ønskede altid folk den bedste lykke de kunne få.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Drageindfanger? Hold da op, modigt," sagde hun med et lettere overrasket blik, godt nok havde Kaya aldrig haft noget i mod de store dyr, men hun havde heller aldrig stået ansigt til ansigt med en, og hvis hun skulle være helt ærlig, så var hun heller ikke helt sikker på, om det var noget hun havde lyst til, så der var nok alligevel en grænse for hvor modig hun var.
"Ths, alle har rytme, den er bare bedre gemt hos nogen end hos andre," sagde hun i et smil og blinkede til ham, alle kunne jo danse, nogen så bare bedre ud end andre når de gjorde det.

Hun rystede lidt på hovedet, "Skal du ikke være.." sagde hun blot, selvfølgelig holdt hun stadig af Elliott på et eller andet plan, han havde jo været en stor del af hendes liv, men hun var stadig så sur og skuffet over ham, at hun var sådan semi okay. "Det er en lang historie, men ja, det gør jeg," sagde hun og lagde ubevidst hånden på sin mave.
Hun viftede en smule afvisende med den ene hånd, "Det går som det skal, det går bare ikke som jeg havde planlagt inde i mit lille hoved, men det er okay.. Hvad med dig selv? Kæreste? Gift? Børn? En drage i baghaven?" spurgte hun og smilede på ny til ham. Ingen tvivl om, at Davy alle dage havde været utrolig nem at snakke med.

[Deleted]

"Det er okay, jeg har altid været facineret af dem og det gør at jeg kommer ud og rejse... Win win" sagde hun i et smil, og faktisk mente han da også at han var okay god til sit job. Men Davy gik heller aldrig halvt ind til noget, enten gjorde han det eller også gjorde han det ikke.
"Tjah lidt rytme har jeg da nok, men jeg syntes ikke det er super fedt at danse" sagde han og trak på skuldrende, tjah det var nok bare ikke rigtigt hans stil, han kunne godt lide bare at sidde ved baren og drikke lidt.

"Arh jamen så tillykke" sagde han i en rolig stemme og nikkede, det var jo en gave at få børn. Davy havde altid troet han skulle have børn, men sådan skulle det åbenbart ikke være, nu havde han dog en basse niecer og nevøer han kunne kaste sin kærlighed på og det var da en start.
Næh intet faktisk, jeg arbejder bare, passer mig selv. Har aldrig fundet den rette"[/b] sagde han i en rolig stemme, faktisk var Audrey den eneste X kæreste han havde, også var der Lorelai og Kaya, men han havde aldrig rigtigt været i et seriøst forhold, dog ej heller haft One Night Stands, han var nok bare ret afslappet.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Et roligt smil meldte sig på Kayas læber, "Ja, jeg husker godt noget med dig og de drager der," sagde hun i et venligt smil, hun havde nok en smule svært ved at se det for sig fordi han altid havde været så venlig, hun så nok drageindfangere som sådanne nogle store pumpet fyre med tatoveringer op og ned af armene og uden et eneste smil på læber. Hvilket nok var en smule fordomsfuldt.
Hun tog en lille tår mere af sin kop, før hun vendte blikket i mod ham igen, "Så er det godt, der ikke er nogen som tvinger dig," sagde hun drillende og blinkede til ham. Det var faktisk meget hyggeligt, at støde sådan ind i ham igen, efter alle de år, hun kunne nu godt se, at han var blevet ældre, men det kunne han sikkert også se på hende.

"Tak, men lad os se," sagde hun i et halvhjertet smil, hun havde dog ingen anelse om, hvordan hun skulle klare det, og hun havde en ret god ide om at Ministeriet ville holde ret godt øje med hende, når hun først havde født, både fordi hendes søstre begge havde haft noget med dødsgarden, men nok mest fordi Kaya selv havde været i Azkaban.
"Oh, jamen så længe du er glad og har det godt, så er det jo det vigtigste, desuden er det også bedre at være alene, så bliver man ikke såret eller skuffet," sagde hun, hun havde troet hun havde fundet den rette i Elliott, men efter alt dette her, så havde det åbenbart vist sig, at hun havde taget fejl. Hun tog sig lidt i mave i en lille grimasse, da hun mærkede barnet sparke, det var dog ikke det første spark, alligevel gjorde det hende så lykkelig hver gang hun mærkede den mindste lille bevægelse, udelukket fordi hun stadig var så bange for, at miste det.

[Deleted]

Davy smilede: "ja det har nok aldrig helt sluppet mig, ligegyldigt hvor gammel jeg er blevet" sagde han i et smil, han elskede stadig drager, syntes stadig de var spændende, udfordrende og til at håndterer. Han var faktisk ikke sikker på han nogensinde ville skifte job, måske afdelingen så han ikke rejste så meget, men han ville aldrig stoppe med at arbejde med dyrene.
"Ja det er jo det... Jeg kan så meget andet" sagde han roligt og trak på skuldrende, ja blandt andet bekæmpe en drage, det måtte da være lidt cool og heltemodig i nogens bog? Han syntes ihvertfald selv at han var god til sit arbejde.

"Sååh hvad er der sket i dit liv?" spurgte han en smule forsigtigt, nu hvor hun ikke ligefrem lignede en der jublede af glæde, så turde han ikke helt spørge alt for meget ind til det.
"Det kommer jo nok lidt an på hvem man er, jeg tror aldrig jeg har haft nogen sådan meget dårlige oplevelser på det område" sagde han i et smil, han savnede da også Lorelai til tider, de havde haft mange sjove stunder, men de to havde bare aldrig været kæreste potientale og de var jo heldigvis stadig gode venner, selvom der ikke var mere imellem dem.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya rynkede lidt på panden, "Siden hvornår er der kommet alder på, at interessere sig for drager?" spurgte hun og smilede så roligt til Davy. Det var jo ikke hvem som helst, som ville turde stå ansigt til ansigt med de farlige dyr, selv Kaya ville nok helst gå en stor bue uden om, selvom hun havde stået ansigt til ansigt med dementorer.
Hun grinte let, "Ja, se det tror jeg gerne," sagde hun med et kækt glimt i øjet og smilede til ham. Hun fortrød på ingen måder, at Davy havde været hendes første kys, selvom han var ældre end hende.

Et smule tøvende grin forlod hendes læber, "Ehm ja, hvad er der ikke sket.. Jeeg.. Har været gravid, mistet barnet, været misbruger, blevet gift og skilt igen.. Været i.. Azkaban.. Blevet clean, blevet forlovet, fået job som danselærer på McSeeley danseskole, gravid igen, og ja.. Nu er jeg så her, gravid og single igen," sagde hun og trak lidt på skulderne, som om at det var da ingen ting. "Hvad med dig?" spurgte hun.
Hun tippede hovedet lidt til den ene side, "Slet ikke?" spurgte hun nærmest missundlig. Men på den anden side, så fortrød hun jo heller ikke Elliott, selvom hun var virkelig skuffet over ham, så havde han jo også givet hendes liv mening og været der for hende utallige gange. Fx dengang Dacoda havde givet Kaya stoffer i hånden, og hun havde haft lyst til, at tage dem.

[Deleted]

"Oh well det er jo ofte når man er yngre at man er fan og besat, som voksen er det jo bare et arbejde, men jeg elsker det stadig" sagde han i et smil, Davy kunne stadig huske hvordan han i botanik timerne sad og tegnede drager i stedet for at skrive noter, planter havde aldrig helt interesseret ham så meget.
"Yeah.. Desuden så er det skønt bare at leve frit og slappe lidt af" sagde Davy, han havde da en drøm om at slå sig ned en dag, men han havde ikke lige noget i sigte, han var en ret afslappet fyr der altid bare tog en dag af gangen.

"Ja okay der er da sket en del..." sagde han og vidste ikke helt hvad han skulle sige til det. Han havde aldrig nogensinde været den dramatiske type og prøvede at have så lidt drama i sit liv som det overhovedet var ham muligt, det var nok ogsåd erfor han havde det så fint.
"Næh, jeg er nok bare meget stille og rolig, jeg bryder mig ikke om drama" sagde han i et smil og trak på skuldrende, han prøvede jo også at holde sig fra mennesker der bragte drama ind i hans liv, måske var det også derfor han ikke så ofte snakkede med Gabriella mere.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya trak lidt på skulderne, "Det er da kun godt, at du er kommet til at lave noget du elsker, man skal da i hvert fald ikke være en vatpik, for at slås med drager," sagde hun i et roligt, hendes sprogbrug blev nok aldrig ligeså pænt som det engang havde været, hun tænkte bare ikke over det mere.
Hun nikkede lidt, "Ja, mine slap-af-dage er nok begyndt at komme til en ende," sagde hun i et lille smil, og lod sin ene hånd glide hen over maven, tre måneder endnu, og så ville det være slut med at feste og drikke sig fuld, hvilket nok var det som hun ville komme til at savne aller mest, pyt med søvnen, hun var alligevel altid tidligt oppe og sent i seng.

Hun klemte læberne lidt i mellem sine tænder, før hun skød dem ud og en lille klik lyd lød, "Jah.. Det må man sige.. Men hey, jeg har styr på mit liv igen og prøver bare at forbedre mig selv på at blive enlig mor," sagde hun i et lille smil, det var som om, at stemning blev en smule akavet.
Hun førte en lille blond hårtot som havde forvildet sig ud af hendes høje hestehale, om bag øret, "Nej, det gør jeg nu heller ikke, det er bare som om, at dramaet elsker mig," sagde hun og vendte blikket ned mod sin mave, som hun igen mærkede et par spark, hvilket fik et lille smil frem på hendes læber, før hun vendte blikket mod Davy, "Vil du mærke?" spurgte hun i et lidt forsigtigt smil.

[Deleted]

"Well jeg er stadig bare glad for det... Og desuden så giver det mad på bordet" sagde han og trak på skuldrende, Davy havde altid været meget fornuftig når det kom til økonomi og var da også typen der havde en stor opsparing for at sikre at han aldrig ville komme til at mangle noget.
"Jeg slapper altid af, ihvertfald når jeg ikke er på arbejde!" sagde hun i et smil og kiggede i mod hende, Davy havde jo altid været en rolig type, og han kunne bedst lide når der ikke var for meget gang i den, også derfor han ikke rigtigt drak alkohol og sjældent havde gjort.

"Arh, faderen er ikke lige i nærheden?" spurgte han, Davy havde altid ment at skulle han nogensinde gifte sig, have børn og alt det, så skulle det være forevigt og ike bare lige et par år, han ville gerne sikre sig at livet gik godt, og at der var styr på alt.
"At være på stoffer er vel et valg man tager" sagde Davy og trak på skuldende, dog ikke for at dømme hende, men fordi at noget drama tiltrak man vel ind i sit liv, det mente han ihvertfald, han havde da også haft drama i sit, men ikke specielt meget.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya smilede roligt til Davy, "Det er vel også det vigtigste," medgav hun, det var da også ret hardcore at han turde stå ansigt til ansigt med de store livsfarlige dyr. Hun ville jo også selv gerne have været dyrepasser som lille, men efter hun var blevet varulv, havde hun skudt en pil efter det, og blevet danselærer i stedet for.
"Fornuftigt," svarede hun roligt og gengældte hans smil, ingen tvivl om, at Davy var en sød og rolig fyr, ligesom Elliott, dog havde hun aldrig oplevet Davy sur, hvorimod hun godt vidste at Elliott kunne slå fra sig, hvis han blev sur, som dengang han havde ramt hende med en knytnævne i hovedet, fordi hun havde stillet sig i mellem ham og Jayden.

Hun trak på skulderne, "Han ved ikke hvad han vil, tror jeg.." sagde hun, Elliott havde jo aldrig givet hende noget svar på, om han ville være en del af barnet liv eller ej, lige nu gik hun nok bare ikke udfra at han ville, og hvis han en dag ombestemte sig, så måtte han jo kontakte hende, hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at kontakte ham.
Igen trak hun lidt på skulderne, "Tja, det er det vel.. Jeg tror bare jeg kom i selskab med nogle forkerte mennesker og så gik det mere og mere ned af bakke, men jeg trøster mig med, at jeg er ude af det nu, og ikke skal tilbage dertil," sagde hun i et roligt smil.