Welcome To My Wicked World

[Deleted]

Davy nikkede, at have et job som føltes som en fritidsinteresse var da uden tvivl en drøm som man ikke sådan lige kunne komme udenom, Davy kunne ihvertfald ikke forestille sig at have et job hvor han ikke bare måtte nørde rundt i drager og lade som om at han selv var en når ingen kiggede.
"Åh... Det er altid besværligt, måske er det derfor jeg har det så fint single" sagde han og trak på skuldrende: "Fordi at når jeg skal have en kæreste, så skal det være forevigt" sagde han i et smil, han havde en plan om at det skulle være the one and only hvis han skulle gå ind i et forhold.

"Ja det er da også en god ting..." sagde han, det var da flot at hun var kommet ud af det,men han var helt uforstående overfor hvorfor man overhovedet gad blande sig ind i sådan nogen ting, men nu gik Davy jo også knapt nok i byen.
"Så nu er din plan bare at gå på barsel og lige trække vejret igen?" spurgte han roligt, han vidste skam godt at det ikke var nemt at være alene med et barn, han havde jo været der for Kayla igennem det hele, heldigvis virkede det til at hun nu havde mødt en sød fyr, som dog også var ret kendt, hvilket freakede Davy lidt ud.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya smilede roligt til Davy, det var underligt, at se ham igen efter så mange år, som det jo egentlig havde været. Men det var nok endnu mere underligt, at tænke på alle de ting som var sket i mellem tiden.
"Forevigt er meget lang tid," sagde hun i et lille smil, selvom hun godt kunne følge hans tankegang, hun havde jo troet hun havde fået sin eneste ene i Elliott, men sådan ville skæbnen dem ikke. "Livet er sgu også nemmere som single, selvom man da godt kan savne en at putte med om aftenen," sagde hun i et lille smil og trak lidt på skulderne, selvom hun ikke havde den rigeste ide om, hvordan hun skulle klare at blive enlig mor.

Hun vippede kort begge mundviger ned af og trak på skulderne, "Tjah.. Det er det vel.." sagde hun og vendte blikket lidt ned mod jorden. Hun havde jo stadig lysten at slås med til tider, men hendes hænder rystede stort set ikke mere og hun havde da også fået en del mere selvkontrol.
Hun nikkede lidt, "Ja.. Og nok få læst en del bøger om børn," sagde hun i et lille grin, hun anede jo intet om børn, så det ville nok være meget klogt af hende at finde ud af nogle ting, inden hun sad med barnet i armene, men helt ærligt, hvis Harper kunne finde ud af at være mor, så kunne Kaya fandme også.

[Deleted]

"Ja det er det, det er også derfor jeg stadig er single, jeg har ikke lige fundet den person" sagde han og trak på skuldrende, Davy var ikke kræsen som sådan, men udover det naturligvis skulle være en han kunne med, så skulle det også være en der ville have børn og det skulle være en der kunne leve med at han arbejdede så mange timer.
"Jeg tror bare ikke som sådan jeg har brug for nogen, ihvertfald har jeg ikke fundet den jeg har brug for endnu" sagde han i en mild stemme og trak på skuldrende, han ville jo ike udelukke at det kom en dag.

"Det lyder som en god idé... Jeg har passet min søsters pige en del, nu hvor jeg ikke selv har nogen børn må jeg jo stjæle dem jeg kan" sagde han i et grin, han havde altid elsket børn og han ville helst have et helt fodboldhold hvis det stod til ham.
Davy havde alle dage været et familie menneske og det var da også derfor i så stor grad nød at besøge Amber, Nicole og Kayla alt det de overhovedet gad at have besøg af ham. Nu havde de jo alle travlt med arbejde, og Amber der snart skulle føde. Han kunne slet ikke vente med at blive onkel igen.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya så lidt på Davy, "Du er en sød fyr Davy, du skal nok finde den rette," sagde hun og smilede roligt til ham, og vendte så blikket lidt ned mod jorden. Hun vidste ikke om hun nogensinde ville blive en god mor, men nu var hun heller ikke typen som bare gav op.
Hun vendte blikket tilbage på ham og trak så lidt på skulderne, "Hvem ved, hun venter jo nok et sted," sagde hun roligt og smilede let til ham. Hun kunne da godt savne at have en og dele sengen med, men der havde bare været så mange problemer mellem hende og Elliott, at hun ikke kunne overskue det mere, og nu vidste hun jo ikke engang om han ville have noget at gøre med barnet.

Hans ord fik hende til at grine, "Det er sgu da også meget smartere, så kan du aflevere hende tilbage, når det bliver for meget," sagde hun i et roligt smil. Godt nok havde Harper også en lille pige, og Kaya havde da også sagt, at hvis de kom i problemer, så måtte de sende hende hjem til Kaya, men hun vidste også godt, at det nok var det sidste Harper ville gøre.
Hun tog den sidste tår af sin kop og lænede sig så lidt tilbage i stolen, med hænderne foldet hen over maven, det var virkeligt underligt, at tænke på, at det var anden gang hun var gravid, men hun havde en god fornemmelse af, at hun rent faktisk ville gennemføre graviditeten den her gang. "Tror du, jeg bliver en god mor?" spurgte hun med blikket mod sin mave, som hun lod en hånd ae blidt.

[Deleted]

Han nikkede: "Ja det tror jeg også... Jeg burde måske bare finde tid til at komme lidt mere ud" sagde han i et smil, det var jo ikke helt nemt at finde tid til at gå ud, især når man nu ikke rigtigt drak og Davy var heller ikke det vilde B menneske, han kunne lide struktur og at have tingene planlagt.
"Ja det gør hun nok, jeg håber da også at du finder ud af noget med ham faderen der... Men altså... Du må jo sige hvis jeg kan hjælpe dig med noget" sagde han i et smil og kiggede i mod hende, Davy vidste da trods alt en ting eller to omkring børn, nu hvor hans søskende havde haft skudt en hel del ud, og han nød da kun at passe dem og bruge tid med dem.

"Ja præcist.. Men det sker nu ikke så tit, jeg syntes børn er skønne" sagde han i et smil, han var virkeligt glad for de små og han nød at passe dem, også selvom de græd: "Men Avery har nu altid været ganske nem" sagde han, han havde hende ofte her imens Kayla havde haft problemer med Demyan.
"Ja? Hvorfor skulle du ikke blive det?" sagde han mest for at opmundre hende, for sandheden var jo at han ikke kendte hende så godt mere, de havde jo ikke snakket sammen i flere år, så han anede ikke hvordan hun ville være.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya smilede roligt, "Du kommer måske ikke så meget ud?" spurgte hun, det gjorde hun jo nok heller ikke rigtigt selv mere, men hun havde nok også levet nok i nuet, nu var det nok mere tid til, at slå sig til ro, og bare opføre sig normalt igen, især hvis hun skulle til at være mor.
Hun rystede lidt på hovedet, "Det tror jeg sgu ikke jeg gør.. Han ved jo ikke engang om han vil have noget med barnet at gøre.. Pas på med hvad du tilbyder, jeg tager måske i mod det," sagde hun i et smil og blinkede til ham. Davy havde nu alle dage været en skøn fyr, og virkelig hjælpsom.

"Tjah.. Men nu må jeg se, jeg har jo prøvet at passe mine plejesøskende, men de brugte selvfølgelig ikke ble eller kom ud af mig," sagde hun i et roligt smil. Faktisk skræmte tanken hende helt vildt, altså det at skulle føde et barn, bare tanken gav hende helt ondt i maven.
Hun trak lidt på skulderne, "Jeg har jo slet ingen som kan rette på mig, når jeg laver fejl," sagde hun i et lille suk. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle klare det her, men hun ville heller ikke give op på forhånd.

[Deleted]

"Nej ikke det helt vildt, jeg arbejder en del og når jeg så endeligt har fri så er jeg nok mest til sofa afslapning og bøger" sagde Davy i et smil, han havde det da også okay med TV og sådan noget, men som den halvblod han var, var han nok vokset mere op med bøger end han var med diverse muggler genstande, men han havde da et TV, han brugte det bare ikke så ofte.
"Du siger bare til, jeg vil skam gerne hjælpe det jeg kan" sagde han i et smil, så længe han ikke skulle blande sig i deres forhold eller noget, så ville han skam gerne hjælpe hende det han nu kunne, han vidste trods alt også lidt om børn.

"Nej naturligvis" sagde han i et smil: "Har du ikke dine forældre eller plejeforældre eller noget?" spurgte han i en rolig stemme, Davy snakkede ikke så meget med sine forældre, men han snakkede meget med sine søskende.
Han elskede sine søskende og han var så utroligt glad for at tingene var som de burde være i hans liv, han kunne da godt bruge nogen forældre engang imellem, men især Kayla havde nok altid været lidt en mor for ham, selvom de var næsten lige gamle.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Åh det lyder nu også ret rart," sagde Kaya i et roligt smil. Selv elskede hun jo når der skete noget, men hun havde ikke været ret meget i byen mens hun havde været kærester eller forlovet med Elliott, for hun kendte godt sig selv når hun blev fuld, ikke fordi hun ville have været Elliott utro, men hun ville mene at det var okay at kigge, danse og have det sjovt.
Hun sendte ham et taknemmeligt smil, "Tak Davy, det er virkelig sødt af dig.. Jeg må nok indrømme, at jeg aldrig nogensinde havde troet jeg skulle blive mor, så børn er ikke lige noget jeg har sat mig ind i, hvordan fungere," sagde hun i et lidt halvhjertet grin.

Hun rystede lidt på hovedet, "Min mor slog hånden af mig, da jeg var.. 15-16 år ish.. Min far slog hånden af mig et år eller to efter.." sagde hun og trak lidt på skulderne, hun havde fuldstændig opgivet at få en god kontakt til sine forældre igen, den ene var dæleme mere åndssvag end den anden.
"Jeg snakker ikke ret meget med Gary mere, desuden så har han jo fået nye plejebørn, så jeg tror han har nok i at passe på dem og opdrage dem," sagde hun ærligt, hun ville nok heller ikke rigtigt bryde sig om, at bede ham om hjælp, ikke fordi hun var i tvivl om, om han ville, for selvfølgelig ville han da det, nej hun var mere bange for, om han ville kunne overskue det og bare være for sød til at sige nej.

[Deleted]

Davy nikkede: "Jeg er ihvertfald tilfreds med det" sagde han i et roligt smil og kiggede i mod hende, han havde ikke noget i mod sådan bare at tage tingene som de kom i livet, og han var en mand der nød et glas rødvin og noget god mad, sammen med en bog.
Generelt var Davy ikke så krævende, ligesom han også var typen var sparede op og altid sørgede for at tage velovervejede beslutninger, han brød sig ikke om bare sådan at kaste sig ud i nye ting uden at have tænkt sig om først, lige på det punkt var han måske lidt anderledes end de fleste af hans søskende.

"Jeg er lige omvendt, jeg har altid troet at jeg skulle være far, men jeg har bare ikke lige fundet den jeg vil være sammen med" sagde han i et smil, men det gjorde ham nu ikke noget, ahn ville hellere være single end han ville finde sammen med den forkerte.
"Åh... Han er nu ellers flink, jeg kan godt huske ham fra Hogwarts" sagde Davy i et smil, ikke at han havde talt super meget med ham, men han var altid sød til at hjælpe hvis folk havde problemer og den slags.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya sendte Davy et roligt smil, "Det er jo også det vigtigste," sagde hun ærligt, det var da ligemeget hvad alle andre mente og syntes, så længe man selv havde det godt, sådan havde Kaya det i hvert fald. Der var ikke nogen som skulle fortælle hende hvordan hun skulle leve sit liv.
Hun vidste skam godt, at hun kunne være svær at leve med, men hun havde nu også altid haft den indstilling, at folk måtte tage hende som hun var, eller skride. Selvom hun da også godt kunne sige undskyld, hvis hun selv mente hun var gået over stregen vel og mærket.

Et smil brød hende læber, "Jeg tror også du ville være en god far," sagde hun og så lidt på ham, han havde bare lige den rette indstilling til tingene, og hun var slet ikke i tvivl om, at han ville være en fantastisk far, selvom hun selvfølgelig ikke vidste om han havde ændret sig siden Hogwarts.
Hun nikkede lidt, "Ja, han er der også altid for mig, men jeg tror bare, at jeg er ved at blive for gammel til, at bede min plejefar om hjælp," sagde hun i et lille grin, det ville nok se lidt underligt, at komme som 22 årig og bede sin plejefar om hjælp til, hvordan man tog sig af en baby.

[Deleted]

Han nikkede, Davy var glad for sit liv og han kunne jo ikke gøre andet end at blive ved med at arbejde i den rigtige retning. Han smilede kort og nikkede: "Ja jeg har dog længe overvejet at skifte arbejde... Mest fordi at jeg rejser meget på mit arbejde" sagde han.
Det var jo nok også en af grundende til at han ikke havde fundet sig en kæreste, han havde jo ikke rigtigt tid til at være sammen med nogen alligevel, han rejste jo hele tiden og han vidste at det var nok ikke alle piger der ville være sammen med en fyr der var ude at rejse over halvdelen af tiden.

"Tak det er pænt af dig at sige, jeg skal bare lige finde den rette først" sagde han i et smil og kiggede i mod Kaya, det var helt rart at snakke med hende igen, især fordi at Davy jo ikke havde super mange venner, han druknede for det meste sig selv i arbejde.
"Hvis du har lyst kunne du jo komme over og spise ved mig i aften?" sagde han roligt, så kunne han da i det mindste vise at han gerne ville hjælpe hende hvis hun havde brug for det: "Yeah... Men generelt er det jo rart at spørge nogen om hjælp, hvad med søskende?" spurgte han roligt.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Skifte?" spurgte hun en smule overrasket, "Hvad ville du skifte til?" spurgte hun nysgerrig, hun vidste ikke helt, hvad hun ellers kunne se ham som, selvfølgelig var der også andre muligheder og stadig arbejde med drager, foreksempel at arbejde på et rasevat eller sådan noget, så havde han jo en fast arbejdsplads og slap for at rejse.
Kaya havde godt nok ville være mange ting i gennem sit liv, men hun var nu alligevel glad for, at hun var endt som danselære hos Lucas, selvom hun var nødt til, at gå på barsel tidligt, hun kunne jo ikke danse med mave på, det ville for det første se virkelig dumt ud, og for det andet, så havde healerne jo også sagt, at hun skulle passe på, og det kunne jo ske hun faldt eller blev tabt når hun dansede.

Et roligt smil meldte sig på hendes læber, endelig en som kunne se hun faktisk godt kunne være sød. "Du må gerne lege far til mit barn, den kommer alligevel nok aldrig til at møde sin rigtige far," sagde hun og blinkede til ham, "Men jeg tror nu det nok skal gå det hele," sagde hun nok mere for at overbevise sig selv end ham. Hende og Elliott ville sikkert alligevel aldrig blive enige om, hvordan de skulle opdrage barnet.
Kaya så lidt på Davy, inviterede han hende lige hjem til sig? Selvom hun var gravid? Ja okay, hun vidste godt at ikke alle fyre bare ville have noget på den dumme, og Davy var jo en sød fyr så hun kunne ikke lige forestille sig at det var med den bagtanke. "Jah, det vil jeg da gerne, hvad tid?" spurgte hun i et roligt smil, det skulle da nok blive hyggeligt. "Jeg snakker ikke rigtigt med mine søskende mere," sagde hun og trak lidt på skulderne.

[Deleted]

"Det ved jeg ikke helt, måske undervise eller sådan noget" sagde han i et smil, det ville jo give ham et mere stabilt job, og dog også en lavere indtægt. Lige nu tjente Davy jo ganske godt fordi der ikke var så mange der sådna havde lyst til at risikerer sit liv for at fange en drage.
"Det vil jeg helst ikke, jeg syntes børn har ret til at kende deres rigtige far... Men jeg vil gerne hjælpe" sagde han i et smil, han ville ihvertfald gøre hvad han kunne for at hun kom på rette vej, selvom han godt vidste det ikke var let.

"Jamen klokken syv, er det fint? Så laver jeg et eller andet hurtigt" sagde han, Davy kunne skam godt lave mad, men det var ikke så ofte han fik lov til det, det var mest når hans søskende kom forbi, men det var ikke så ofte det skete mere.
"Oh... Det lyder godt nok trist, måske du burde genoptage kontakten?" sagde Davy, han snakkede med Kayla næsten hver dag, og da også ret ofte med Amber. Nicole skrev han kun med, hun var jo pludseligt rejst tilbage til USA og Davy håbede virkeligt snart at hun ville kome hjem og besøge dem alle sammen igen.