Shut Up And Dance

[Deleted]

@david - David og Niklas' lejelighed - December 2053

Niklas havde været på arbejde det meste af natten, han kunne godt mærke at han ikke længere 'bare' var medarbejder, men nu ejede De Tre Koste, han følte nogen gange ikke at han lavede andet, end at arbejde, spise og sove. Hvis han ikke var nede i baren, så var der jo papirarbejdet som skulle laves, løn-sedler optælling og varebestillinger.
Han havde derfor sagt at han ville tage fri i morgen, både for at få sovet lidt, men også for at have noget tid sammen med David. Han følte sig stadig lykkelig gift med manden i hans liv, og han vidste slet ikke hvad han skulle gøre uden David i sit liv, han betød alt for Niklas. Alene det at de nu havde været gift og boet sammen i så lang tid efterhånden, var en tanke som han virkelig elskede og værdsatte.

Han satte sig på sofaen med en kop kaffe og kiggede lidt mod uret, David måtte da snart også være hjemme. Han smilede lidt ved tanken, og lod blikket glide lidt rundt i lejeligheden, som han netop var blevet færdig med at rydde op, altså det som David ikke allerede havde ryddet op. Opvasken var næsten færdig, magi var virkelig guldværd lige på det punkt.
Han havde støvsuget og lejeligheden lignede faktisk et hjem, hvilket nok også var den eneste grund til, at han havde tilladt sig selv at sidde og slappe lidt af, indtil David ville komme hjem. Han glædede sig bare helt vildt til, at holde ham i sine arme igen, han havde jo været på arbejde da David var taget afsted i morges, så de havde ikke set hinanden siden Niklas var taget på arbejde dagen før. 

[Deleted]

David havde haft ret travlt på Mungos på det sidste. Han kunne slet ikke fatte det liv han levede, og han følte virkeligt at han havde fået en "happy ending" sammen med Niklas. De to drenge elskede hinanden og alt var gået fantastisk siden de var blevet gift. Den nye lejlighed var fed, og de havde en nogenlunde fornuftig økonomi med det arbejdede de lavede.
David havde tidligere på dagne modtaget en ugle på sit arbejde omkring adoptionen, han var helt oppe at køre, men ønskede ikke at sende Niklas en ugle, han ville hellere fortælle ham nyhederne når at han kom hjem. Han havde så længe ønsket sig at de kunne få et barn, men han vidste jo godt at det ikke var det nemmeste i verden.

Niklas bankede på en gang, og gik så direkte ind, det gjorde han altid, bare lige for at gøre opmærksom på at det var ham der kom: "Hey skat" sagde han i et smil og tog skoene af inden han gik ind i stuen og gav Niklas et kort kys: "Jeg har en god nyhed" sagde han og satte sig i sofaen uden at tage jakken af, og viste så Niklas mappen som han havde med.
"Vi har fået tilbudt et barn" sagde han og åbnede mappen så også Niklas kunne se, David var tydeligt ganske begejstret: "En pige på 4år ved navn April" sagde han og åbnede på den side hvor der var et billede af den lille pige.

[Deleted]

Niklas sad roligt i sofaen da det bankede på døren, men rejste sig ikke, det passede med tiden til, at det var David, han gjorde jo selv det samme, når han kom hjem og vidste David var hjemme. Og ganske rigtigt, gik der ikke mange sekunder efter banket, at David kom ind.
Niklas smilede roligt tilbage til David, da han kom til syne, og tog i mod kysset ved at gengælde det, "Jamen goddag hr. Montgomery, du virker i godt humør," sagde han og mærkede hvordan smilet og det gode humør med det samme smittede af, selvom han ikke engang vidste hvorfor David virkede så glad.

Han rykkede sig lidt, så der var plads til David også, "En god nyhed?" spurgte han nysgerrigt ind, men kunne ikke undgå at rynke lidt på panden, da David fandt et mappe frem og vendte så blikket tilbage på ham, "En mappe?" spurgte han i et lille grin, han havde ingen idé om, hvad der gemte sig i mappen.
Men som David afslørede den gode nyhed, tabte Niklas fuldstædig kæben. "Mener.. Mener du det?" spurgte han og mærkede hvordan hans læber helt automatisk gled op i et stort smil. Han kiggede på billedet i mappen, "Jamen, David, det er jo fantastisk," udbrød han og lagde sine arme omkring David, "Hvor er hun smuk," sagde han og slap ham igen, "Oh my god, David vi skal være forældre," sagde han, og kunne ikke skjule sin begejstring.

[Deleted]

"Jeg er da altid i godt humør når jeg er sammen med dig, Mr. Montgomery" svarede han igen i et smil, han elskede virkeligt at have sådan en fantastisk fyr i sit liv, og det faktum at de var blevet gift, gjorde ham bare utrolig lykkelig. David havde da mødt en del fordomme, men de fleste tog det ganske roligt, det var tydeligt mere og mere acceptabelt.
"Ja... Jeg har dog ikke sagt ja endnu, jeg ville jo lige snakke med dig" sagde David og kunne dog uden tvivl mærke hvor begejstret han var, han glædede sig virkeligt meget allerede.

"Ja hvis du siger ja, så skal vi" sagde han i et smil og lænede sig over for at kysse Niklas kort, han var simpelthen så lykkelig: "Vi skal ned og møde hende hvis vi siger ja, også kan vi tage hende med hjem om en uges tid.. Så altså jeg tror vi skal bygge børneværelse" sagde han i et smil.
Han glædede sig virkeligt meget, han havde jo hele tiden drømt om at få børn, men det var jo nok meget godt at de to lige havde fundet ud af livet sammen, inden at de begyndte at skulle have børn, men David ville bare så gerne, han havde altid elsket børn.

[Deleted]

Niklas grinte let, "Okay, hvad fedter du for?" spurgte han morende og blinkede til ham. Han elskede stadig David helt utroligt højt, han havde lagt alt det med Toby bag sig, selvom han da stadig kunne mærke, at når de havde haft en skænderi, så kom frygten for om David ville kunne finde på, at være ham utro igen, frem i ham, men han prøvede bare ikke at tænke på det.
"Du er da også bare så skide fornuftigt, men selvfølgelig, skat, det her er jo perfekt," sagde han med et stort smil på læberne, han kunne næsten ikke vendte med, at møde den lille pige, og de tre kunne blive en rigtigt familie, selvom de selvfølgelig lige skulle møde hende først, og se om kemien var der.

"Da ikke kun mig, det er jo noget vi skal være enige om, men David, wow, tænk engang," sagde han med et næsten drømmende blik, han følte lige så godt, at David kunne have været en kvinde og været kommet hjem og sagt han var gravid, nu var det jo bare ikke helt sådan. De skulle jo også finde ud af hvad hun skulle kalde dem og alt muligt. Det var virkelig en stor ting dette her.
"Om en uge?" udbrød han med lykke i stemmen og nærmest kastede sig om halsen på David, han følte sig virkelig lykkelig lige nu, selvom han havde troet at toppen af lykke havde været nået, da de havde sagt ja til hinanden i kirken, så havde det her bare taget ordet til en helt ny betydning, "Ja, det tror jeg du har ret i, men.. Hvad kan en pige på fire li?" spurgte han en smule uviden, det var ikke lige den aldersgruppe han havde aller mest med at gøre, lige foruden da Lucy havde været fire. "Hvornår skal vi møde hende?"

[Deleted]

"Absolut intet, jeg er bare glad" sagde han og kyssede Niklas igen, han havde aldrig troet at han ville slå sig ned, men han var virkeligt lykkelig sammen med Niklas, og han var glad for at de var kommet videre i teksten siden den anden David havde kysset med Toby, hvilket han stadig fortrød virkeligt meget.
"Ja, jeg syntes også vi skal sige ja" sagde han i et smil, desuden var pigen jo mørkhåret og lidt mørk i huden, hun kunne jo næsten godt ligne Niklas lidt, og generelt så var David ligeglad om hun så havde været rødhåret, bare det blev deres.

"Ehm... dukker og lyserød går jeg ud fra?" sagde han i et smil: "Jeg er sikker på mine forældre og Edward gerne vil hjælpe med at sætte det i stand og sådan" sagde David, og han var helt sikker på at hans mor ville blive lige så glad på deres vegne som de var lige nu, de havde jo været gode igennem det hele, og havde virkeligt også taget Niklas ind i sit liv, hvilket David var utroligt glad for.
"Jamen jeg kan lige sende dem en ugle, men en af de næste par dage tror jeg" sagde han og kunne mærke han hjerte slå hurtigere som han slog armene om NIklas, han var bare glad lige nu.

[Deleted]

Niklas grinte let, og gengældte så kysset David gav ham, "Det havde jeg også sagt," sagde han i et smil, selvfølgelig stolede han på David igen, det havde de jo lagt bag dem, og selvom tvivlen godt kunne ramme ham når David tog i byen og sådan, så vidste han også godt, at han kunne være ganske rolig.
"Wow, hvor er det vildt, vi skal være forældre David, jeg kan slet ikke fatte det," sagde han lykkelig, han havde aldrig troet, at han skulle ende hvor han var i dag, gift og nu snart med barn. Han havde altid haft en eller anden idé om, at han ville dø ensomt på et plejehjem.

Niklas kunne ikke undgå at slippe et grin, "Dukker og lyserød? Måske vi skal have Lucy ind over det også?" spurgte han i et roligt grin, han elskede sin svigerfamilie, men ud over Davids mor, så var de jo alle sammen mænd, så måske Lucy også ville kunne komme med nogle gode inputs.
Niklas følte sig som et lille barn før juleaften, han var så spændt på det hele, selvom han nok måtte indrømme han havde håbet på en dreng, som han kunne spille fodblod og Quidditch med, men en lille pige var skam også helt fint med ham. "Ja, gør det," sagde han i et smil, og krammede ham en smule mere ind til sig, før han slap ham igen.

[Deleted]

"Nej heller ikke mig.. Altså jeg havde da håbet, men jeg havde troet der kunne gå mange mange år, så at vi har fået et tilbud nu er bare..." sagde David og rystede på hovedet som et stort smil sad på hans læber, han kunne slet ikke fatte det at de måske skulle være fædre til en lille pige ved navn April, og hun var bare så fin.
"Men hvad skal de kalde os så? Far og far?" sagde David og sagde de fordi han alle dage havde ønsket sig mere end et barn, og han håbede da også at Niklas var frisk på at de fik ihvertfald to, om ikke andet bare fordi at de jo så ville have hinanden.

"Ja det kan vi sagtens, altså jeg vil bare gerne gøre det absolut bedste vi kan.. Vi skal jo stadig godkendes" sagde han og kunne mærke hvor nervøs han var ved tanken, åh Gud hvis de ikke blev godkendt? Det håbede han virkeligt at de ville blive, ellers ville det ødelægge ham.
[b}"Det bliver fantastisk.. Også en pige, ikek fordi jeg er ligeglad med... Ja jeg er bare glad"[/b] sagde han som han greb fat i papir og fjerpen som han begyndt at skrive, nærmest helt bange for at de ville give nogen andre tilbuddet hvis de ikke var hurtige nok.

[Deleted]

"Ja samme her," sagde Niklas ærligt, han kunne slet ikke fatte det, han havde virkelig troet, at der ville gå i hvert fald ti år, før det ville lykkes for dem, men nu var den lille pige lige for øjnene af dem, godt nok kun på et billed, men de kunne sætte ansigt, navn og alder på deres første barn sammen. Han var så lykkelig.
"De?" spurgte Niklas undrende, havde de ikke kun fået tilbudt én? Han trak lidt på skulderne, "Det ved jeg ikke.. Tror du ikke det vil blive forvirrende? Måske Far David og Far Niklas? Eller.." han tænkte så meget at det nærmest knagede, "Måske vi kan finde nogle foreslag på nettet?" spurgte han, han var jo mugglerfødt, så han kendte jo godt til både mobiler og internet.

Han nikkede, "Selvfølgelig, alt skal være perfekt," sagde han med et stort smil på læberne, som dog faldmede en smule, "Åh god, ja, hvad hvis vi ikke bliver godkendt?" spurgte han og mærkede hvordan panikken allerede begyndte at samle sig i ham. Ville de nogensinde blive godkendt, til at få en lille pige, nu hvor de var to mænd?
"Ja, hvis vi bliver godkendt," sagde han og mærkede hvordan han allerede nærmest var helt sikker på, at det ville de ikke blive. Hvad med deres arbejdstider? Niklas arbejdede jo mange gange også om natten.

[Deleted]

"Jo, men jeg håber da vi måske får mere end en engang... Eller hvad tænker du?" spurgte David, det var ikke fordi at han havde brug for at få et helt fodbold hold, men nogen flere ville han da gerne have, om ikke andet bare sådan at de havde søskende.
"Eller hvad så med Far og Papa?" spurgte han i et smil, han syntes det var en gave at få børn og måske var det meget fint at de havde hver deres "navn" til det: "Jeg syntes det lyder ret hyggeligt" sagde han i et smil og var egentligt ret ligeglad med om han skulle være Papa eller far.

"Vi må jo bare gøre det bedste vi kan" sagde David og lænede sig over for at kysse ham kort, han var glad for denne her chance, nu skulle de bare møde lille April og forhåbenligt ville de så også blvie godkendt og få hende hjem.
"Hvad tror du dine forældre tænker om det?" spurgte han i en rolig stemme, han vidste jo godt at der var problemer med NIklas' familie, men nu var det jo ikke hver eneste dag at manf ik mulighed for at blive bedstefar eller bedstemor, eller hvad de nu blev.

[Deleted]

Niklas' blik blev pludselig meget eftertænksomt, "Jeg tænker ti.. David overvej lige hvor fedt det kunne være, at åbne et børnehjem, eller aflastningshjem" sagde han og fik næsten julelys i øjnene. Jaja, det ville betyde, at de begge to var nødt til, at sige deres jobs op, og de ville skulle have et større hjem, nok et helt hus, men hvor kunne det være fedt, der var jo ingen som sagde de skulle tage hundrede børn ind ad gangen, men måske maks ti.
Han nikkede lidt, "Ja, det er en god ide, men hvem skal så være hvem? Altså for mig er det ligegyldigt," sagde han ærligt, han ville jo elske barnet uanset hvad hun ville kalde ham.

Han nikkede atter en gang, "Ja, vi skal nok klare det, det er jeg sikker på David," sagde han opmuntrende og gengældte kysset David gav ham, og så derefter lidt drømmende på ham. Måske det med at åbne et hjem var en lidt dårlig ide, måske de først lige skulle se tiden an, og se hvordan det ville gå med April.
Han slog blikket ned mod gulvet, som David nævnte Niklas' forældre, "Ikke noget godt.. Men Lucy bliver ellevild," sagde han og vendte blikket tilbage på manden han elskede. Han brød sig ikke om det, når de snakkede om hans forældre, det gjorde ondt, at de ikke kunne acceptere David, især nu hvor Davids familie havde taget så godt imod Niklas med åbne arme.

[Deleted]

"Aaarh nu går du vidst lige over grænsen" sagde David i et smil, godt nok holde han af børn, men han var ikke sikker på at han ville arbejde med dem på fuld tid, han havde det dog fint med tanken om at de selv skulle have nogen, hanv ille hellere have sine egne børn, end han ville åbne et hjem for alle mulige børn.
"Lad os nu se om vi bliver godkendt til April... Men det håber jeg" sagde han og kunne mærke hans hjerte slog hurtigere ved tanken, han ønskede virkelgit at de bare skulle ende op med at være en lykkelige lille familie.

"Jeg er faktisk også ligeglad for at være ærlig..." sagde han i et smil, han havde det fint med begge dele, og generelt så var det bare en gave at dele alt det her sammen med Niklas, fordi at de begge var så afslappede omkring det, hvilket var sjovt fordi de engang begge havde haft så meget krudt bagi.
"Ved du hvad? Som altid, er det også skide ligemeget hvad de tænker, for vi har hinanden" sagde David og kyssede Niklas igen, han vidste godt at det måske var lettere sagt end gjort, fordi at hans forældre jo havde det helt udemærket med at de to mænd havde fundet hinanden.

[Deleted]

Et lidt tøvende grin for Niklas' læber, "Undskyld.. Jeg lod mig vidst rive lidt med," sagde han så og rømmede sig en smule, men kunne nu stadig godt se det for sig, som en del af hans fremtid, men han ville hellere have David i sin fremtid, end et hjem for børn som havde det svært eller hvis forældre af en eller anden grund ikke ville have dem.
"Det håber jeg over," svarede han efter et par sekunder, som han lige brugte på at vende tilbage til virkeligheden. Men måske David havde fat i noget, de skulle nok lige vente og se, om de overhovedet ville blive godkendt til at få April hjem og se om kemien overhovedet var der, det var jo ikke sikkert hun havde lyst til, at bo sammen med to mænd.

Han trak lidt på skulderne, "Måske vi bare skal vente og se, det kan jo også være hun helst bare vil kalde os ved vores fornavne," sagde han roligt med et lille smil på læberne. Han kunne aldrig drømme om, at begynde at tvinge en lille pige til at kalde dem far eller papa, hvis hun ikke ville.
Han gengældte Davids kys, og nikkede så, "Ja, Lucy bliver glad, og det gør dine forældre og Edward også, det er jeg sikker på," sagde han, det var uden tvivl hårdt for ham, at hans forældre havde taget det hele som de havde, men han prøvede ikke at tænke over det, og han prøvede endnu mere at skjule overfor David, hvor ked af det det faktisk gjorde ham. Han ville ikke risikere at David gik og fik det dårligt over det, det var jo ikke hans skyld.

[Deleted]

David smilede, han var egentligt kun glad for at se Niklas så glad, mest fordi at han nok aldrig havde set ham som far-typen, men på den anden side så havde han heller aldrig set sig selv sådan, men han var lykkelig over at de måske kunne blive forældre, og han håbede bare at alt ville gå godt imellem de to.
"I starten måske, men det er da ikke så familie agtigt?" sagde hun i en rolig stemme, de var jo ikke plejeforældre eller noget, de skulle jo have et lille barn som de kunne være sammen om, og han håbede virkeligt at de to ville vokse med opgaven som forældre.

"Og om ikke andet har vi hinanden også damn alle de andre og hvad de mener, ikke?" sagde han i en rolig stemme, han ville jo helst gøre det så godt for Niklas som han overhovedet kunne.
Han ville bare så gerne at de kunne være en rigtig familie: "Jeg tror ihvertfald på at vi kan gøre det her sammen, jeg elsker dig" sagde han i et smil og kyssede roligt Niklas, han var en dejlig fyr og han havde bare brug for at vide at de her to godt kunne klare tingene sammen.

[Deleted]

Niklas havde aldrig troet at han skulle blive typen som ville blive gift og få børn, men nu hvor han var gift med David og de skulle ud og møde April, så kunne han ikke se det skulle være på nogen andre måder. Han glædede sig bare til at leve livet og blive gammel og grå sammen med David.
Han trak lidt på skulderne, "Nej det er selvfølgelig rigtigt nok, men lad os nu vente og se, det kan jo også være hun har en idé om hvordan hun gerne vil have det," sagde han i et roligt smil. Han kunne næsten ikke vente med at møde lille April, hun var så fin på billedet.

Niklas nikkede til Davids ord, "Jo, og din familie har jo taget så godt i mod mig, jeg ville bare ønske min havde gjort det samme med dig, selvom Lucy selvfølgelig har," sagde han og trak lidt på skulderne igen, han vidste jo at Lucy nærmest elskede David lige så højt som Niklas gjorde, selvfølgelig på en helt anden måde, heldigvis da.
"Det tror jeg også, og jeg elsker også dig," sagde han roligt og kyssede Davids læber, han kunne næsten ikke fatte de måske skulle være forældre til en lille pige, han håbede bare ikke det ville give problemer at hun skulle bo sammen med to mænd, men han tænkte nok mere på fremtiden, han ønskede ikke hun skulle ende med at blive mobbet på grund af det.