The price of a dragon

[Deleted]

@christian
En skov i England
2053 – Sep.
Omkring midnat

---

Scarlett havde den milde sommerbrise slående imod kinderne. Modvind, var en vigtig ting når man jagede drager. Hun havde fået et tip om at en drage skulle være kommet tilskade efter et styrt i nærheden og hun havde besluttet at det ville være lette penge. Drageskind solgte godt på det sorte marked og hun var mente ikke selv at hun skyldte disse ildsprudende, bevingede slanger noget som helst.
Ting ænderede sig hurtigt. Som barn havde hun lært hvor fantastiske og imponerende disse væsner var, at man skulle respekterer dem og hjælpe dem man kunne. Hendes forældre havde ejet et dragerreservat sammen hvor de passede og plejede syge drager før de atter slap dem fri. Scarlett havde virkelig troet på at det skulle være den vej hun skulle gå, hun havde endda planlagt at hun efter Hogwarts skulle specialiserer sig i dragerne, tage uddannelser og alt det shit.

Desværre tog livet en lidt anden drejning som en såret drage vågende op fra sin bedøvelse før det var planlangt. Den endte med at slå fire folk ihjel, inklussiv begge hendes forældre. Hun havde været 16 på det tidspunkt, og skønt hun havde arvet reservatet så hun ikke længere drager som andet end blodtørstige skadedyr. Hun var blevet hård og kold, meget modsat den person hun havde været før.
Alt dette resulterede i at hun forlod Hogwarts, solgte reservatet og derefter tog hun nogle kurser i bueskydning. Det var måske lidt old school, men hvis hun brugte magi ville Ministeriet bare kunne spore hende og de der muggler skydere larmede. Altså var det bue, pile og en helvedes masse gift der var hendes fremgangsmåde, og hun var efterhånden temmelig god til det efter at have gjort det i mange år.
Med ørerne på stilke nærmede hun sig en lysning og der lå den ganske rigtigt. Hun mærkede hadet til væsnerne skyde op i sig så snart den var i øjesyn. Alt ved disse væsner frastødte hende. Dette var en Norsk Takhale, hvad end den lavede så langt væk hjemmefra, det kunne også være lige meget, dens skind stod ikke i så høj pris, men det gjorde dens pikke og tænder til gengæld.

[Deleted]

Christian var blevet sendt ud af reservatet for at tilse en såret drage et sted i en skov i England, og for at vurdere, om den var klar til at blive transporteret hen til reservatet, eller om der skulle flere folk ud og behandle den på stedet. Han var taget afsted med spektral transferans, for han havde været i skoven før, bare ikke lige det sted hvor dragen formodentligt var, så derfor måtte han gå resten af vejen. Det var en klar nat, selvom stjernerne knapt kunne ses gennem de tætstående træers grene, men Christian var optimistisk om at finde vej hen til dyret. Han havde et par besværgelser i baghånden, der ville kunne føre ham derhen, men lige nu gik han bare i en tilfældig retning og nød den friske og kølige luft.

Der gik dog ikke lang tid, før han indså at han var tvunget til at bruge en besværgelse, for at finde dragen. Han udførte den hurtigt med trænede bevægelser, hvorefter han fik fremvist retningen hen til dragen, og skyndte sig derhen. Derefter gik der ikke lang tid, før han nåede frem til en lysning i skoven, hvor dragen lå. Den så ud til at ligge samme sted som den styrtede, for der var en del træer der var væltet omkring den, og nogen den stadig lå på. Han kunne høre på dens åndedrag at den led, så han skyndte sig at finde dens hoved, før han langsomt nærmede sig den. Han nåede dog aldrig helt tæt på, før han så et glimt af hvad der lignede et menneske, men han var langt fra sikker på, om det var det han så. Han stod stille og så i retning af, hvor han mente han sidst havde set personen, men kunne ikke længere se vedkommende. Han var stadig et stykke fra dragen, så han turde godt tale. "Hvem der?" spurgte han, højt nok til at personen ville kunne høre ham, hvis vedkommende altså stadig var i nærheden.

[Deleted]

Scarlett spændte buen op og rettede pilen, som hun fangede fra tasken på ryggen, mod det enorme væsen. Spidsen af pilen var indesmurt i gift så den skulle bare bryde igennem de hårde drageskæld og så ville dragen være færdig. Det var godt nok ulovlige vare, en når man handlede på det sorte makede måtte man jo tage det man skulle bruge, man ville jo være på røven uanset hvad hvis man blev taget.
Dragen var lige på kornet og hun skulle til at affyre sin pil da hun hørte en stemme kalde hende op. Overrakset over at hun ikke var alene sænkede hun omgående buen. Hvem i alverden var han? Det ville nok være smartest ikke at blive stående og finde ud af det.

I en hurtigt refleks fik hun pakket både bue og pil om i den åbne taske og rettet de mørke øjne mod vedkommende. Hun havde bare virkelig brug for de penge så måske hun var heldig og det bare var en forbipasserende eller også kunne hun slå ham ud med en let besværgelse og så genoptage det arbejde hun havde påbegyndt.
Normalt ville hun være smuttet med det samme, men men igen vægtede pengene bare virkelig højt lige nu. Hurtigt lagde hun tasken fra sig på jorden usikker på hvor meget den fremmede kunne se i mørket og bevægede sig så langsomt frem mod ham. "Undskyld, men hvem er du?" Spurgte hun ind og forsøgte at holde sig i skyggerne så han ikke kunne se hendes ansigt. Hun havde hele tiden et halvt øre rettet mod det store dyr på jorden.

[Deleted]

Christian kiggede ud i mørket omkring sig, og forsøgte at få øje på hvem end han havde set før. Han var stadig ikke engang helt sikker på, om det var et menneske, for det kunne jo være et dyr, der bare havde bevæget sig forbi. Der gik et par øjeblikke, før han fik øje på vedkommende igen. Nu var han helt sikker på, at det var et menneske, men han kunne ikke finde ud af, om det var en kvinde eller en mand. Personen var klædt i mørkt tøj og så ud til at have en hætte på, så det var ikke til at se. Han holdt godt fast i sin tryllestav, som han holdt ind til kroppen, for det var ikke ligefrem tit man så et andet menneske i nærheden af en såret drage, men det kunne jo være en fra reservatet, som ikke havde vidst, at han var taget ud i forvejen, for at se til dragen.

Da vedkommende talte, fik han på plads, at det var en kvinde. Han burde måske slet ikke svare på hendes spørgsmål, men han ville også gerne vide hvem hun var, og han troede ikke på, at han kunne få det ud af hende, uden at fortælle hvem han selv var. "Jeg er fra Heartland Dragereservat, jeg er her for at se til dragen, før der kommer nogle af mine kollegaer og henter den, så vi kan pleje den tilbage til godt helbred," fortalte han. Han var forsigtig nok til ikke at give hende sit navn. "Hvem er du?" spurgte han så tilbage, da han egentlig forventede, at hun ville fortælle ham det, nu hvor han havde svaret oprigtigt på hendes spørgsmål. Han havde stadig fat i sin stav, men han holdt den ikke hævet, da han ikke ville virke for fjendtlig. Dog ville han ikke pakke den væk, da han skulle være i stand til at få fat i den hurtigt, hvis nu hun viste sig at være fjendtlig, så han kunne forsvare sig selv.

[Deleted]

Hun anede ikke hvem han var, men han ødelagde alt ved at være til stede. Det var jo meningen at dette skulle have været en indbringende aften, men nu kunne det godt lade til at ende med at være hende der måtte stikke af med halen mellem benene for ikke at blive fanget.
Hun himlede lidt med øjnene fra sin plads i skyggerne som han sagde han var fra et dragereservat. Typisk. De skulle altid komme og spille helte, men i det store hele mente hun at hun gjorde verden en tjeneste for hver dage hun nedlagde. Så kunne de ikke skade andre. De var farlige væsner, de burde ikke blive beskyttet det var jo åndssvagt!
”Jeg er her for at tilse den,” savrede hun i en rolig stemme. Det var en løgn, men det behøvede han jo ikke at vide. ”Jeg er fra reservatet ShadowFarm,” det var det navn hendes forældre havde givet deres dragereservat dengang, de havde haft det. Det var dog solgt videre eller gået ned nu, Scarlett havde ikke ville have noget at gøre med det efter forældrenes drastisk død.

”Det ser ud til at vi der er sendt bud efter et reservat for meget,” svarede hun igen stadigvæk bevarende roen i stemmen, ”men hvis det er kan du bare tage hjem, mine folk kommer om lidt så skal vi nok tage os af den.” Hun håbede på at han ikke ville stille spørgsmålstegn ved det, men at han var en af dem der bare gerne ville hjem og forsætte nattesøvnen så hun kunne komme videre med sit arbejde.
Hvor var det dog også bare typisk at rygtet allerede var nået ud til reservaterne, det betød hun ikke havde meget tid hvis altså han overhovedet havde tænkt sig at lade hende være alene med væsnet.

[Deleted]

Christian blev en del overrasket, da kvinden sagde, at hun var der for at tilse dragen. Han havde aldrig oplevet før at en fra et andet reservat kom ud til samme drage som ham. Egentlig anede han ikke om der overhovedet var andre reservater i umiddelbar nærhed, men han havde aldrig forestillet sig det, for ellers krævede det vel også en form for koordinering, så de ikke kom ud til samme drage. "Øh, ShadowFarm? Det reservat kender jeg ikke," sagde han, da han oprigtigt aldrig havde hørt om det. Hun kunne vel egentlig godt stå og finde på det hele, og han havde ingen mulighed for at tjekke, om hun talte sandt eller ej.

Han rynkede brynene en smule, mens han betragtede hende. "Jeg tror jeg bliver her, vi kan lige så godt samarbejde med at tilse dragen, så kan den også hurtigere komme med tilbage til et af vores reservater," sagde han og trak en anelse på skulderen. Han tog sin taske af skulderen, hvori han havde forskellige salver og urter, der kunne bruges til at helbrede eventuelle sår dragen havde, og andre småting, der kunne sænke smerten for den, indtil den kom tilbage til hans reservat, hvor den kunne få ordentlig behandling. Han smilede til kvinden og gik hen til dragen, hvor han gik forsigtigt op til dens hoved for at hilse på den. Dragen så ikke ud til at have kræfter til at gøre modstand overhovedet, så den accepterede bare hans tilstedeværelse. Derefter gik han i gang med at lede efter sår, og fandt hurtigt en flænge, der ikke var specielt dyb, men på længde med hans arm. "Jeg er Christian, forresten," sagde han over skulderen til kvinden, mens han satte sig på knæ og begyndte at skrue låget af en bøtte med creme.

[Deleted]

Scarlett kom lidt frem i det blege lys fra månen der gav hendes lyse hud et næsten spøgelsesagtigt skær. Hun rømmede sig en smule. "Det er et ret nyt reservat." Mumlede hun lidt i mangel på bedre. Hvad pokker skulle hun ellers sige, det eksisterede jo ikke mere. Ikke så vidt hun var orienteret om i hvert fald.
Hvor var det dog også bare typisk at støde ind i en fra reservatet nu. Kunne det ikke have været i sidste uge hvor det "kun" havde været en Japansk Lynhale. De gav ikke så gode penge eftersom de var bitte små. Til gengæld kunne de give en et seriøst rap over nalderne med deres elektriske hale. Nu håbede hun bare at han købte hende løgn så hun kunne komme videre i programmet.

Da han dog besluttede sig for at blive ved hun sig hårdt i underlæben og måtte virkelig tage sig selv i ikke at himle med øjnene. "Okay, men er det ikke lidt spild af arbejdskraft?" Hun forsøgte sig med et charmerende smil. Hun havde aldrig været voldsomt god til det med mænd, men hun skulle jo helst ikke virke fjendtlig.
"Altså ikke at jeg har noget imod at få en hånd." Det var kun spil fra galleriet, hvis ikke hun kunne få ham til at smutte måtte hun jo bare finde en undskyldning til selv at stikke af inden han blev mistænkelig. Heldigvis vidste hun da en del om drager takket være hendes forældre.
Hun så til fra behørig afstand som hun gik tættere på den. Hun nærmede sig aldrig dragerne før hun havde skudt dem med giftpilene. Hun stolede ikke det mindste på dem, de var trods alt reptiler. "Tror du ikke vi skal give den noget bedøvende, bare for en sikkerheds skyld?" Spurgte hun lidt tvivlende og håbede ikke at han spottede hendes bue og taske som hun havde forsøgt at skjule uden for hans synsvidde før.
Med et suk gik hun den anden vej rundt om det store væsen. "Sandie Lawson." Præsenterede hun sig uden tøven. Det gik jo ikke at han kendte hendes rigtige navn. "Så har du arbejdet med drager længe?" Spurgte hun ind bare for at spørge om et eller andet og dermed ikke virker så fjendtlig.

[Deleted]

Christian smilede en anelse, da hun fortalte, at det var et nyt reservat. I princippet anede han stadig ikke om hun fortalte sandheden, men han valgte at tro på hende, for han var langt fra den mistænksomme type, og han synes altid at folk fortjente en chance. "Ligger det her i nærheden?" spurgte han nysgerrigt, hvis det var noget hun fandt på, kunne hun vel bare finde på flere detaljer hen ad vejen. "Heartland ligger i Skotland, så jeg er lidt langt væk, men det er det største, hvis ikke eneste, i Storbritannien," fortalte han, i tilfælde af, at hun ikke vidste det. Han kunne lige så godt føre en samtale med hende, nu hvor de skulle være her sammen, indtil deres kollegaer dukkede op.

Han trak på skulderen ad hendes spørgsmål. "Tja, hvis de har brug for mig på reservatet, kontakter de mig nok. Og jeg tænker dine kollegaer gør det samme," sagde han med et lille smil i hendes retning. Han ville ikke tilbyde hende at gå hjem, for det ville han måske synes var en anelse uhøfligt, og hvis hun virkelig ville tage væk, så ville hun nok gøre det. Han grinede en anelse, da hun nævnte bedøvelse. "Den er så såret, at den ikke rigtigt kan gøre så meget modstand alligevel," sagde han, mens han smurte salve på dragens flænge. Den havde garanteret nogle større sår den lå på, eller måske på den anden side, som han ikke kunne se herfra. Han drejede hovedet og kiggede på hende i et par øjeblikke, mens han undrede sig over, at hun bare stod, og ikke hjalp til. "Ja, det har jeg gjort lige siden jeg fik min uddannelse fra Hogwarts," fortalte han, da han var i færd med at skrue låget på salven igen, og putte den i tasken. Han hev noget forbinding op af tasken og begyndte at rulle det ud, før han tog fat i sin stav, slog et slag med den og betragtede forbindingen lægge sig over dragens sår. Besværgelsen gjorde så forbindingen ikke bare gled af, når dragen bevægede sig. "Hvad med dig selv?" spurgte han, og regnede egentlig med, at hun var nybegynder.

[Deleted]

De nemmeste og mest troværdige løgne at fortælle var altid dem der indeholdt en del af sandheden og det gjorde denne jo. "Tjo, altså det ligger her i England." Svarede hun afslappet og slog let ud med hånden. Hun var ikke helt sikker på hvor mange detaljer hun turde undlade for hvis nu han undersøgte det nærmere. Ikke at hun vidste hvordan han skulle kunne gøre det herfra.
"ShadowFarm er ikke så stort som det har været engang så vi bliver ikke kaldt ud så tit." Svarede hun velvidende om at den nok var en lille smule tynd. "Jeg kender dog godt Heartland, det er det der ejet af Brooke King ik?" Hun kendte til en del af reservaterne rundt omkring.

Hun nikkede til hans spørgsmål. Hvor var det dog irriterende, han lod ikke til at have planer om at gå så Scarlett forsøgte ihærdigt at finde ud af hvad hendes plan b skulle bestå af. At flygte, sende en lammer mod ham og tage hvad hun skulle bruge eller at blive ved med at prøve at få ham til at tage videre.
"Lige nu måske." Svarede hun tvivlende. Hun stolede ikke det mindste på de væsner. De var farlige og utilregnlige. Lig pludselig kunne den finde på at springe op alligevel. "Så hvornår kommer dit team?" Spurgte hun ind, hun skulle jo helst vide hvor lang tid hun havde. Dette her havde virkelig ikke været en del af planen, hvor var det dog frustrerende.
Bare for at lave et eller andet hævede hun sin stav og gav sig til at heale nogle af de mindste skræmmer skønt det stod imod alt hun troede på. Hun kunne bare godt fornemme at han måske havde syntes det virkede lidt underligt at hun bare stod og lavede ingenting. "Nærmest siden jeg blev født," svarede hun lidt stille og lod en hånd hvile mod den skæld lige under den ene vinge. "Den har feber," annoncerede hun lidt ligegyldigt, "måske der er betændelse i nogen at sårerne." Hendes forældre havde oplært hende i alt der havde med drager at gøre. Hun havde elsket det dengang, men det var mange år siden nu.

[Deleted]

Christian hævede et øjenbryn en anelse, da hun sagde, at det reservat hun kom fra lå i England. Han var temmelig sikker på at han ville vide det, hvis der lå et dragereservat i England. Men han var villig til at se gennem fingre på det, da hun ikke så ud til at gøre noget dumt, eller have planer om det. I hvert fald ikke indtil videre. Og hans team var på vej, så det ville ikke vare længe, før de ikke længere var alene. "Hvordan kan det være? At I ikke bliver kaldt ud så tit, altså," spurgte han, for at holde samtalen kørende. Han var også interesseret i at høre, hvor langt hun kunne trække den, nu hvor han var sikker på, at det ikke passede, hvad hun sagde. "Jo, det er det lige præcis," svarede han med et høfligt smil i hendes retning.

Han kunne ikke lade være med at smile af, at hun virkede en anelse nervøs i nærheden af dragen, og at hun så ud til at mene, at de skulle bedøve den. Det var ikke noget han mente var nødvendigt, så længe dragen var ude af stand til at forsvare sig selv grundet sår, og lige nu gjorde den ikke meget andet end at fnyse en gang i mellem, og skælve en anelse, men de var ikke i nærheden af hovedet, så den kunne ikke engang lange ud efter dem med halsen. Han trak på skulderen endnu engang. "Jeg er ikke helt sikker, men der går vist ikke alt for lang tid," sagde han, mens han rodede lidt i sin taske, for at se hvad han nu skulle gøre. "Siden du blev født?" spurgte han med et hævet øjenbryn. Det var sjældent han hørte om mennesker der var vokset op omkring drager. Hun virkede også for nervøs omkring dragen, til at han kunne tro på, at hun var vant til at håndtere dem. "Det er der nok," konkluderede han med et lille nik, hvorefter han besluttede sig for at bevæge sig videre til det næste sår. Han hev en ny krukke op ad tasken med noget væske i, der kunne rense dragens sår. "Plejer du altid at tage ud til drager med kun din tryllestav på dig?" spurgte han, og hentydede til, at hun ikke havde en taske med forskellige ting der kunne hjælpe dragen.

[Deleted]

Hun var ikke helt sikker på om han købte den, udadtil virkede han nu ikke videre mistænkelig, så hun tog det stille og roligt for nu, skønt hun var på vagt. Hun trak let på skuldrene skønt han nok ikke kunne se det fra den anden side af dragen, "som sagt er stedet ikke så stort," besvarede hun en smule henkastet.
"Det er ellers også et ret stort reservat, Heartland altså," sagde hun tænksomt, de havde virkelig mange dragearter hun gerne ville have fingrene i derude. Dog var det også ret godt beskyttet, hun havde endnu ikke haft mulighed for at slippe derind, men igen havde hun hørt meget om det.

"Okay," hun måtte virkelig handle hurtigt, skulle hun enten tage flugten eller prøve få bare en lille smule ud af denne ellers ret mislykkedes aften. Dette her var bare ikke hendes dag, hun havde virkelig sat snuden op efter en god håndfuld galleoner her til aften, men nu lod det til at hun måtte undvære medmindre hun ville ende i fængsel for diverse ulovligheder.
Tungespidsen gled let hen over de rosa læber, "ja, mine forældre ejede reservatet før mig," forklarede hun og måtte lige påminde sig selv om at hun nok ikke skulle afsløre for meget, så ville hun nok pludselig blive for let at finde.
Hvor stillede han dog mange irriterende spørgsmål. Hun pustede en tot pandehår væk fra ansigtet og gik tilbage så hun igen stod på samme side som han. "Nej naturligvis ikke, der kommer en med min taske når teamet når frem, hun lånte den i går." Svarede hun lidt fåret. "Eller altså du ser ud til at have situationen under kontrol, så jeg regner med at smutte videre om lidt," hun skulle bare væk nu inden hun begyndte at virke for mistænkelig. Dog kunne hun ikke gå uden sine ting og han ville sikkert bemærke hvis hun samlede bue og pile op og hvordan i alverden skulle hun så bortforklare det.