Eh... hello?

[Deleted]

Margus W. Dragowska Fox

Raysal sad i en stol ved vinduet på læreværelset, og kiggede ud ad vinduet, for at betragte den nye børnehave og skole, som bar familiens navn, og kom til at gøre det langt ud i fremtiden. Det var virkelig mærkeligt at tænke på, at hendes efterfølgere, ville komme til at gå rundt på dette sted. Hun undrede sig kort over, om George måtte have haft sådan, den gang han byggede slottet i Peru? 
Selvom hun sad og betragtede omgivelserne, og undrede sig om George havde haft det på samme måde, var det ikke grunden til, at Raysal var kommet. Hvis hun var kommet for at se skolen, havde hun gjord det, når der ikke var nogen mennesker på skolen. Godt nok var det alle sammen renblod, men det betød ikke, at de ville sætte pris på hendes tilstedeværelse. Hun sukkede kort, og savnede den bobbel hun havde været i sammen med Noah det sidste lange stykke tid. For i den bobbel var hun et normalt menneske, hvor ude fra bobbelen, var hun den frygtelige eftersøgte leder af Dødsgarden, der bare var en koldblodig morder. Hun hadet at folk så hende på den måde. Hun hadet at regeringen gennem tiden havde hjernevasket folket til at tro, at muggler ikke var farlige, men bare helt uskyldige mennesker. Sådan noget pjat. Enhver vidste, at muggler kunne ikke udføre magi, og hvis en magikers gener først blev blandet med dem, var de rene magiske gener ødelagt for al tid, og i sidste ende, ville det magiske samfund dø stille og langsomt ud, når flere og flere ende med at miste sine magiske kræfter. Nej. Mugglerne, og alt der havde noget med dem at gøre, skulle væk, før magien blev væk. 
Det var dog ej hellere hendes bekymringer om den magiske verdens beståelse, der var grunden til hun var kommet. Hun var kommet for at snakke med sin søster, og da hun jo var lidt nysgerrig efter se børnehaven/skolen, kunne hun ikke lade vær med at besøge hende der. Hun havde valgt at vendte på læreværelse, da hun kendte sin søster, og vidste, at hun nok ikke ville gemme sig inde på sit kontor, for hun havde det ikke speciel godt med at være helt alene. Hvilket var forståeligt med alt det hun havde været igennem. Hun var kommet for at snakke om børn med hende. Rahuu var jo den mest erfarne med at have børn, og Raysal kunne virkelig bruge noget hjælp, med at finde ud af, hvordan hun helt konkret skulle tackle hendes tvillinger. Ikke hun ikke kunne finde ud af det nu, men det var altid rart, at høre en ude fras meninger og råd om det, for at være så sikker som muligt på, at det man gør, er det bedste som muligt. 

[Deleted]

Margus kom gående ned ad gangene på skolen. Han havde lige færdiggjort nogle af sine timer for den dag, og var på vej imod lærerværelset. Han var meget glad for sit job som lærer i hele tre fag. Da Margus var kommet hen til døren ind til læreværelset, åbnede han den og gik ind. Det han så da han kom ind på lærerværelset, fik ham kort til at tabe underkæben. Det var hans leder, Raysal. Hvad lavede hun dog her? Altså det var jo en skole i hendes navn, men hvad var lejligheden? Margus lukkede omhyggeligt døren efter sig. "Hvad bringer Dem her til skolen, Frøken Fox?" Spurgte Margus ydmygt, og bøjede kort hovedet i gæstus. Margus gik hen og trak en stol ud fra bordet og satte sig på den. Han var en smule nervøs, men han havde jo været sammen med Raysal ved andre begivenheder. "Er der noget jeg kan hjælpe Dem med?" Spurgte han. Han tog lidt vand fra en kande der stod på bordet, han følte sig pludselig tør i halsen. Han havde ikke noget problem med Raysal, han var bare ikke forberedt på at hun skulle komme den dag. Han havde lige haft en lektion i duellering, så det måtte se meget rodet ud, da han kom ind ad døren. Han vidste egentlig ikke hvor hun havde været henne, i den tid hun havde været væk. "Hvor har De egentlig været henne, i den tid hvor du ikke har været her med os?" Spurgte Margus stille, da han følte at stemningen havde lagt sig. Med os hentydede han til garden. Han var både beæret og chockeret over at hun var der, det var kommet helt bag på ham.

[Deleted]

Raysal vendte hurtig blikket mod døren, da hun hørte den gik op. Hun havde nogenlunde styr på hvem der arbejde på skolen, og vidste, at de fleste af dem, var nogen der ikke ville melde hende, medmindre de havde en beder grund, end hun var lederen af Dødsgarden. Hun slappede af, da hun så, at det bare var Margus. Ham havde hun ikke set længe. På den anden side, så var der mange af dødsgardisterne, hun ikke havde set længe. Den sidste hun havde set, var Dacoda, og det havde ikke været et kønt syn. Hun gengældte hans hilsen, da hun viste sin respekt igen, da han viste hende respekt. Det skar hende kort i hjertet, da han tiltalte hende frøken. Hun vidste godt, at han ikke vidste bedre, og han stadig troede, at hun var frøken, selvom hun dog nu var lykkelig gift. Den tanke fik hende diskret til at skjule sin hånd, hvor på hendes vielsesring sad, og virkede pludselig enorm stor, og nærmest fylde hele rummet. Hun vidste godt det var rent indbildning, men alligevel blev hun nød til at skjule den, for at undgå det emne, hun helst ikke ville tale om. "Jeg er kommet for at snakke med min søster." Svarede hun ham kort med en monotom tone, og kiggede letter nedelagden på ham, for at minde ham om, hvem det var, der bestemte. Hun vidste godt, at Margus var en af dem, der godt kendte sin plads, men man kunne aldrig være for forsigtig bland dødsgardister. "Du kunne måske fortælle mig, hvordan det går med min nieces undervisning? For hvis jeg ikke husker forkert, er du hendes lærer." Det var bevidst hun sagde du til ham, da hun forsat ville vise over for ham, at hun var højere stillet end ham. Hun sendte ham et hårdt blik, da han spurgte om hvor hun havde været. Hun vidste godt, at han sikker spurgte af gode grunde, men hun kunne ikke lade vær med at blive fjensk, da han spurgte ind til noget, som hun følte var så personligt. "Hvis du så gerne vil vide det. Så holde jeg mig skjult for verdens samtlige auror." Den letter fjenskhed og vrede hun følte over hans spørgsmål, gav ret god mening til hendes svar. Som om hun svarede en kæmpe idiot på, hvorfor hun man ikke sprang ud fra en klippe, og dierakte ned i den visse død.

[Deleted]

Margus lagde godt mærke til at hendes tone var mere fjendtlig, da han spurgte hvor hun havde været. Det tog han ikke så tungt igen. "Det går fint med Deres niece. Hun følger fint med i undervisningen, i alle mine tre fag. Som De nok ved, er jeg professor i besværgelser, mørk magi og duellering. Selvfølgelig kan jeg godt mærke at det er førsteårs elever, men det er jo også mit første år som lærer. Så jeg lærer også nye ting om børn i den alder." Sagde Margus, der var stolt af sine elever. Margus tog nogle af de bøger, som de havde brugt frem og viste dem til Raysal. "Hvordan går det med Delaine, Frøken?" Spurgte han. Margus havde set Delaine til en enkelt lejlighed før, så det var det eneste han sådan lige kunne spørge ind til. Margus vidste dog at han ikke skulle komme ind på alt for personlige ting. "Men har De tænkt Dem, at slå sig ned i England?" Spurgte Margus interreseret. Han kunne godt lide Raysal selvom hun godt kunne virke lidt hævet over alle andre. "Har De ellers nogle spørgsmål, til hvordan det er gået imens De ikke har været her?" Spurgte han, "Så skal da prøve at svarer så godt jeg nu kan."

[Deleted]

At Lucia fulgte godt med, overrasket hende ikke. Hun var som snydt ud ad næsen på sin mor. Dog med den forskel, at hun ikke var blevet brutalt udsat for tortur, endnu. Hun rystede hurtig tanken om Syting var vendt tilbage væk, før hun kiggede på de bøger han viste hende. Hun havde en idé om hvilke bøger det var, da Rahuu havde bedt hende om, at lave en litteraturliste for at sikker sig, at skolens ansatte valgte nogle brugbare bøger, og ikke bare nogen de valgte, fordi det var et pænt omslag. Hun kiggede lidt længere tid på bogen om mørk magi. Det var det fag, som hun var mest bekymret for, at han underviste i. Hun havde frarådet Rahuu i at give ham den stilling, men selvfølgelig, skulle hun som altid se det gode i folk, og give dem en chance. Det var sådan noget, der til tider fik hende til at undre sig over, om de rent faktisk var søskende? Hvis det ikke lige var fordi, at deres hårfarve gav dem svaret med det samme på det spørgsmål. 

Igen kiggede hun lidt hård på ham, da han nævnte Delaine. Selvom hun havde brugt en hel dag med ham, betød det ikke, at han skulle forvente, at det kom til at ske igen. Stod det til Raysal, ville det være hende, der var med næste gang. Også fordi hun selv var blevet nysgerrig efter at se dragerne, som Delaine havde fortalt hende om. "Hun har det fint, tak." Svarede hun kort for hovedet, og kunne godt selv høre, at det måske lød lidt for hårdt, da han jo bare prøvede på at være venlig, men familie var virkelig noget hun passede på med næb og klør. Som den gammel Ravenclaw hun nu engang var. "Skal vi ikke bare nøjes med at sige, at jeg befinder mig i Europa." Hun havde ikke i sinde, at afsløre hvor hun boede, eller for den sags skyld, hvem hun boede sammen med. Hun stolede slet ikke nok på ham, til at fortælle om Noah eller tvillingerne. Så tit som han havde været i Azkaban, ville det bare ende med, at når han blev fanget igen, ville han komme til at tale over sig, og deres liv ville blive ødelagt for altid. 

Hun tænkte lidt over hans spørgsmål. Hvad ville hun ellers vide? Og hvad ville hun vide, som han vidste noget om? "Nogen spor efter forræderen?" Spurgte hun, og hentød til Hua. Den forræderiske møgsæk, skulle virkelig bøde for alt det hun havde gjord. For at havet stukket hende og Garden i ryggen, og for at leget med Raysals følelser og tillid. Raysal kunne ikke slappe af, så længe hun vidste, at hun var et sted der ude.

[Deleted]

Margus lyttede ydmygt til hvad hun sagde. "Nej desværre Frøken. Inger spor efter forræderen. Jeg ville ønske jeg kunne gøre det bedre i forsøget på at finde frem til hende." Sagde han, og kiggede ned i jorden. Han var bange for at hun ville blive sur på ham, fordi han ikke havde prøvet at finde hende, men han havde andre ting at tænke på, såsom sit job og noget en endnu større ting som han ikke vidste om han kunne fortælle til Raysal. "Kender De historien om 'De tre brødre'?" Spurgte Margus, men selvfølgelig kendte alle fuldblods magikere til den historie. "Jeg tror jeg har fået fat i noget meget specielt, der også om handler den historie. Jeg kan sige så meget som at det er en sten." Sagde Margus i et lavere toneleje. "Jeg vandt den fra en mand, på en kro oppe i mit hjemland." Margus var sikker på at den sten, som han havde fået fat i, var genopstandelsesstenen. Men det gik op for Margus, at Raysal måske var ligeglad med at han havde fået fat i stenen. Hun virkede ikke som en der ville blive glad for det. Nærmere lidt ligeglad. Han var vandt til at hun kunne være bark i de ting hun sagde, så han vidste aldrig.

[Deleted]

Hun mærkede hvordan hun blev vred over at høre, at der ikke var nolge spor efter Hua. Hun slulle straffes på den væreste måde, og det kunne ikke gå for hurtigt. Hun sukkede kort. Det var jo ikke Margus skyld, at der ikke var nogen spor af hende. Hun var jo ufattelig god til at skjule sig.

Hun skulle til at sige, at det var okay, og hun forstod ham, men hun kiggede forvirret på ham, da han spurgte, om hun kendte Hitorien Om De 3 Brøder. Selvfølgelig gjorde hun det. Hun havde så sent som i går aftes læst den højt for Delaine som godnathistorie. Hun kiggede undrende på ham, imens han forklarede, hvor han ville hen med det. "Du har vundet, en sten?" Hun lød ikke imponeret. Tvært imod. "Margus... prøv dog på at bruge hovdet bare en gang imellem." Lød det opgivende fra hende, imens hun gned sin tændning med lukkede øjne. "Den sten har jo været væk i flere år tier. Den dukker ikke bare op på en tilfældig kro." Hun åbnede sine øjne igen og kiggede opgivende på ham. "Hvis du ikke snart tager dig sammen, så bliver du fyrret. Jeg vil ikke risikerer, at eleverne bliver fyld med det ævl du lukker ud."

[Deleted]

Margus kiggede på Raysal med store øjne. "Nej frøken de må endelig ikke få mig fyret. Det her er det eneste der holder mig fra Steder som Azkaban." Sagde han, med en stemme hvor der var spor af frygt. "Jeg har prøvet stenen, Frøken. Den virker. Jeg fik mine forældre at se igen." Sagde Margus lavt, og så på Raysal med alvorlige øjne. Han ville ikke have at det kom ud offentligt, at han havde Genopstandelsesstenen. "Jeg har den gemt i et skrin." Sagde han stille. Margus håbede at det måske kunne få brudt isen mellem Raysal og ham, at han betroede sig til hende. Det var alligevel en ret privat sag for hans vedkommende, da det handlede om hans forældre der begge døde i en mission for garden. "Jeg har den dog ikke her på skolen." Sagde han "Jeg aner ikke hvem manden jeg vandt den fra var, men han var fra England, så jeg synes også at det er mærkeligt at han dukkede op i mit hjemland." Margus tog endnu et glas vand og kiggede afventende på Raysal.

[Deleted]

Hun hørte hvert et ord af hvad han sagde, og vendte og drejede dem, da hun ikke helt kunne tro, at sådan en som Margus, nogensinde skulle få fat i sådan en magtfuld sten. Havde han ikke sagt det med hans forældre, ville hun nok ikke helt tro på det. Hun havde godt hørt om hans forældres død, og hun havde på fornemmelsen, at det vare deres død, der var lidt skyld i hans adfærd. Ligesom Rahuus adfærd var præget af deres skrækkelgie onkels andgreb på hende da hun ikke var mere end tolv, og ligesom Delaine var begyndt at klammerede sig mere til hende og Noah, efter det der skete ude i skoven. Syting var en skrækkelig mand, der skulle dø. Ikke blot for sit forræderi mod familien, men også for de ar han havde sat i Rahuus og Delaines sjæle. 

Hun sad og kiggede tænkende på Margus, imens hun overvejede hvad hun skulle gøre med det han lige havde fortalt. Hun ville ikke selv have stenen. Hun havde ingen behov for at rive døde folk tilbage fra døden, selvom tanken om at komme til at møde Micahel I, Voldemord og Grindelwald, var utrolig lokkende. Hun vidste dog bedre. Hun havde læst om stenen, og vidste hvilken smerte de døde følte, når de blevet revet ud ad dødsriget, og ind i den levende verden. "Har du noget imod at lade mig se den?" Hendes stemme tænksom og alvorlig. Hun blev nød til at se den, bare for at være sikker på, at det var rigtig nok, og ikke bare noget han sagde. Og hun havde også brug for at vide det, til hvis nu det blev brugbart for Garden. Som det så ud lige nu, var der ingen døde, der var vigtig at snakke med, men det kom måske i fremtiden, og til den tid, ville det være godt at vide, om stenen rent faktisk er den sten som Margus påstod det var.

[Deleted]

"Frøkenen må hjertens gerne se den, men jeg har den som sagt ikke her på skolen." Sagde Margus "Lige for øjeblikket ligger den gemt i mit hjemland. Men jeg har snart noget jeg skal ordne i England, og der kan jeg sagtens vise Dem stenen. Jeg er helt sikker på at det er den, der er ikke andre måder jeg kan få mine forældre at se." Margus kiggede kort ned i gulvet, da han nævnte sine forældre. "Jeg vendte den tre gange i hånden, som historien foreskriver. Men de så ikke normale ud, de var der ganske rigtigt, men mere spøgelser end mennesker." Sagde Margus. Margus fandt noget papir, pen og blæk frem. Han rev et stykke papir af, og skrev så adressen ned, på hvor det var at han ville være, samt dato. Han vidste det måske ikke var smart, men han stolede på Raysal og hvis hun så ham som en tro dødsgardist, så ville der nok ikke ske noget. Han rejste sig, og gik hen til Raysal med papir lappen. "Der er adresse samt tid. Men kan frøkenen ikke venligst lad være med at dukke op før tid?" Spurgte han bedene "Jeg vil helst ikke have at der sker nogle uheldige komplikationer." Sagde Margus og tænkte kort på Lolle da han sagde det. Margus gik hen og satte sig ned igen.

[Deleted]

Hun tog imod adressen og tidspunktet, før hun kiggede letter imponeret på ham. Tænkte han frem i tiden? Brugte han sin hjerne? Var det derfor der lugtede lidt brændt? Det måtte jo være svært at få sat igang i noget, der aldrig var blevet brugt før, som derfor var blevet støvet og snavset. Måske var Rahuu bedre til at vurdere sine ansatte, end Raysal var. "Komplikationer?" Gentog hun spørgernede, og kiggede igen ned på adressen. Den sagde hende ikke noget specielt, så hvad kunne der komme af komplikationer, som han selv kaldte det?

[Deleted]

"Ja, jeg ved ikke om frøkenen ved det, men jeg har fundet en at dele mit liv med." Sagde Margus, og rødmede lidt. "Jeg ved ikke hvordan hun vil have det, hvis Gardens leder, pludselig viser sig på ejendommen. Men bare rolig, hun ved at jeg er medlem af garden, og hun er fortrolig med det." Det sidste, sagde han lidt hurtigere end det andet. Margus var bange for at Raysal ville blive sur over, at han havde sagt til Lolle at han var i dødsgarden, men det kunne jo heller ikke undgås hvis hun havde set mærket. Raysal kunne vel ikke finde på at gøre Lolle noget vel? Nej det ville hun ikke gøre, ved en trofast dødsgardist. Det kunne hun ikke finde på. Margus tænkte dog stadig over det i noget tid. "Men De vil stadig komme?" Spurgte Margus. "Har De tænkt dem at prøve stenen?" Spurgte Han interreseret.

[Deleted]

Da han nævnte, at han havde fundet en at dele livet med, blev hun igen mindet om sin viseisring, der endnu engang føltes utrolig stor og tung, og hun sikkerede sig igen, at den ikke var til syne for ham. Også hendes forlovelsesring, blev pludselig kæmpe stor og tung, så den valgte hun også nu at skjule diskret og håbede på, at han ikke havde lagt mærke til den, da hun tog imod adressen. Hun sank en lille klump i halsen, for at være sikker på, at hun ikke kom til at afslører noget om hende og Noah. "Hvor er det dejligt for dig. Tillykke." Hendes stemme var lidt usikker, og håbede på, at han troede det var fordi hun var bekymret for, at hende han havde fundet skulle afsløre nogle af Gardens hemmeligheder. Hun rømmede sig kort, for at tage sig sammen. "Ja. Jeg kommer. Og nej. Jeg har ikke i sinde at bruge den. Døden er ikke noget man skal eksperimentere med." Hendes stemme var blevet mere normal igen, så hun håbede på, at han ikke lagde noget i hendes tone fra før.

[Deleted]

Margus lagde mærke til at Raysals hænder, sad ret akavet, men han tænkte ikke mere over det. Han blev dog glad da hun sagde tillykke til ham. "Mange tak skal du have." Sagde Margus, og med ét gik det op for ham at han havde sagt 'du' til hende. "Øøøh... Undskyld jeg mente De. Jeg beklager meget." Sagde han og dukkede hovedet. Men det var faktisk underligt, han havde sagt du til hende, før hun blev leder. Det var bare som om at de pludselig fik et mere arbejdsrelateret forhold. Margus så ikke Raysal i øjnene med det samme, men alligevel efter noget tid, så gjorde han det så igen. "Undskyld." Sagde han igen, meget lavt. Han regnede med at han havde reddet den.

[Deleted]

Et kort glimt af nervøsitet kom til syne, da hun så Margus kigge på hendes hænder. Havde han set noget? Det blev dog hurtigt, som han tiltalte hende du frem for De. Der var et eller andet mærkeligt over, at han undskyldte for det. Selvom hun var blevet vand til, at han og de andre dødsgardister hun før arbejde med før hun blev leder, kaldte tiltalte hende som De, så var det stadig lidt mærkeligt. Hun vidste dog, at det var vigtigt at opretholde denne tiltales form, for at blive ved med at vise over for Garden, hvem det var som der bestemte. Dog kunne hun ikke lade vær med at føle sig lidt over den tanke gang. Normalt ville hun ikke have noget imod at tænke sådan, men nu hvor hun var i en skrøbelig situation med mand og børn, følte hun ikke, at hun kunne true dem på hel samme måde som før. 

Uden at tænke over det, tog hun sin højre hånd op og gned sig opgivende i øjne med fingerne. "Det er okay," sukkede hun, før hun mærkede viseisringen mod sit andsigt, og i en pludselig hurtig bevægelse tog sin hånd til sig igen, for at skjule sin ring igen. Hun satte pris på, at Margus var sådan en kæmpe idiot, at han måske ikke havde opdaget hendes ring. Havde han på den anden side set den, var han ikke den værste fra Garden, der kunne opdage det. For han kæftede ikke op omkring sig, som nogle af de andre gjorde.