Post by Deleted on Feb 28, 2016 18:44:17 GMT
//er tiltænkt Alexander McKenzie :-)
Tid: eftermiddag, sommer, sted: Den utætte kedel
Luften hang en smule tyk i lokalet denne dag, til trods for at det havde været trægt med mængden af kunder. Solen strømmede ind fra vinduerne længst fra barskanken, og støvet dansede som glimmer i lyset. Izzie stod som de mange foregående aftener, og polerede de krystalklare whiskey glas bag bardisken. Der havde næsten ikke været et øje hele dagen. En enkelt heks og to troldmænd havde stukket snuden forbi henover frokost, men ellers havde der så godt som været tomt. Nu hang en enkelt troldmand i et af hjørnerne med en avis og en kaffe, en heks snakkede med en af Izzies kollegaer i modsatte ende af lokalet, men ellers var der tomt. Usædvanlig tomt for en torsdag eftermiddag. Normalt hang der gerne en masse ved baren efter en travl arbejdsdag, men ikke i dag. Izzie skulede ned mod det allerede fint polerede glas hun stod med i hånden, men fortsatte arbejdet. Når der ikke var kunder, var der ikke meget at give sig til. Og på trods af at alle glassene skinnede, havde hun alligevel givet sig i kast med at rengøre dem. Så var hænderne i det mindste beskæftigede.
Med et suk satte hun alligevel glasset på plads sammen med de andre. Der var ingen forskel på glassene på trods af at hun havde brugt mindst en time på at pudse dem. Den magiske rengørrelsesbesværgelse var altså ikke for ingen verdens nytte. Hun smed en enkelt galleon i medarbejderkassen, og skænkede et enkelt glas øl for sig selv. Hun satte sig på en af barstolene på kundesiden af disken, og tog en slurk af den kolde øl.