Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2016 18:57:34 GMT
"Hvis du lige fjerne alt det beskidte blod og mugglerne, så vil det ikke blive bedre." Sagde hun med et smil, før hun lod deres fingere flette sammen, som han lagde sin hånd oven på hendes. "Men så længe vi er sammen, klager jeg ikke." Sagde hun med et smil, før hun kyssede ham lidenskabeligt. "Jeg glæder mig til at tilbringe hele mit liv sammen med jer, især dig elskede." Kom det stille fra hende, da hun mærkede hvordan tanken om at vågne hver dag resten af hendes liv sammen med Noah, og falde i søvn i hans arme hver nat, fik hendes hjerte til at danse af glæde. De skulle være sammen for altid. Hendes øjne flyttede sig fra Noah, da døren gik op, og ind kom Delaine forsigtigt ind. "Se Delaine, du er blevet storesøster." Kom det fra Raysal med et smil, imens hun kiggede fra Michael der lå ved hende, til Tessa, der lå ved Noah.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2016 19:05:38 GMT
Noah smilte ved tanken om den rene og perfekte verden, men pludselig var den fjernere end nogensinde og lige nu levet han bare i nuet og med sine børn og sin kvinde. Tanken om at stå op hver morgen og kysse hende godmorgen, og passe på hende og hans familie. Han smilte ved tanken om det, og så døren gå op og fik et smil på læberne. Noah lod Tessa komme op i sin mors favn igen, hvorefter han bevægede sig hen til Delaine og løftede hende op og ruskede hendes hår. "Min lille skat, se der er dine søskende." sagde han og gik hen med Delaine til de små børn. Han satte sig på stolen ved siden af sengen, med Delaine på sit skød. "Det er Michael og Tessa." sagde han med et smil og nussede hende i håret. Han følte en stor faderrolle over for Delaine, og håbede også inderst at hun ville have det på samme måde resten af hendes liv, selvom hun nok en dag skulle finde ud af at han ikke var hendes rigtig far. Men så længe hun kunne leve i sin lille barnebobbel, så var det fantastisk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2016 19:30:09 GMT
Delaine kiggede forvirret på sin mor, storesøster? Hvad betød det? Hun skulle lige til at spørger, før hun blev samlet op af sin far, og begynde at grine, da det killede i maven at blev samlet op fra gulvet. "Jeg kan selv gå far," grinede hun, men hun holde dog godt fast i ham, for ikke falde ned. Da de sad henne ved sengen, kiggede hun fascineret på de to små ting der lå ved hendes mor. "Michael og Tessa?" Spurgte hun, imens hun prøvede på at få det hele til at give mening. "Det er mine søskende?" Hun sad og tænkte lidt. "Er det ligesom, at mor han en storesøster, og en lillesøster?" Spurgte hun og kiggede tilbage på sin far, med store øjne, da hun blev helt overrasket over, at hun nu selv havde søskende, før hun kiggede tilbage på Michael og Tessa. Det var hendes søskende? "Men de er ikke ret store?" Kom det forvirret fra hende. Moster Rahuu og moster Raven var jo meget større? Så hvorfor var de så så små? Hun forstod det ikke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2016 20:19:55 GMT
Raysal sørgede for, at Tesssa kom til at ligge lige så godt som Michael gjorde, før hun vennede blikket mod Noah der nu havde samlet Delaine op, og kunne ikke lade være med at smile, da hun hørte hendes søde lille latter, og over at hun kalde ham far. Hvor var deres familie bare perfekt! Selvom hun ikke kunne se på Deliane, uden at mindes Colton og Hua, hvilket skar hende dybt i hjertet. Så dybt, at hun kort måtte lukke sine øjne, for at skjule sin smerte over det, før hun igen kiggede på Delaine og Noah med et prøvende smil, før hun sendte Noah et blik, der fortalte, at der var noget hun ville snakke med ham om, men ikke så længe der var børn til stede. "Ja, det er dine søskende," svarede Raysal, før Delaine vente sin opmærksomhed mod Noah, og Raysal lod ham svare på hendes spørgsmål, da hun elskede at se Noah som far, selvom han ikke var hendes rigtige far. Hun sank en klump i halsen, og tog en beroligende indånding, for at skubbe tankerne om Hua og Colton væk. De skulle ikke ødelægge dette øjeblik, men hun blev nødt til, igen at snakke med Noah om det. I sær nu, hvor hun havde en løsning på problemet, det krævede bare hans hjælp, da det var noget, hun ikke selv kunne klare. Eller, det kunne hun måske nok, men hun ville være sikker på, at der ikke skete noget med hendes dyrebare minder om hende og Noah.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2016 20:36:29 GMT
"Det er dine to små søskende. Din lillebror Michael og din lillesøster Tessa." sagde han og pegede på dem skiftevis, så hun vidste hvem af dem der var hvem. Det var måske ikke så let at se når man var så lille som Delaine. "Du er storesøster ligesom din mor er." sagde han og kørte hånden igennem sit hår. Han lod Delaine hoppe ned og gå tættere på sin mor, så hun kunne inspirerer de to små nye familie medlemmer, som hendes forældre krævede hun kaldte søskende. "De er meget små, fordi de er babyer. De er live kommet til verden." sagde han og satte sig på knæ ved siden af Delaine og viste med hænderne hvor små de var, og grinte til hende. "Så ligesom dig Delaine, så bliver de større hele tiden og store og stærke." sagde han og gjorde tegn til de blev store med hænderne, og stærke hvor han spændte med musklerne. "Så dem skal du os passe godt på, det vigtigste er familie min skat. " sagde han og løftede hende op og sidde ved siden af sin mor. "Man skal være helt forsigtig når de er så små" sagde han og smilte til Delaine, og satte sig på stolen igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2016 21:09:40 GMT
Hun kiggede og lyttede opmærksom til alt hvad hendes far sagde, og fulgte opmærksom med i hans forklaring. Hun grinte lidt, da han spændte med musklerne. Hvor var han fjollet. De der små babyer, som han kalde dem, kunne da umuligt blive lige så store, som han var. Delaine var jo hellere ikke blevet lige så stor som sin mor, så hvorfor skulle de blive lige så store som deres far? Det gav ikke ret meget mening, men hun prøvede på at forstå det. Hun kiggede på dem, da hun sad ved siden af sin mor, og lænede sig forsigtigt hen imod dem, for at se dem bedre. Hun trak sig dog hurtig væk igen, da den ene af dem lavede en lyd. "Undskyld, det var ikke med vilje," undskyldte hun, og kiggede undskylde på sin mor og far, før hun kiggede tilbage på den baby, der havde lavet en lyd.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2016 21:28:01 GMT
Raysal betragtede Noah og Delaine, imens Noah forklarede hende det hele. Hun kunne se på Delaine, at hun var seriøs, og vidste at hun nok skulle blive en god søster. "Det der må du gerne gøre lidt oftere," sagde hun med en flirtende stemme og et skævt smil, da Noah spændte musklerne, og fik ham til at se ekstra godt ud. Hun kiggede på Micahel og Teassa, imens Delaine sad ved siden af hende. Hun ville havet lagt en arm om Delaine, så hun kunne komme helt tæt på, men hun kunne ikke komme til det, uden det gik ud over tvillingerne. "Så så rolig lille skat, han siger bare hej til dig," trøstede hun Delaine, da hun sad og så hel ked ud. "De kan ikke lave andet end de der små lyde endnu," prøvede hun at forklare hende, så hun vidste, at hun ikke havde gjord noget forkert.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 12:42:52 GMT
Noah fik et smil på læben da Delaine blev forskrækket og lagde armen beroligende på hendes ryg og smilte til hende. "De kan endnu ikke tale, de er ikke ligeså så store som dig. Så de kan kun sige lyde som." sagde han og imiterede han nogle babylyde imens han kildede Delaine. Han smilte til hende og grinte, det var umådelig dejligt at se hvordan Delaine allerede var nysgerrig efter sine små søskende, det kunne godt være hun ikke forstod hvad det betød endnu - men hun gjorde hvad hun kunne. "Man skal passe på sine søskende." sagde han og smilte til Delaine. "Du kommer til at blive verdens bedste storesøster!" sagde han og smilte til hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 15:25:44 GMT
Delaine blinkede et par gange med øjne, imens hun prøvede på at forstå det hendes mor og far fortalte hende. Hun skulle til at spørger om hun havde forstået det rigtigt, da hun begyndte at grine af sin far, der lavede baby lyde og kilede hende. "Stop! Stop! Det kilder!" Grinte hun, og prøvede på at skubbe hans hånd væk, for at stoppe kilderiget. Hun kiggede så seriøst på sin far som hun nu kunne, og nikke forstående. "Jeg skal nok passe på dem far." Sagde hun så alvorligt hun kunne, før hun smilede af det næste han sagde om, at hun nok skulle blive en god storesøster. "Mener du det?!" Spurgte hun med et kæmpe smil, før hun kiggede tilbage på Michael og Tessa. Hendes småsøskende. Dem skulle hun passe på. Og hun skulle nok blive god til det. Hun følte hun begynde at forstå det hele. Der var dog en ting hun ikke forstod. "Hvor kommer de fra?" Spurgte hun forvirret, da hun ikke mindes, at have set nogen komme ind på slottet, så hvordan var de kommet?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 15:52:41 GMT
Raysal følte hvordan hendes hjerte smeltede mere og mere, som hun så hvordan Delaine og Noah opførte sig om, at de virkelig var far og datter. Hun ønskede virkelig for alt i verden, at det ville forsætte på den måde. For hun ønskede virkelig at Noah var Delaines helt rigtige biologiske far, og ikke bare en stedfar. Det lød også så forkert og sige stedfar om Noah. Noah var hendes far. Længere vare den ikke. "Så, så I to, ikke så højt," skælde hun dem ud med et med et kærlig smil, da hun ikke kunne være rigtig vred på dem, da hendes hjerte bare smeltede mere og mere. Da Delaine spurgte hvor Micahel og Tessa kom fra, blev hun helt stille. Den havde hun ikke set komme. Hvorfor havde hun ikke det? Det virkede da som et oplagt spørgsmål. Hun lod lige overraskelsen over hendes spørgsmål, før hun svarede hende på spørgsmålet, på en måde hendes små uskyldige øre kunne tåle og høre. "De kommer inde fra min mave," svarede hun med et lille smil, "de kom der ind ved hjælp af magi," hun kiggede over på Noah med et forelsket og sigende blik, før hun kyssede ham kærligt. "Fik jeg sagt tak for det?" Spurgte hun med et skævt forelsket smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 16:07:10 GMT
Det var det mest uskyldige og naturlige spørgsmål Delaine stillede om hvor de kom fra, det var ved hjælp af magi - det var nok det bedste svar hans kære kone kunne give hende. Han gengældte hendes kys og betragtede sine to små børn og løftede så Delaine op og tog hende ind til sig. "Så prinsesse, nu skal mor og dine søskende sove. Ved du hvad vi skal" spurgte han og holdte hende og hoppede hurtigt væk med hende så Raysal ikke kunne høre dem. "Du må ikke sige det til mor." hviskede han og holdte sin finger foran munden. "vi skal finde dig en ny kat!" sagde han og smilte til hende. "Prins pjuskepels skal da have sin prinsesse." sagde han og satte hende op på hans skuldre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 17:34:28 GMT
"Hvilken slags magi?" Spurgte hun nysgerrig, og blev helt spændt på at høre om, hvilken magi det var, da ser virkelig ikke fandtes noget mere interessant. "Adr.." kom det fra hende, da mor kysede far. Før hun grinte lidt, da hun blev samlet op, og holde igen godt fast, for ikke at falde ned. "Nej?" Spurgte hun nysgerrig, og blev næsten ikke ked af, at hun skulle væk fra mor, og hendes søskende. Der var stadig mange spørgsmål hun ville have svar på, men nu havde hendes far virkelig fanget hendes nysgerrighed, da han sprang med hende væk fra mor, der fik hende til at grine, da det killede i maven. Hun grinte lidt, da han sagde hun ikke måtte sige det til mor, og han lagede sin finger mod sine læber. Hun rystede på hovedet med et bredt smil, for at fortælle ham, at hun nok skulle tie stille om det. "Virkelig!" Udbrød hun overrasket, da hun hørte hemmeligheden. "Tak far!" Kom det glad fra hende, før hun krammede ham som tak.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 18:02:07 GMT
Hun kiggede lidt utilfreds mod Noah, da han gik væk fra hende, men hun kunne alligevel ikke lade være med at smile, da hun hørte Delaines grin. "Hvad hvisker I to om?" Spurgte hun nysgerrig, og prøvede på at høre hvad han sagde. I sær da hun så Delaines reaktion. "Noah. Du går ihvertfald ingen steder nu, før vi har snakket sammen," hun prøvede på at lyde som om hun sagde det for sjovt, men hun havde en alvorlig undertone, der ikke var til at tage fejl af. Hun ville, og skulle snakke med Noah om det, før hun gjorde noget dumt. Godt at hendes arme var travlt optaget af, at holde Michael og Tessa, for ellers havde hun sikkert ikke kunne holde sig tilbage. Det gik hende virkelig på, og havde gjord et stykke tid. Hun mistænkte alle hendes hormoner for det. Men det var klart det havde gået hende på. Langt om længe havde hun fundet en løsning på Colton problemet, men havde ikke ture bringe det på banen, så længe hun var gravid. Hun var bange for, at hendes beslutning, ville havet gået ud over dem, og det ønskede hun ikke for dem.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 18:08:13 GMT
"Men husk det er vores to hemmelighed. Mor må ikke vide noget!" sagde han og stilte Delaine ned på gulvet igen og åbnede døren og smilte. "Gå ned og find prins pjuskepels, så kommer jeg når jeg har talt med din mor." sagde han og ruskede hende i håret og bevægede sig hen imod Raysal og satte sig ned ved siden af hende og så på hende og smilte. "Ja min engel?" spurgte han og flettede sine fingre og så hende i øjne. Hvad havde hun mon på hjertet, han vidste det ikke, men så nysgerrigt på hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 18:18:59 GMT
Hun smilede stort til sin far, før hun lagde en finger på hendes læber, og rystede på hovedet, hun skulle nok lade vær med at sige noget til mor. Da hun blev sat ned på gulvet, kiggede hun kort over på mor før hun grinte lidt, og løb ud ad døren, og satte kursen mod der hvor Prins Pjuskepels sidst havde været, for han måtte jo ligge der endnu?
//Out.
|
|
|