Let's Keep Moving...(-forsat)

[Adrian Russo]

@harper

En lille by i Canada

---

Selvom Adrian heller ikke selv var blevet færdig, var han ikke i tvivl om at han ikke kunne ligge og knalde mens lille Hope lå vågen. Det dræbte total hans lyst også selvom Harper lod til at være ret ligeglad. "Du kan da selv være en idiot," mumlede han og skubbede hende blidt væk. "Jeg har ikke tænkt mig at knalde videre når hun er vågen." Kommenterede han og bemærkede ikke hvordan han dæmpede stemmen ved ordet "knalde" som kunne Hope forstå hvad det betød.
Han fulgte hende med blikket som hun rejste sig og tog den lille pige op. Han så til med nysgerrige øjne selvom han helst ikke ville vise at han var så interesseret som han faktisk var. Igen havde han jo sin stolthed at bevare.

Han himlede dramatisk med øjnene som Harper brokkede sig videre. "Hold nu op med at skabe dig, du er sgu værre end ungen." Kommenterede han tørt og lagde sig om på siden hovedet lod han hvile på hånden. "Desuden skal du ikke så meget som tænke på at knalde med en anden for så er jeg skredet." Understregede han. Bare fordi han havde en fornemmelse af hun kunne finde på det hvis hun blev sur nok. 
Efter lidt satte han sig op, bare for at kunne følge lidt bedre med. Ikke at der skete så meget, men det var alligevel lidt hyggeligt. Han rejste sig op og iførte sig bokseshorts hvorefter han gik over mod dem. "Er du sulten?" Spurgte han ind og kyssede hendes kind, imens han total ignorerede hendes negativitet. 

[Deleted]

Harper kiggede på ham med et virkeligt hårdt blik og havde lyst til at kvæle ham en smule: "Hun fatter ingenting Adrian! Hun er en baby..." sagde hun og kiggede på ham i et virkeligt irriteret blik og kunne mærke hvordan hun pludseligt virkeligt følte sig frarøvet af alverdens ting: "Men så lad os gå af med hende når det åbenbart skaber så store problemer" snærrede hun.
Hun havde virkeligt lyst til at slå ham lige nu, og selvom hun var helt nøgen så stod hun og vuggede roligt den lige pige i armene. Hun hadede virkeligt denne her situation og af alle folk, havde hun ikke forestillet sig at stå i den med Adrian.

"Åh jeg har skam allerede tænkt på det! Det gjorde jeg for cirka 10 sekunder siden da du valgte at være en idiot" snærrede hun og kiggede på ham med et hårdt blik, lige nu havde hun mest lyst til bare at hoppe på en random fyr ude i byen når han nu skulle lege så irriterende voksen.
"Nej... Ikke efter mad" sagde hun og kiggede ned i mod Hope der var stoppet med at græde og det fik automatisk hendes smil til at komme frem.
Hun elskede virkeligt den lille pige og selvom hun var sur lige nu, så kunne hun ikke være sur på hende.

[Adrian Russo]

Han forsøgte virkelig ikke at ligne en der morede sig helt ufattelig meget over denne situation. Det var bare så komisk at hun var så hidsig over det, især fordi det bare fortalte en del om hvor meget hun lod sig styre af sine drifter. "Og? Derfor skal hun da ikke ligge og glo på os mens vi knalder. Jeg kan ikke engang håndterer at Boomer kigger med." Pointerede han stædigt og skød brynene i vejret som var han lige kommet med verdens bedste pointe.
Da hun forslog at gå af med den lille mærkede Adrian et ubehageligt sug i mellemgulvet, også selvom han godt var klar over at Harper kun sagde det for at virke stor i munden. "Så fordi du ikke får samleje er hun et problem? Meget modent Haper." Kommenterede han med en let hovedrysten.

Hendes grove kommentar fik ham til at sende hende et lidt vredt blik. Han hadede når hun snakkede om det på den måde fordi det gjorde ham nok inderst inde lidt usikker. "Pas på." Advarede han og lod blikket glide op og ned af hendes nøgne skikkelse. Han bed det dog lidt i sig igen og besluttede at der ikke var nogen grund til at starte en diskussion foran den lille, så i stedet klaskede han hende bagi og slog så armene omkring hende som han pressede sit underliv mod hendes bagdel. "Well så må du jo bare få hende til at sove videre." Pointerede han med et lidt for selvtilfreds smil inden han atter slap hende og bevægede sig mod døren, han var virkelig ved at være sulten.

[Deleted]

Harper hadede virkeligt når tingene ikke gik efter hendes hoved, og nu var Adrian jo desværre lige så stædig og sur som hende selv, så det var svært helt at holde styr på hvad der foregik når de to først gik i gang, og som oftest havde det ikke nogen egentligt grund.
"Hun er pisse ligeglad Adrian, ligesom Bomer er ligeglad! Så Hope og Bomer må ikke se på, men de 50 mennesker den aften på baren, det var helt okay? Og på badeværelset ved dine forældre?" snærrede hun, det kunne godt være hun ikke var særlig moden lige nu, men han var da virkeligt dobbelmoralsk og Harper hadede det, hun havde bare lyst til at slå ham.

Et øjeblik kiggede hun bare på Hope som Adrian sneg sig op bag hende, og som han pressede sig i mod hende, kom et lille støn ud fra hendes læber, og i samme sekund vendte hun sig i mod ham: "Stop så din idiot!" sagde hun i en oprigtig sur stemme og løftede sit knæ i mod hans skridt for at sparke ham.
Dog nåede hun kun lige at ramme ham, før hun allerede mærkede sit bryst snørre sig sammen i dårlig samvittighed, bare fordi hun godt vidste det var over stregen og hun kiggede derfor på ham med store øjne, som hun tog Hope højere op til sig.

[Adrian Russo]

Han vidste godt at hverken hunden eller babyen fattede hvad der forgik, men det var mere princippet i det, han brød sig ikke om at gøre den slags foran andre og slet ikke foran noget så uskyldigt som et lille barn eller et dyr. "Nemlig." Slog han fast som var det verdens bedste pointe. "Desuden var der ingen andre end os på toilettet og der var ingen der bemærkede det på den lusede bar." Forsvarede han det halvhjertet. Det var nok ikke helt sandt den sidste del, men det var han ligeglad med.

Adrian havde en fest over at han kunne kører sådan rundt med hende, eller det var i hvert fald frem til hun placerede et knæ i skridtet på ham, hvilket øjeblikkelig fik ham til at knække sammen i et smertefuldt støn.
Han lod sig glide ned på gulvet med hænderne beskyttende foran sit nedre skønt skaden sådan set var sket. Han mumlede diverse gloser af rettet mod hende. For fanden hvor gjorde det ondt. Lige nu kunne han ikke tage hensyn til den lilles ører, det var han simpelthen i for store smerter til.

[Deleted]

Lige så meget som Harper nogengange hadede Adrian, lige så meget elskede hun ham inderst inde. Hun havde jo opgivet stortset alt for at være sammen med ham, og nu hvor de også havde en datter sammen var der bare endnu mere grund til at være sammen med ham. Dog var det også en skræmmende tanke for hende at selv hvis hun ikke ville være sammen med ham, så kunne hun ikke gå, for hun var jo stadig ved ham for en grund og hun var stadig nervøs for hvordan Trescott ville tage det når han hørte de havde fået et barn sammen, det var vel ikke helt lovligt?
Harper vidste dog hun aldrig ville kunne bo sammen med andre end Adrian længere, det var han blevet alt for vigtig til.

Som han knækkede sammen på gulvet, gik Harper's hjerte næsten i stå og som Hope var blevet lagt op over hendes skulder, knælede hun foran ham, og lagde en hånd på hans skulder: "Shit... Ehm.. Adrian undskyld, jeg gik over stregen" sagde hun og mærkede den dårlige samvittighed skylde ind over hende.
Hun var stadig sur og hun syntes stadig ikke det var fair over ham, men hun vidste udemærket godt at det ikke var fair at have sparket ham på den måde: "Undskyld Adrian, jeg blev bare så sur... Du spiller ikke fair" sagde hun roligt og kiggede i mod ham, som hun stadig vuggede Hope der stadig ikke græd længere.

[Adrian Russo]

Adrian var højrød i ansigtet af vrede over hun havde ramt ham så hårdt. Ikke nok med hun havde såret hans manddom, men han følte sig måske også en smule ydmyget at være gået i gulvet på den måde. Han stønnede i smerte da ord ikke rigtigt ville komme frem og sendte hende et hårdt blik som hun indrømmede at være gået over stregen, "you think?!" Vrissede han i et halvvejs gisp.
Det gjorde forbandet ondt, hun skulle i hvert fald ikke regne med at få samleje af ham den følgende aften det var helt sikkert! På den anden side havde han en grum fornemmelse af at hun nok alligevel godt ville kunne overtale ham lidt senere, for det var frustrerende ikke at være blevet færdig.

Efter lidt begyndte smerte at fortage sig og han stoppede sin klynken for derefter at vende sig om på ryggen. Han så op på hende. "Du kunne da godt advare om at du bliver voldelig når du bliver tøsefornærmet." Kommenterede han som var det noget nyt. Sandheden var at han nok burde have forudset det.
Han tog et par dybe indåndinger. "Der er i hvert fald ingen fare for at hun får nogen søskende nu." Mumlede han lidt negativt og lod hænderne glide over ansigtet et par gange. Ikke at han havde planer om at ville have flere børn overhovedet, men det var mere pointen.

[Deleted]

Harper svarede ikke på hans sure udbrud, men kiggede blot ned i mod ham med et alvorligt blik: "Hey, du kunne bare lade være med at skubbe mine grænser!" snærrede hun, en ting var at han havde afbrudt samlejet og en ting var at han havde valgt at franare hende hendes klimaks, men at han ligefrem var irriterende nok til at provokerer hende efterfølgende, det måtte han godt nok selv bøde for, og det håbede Harper da også at han kunne forstå.
"Der er forskel på tøsefornærmet og liderlig... Idiot" sagde hun og rejste sig op, stadig med Hope i armene. Hun havde bare lyst til at slå ham igen lige nu.

"Godt..." sagde hun blot, Harper skulle alligevel ikke have andre børn.
Harper gik roligt hen og satte sig i den nærmeste stol, og lagde roligt Hope i sine arme for at amme hende, hendes gæt var nemlig at den lille pige havde grædt fordi at hun var sulten, hun havde jo trods alt sovet godt hele natten.
"Så hvad er dagens plan?" spurgte hun og regnede med at han havde en plan for et eller andet, for nu var de jo i sikkerhed også kunne de vel lige så godt bruge tiden på rent faktisk at lave noget?

[Adrian Russo]

Han mumlede videre fra sin plads på gulvet da det lod til at hendes dårlige samvittigehed gled lidt i baggrunden. "Jeg lavede sguda bare sjov!" Hidsede han tilbage og kunne virkelig ikke se det store problem. Hun var trods alt ikke den eneste der stadigvæk var tændt.
Han så beklagende på hende. "Jeg beklager da virkelig meget hvis ikke jeg kan få mig selv til at knalde foran vores datter Harper.." han tav omgående. Det måtte være første gang at han havde refereret den lille pige til at være hans egen. I hvert fald første gang han sagde det højt. Han bed sig i underlæben og satte sig op hvorpå han betragtede dem lidt mens de sad på sengen.

Vreden var pludselig forduftet som det gik op for ham at dette her var hans familie. Han havde en kæreste og en datter. Alting havde bare været så turbolent at han egentlig ikke havde tænkt over det. "Øhm.." han blev revet ud af sine tanker og kiggede blinkede et par gange for at kalde sig selv tilbage til virkeligheden.
"Jeg tænker at jeg vil lave noget morgenmad og så ville jeg går en tur og prøve at checke området lidt ud, Boomer skal alligevel luftes." Han kom på benene og gik hen mod døren der førte ud af værelset og ind i stuen. "I kunne jo gå med hvis I vil." Han smilede kort inden han forlod værelset for at sætte kurs mod det lille køkken.


// out