Luft Under Vingerne

[Deleted]

William Crevan Fox

Det var en dejlig solskins rig dag. Fuglene kviderede lystig, og sommeren var virkelig ved at vise sit andsigt. Eleverne var tydelig præet af de eksamener, der nærmede sig med hastig skridt, som lagde en stresset stemning over skolen. 
Selvom Judas også var lettere stresset over, at han skulle have sine elever op til eksamen, og hjalp dem så meget med at forberede sig, havde han sat denne eftermiddag af til sin store dreng, William. 
De stod på et stort, åben og ret ødet område, hvor græsset trængte til at blive klippet, så det ville have den samme længde, som resten af græs områderne rundt omkring. Det var grunden til Judas havde valgt dette område, fordi det var et blødere underlag. 
Han kiggede med et smil ned på William og løftede en finger op, "vent her," sagde han, før han gik om bag en busk, for at tage det, som han havde gemt tidligere. Da han gik tilbage mod William, havde han hænderne bag ryggen. "Hvad tror du jeg har til dig Willi?" Spurgte han med et bredt smil, men gav endnu ingen hint til hvad det var, der gemte sig på hans ryg.

[Deleted]

William var blevet hentet tidligere i børnehaven end han havde lyst til, han havde først skreget en smule men var så faldet ned da han opdagede hvem der hentede ham, han far? Han havde undret sig en smule og været lidt generet til at starte med, det var ikke fordi at han ikke genkendte hans far, for det gjorde han. Men han havde bare ikke tilbragt så meget tid med hans far, som han burde.
Nu stod de så her, på et stort, ret øde område hvor græsset trængte til at blive slået og det eneste William forestillede sig, var at ligge sig ned i græsset og rulle. Han smilede let ved tanken men fulgte hans far med øjnene som hans forsvandt, han var lige ved at begynde at græde til Judas igen dukkede frem. Han kunne ikke lide når far forsvandt, for hvor længe ville der gå inden han så ham igen? "Vente" han satte sig ned på bagen og kiggede efter Judas, græsset var dejligt langt og kildede ham på benene. Han rejste sig dog hurtigt og ubesværet igen da Judas dukkede frem og kiggede på hans hænder "Magi far? Magi til mig?" han kiggede håbefuldt på Judas og klappede i hænderne. Han ville virkelig gerne have at det var magi, at han kunne lære at trylle.

[Deleted]

Det krævede alt i Judas, for ikke vise hvor meget han ville ønske, at Williams ord var rigtige. Der var ikke noget hellere i denne verden han ville, end give sin søn magi, så han også ville komme til at opleve magiens vidunderlige kræfter. Hvis han kunne, ville han med glæde give sin egen videre til ham. Judas ville ikke have noget problem med at leve uden magi. Det havde han prøvet så mange gange før, uden det havde gjord ham noget. Og han skulle jo hellere ikke bruge det på sit arbejde, så han havde ingen grund til at beholde den selv. Eller, den eneste grund var, at det var umuligt at give sine magiske kræfter videre til andre. Hvis man kunne det, havde han for længst givet William sine. 

Han smilet til ham, "på en måde," svarede han, før han tog det han havde gemt omme på ryggen frem. "Se!" Sagde han med et smil, og viste ham en rigtig kost til børn på hans alder. Han håbede at det ville vise William, at selvom han måske aldrig kom til at udøve magi, betød det ikke, at han aldrig ville kunne komme til at leve et ganske normalt magisk liv, ligesom så mange andre børn på hans alder, og andre i denne verden, der hellere ikke kunne bruge magi.

[Deleted]

Han kiggede på Judas og sukkede tungt ud ”Far ikke på en måde, jeg vil gerne have magi?” han kiggede på hans far som han hev gaven frem og han smilede stort ”QUIDDITCH?” han hoppede glad på stedet og hev fat i hans far ”Må jeg prøve nu?” han begyndte at løbe rundt og spredte hænderne ud som om han var et fly og lavede brumme lyde ”FLYYYYYYVE!” han grinede stort og faldt ned på bagen og kiggede op på hans far, først overvejede han at sætte i et kæmpe hyl, men store drenge græd ikke så derfor satte han i et stort grin. Han kiggede på kosten igen og rejste sig op ”Er det ikke meget svær far?” han tog fat i Judas’s ben og holdt i det, det var rart at far var her igen, men han savnede altid mor når far og han var alene, men det var nu også rart at have far for sig selv for Diane ville altid have hans opmærksomhed når hun var med og derfor var det rart at far kun havde spurgt ham denne gang. Han lagde hånden på kosten og kiggede op på far og grinede stor ”Jeg er klar!”

[Deleted]

Da han så William lyse op som et lille lys, kunne han ikke lade vær med at grine. Hvor var det rart at se sin store søn være glad, og løbe rundt og lege. Hvis han kunne, ville han bare sidde hele dagen og kigge på at han legede. "Rolig, ellers får du jo slet ikke brug for kosten til at flyve," grinede han. 

Da han faldt, mærkede Judas hvordan hans muskler spændte sig som en slags instinkt, der gjorde sig klar på at trøste og passe på sin søn, når han om lidt beklagede sig over sin ømme bagdel. Han slappede dog af med det samme igen, da han hørte ham grine, og grinede sammen med ham. 

"Alt begyndelse er svært, men når du først har lært det, så er det let som en leg." Svarede han med et smil, før han kiggede alvorligt på ham, med et skær af pjat. "Er du helt sikker på du er klar til det? Det er kun de aller bedste der kan flyve sådan en kost her." Hans stemme var så overdreven seriøst, at det var tydeligt, at han drillede ham lidt.

[Deleted]

Han kiggede på hans far og grinede, han elskede fly med store propeller. Han kiggede op på himlen og derefter "Jeg vil gerne flyve i en flyver far!" han pegede op hvor en hvid stribe havde skåret sig vej over himmelen, måske var det at leve uden magi ikke verdens undergang alligevel "Men jeg vil altså stadig gerne prøve kosten!" han grinede og trådte helt hen til ham.
Som hans far begyndte at grine fik han mere mod på at dumme sig en anden gang og han klappede i sine fingre "ER du sikker far? Jeg vil ikke slå mig!" han kiggede ned i jorden og smilede så, eller det ville han så gerne for så gav mor ham altid en trøste is og DET elskede han. Han kiggede på kosten og hoppede op og ned "Jeg er klar far!" han tog Judas's hånd og kiggede på kosten "Men du skal holde mig!"

[Deleted]

Han betragtede hver enkel bevægelse William fortog sig, og kunne ikke lade vær med at tænke på, hvor meget han mente ham om Cecilia. Al den energi og krudt i røven. Det Havde han i hvert fald ikke fra Judas. Der var Judas meget mere nede på jorden. "Du skal nok få lov til at prøve kosten, jeg har jo købt den speciel til dig," sagde han med et glimt i øjet og et bredt smil. Det måtte selv William da havde regnet ud. Kosten var splinter ny, og det var ikke hans fødselsdag eller jul. Han skar en lille grimasse, da han snakkede om han ikke ville slå sig. "Jeg kan ikke love dig, at du ikke kommer til at slå dig, men jeg vil gøre mit bedste for du ikke gør det." Hvis der var noget Judas ikke hverken kunne eller ville, var det at lyve over for William. Og så kunne han ikke nænne at pakke ham ind i vat. For i den verden de befandt sig i, vil det at pakke ham ind i vat, bare gøre ham til et letter mål og offer. Han huskede kort den gang, at Raysal havde haft sat sine klør i William. Han havde været komplet forsvarsløs! Havde han ikke været en fuser, ville hans umoden magi måske kunne havet hjulpet ham. Det var en af de få gange, at han virkelig forstod Cecilia. Måske var de ikke enig om grunden til at være trist over han var en fuser. Han havde forstået på Cecilia, at hun var blevet ked af, at han ikke ville blive en dygtig magiker, hvor Judas selv, var bekymret for, at han ikke ville kunne passe på sig selv. Hvad nu hvis han kom galt afsted? Tanken om det var smertelig. Tanken om hans søn skulle komme galt afsted, bare fordi han ikke kunne udøve magi! Nej. Nu måtte han tage sig sammen. Der var muggler, der kom galt afsted hver dag, og de havde det fint, selvom de ikke kunne magi. På den anden side. De havde heller ikke en kusine som Judas, der ønskede ham, og hans familie død.

[Deleted]

Han kiggede på Judas og greb fat i hans hånd "Jeg glæder mig far!" han begyndte at hoppe rundt på stedet mens han holdte Judas i hånden og smilede stort "Jeg ved at du ikke kan love det far, men bare det at du prøver. Gør dig til min superhelt" han smilede stort og kiggede på kosten igen, stille lod han fingrene glide med ærbødighed hen over kostens skaft og kiggede på hans far med æresfrygt i øjnene "Jeg kan godt lide den far, den er smuk." han smilede stort og krammede derefter Judas's ben "TAK far, du er den BEDSTE i verdenen. Skal vi prøve nu?" han grinede over hele femøren og hoppede igen på stedet af ren iver.