Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 11, 2016 12:49:23 GMT
Han hverken kiggede eller lyttede til Raven. Han stod og snakkede med Uriah, så alt andet blev lukket ude. Hans fokus var hundrede procent på ham, da han vidste, at han nok var den, der var mest tilbøjelig til at hjælpe ham med at gøre det af med Raysal. Det var også derfor han blev forvirret over, at han sagde, at han hørte hvad hun sagde, da han hverken havde hørt eller set hende siden han vendte sin opmærksomhed mod Uriah. "Jeg går lige så straks jeg har fået min stav." Kom det kort og alvorligt fra ham. Han var lang fra bange for ham, selvom han havde rettet sin stav imod ham. Syting vidste, at hverken Raven eller Uriah ville gøre ham noget, for indtil videre, havde han jo ikke gjord andet end opføre sig pænt og ordenligt. Han havde banket pænt på døren, og havde snakket pænt til dem. Han havde ikke givet dem nogen god grund til, at de skulle gøre ham noget. |
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 11, 2016 17:09:15 GMT
Hun kiggede på Syting og trådte længere væk fra Uriah, hun ville være mere end klar til at sætte af der fra med det samme, så han ikke kunne fange hende. Mest af alt fordi hun tænkte på ungerne, men på den anden side. Hvorfor skulle han gøre dem noget? De kunne vel stadig bruges til at nå Raysal og alle de andre? Hun kiggede på Uriah og rakte ham Sytings stav inden hun selv trådte lidt længere tilbage med sin løftet "Du skal ALDRIG komme her igen!"
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 22:19:48 GMT
Uriah så på Syting med et hårdt blik. Han brød sig ikke om, at han skulle have sin stav igen for at gå, for hvad hvis han nu fandt på noget, så snart de havde lukket døren, eller måske bare brød ind i huset? Hans hjerte begyndte igen a slå hurtigere, men han ignorerede det. Med hævede øjenbryn tog han imod Sytings stav fra Raven, som til hans held stod bag ham nu, så han lettere kunne beskytte hende. Han tøvede let inden han rakte staven frem imod Syting, imens han holdt sin egen parat. "Værsgo. Kom godt hjem." Hans stemme var også blevet hård nu. Han ønskede ikke at have mere med denne mand at gøre, og lukkede derfor også hurtigt døren i bagefter, og låste den, selvom han vidste, at det var til ingen verdens nytte, hvis han ønskede at komme ind i deres hus. Han krydsede diskret fingre med sin frie hånd, og hold fortsat sin stav parat, frygtede det værste.
|
|
