Sorry not sorry

[Deleted]

T | Aftentid

S | Hospitalsfløjen

@mylon

Margo betrådte beslutsomt gangens stengulv, og lyden af hendes sko ekkoede ad væggene. Det fik hende til at føle sig meget større end hun virkelig var. Hun havde brug for at være den større person lige nu, hvor hun havde været så lille og bitter. Hun havde været så sur, at det på tidspunktet havde virket som en god idé ikke at tage på Hospitalsfløjen og besøge ham. Hun havde godt vidst at det var der han var, for det havde Igor sagt efter at hun havde plaget ham nok – hun havde bare ikke besøgt ham. Hun havde alt i alt været en pænt dårlig kæreste, og hendes mave gjorde ondt af den overdosis skyldfølelse hun havde. Men, hun var stadig lidt sur, og det ville han nok også komme til at høre.

Hun havde ladet sit hår hænge ned over sine skuldre, i håbet om at han ville føle sig fristet til at røre ved det, og hun havde smidt sit slips tilbage i sovesalen. Åh, hvor hun hadede det slips. Hospitalsfløjen var hvid, men ikke så overvældende som Sankt Mungos, og hendes skridt blev hurtigere og hurtigere da hun først havde fået øje på ham.

[Deleted]

Han bladrede dovent igennem quidditchbladet som han havde fået læst fem gange den sidste time-Faktisk var han aldrig nåede længere end de første tre ord på hver side, før han havde bladret videre, men det var simpelthen intet i bladet der virkede interessant at læse. Med et stille suk lod han bladet falde ned over hans hoved, og han forsøgte at ignorere personen i sengen ved siden af, som blev ved med at hose tudser op-Den eliksir han havde drukket, havde bestemt ikke være rigtigt lavet...eller det håbede Mylon i hvert fald på. Han lukkede øjne i, så de utydelige bogstaver forsvandt i mørket.
Sygplejeren havde sagt at hans ben i aften, igen ville have alt sin hud tilbage, og at han så kunne gå-Og der var intet han glædede sig mere til, for han havde aldrig været så overbevist om at Margo ville slå op med ham, som han var nu.

[Deleted]

Hun ignorerede de andre elever på hospitalsfløjen så godt som hun kunne, for hvis hun skulle være helt ærlig, havde hun ikke overskud til alle de skader. Mylons var nok. Han lå i sin sygeseng, sådan en som hun også havde ligget i da hun skulle have sine knogler healet efter en uheldig Quidditchkamp, og så træt ud. Det var ikke sent endnu, sent som hun ville betragte sengetid, men han lavede heller ikke andet end at ligge, gjorde han? Det kunne hun snart finde ud af. Hun trak det hvide gardin for, hvilket efterlod dem lidt alene, efter at hun var nået frem til ham. Hun snurrede omkring, og kiggede ned på ham. ”Hvorn’ går det?” spurgte hun, og pressede læberne sammen.

[Deleted]

"Margo?" Udbrød han næsten overrasket og rykkede på sig, sådan at quidditchbladet gled ned fra hans ansigt og ned på gulvet. SKulle han være lettet eller ved at gå i spåner over at hun først kom for at spørger ham om, det nu? Han rettede sig op med hjælp fra albuerne og kiggede op på hendes blå øjne.
"Ehm det går fint, eller jo" han nikkede imens han snakkede, "De har sagt at jeg kan gå her fra i aften" Han havde nærmest lyst til at krydse fingre og gentage mantraet 'slå ikke op, slå ikke op, slå ikke op' lige meget hvor latterligt det så end lød i hans egne ører.

[Deleted]

Et lille smil gled over hendes læber, da han udtalte hendes navn. Det var bedre når han gjorde det end nogen anden på hendes årgang, som hun havde hængt ud med. Sylvia havde rådet hende til ikke at dukke op, fordi han var pervers. Men, det var han jo ikke. ”Det… det er godt.” Hendes blik flakkede hurtigt omkring, og hun fik hevet en skammel hen ved siden hans seng med foden. Inden hun satte sig ned på den, lænede hun sig ind over ham på sengen og gav ham et hurtigt kys, for god ordens skyld. Det gjorde tingene lidt mindre anspændte.
”Jeg er stadig sur over at du ikke fortalte mig det,” sagde hun mens hun satte sig til rette.

[Deleted]

Han kunne høre skamlen skrabe hen over gulvet, og forventet blot at hun ville sætte sig ned-Han følte sig mere anspændt end hver eneste gang på fjerde år, hvor han havde set Margo og Will kysse. Og netop som den tanke strøg igennem ham, bukkede Margo sig ind over am og plantede sine fine, berusende læber, mod hans. Det var som om alt i ham begyndte at slappe af. okay, hun slår ikke op med dig Mylon, tænkte han lettet og to sig selv i at smile, hun slår ikke op.
"Du snakker vel om det med..Snape," han sukkede kort, "Margo det er virkeligt ikke som hun får det til at lyde. Jeg sværger at jeg ikke vidste at der var nogen der inde, og jeg blev jo ikke hængende eller noget jeg..det var et uheld" Han følte sig næsten som en ulykkelig hundehvalp, og lignede det også. "Jeg var bare bange for at du ville blive sur og jeg vidste ikke helt hvornår emnet om 'Hey jeg rendte ved et uheld ind på et optaget badeværelse og så en nøgen pige' skulle komme op.." Hans hoved lå mod siden så han kunne kigge på hende.

[Deleted]

Hun havde ikke snakket med Snape om det. Hun havde ikke gidet at gå igennem besværet, eller at håndtere de følelser der blev ved md at vende tilbage hver eneste gang hun tænkte på det.
”Jeg er ikke sur over at du var derinde og… så en nøgen pige! Jo… det er jeg også sur over. Men jeg er mest sur over at du ikke fortalte mig det, Mylon, det er meningen at vi skal fortælle hinanden ting! Det er en ret stor ting at gå rundt og gemme på.” sagde hun og lagde armene over kors, mens hun ønskede sig at skamlen havde haft ryglæn, så hun havde kunnet læne sig tilbage og se endnu mere utilfreds ud. Hun kiggede strengt ned på enden af hans seng, for ikke at komme til at kigge på hans hundehvaple ansigt. Så ville hun ikke kunne holde sin surhed ud. Han var bare for meget! ”Du kaldte hende mudderblods.” sagde hun, og hendes blik vandrede længere op i loftet, mens hun endnu engang blev mindet om hvor sur hun var.

[Deleted]

Mylon kunne ikke se grunden til at han skulle have fortalt hende det. "Hvad nu hvis du rendte ind på vores sovesal og så..eh..Igor, igang med at klæde om? Ville du så også fortælle det til mig? Det er jo ikke fordi jeg kastede mig ned i vandet til hende eller noget Margo...hun sad i vand" Han forsøgte at redde sig selv, men en stemme i ham sagde, at han havde trådt godt og grundigt i spinaten. Men ville hun virkelig mene at han burde fortælle hende en sådan ligegyldig ting? "Det var akavet Margo, det var det eneste i hele verden som det var-Akavet." Men Margo kiggede ikke på ham imens han snakkede, nej, hun kiggede ned mod dynen. Måske han skulle vise hende sit ben for at få medfølelse? Den idé skubbede han dog hastigt væk igen, og lagde sig om på siden, med hovedet i den ene hånd så han idet mindste kunne være en smule oprejst.
"Fordi hun gik mig på nerverne...Hun blev ved med at sige at det var min skyld og min skyld og min skyld" Var der ikke en eneste pige i verden der gad tage hans side af sagen? "Jeg kunne ikke komme på nogen bedre måde at fornærme hende, og jeg ved godt at det var mig der opførte mig som en trold der, men hun startede..." Han udstødte en utilfreds lyd og lagde sig tilbage på ryggen.

[Deleted]

Hvorfor nægtede han at overgive sig? Hun ville ikke bebrejde ham lige så hårdt som Sarah Snape gjorde, men hun var godt nok ikke helt tilfreds med hvor lidt han mente det var hans skyld. "Ja," svarede hun, uden at tøve. Hun ville aldrig komme til at se Igor klæde om (forhåbentlig), men hvis hun gjorde, ville hun fortælle Mylon det. Hun fortalte ham praktisk talt alting i forvejen, så hvorfor undlade at sige sådan en betydningsfuld ting? "Det kan godt være at det ikke betyder noget for dig, men det betyder noget for mig, for det var ikke mig så du. Okay? Du så en anden! Jeg kan ikke lide det." sagde hun, og hun bed tænderne sammen efter de sidste ord.
Det fik allerede værre end hun havde forestillet sig. Det havde været meningen at hun ville dukke op og stryge ham over kinderne og hviske beroligende ord. Nu sagde hun ting så som, "Du bliver nødt til at finde på nogle andre skældsord."

[Deleted]

Mylon lukkede øjne kort, forsøgte at samle sine tanker. Måske hans forældre havde nogle gode pointer i hvorfor man ikke blev gift af kærlighed-Kærlighed var rodet og irriterende.
"Fint undskyld! Hvad vil du have jeg skal gøre? Undskyld!" Hvis han bare kunne få fat på Sarah Snape og..urgh!, "Det er jo ikke fordi jeg sidder og tænker på hvordan HUN ser ud nøgen...det er.." han lukkede munden sammen og trak dynen op over hovedet. "Jeg ville ikke have hun ydmygede mig foran dig, jeg brød mig ikke om at hun er den første pige jeg ser nøgen..det var meningen det skulle være dig-Det har altid været dig" Sagde han fra sit skjul under dynen og mærkede varmen i sine kinder. På trods af at han ikke turde sig ordene, så elskede han Margo, mere end noget eller nogen, anden i verden men det var det der gjorde det så risikabelt, for hvad nu hvis hun slog op med ham for en anden? Hvad hvis der var en dreng der ligesom ham, stjal hende? Tanken kunne få hans hjerte til at briste.
Andre skældsord, fint jeg kan kalde hende gargoyle eller et eller andet, tænkte han og holdt dynen fast over sit hoved.

[Deleted]

”Du kan fortælle mig det næste gang du ser en nøgen person.” sagde hun. Så han tænkte på hvordan hun så ud nøgen, og ikke Sarah Snape? Det fik hende da til at få det lidt bedre. Hun blev rød i kinderne og lagde hænderne op over sit ansigt, da han trak dynen op over sit hoved. Det havde sådan set også været hendes plan, at det var hende som han skulle se og omvendt. Ikke noget Sarah Snape. ”Undskyldning accepteret. Jeg blev jaloux. Så… undskyld også.” sagde hun langsomt. Hun var ikke meget for at sige det. ”Jeg burde have besøg dig med det samme.” Det ville hun hellere sige undskyld for. Selvom hun var sur, kunne hun have siddet der så han ikke skulle være alene. Hun lagde armene op på kanten af hans seng, og lagde hovedet på dem.
”Hvordan har dine ben det? Det var benene, ikke?” spurgte hun. De havde tænkt sig at lukke ham ud snart, havde han sagt, hvilket måtte være et godt tegn. ”Er du træt og sådan?”

[Deleted]

Mylon fnøs og håbede at næste gang han så en nøgen person ville det ikke være nødvendigt at fortælle hende. "Godt, det lover jeg" Han trak dynen en anelse ned, sådan et hans øjne var frie; Hun sad med hænderne foran ansigtet og lignede lidt en lille pige.
"Jeg havde været lige så jaloux..tror jeg," Mylon vidste at han dog ville have jagtet fyren som hun havde set nøgen, og ikke hende-Måske det bar altid var fyren der fik skylden, tænkte han lettere opgivende.
"Det er okay, hende pigen der kom til at ramme mig, kom her hen og vi snakkede lidt-SÅ jeg har haft selskab" Sagde Mylon, "Hun har endda fået taget noter til mig og købte det der slik som står på natbordet...jeg synes det er det mest mærkelige et fremmede menneske nogensinde har gjort for mig" Indrømmede han og trak akavet på den ene skulder, imens han lå ned. han havde forsøgt flere gange at sige til Olive, at hun ikke behøvede at gøre det for ham-Han havde endda sagt at han aldrig ville gøre det samme for hende, hvis det havde været omvendt..men det havde intet ændret åbenbart.
"Benet" han trak dynen fri fra sin mund før han snakkede, "Og det har set være ud end det gør nu-bare for at få nogle medfølelses point fra min kæreste," han trak dynen fri fra det venstre ben; Hud og kød var væk fra anklen og fem centimeter op, "Det plejede at være oppe til knæet...jeg har aldrig været så vred som da det skete" Han grinede kort og satte ryggen mod væggen. "Men nej, er du da træt?"

[Deleted]

”Godt.” gentog hun, og bed sig i underlæben. Forhåbentlig ville han ikke komme til at se en nøgen person ved et uheld igen. Hvem var det lige der havde tænkt, at det var smart med vejldernes badeværelse? Det var gået op for hende at det nok var der det var foregået, mens hun havde trampet irriterende rundt på gangene. Så havde hun ikke lige så meget imod at det var sket. Han var ikke brast ind nogen steder han ikke burde være.
Det lød ikke som om han havde manglet hende, og på en eller anden måde var det jo godt, men det gav også et ubehageligt sug i hendes mave. Margo skar en grimasse. ”Wauw! Nu føler jeg mig som en endnu værre kæreste. Jeg har ikke taget noget med til dig.” Det sidste mumlede hun ud mellem sammenpressede læber. ”Er der noget du vil have? For så kan jeg totalt godt hente det til dig.” Det var da det mindste hun kunne gøre, åbenbart.
Hun skar ansigt igen, for det så ulækkert ud, og rettede sig op mens hun trak skamlen så tæt på hans sygeseng som han kunne. ”Det ligner at der er nogen der har taget en bid af dig!” udbrød hun.
Hun rystede på hovedet, kiggede tænksomt op på ham, og nikkede så. ”Lidt træt.”

[Deleted]

"Stop det Margo," Sagde han og rykkede sig hen i den anden ende af sengen, "Du skal ikke have noget som helst med til mig, jeg er glad for at du dukkede op, jeg troede du kom for at slå op med mig og..kan du ikke bare ligge dig ned?" Han holdt dynen oppe. Der kunne umuligt være nogle mennesker, venner eller forældre, som kunne tænke at der var noget igang som der ikke burde være-På den anden side var gardinet måske en dårligt signal.
"Du er min kæreste, du skal ikke have noget som helst med til mig eller købe noget til mig...jeg vil bare have at du ligger dig her"

[Deleted]

Hun burde have taget noget med til ham. Og hun burde have gjort sig mere umage end normalt til at tage noter i de fag de havde sammen, så han kunne se. Hun påtog sig sit bedste utilfredse ansigtsudtryk, og sørgede for at skubbe øjen brynene så langt ned til øjnene som hun kunne. Den grimasse varede dog ikke længe, for den forvandlede sig til forvirring i stedet for. ”Slå op med dig? Hvorfor skulle jeg gøre det?” spurgte hun forvirret, og rejste sig fra skamlen. Hun skubbede den tilbage med den ene fod, og satte sig forsigtigt op i sengen. Hun ville ikke gøre hans ben værre end det var i forvejen. Hun gled ned ved hans side. ”Okay så.” sagde hun. ”Men du siger bare til."