berusende glæde

[Deleted]

Quidditch kampen var vundet og hele slytherins quidditch hold, samt kollegie, stod jublende i opholdsstuen-Anføreren, Mortimer, stod endda oppe på sofa bordet. Mylon kiggede grinene op på ham i et par sekunder, før han maste sig ud af mængden ad grøn og sølvfarvet mennesker, hen mod drengenes sovesal-eller i hvert fald trappen ned til den, hvor han slog sig ned. Væggen føltes kold, mod hans varme svedige hud, og han vidste at han aldrig i sit liv, havde glædet sig så meget til at komme i bad! Dog efter hans sidste oplevelse på vejledernes badeværelse, vidste han ikke om det var dér han ville gå hen. Måske han bare burde bruge det normale badeværelse denne gang? 
Han strakte benene ned ad de grå trin, og holdt sig på plads, med armene sat ned på hver side af ham, på trinene. 
Mylons tanker gled kort tilbage til kampen, og til hvor vred angriberen Quin, havde set ud-Hun havde været tæt på at knække sin kost midt over, og Mylon var sikker på at det havde lykkedes hende, hvis ikke deres målmand var brudt ind.

[Deleted]

Quidditch var ikke en ting, Sarah gik specielt meget op i. Tanken om at blot stå og kigge på fra side linjen og tvinge sig selv til at juble med, når alle andre gjorde, var ikke appellerende. Det virkede mere kedeligt end meget andet. Men hun ville lyve, hvis det ikke havde givet hende et par sug i maven hver gang en spiller susede forbi i høj fart på deres kost. Og det var uden tvivl en mere interessant sportsgren frem for fodbold eller lignende, som der var populært derhjemme. Gudskelov for at hendes forældre ikke var typerne til at sidde klistret til skærmen når et eller andet landshold spillede.
Hun sukkede diskret, inden hun fandt et smil frem, så hun ikke stod helt ud i mængden af glædende elever. Selvfølgelig var hun selv glad for sejreren. Hvem ville ikke være det? Det var stort! Ikke at Slytherins hold var svagt. Overhoved! Men det larmede pludselig lidt meget i opholdsstuen. Så så sin chance sneg hun sig væk fra mængden.

Det kom lidt som en overraskelse, da hun fik øje på den velkendte dreng sidde for sig selv lidt fra det hele. Hun havde bevist undgået ham igennem den sidste uge og kun snakket med ham, hvis det var nødvendigt. Forståeligt nok. De havde ikke de bedste minder sammen. Men alligevel stoppede hun op et øjeblik, før hun brat ændrede kursen mod ham.
”Skulle du ikke være over sammen med alle de andre og fejre?” spurgte hun efter at have stoppet op bag ham og stod lænet en smule fremover for ikke at tårne sig over hans siddende skikkelse. Det var stadig ubehageligt at tale til ham. Hun kunne stadig ende med at blive flov bare ved tanken. Men hun holdt det i sig denne gang. Hun lod blikke glide videre hen over ham og rynkede i et splitsekund på næsen, inden hun rettede sig op igen. ”Eller.. det ville nok være en god idé at hoppe i ba..bad.” Det var præcis det samtaleemne hun ville undgå, og så var hun den der bragte det op. Men i det mindste gav det hende muligheden for at komme ud med et par ord, der havde siddet og generet de sidste par dage. ”Vejledernes badeværelse er frit. Ikke at du bekymrer dig om det. Du braser vel bare ind ligemeget hvad.”

[Deleted]

@margo
Mylon kunne høre Mortimer synge en sejrs sang bag sig, og var nær ved at grine-Lige indtil en bekendt stemme standsede hans smil. Han rettede hovedet en anelse op, før han kiggede sig over skulderen, og hen mod hende.
"Jeg føler at jeg stadig kan fejre her henne fra..men jeg manglede et sted at sidde ned lidt," Han rejste sig op fra det kolde trappetrin og vendte sig mod hende. Han stod et trappetrin lavere end hende, hvilket nærmest gjorde dem lige høje. Han skjulte armene inde i ærmerne jo længere hen hendes lille tale kom. Hvorfor behøvede hun overhovedet at nævne det? Mylon kiggede rundt om sig-Nej der virkede ikke til at være nogen, der lagde mærke til deres samtale.
"Hold nu op, Snape" Sukkede han og vendte øjne mod himlen, imens de var halvt lukket. Hvad var der med piger og skulle rode op i mærkelige ting hele tiden? Kunne de ikke bare glemme ting, eller lade ting være præcis det de var-Ingenting!
"Det er ikke min skyld, det var ikke mig som ikke havde låst døren eller noget som helst" Ved mindet blev hans kinder svagt røde, "Hvem låser ikke døren når de er nøgen i et rum?" Han nev sig selv på armen, inde i ærmet.

[Deleted]

Slytherinkollegiet var oppe at køre. Det var ikke helt behageligt når alle var mast sammen på samme sted, men stemningen var vild.
Hun havde været med til at løfte Slytherins søger op i luften, selvom det gjorde ondt i hendes højre albue. Det måtte være en Quidditch-skade. Efter at have high-fivet Mortimor, der helt sikkert var den gladeste af dem alle sammen, maste hun sig ud ad mængden og gik samme vej Mylon havde gjort. Det var jo ham som hun helst ville fejre det sammen med.
Han var ikke alene, og det tog hendes hjerne lidt længere end det burde at opfatte at det ikke var hende selv han stod sammen med. Bare en anden rødhåret. ”Hvem er nøgen?” spurgte hun og rynkede på panden, men tænkte ikke videre over det siden alle havde tøj på, da hun trådte ind i opholdsstuen. For de havde vundet kampen! De havde vundet over Gryffindor. Nu kunne de plage dem lige så meget som løverne havde plaget dem – hvor så hun bare frem til det.

[Deleted]

Sarah fortrød inderst inde at have bragt det op. Det havde ikke været meningen. Det var et dumt tidspunkt at være en lyseslukker. Midt i glæde og jubel. Men nu hvor skaden var sket, havde hun ingen problemer med at fortsætte. For var han ikke den der gjorde situationen værre ved at tvære der yderligere ud i hendes ansigt? ”Døren var låst! Jeg er ikke dum nok til at glemme sådan en fatal detalje.” Hun opdagede hurtigt, hvordan hendes stemme hævede sig for hvert ord og tog derfor et øjeblik til at samle sig. Dette var ikke noget hun ønskede, at andre skulle høre. Hun løftede en finger og prikkede ham mod brystkassen, hvilket for en gangs skyld ikke jo nær hendes øjenhøjde. Det var egentlig underligt at hun ikke længere havde brug for at se op for at møde hans ansigt. ”Indrøm nu bare, at du var den der fumlede med låsen, fordi du ikke kunne vente med at udnytte sin nye titel som vejleder, din perv-…”
Hvem er nøgen? Med ét stivnede hun og stoppede brat al lyd, der kom ind af hendes mund. Kinderne blussede op, som havde farven siddet på lur og ventet til, når hun mistede koncentrationen. Hurtigt drejede hun hovedet og fik øje på ingen anden end Margo Jones. Kæresten. De havde ikke skjult deres forhold godt. Sarah blev altid forundret over for smuk hun egentlig var. For ikke at tale om, at hun spiller med på kollegie holdet. Hun virker jo til at være enormt skråbelig udefra.
Så slog det hende. Hun så fluks tilbage på Mylon, vendte tilbage til det nyeste medlem af deres samtale for så at slutte af med de blå øjne rettet mod den unge herre. ”Har du sagt det videre?!” hvislede hun og fremviste for første gang en klar frustration overfor ham. Hun havde godt nok ikke set ham som en der ville sprede nyheden, men par talte om alt sammen, gjorde de ikke? Og hun vidste noget, gjorde hun ikke? Det havde ikke faldt hende ind, at hun blot havde smuglyttet til deres samtale.

[Deleted]

Hendes argumenter virkede dumme, synes Mylon, hun havde jo tydeligvis ikke låst..for hvis hun havde gjort, så kunne han vel ikke bare have været rendt direkte ind. Måske hun bare var endnu en af de piger, som ønskede at fremstille sig selv foran hele skolen, men uden at nogen skulle kende til det? Han rynkede svagt på næsen i nogle sekunder.
Mylon skulle netop til at åbne munden for at afbryde Sarah, da en anden, langt mere velkendt stemme, gjorde det. Margo Jones.
Han drejede blikket hen mod sin rødhårede kæreste, og stod nu, ansigt til ansigt, med to rødhårede, og håbede blot på at ikke alle historierne om deres temperament var sandt, for så var han sandelig ude på dybt vand.
"Jeg har ikke sagt noget som helst videre" Sagde han, lettere vrissende mod Sarah. Var hun ude på at få dem begge pinligt berørte? Lige meget hvad, forstod Mylon ikke hvordan hun kunne give ham skylden for det der var sket. Hun måtte jo være defus!
"Indse nu bare at det er dig der er skruppelløs! Jeg har intet gjort Snape." Han var begyndt at hidse sig op.

[Deleted]

Hun pillede sine drageskindshandsker af, en finger ad fangen, og foldede dem pænt sammen. Hun kiggede langsomt fra den ene til den anden, ingen af dem så specielt glade ud for at se hende, og hun løftede hånden mod Sarah Snape. Margo plejde at stirre på hendes hår når hun passerede. ”Hej,” hilste hun og smilede.
Det var lige før, men også kun lige før, at hun ville sige at hun bedre kunne følge med når det var hendes søskende der skændtes. Her var der ingen der fysisk sloges, så det her var bedre. Også selvom hun ikke fattede hvad det var de snakkede om, andet end at være nøgne. Var det sådan noget hun burde bekymre sig om? ”Så… Hvad sker der?” spurgte hun, og kiggede sig over skulderen, tilbage fra hvor hun var kommet. Man kunne stadig høre deres kampsange blevet skrålet, med jubel blandet ind i det. Det var ikke hver dag de slog Gryffindor i noget som helst. ”Vil I ikke fejre vores store sejr?”

[Deleted]

“Det håber jeg virkelig er sandt. For din skyld..” Egentlig vidste hun ikke, hvad hun var så bange for. Måske var det fordi hun ikke følte sig hundred procent tilfreds i sin egen krop endnu. Hun havde hørt om, hvordan puberteten bragte diverse usikkerheder frem i folk. Selvfølgelig havde hun gået og troet, at det ikke ville ske for hende, fordi hun var stærkere end det. Hun var professionel! Men måske ikke så meget alligevel. Hun var i forvejen så benægtende overfor ting of sager, så hvorfor ikke også dette?
Hun så derefter tilbage på Margo og det borende blik, der havde været rettet direkte mod Mylon for blot få sekunder siden, blødte op igen og fremviste et lettere forvirret udtryk. Stod hun og hilste på hende? Tilsyneladende, havde hun ikke fanget hvad der foregik. Hun så frem og tilbage på hånden, der blev rakt ud til hende, som var hun usikker på, hvad hun skulle gøre, men hun lukkede nu alligevel sine blege fingre omkring den ældre piges hånd.
”Du må være Margo.” svarede hun tilbage, før hun trak sin hånd til sig igen. Det kunne godt ske, at denne elev havde en form for beroligende aura omkring sig, men det skjulte ikke, hvor naiv hun fremstod. Hun måtte leve i sin helt egen drømmeverden lavet af lette lyserøde skyer.
”Store sejr?” Sarah lagde sine arme blødt over kors og så hurtigt rundt i opholdsstuen og så tilbage på de to spillere, hun havde fornøjelsen af at være i selskab med. Så rystede hun ellers på hovedet. ”Jeg kan forstå, hvis I ønsker at juble hele natten over, at slangen endelig slog løven, men.. tror jeg har fået nok fejring for denne gang.” Hun kiggeden tilbage på Mylon og blev selv overrasket over, hvor hurtigt hun kunne få sit indre til at boble igen efter at være falde ned. Lige nu var han ikke på hendes gode side. Og hun tvivlede på, at hun var på hans. ”Og jeg har andet at tage mig til.” En sidste gang vendte hun opmærksomheden mod Margo. Denne gang med et undskyldende smil. ”Desværre.”

[Deleted]

Mylon tog en dyb indånding, holdt vejret et par sekunder, og lod der efter luften sive ud mellem sine sammenbidte tænder. Kunne hun ikke forstå at det blot havde været et uheld? Det eneste han frygtede var, at hvis han blot lod det ligge, ville hun ende med at rende rundt og fortælle alle, at han ikke gjorde andet end at rende ind og gloede på piger bade- Hvilket var en langt mere passende beskrivelse af hans fætter.
Margo rakte sin hånd hen mod sarah, og Mylon følte en pludselig lyst til blot at slå hendes hånd væk-eller om ikke andet slå sig selv for panden, mentalt.
"Du får det til at lyde som om du ikke selv er en slange, Snape" han trådte hen ved Margos side og lagde sin hånd på hendes lænd, "Og det er ikke et endeligt. det var jo ikke ligefrem fordi vi vandt ved et UHELD eller fordi nogle GLEMTE noget eller sådan noget" Han hævede det ene øjenbryn og vendte hastigt sit, smilende, blik ned mod Margo. "Jeg tror mortimer har ladet sejren stige ham til hovedet."

[Deleted]

”Det er mig. Og du, Sarah?” svarede hun. De havde ikke snakket før, ikke ansigt til ansigt, men der var næsten ikke nogen på kollegiet (fjerde årgang og opefter, hvis hun skulle være helt ærlig) som hun ikke kendte bare lidt til. Sylvia kunne godt lide at sladre, så Margo måtte holde sig opdateret for at følge med. Det her kunne hun dog ikke følge med i. En slange der ikke gad at være med til at fejre deres sejr over løverne. Hvad havde Mylon lige gjort ved hende?
”Vent, vent,” sagde hun og drejede sig mod ham. Ikke fordi hun ikke ville snakke med Snape, men hun kunne bedre tillade sig at kigge bekymret op på Mylon. Der var kke nogen der var nøgen lige nu, men det havde der måske været nogen der var. Den tanke kunne hun ikke lide. Men, det var jo Mylon. De snakkede sammen hele tiden. ”Fortæl mig hvad det er I har gang i. I opfører jer underligt.”

[Deleted]

Det gibbede med ét i Sarah. Som havde han ramt en øm nerve i hende. Hun havde såvel allerede stået med den ene fod klar til at dreje omkring og forlade de to turtelduer til dem selv. Men den bevægelse blev strakt stoppet og afbrudt. Langsom løftede hun blikket og lod det atter lande tilbage på den kæphøje dreng. Det stod som skrevet med blokbogstaver i hendes ansigt, at han var gået for langt. Der var ikke længere den sædvanlige anelse af et smil i mundvigen. I stedet var se rødlige læber trukket en lille smule sammen. Hendes fødder samlede sig på ny i en diskret bevægelse. Blot for at hun kunne tage et skridt tættere på ham. Næsten truende. Hun ignorerede for det meste Margo i det øjeblik.
”Tag det i dig…Kozlovsky.” En hver burde vide, at man ikke skulle træde på en slanges hale. De var for stolte til ikke at tage det yderst personligt. ”Bare fordi jeg ikke er med til at råbe høj omkring en vundet kamp i Quidditch, har absolut ingen…” Hun kunne selv hører, hvordan hendes stemme lidt efter lidt blev højere. ”… betydning, om jeg er en Slytherin eller ej. For jeg kan ikke huske, hvornår lige netop interessen for skolesporten bestemte det.” Hun følte sig stødt. Men heldigvis var det kun hendes øjne der fortalte om det. ”Men undskyld mig for ikke at opnå dine personlige krav til at være en del af dette kollegie!” Hendes stemme var hun blevet hævet til et punkt, hvor andre uden for samtalen kunne høre hende. Og lidt af jublen var stignet hen og få blikke var blevet rettet mod dem. ”Fordi quidditch er tydeligvis ALT!”
Hendes hænder sitrede, og hun tvang sig selv til at tage skridtet tilbage igen. Den blussende farve der havde været i hendes kinder havde ændret kontrast. I stedet for flovhed viste den tegn på vrede. De blågrå øjne faldt så tilbage mod den mere forstående part - Margo. Hun havde ikke længere noget til overs for Mylon. ”Du burde nok holde bedre styr på din kæreste, sådan som han braser ind, mens andre tager et bad.” afsluttede hun med sin stemme lavere igen. Hun havde lige så meget lyst til at hele skolen viste det som Mylon.
Med det sagt søgte hendes blik endelig væk og omkring i opholdstuen og lagde først mærke til de observerende der. Hun sank tungt og besværligt og fortrød pludselig, at hun havde ladet sit temperament tage over. Der var nærmest noget bedrøvet over hendes ansigtsudtryk. Hun sagde dog ikke mere. Og efter at have set sig hele vejen omkring drejede hun omkring og marcherede i en fart igennem mængden og videre ud af opholdstuen. Lige nu ville hun bare væk.

~ Out ~

[Deleted]

Han havde tydeligvis ramt et ømt punkt hos den rødhårede vejleder, for han kunne ligefrem se hvordan hendes blik blev koldere for hvert sekund der gik, og netop som han vendte sit blik væk fra Margo-Klar til at fortælle hende hvorfor tøsen var så vred på ham-Begyndte Sarah at vrisse af ham, og et par sekunder kunne man næsten tro at det var Margo for to år siden. Forskellen var bare, at han ikke havde den mindste form for følelser for denne pige.
Mylon lagde sine arme over kors og himlede med øjne. Den her monolog hun holder, stopper den nogensinde? tænkte han og slog blidt sin sko mod sten gulvet. Hendes ord var ikke provokerende, men hendes tone derimod, gik ham nærmest helt ind til benet. Kunne han ikke bare lade det gå? Hun gik jo tydeligvis ikke op i quidditch alligevel, resten af kollegiet fejrede det hvilket ergo altså måtte betyde at det var en stor del af at vise, hvor meget man holdt af sit kollegie.
han hævede svagt sine øjenbryn da hun endelig virkede til at være færdig, satte sit bedste Igor Kozlovsky smil på, og åbnede munden: "Du er heldig at jeg er ligeglad med mudderblods og femte års elever Snape. For jeg er sikker på at mange her ville give mig ret" Han rettede kort blikket hen mod den jublende gruppe mennesker, og ignorerede de blikke der faldt tilbage på ham-På dem.
"Hey drop det!" han pegede hen på hende, "Er du fuldkommen fatsvag Snape?" Han rynkede sine øjenbryn og rystede svagt på hovedet, "Det var din egen skyld!" Hans stemme hævede sig en anelse, og imodsætning til før, virkede han mere irriteret. Hun vendte ryggen til ham, og han ægrede sig mere end noget andet, over at han ikke havde sin stav på sig og havde glemt alt om Margo, før hans arm strejfede hendes.

[Deleted]

Hun følte sig ikke ramt af Sarahs ord, for det var tydeligvis ikke hende der blev snakket til. Hun havde ikke før oplevet to slanger der havde så meget imod hinanden, andet end Mylon og Will. Hvorfor var det altid Mylon der skulle lave fjender?
Ordet fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på hende. Mudderblods. Det var det værste skændsord af dem alle, og der stod han og sagde det som om det var ingenting. Hun blev stående, stille, mens Sarah sagde sine sidste ord til hende og stormede væk – med rette, lød det til. Hun havde ikke længere lyst til at fejre deres sejr over Gryffindor. Det føltes ikke engang som en sejr længere. ”Holde styr på…” mumlede hun gentagende, og kiggede op på Mylon. Første ting først: ”Mylon!” udbrød hun i et hårdt toneleje, og knyttede sin ene hånd hvorefter hun slog ham i skulderen. Det plejede hun at gøre når hun var sur på Prescott, og omvendt. ”Hvordan kan du overhovedet sige sådan noget?” spurgte hun foraget og lagde armene over kors, mens hun trådte væk fra ham.
Hun kunne ikke gøre nogen klar forbindelse på hvordan det kunne være Sarahs skyld at han havde set Sarah være i bad. Nøgen. Hendes hjerte sank lidt. Det var lige før at hun overvejede at vende sig om og gå, fordi hun ikke gad at se på ham, men på den anden side ville hun meget gerne skælde ham ud. ”Hvad sker der for dig?” lagde hun ud med. ”Hvorfor har du ikke fortalt mig det? At du har… set hende? Hvorfor har du overhovedet det?”

[Deleted]

"Hvad? Hey lad være" Han tog sig til armen hvor hun havde slået og kiggede undrende ned på hende, "Hvad slår du mig for? Bare på grund af det? Hun lyver om mig Margo" Sagde han irriteret og gav slip på sin arm, "Hun står og lyver mig lige op i ansigtet, hun mener hun er bedre end mig og hun pisser mig virkelig, virkelig meget af" Han lagde armene over kors.
Sarah Snape, havde fra starten af været imod ham log det var nærmest som om hun havde gjort det til sit livsmål at gå ham på nerverne.
Hendes næste spørgsmål, virkede lige så latterligt som Sarah's argumenter. "Fordi der ikke var noget som helst ved det. Margo hun havde ikke låst døren eller noget" forklarede han og tog en dyb indånding, "Det var efter træning, jeg ville i bad og så var hun der inde i forvejen.Det er ved merlins skæg ikke min skyld Margo, men fint så finder jeg hende..så finder jeg hende og klæder mig af foran hende eller noget hvis vi skla være lige. Fint" Han var tydeligt fornærmet og han blev ikke stående i mange sekunder, før at han skubbede sig igennem mængden for at komme du af opholdsstuen. Hvis Margo også syntes det var ahsn skyld, så kunne alt være lige meget.

//out//