Toads

[Deleted]

@mylon

Fuglende kvidrede uden for vinduet. Solen stod højt på himmelen, en varme brise kærtegnede blidt huden, når man befandt sig udendørs. En rigtig dejlig april måneds dag, hvor man for alvor kunne mærke at sommeren var på vej. Alle var glade, eller, næsten alle.


Olive vred nervøst sine fingre imellem hinanden, mens hun tog en dyb indånding. Så langt så godt, tænkte hun stille for sig selv. Mens hun stod foran dørende til Hospitalsfløjen, nu var problemet bare, at finde modet til at gå der ind. Det hele havde været hendes skyld, det gjorde stadig ondt i maven. Når tankerne lod Olive genleve episoden, hvordan hun havde ramt Mylon med en af hendes besværgelser og fik sengelagt ham i et par dage. Hun havde bare prøvet, at få dåsen til at kvække og hoppe rundt som en frø. Desværre fik hun aldrig lov til at komme tæt nok på, til faktisk at se hvad der var sket med ham. En flok fra hans eget kollegie, havde i hvert fald gjort klar besked om, at hun ikke skulle komme for tæt på. Da hun sikkert bare ville gøre det værre.


Hvilket nok var grunden til, at hun havde så svært ved at gå ind til ham nu. Måske hun bare skulle komme tilbage dagen efter? Måske vente til at han havde fået det bedre, måske glemt hvad der var sket? Hvem prøvede hun at narre, det ville sikkert kun blive værre hvis hun ikke fik sagt ordenligt undskyld.

Hvilket var derfor at hun lige så stile åbnede døren, og trådte ind i det store rum, med senge stillede op ved siden af hinanden på rad og række.

[Deleted]

Han havde været vred den aften, nej rasende, og det havde bestemt ikke hjulpet på hans humør, at en pige havde ramt hans ben med en fejlende besværgelse. Den første aften på hospitalsfløjen havde han bandet og svovlet imens de havde prøvet at for huden til at vokse tilbage på hans ben-Det havde langt fra været behageligt. Han vidste ikke en gang hvem der havde forhekset ham!
Igor havde dog flere gange sagt, at det var hans egen skyld, at han var blevet ramt-Han havde ikke lagt mærke til noget som helst omkring sig, og hvis han bare havde været ærlig overfor Margo, så var der intet sket.
Et tungt suk forlod hans læber, da han trak blikket væk fra sit ben- Der endnu manglede noget hud nede ved anklen, så den hvide knogle stak tydeligt frem- og lod sig glide helt ned i sengen og ned i puden så den dækkede hver af hans ører.

[Deleted]

Blikket flugtede hen over de mange senge, der lå et par stykker der inde men de fleste lå og sov. Også lagde blikket sig endelig på den person hun ledte efter. Hun tog en dyb indånding, prøvede at for styr på den uro der var ved at storme frem i hendes mave. Mens hendes ben langsomt fandt sin vej hen til sengen han lå i. Der var mange følelser der rumsterede rundt i hende. Hun havde bestemt aldrig været særlig god til at disse situationer. Især når man tænkte over at det ikke var første gang at hun var kommet til at skade en person. Det havde bare været hendes far. Og han var blot blevet slået ud i fem minutter også havde han været god igen.
På sin korte tur, hen til hans seng. Måtte hun mindst havde sunket en liter spyt inden hun var noget der ind. Hendes hals var snøret godt og grundigt sammen. Oh gud, selv hendes hænder føltes fugtige.
,,Hey Mylon’’ mumlede hun stille, med et sagte smil. Hun hæv en stol frem og satte sig ned. Begyndte kort at rode rundt i hendes taske som var hen over skulderen.
Fandt et pose slik hun havde blandet i kandis barroen efter deres sidste udflugt. ,,Sorry jeg forstyrre dig… hvordan går det?’’ hun knugede kort posen ind til sig. Frygten for at han ville sige hun skulle gå, at han slet ikke ville snakke med hende overhoved. Og i sin frygt, glemte hun at hun faktisk havde noget til ham.

[Deleted]

Hans hoved var netop synket helt ned i puden, da en stemme adresserede hans navn-en ukendt stemme vel og mærke, hvilket var hvad der fangede hans opmærksomhed-Hvem var det der brugte hans fornavn? Han løftede sig op fra sengen og kiggede direkte hen på en brunhåret pige. Hvordan det går? Hvordan vidste hun at...og der slog det 'klik' for ham. Det var hende, der havde gjort det! EN simpel, brunhåret og tydeligt nervøs pige. Her havde han tænkt at det ville være en af Sarah Snapes venner eller noget-eller måske endda Sylvia, efter hvordan han havde endt med at snakke med Margo ved sin side.
"Bedre end for to dage siden" Sagde han og pegede ned på sit ben, "Jeg tror du skal lære at skyde på mål eller noget i den retning" Hvordan det var lykkedes hende at ramme ham, var ham en gåde-Han havde trods alt været i bevægelse.
"Jeg har fået at vide, at det er min egen skyld, så bare rolig..jeg har skabt nok rod for mig selv, til at vælge at skændes med dig.." Han vidste ikke en gang om Margo stadig kunne lide ham, og det var det som gik ham mest på.

[Deleted]

Hun gjorde store øjne da hun så stykket af knogle der stadig var at synes. Hvordan havde hun formået noget så, så – hun havde ikke en gang et ord for hvor slemt det så ud. Hun sank igen som havde hun en klump siddende i halsen der ikke ville forsvinde.
Hendes hånd var ved at bevæge sig op for at klø i nakken, da hun opdagede hun jo egentlig havde noget helt andet hun ville først. ,,kan ikke helt se hvordan det er din skyld, tydeligvis min egen fejl da jeg ikke kunne styrer besværgelsen – du har helt ret, må bestemt øve mig noget mere’’ mumlede hun svagt og tog en dyb indånding, måske hun virkelig burde stoppe med hendes pjat. Hvis folk kom så galt afsted fordi hun ikke kunne finde ud af det. Var det så virkelig det værd?
,,Jeg har taget den her pose slik med..’’ et lille spinkelt smil formede sig hen over de fyldige læber. De blå øjne med et strejf af grøn betragtede ham kort, inden hun satte det fra sig på bordet ved hans side.
Der var noget mere hun ville hvad var det nu? Åh ja!
,,Jeg har også snakket med dine forskellige lærer, og jeg har sørger for at tage noter til dig så du ikke kommer for meget bag ud.’’ kløede sig forlegent i nakken alt hvad hun kunne gøre for at det blev letter for ham. ,,Er der muligvis andet jeg kan gøre for dig?’’ spurgte hun forsigtigt ind.

[Deleted]

Mylon rynkede sine lyse øjenbryn da pigen forklarede alle de ting hun havde gjort for ham. Ha kunne ikke forstår hvorfor en fremmede pige, ville gøre alt det for en som ham-Og han var sikker på at hvis hun snakkede med mange andre på skolen som kendte ham, ville de heller ikke kunne forstå det hun havde gjort.
"Du har ikke behøvede at gøre noget af det her..eh.." han pegede hen mod hende med et tænkende blik, "..Jeg har ærlig talt aldrig fået dit navn at vide. Jeg har set dig på gangene men dit navn det..det må være smuttet" Besværgelser var sandeligt ikke hendes stærke side, og med den venlighed og uselviskhed hun viste, skulle det næsten undre ham hvis hun ikke, var en hufflepuffer-Eller det ville det have gjort hvis ikke det var på grund af hendes Ravenclaw uniform i hvert fald. Plejede de ikke at være selvoptaget og for ambitiøse til deres eget bedste?
"Eh, du kan sætte dig ned, for jeg bliver helt stresset af at se dig stå på den måde," sagde han og rykkede på sine ben, så hun ville kunne sidde i sengen. "Du behøvede hverken at gøre det med noter eller..slikket"

[Deleted]

Sætte sig ned? Var han sikker. Hun lagde hoved lidt på skrå, men valgte at gøre som han sagde. Mærkede hvordan at den bløde seng lod hende glide lidt længere ned. Hun valgte derefter at sparke skoene af og sætte sig i skrædderstilling. Meget opmærksom på, om hun kom til at ramme hans ben eller ej.
,,Olive, Olive Callaghan’’ svarede hun med et smil ,,Du var vejleder i en uge, kan huske dig fra et af møderne.’’ forklarede hun mest af alt så han vidste hvorfor hun kunne hans navn. Også måske på grund af den del at hun havde skrællede hans ben for – urgh – kød. Ikke lige de mest behagelige billede at få ind i hoved.
Hun betragtede ham lidt, han lavede sjov ikke? Hun havde været skyld i at han nu lå her i sengen. Lige meget hvor meget han ville prøve at overbevise hende om at det var hans egen skyld. Så købte hun den bare ikke, det var hendes besværgelse ergo hendes ansvar.
Ikke at hun ikke ville indrømme at hun havde bedre ting at tage sig til, end at sørger for at sikre ekstra noter ned så han også kunne få dem. Men derfor betød det ikke at hun ikke ville gøre det.
,,Du forstår det ikke gør du?’’ hendes bryn rynkede sig sammen. ,,Jeg vil gerne gøre disse ting for dig. Og på den anden side, så ville det gøre jeg fik det bedre med..’’ hun slog lidt ud med hånden ,,Du ved.. Så hvad kan jeg ellers gøre for at skaden bliver lidt bedre igen?’’ for en gangs skyld, kunne hun faktisk finde ud af at føre en helt normal samtale. På dette tidspunkt ville hun normalt havde kludret fuldkommen i det.

[Deleted]

Hvad var det der havde ændret sig i slutningen af året, der gjorde at så mange piger pludseligt opsøgte ham? Han ville have dræbt for alt den opmærksomhed da Margo var kærester med Will-Det ville i hvert fald have været en del sjovere.
Han kunne mærke hendes ryg mod sit skinneben-heldigvis den del der havde fået sin hud og diverse andre ting, tilbage, og lod blikket hvile på hende. "Nåårh, det er det jeg så dig..eller dit hår om ikke andet," han nikkede hen mod hende, "yearh...det holdt ikke så længe..eller det tror jeg ikke at det gør i hvert fald. Jeg mangler at snakke med Professor Cinderfort, men hun er næsten umulig at få fat på udenfor timerne" forklarede han. Skiltet havde været blevet taget hastigt fra ham igen, og det eneste han manglede var samtalen om, om han kunne blive præfekt næste skole år-Sidste skole år...tanken skræmte ham endnu.
"nej, jeg forstår det ikke," gentog han hendes ord, "For du kender mig ikke...Jeg ville ikke have gjort det hvis det var omvendt..O..live?" Forsøgte han sig prøvende med hendes navn. Det var det rigtige, var det ikke?

[Deleted]

Hendes hår? Et – hvad snakker du om – udtryk gled kortvarigt hen over hendes ansigt. Dog valgte hun ikke at kommentere på det, da det højst sandsynligt ville få hende til at virke mærkelig. Ikke at hun ikke var det, men hun forsøgte jo alligevel og nedtone det. Et kort minde om da hun var startet på skolen, den gang hun bare var helt sig selv. Sjovt som man hurtigt blev lukket ude af alt. Hendes far havde altid sagt at en selv var den bedste version man kunne være. Han havde vel ret, men bare ikke når man gik på en skole hvor alt handlede om at være først i alt.
Hun nikkede forstående omkring et med deres forsvar imod mørkets kræfter lærer. Enden så kunne man aldrig få fat i hende, eller også var hun der præcis når man lavede noget man ikke burde.
Hvilket var en af Olives specialiteter. ,,Bare gør noget du ikke må, så skal du se hende komme løbende som en tyr der har set rødt’’ sagde hun med et smil og lo kort over hendes egen joke.
Hun lagde hoved på skrå ,,Så bare fordi jeg ikke kender dig, og du ikke havde gjort det samme. Betyder det så jeg ikke burde gøre det?’’ et sarkastisk grimasse gled hen over hendes læber. ,,Hvilken logik er det? Du er dig, jeg er mig. Og jeg vil gerne gøre min ugerning bedre igen.’’ hun pillede lidt ved hendes hår dog uden at flytte sit blik fra ham. Hvorfor var han så stædig? Kunne han ikke bare tage imod hendes hjælp, også kunne de begge komme videre.
Det var jo ikke fordi hun prøvede at tvinge ham til at være hendes ven eller noget. Bare give hende lov til at hjælpe ham.