Post by Deleted on Jan 22, 2016 15:15:21 GMT
SOS: SUBARACHNOID ORAL SYNDROM
Jeg husker første gang min bror ødelagde mit sandslot. Vi var på ferie i Frankrig, boende i en ægte, rustik hytte med front mod Middelhavets azurblå bølger. Det havde taget mig århundreder at bygge det sandslot, og han formåede at ødelægge det på under et sekund. Lidt lige som sygdommen.
Det er 2 år siden, SOS brød ud.Over alt i aviser, nyheder og radio blev det meddelt, at en ny type rabies var brudt ud i Mexico City. Og det var allerede der, vi mistede grebet. Sygdommen spredte sig fra det sydlige Amerika til norden, over Atlanten og over Europa. Som en steppebrand udslettede den over halvdelen af Jordens population på under halvt år. Men så begyndte de virkelige katastrofer.
Adskillige atomværker verden over brød sammen, elektriciteten stod af og regeringen mistede grebet. Folk var bange. Frygt kickstarter menneskets overlevelsesinstinkt, hvilket betød flere dødsfald, end sygdommen selv havde været skyld i.
Jeg har set dem. Ligene. Så snart SOS er i dit blod, er der ingen vej tilbage. Du bliver et monster. Ude af kontrol, forsøger du at myrde så mange levende væsner omkring dig som muligt, før din tid rinder ud.
Men det er i sandhed ikke dig, vi er bange for.
Det er de levende, vi frygter. Sult og sanser har drevet alle til vanvid. De vil gøre alt, blot for en dråbe frisk vand, og de rotter sig sammen i store grupper for at kæmpe om magten og de resterende rester af vores tidligere verden.
Jeg er bange. Alene. Fortabt ...
Link til hjemmesiden
Link til hjemmesiden