I Think I'm.. Pregnant

[Deleted]

Han smilede lidt for flabet til hende "jamen det var da så lidt," svarede han muntert. Han nikkede og så lidt frem for sig. "Ja det beroliger jeg også mig selv med." Svarede han som var det den bedste sikring han kunne få.
Selvom hans sygdom i sidste ende nok ville ende med at være dødelig så blev han nødt til at se lidt lyst på det hele ellers ville det sgu blive for trist det hele. "Kun én?" Han så forarget på hende som havde hun sagt at hun ville give ham en brugt sutsko.
Nu var det ikke fordi at han lod hende gå og købe ting til sig, men derfor kunne man jo godt joke med det.

Han kunne slet slet ikke forstå det hun fortalte ham lige nu. Eller jo han forstod godt ordene der kom ud af hendes mund, men han kunne slet ikke fatte det alligevel. "Men, hvordan? Hvorfra? Og har du for øvrigt mistet forstanden? Hvis pressen finder ud af det.." han kiggede rundt som havde væggene pludselig fået ører.
"Er I sammen? Altså som i, er I et par?" Det var ret vigtig viden, i frustration blev hånden ført gennem det mørke hår på ny og efterlod det lidt mere uldret, dog stadigvæk strittende grundet voksen. "Du gør godt nok ikke mit liv let," konkluderede han. Hvordan i alverden skulle han holde det fra pressen hvis de var kærester. Det ville jo slippe ud før eller siden.

[Lorelai King]

Lorelai rystede lidt på hovedet af ham, "Hey, jeg lægge på ti på hit listerne både i mugglernes og vores verden, præcis ligesom jeg har gjort de sidste par år, jeg snupper gerne lige tyve år endnu, eller mere," sagde hun med en ret selvsikker stemme og smilede til ham, hun elskede sit job, og havde bestemt ikke planer om, at ryge ned eller helt væk fra hit listerne.
Hun måtte slippe en latter over hans reaktion, "Okay, okay, to, men så skaffer du også selv min kaffe fremover," sagde hun drillende til ham, hun manglede ikke penge overhovedet, og købe to nye biler ville være som hvis en hver anden ville købe en brugt sofa eller sådan noget. Ikke noget hun ville bemærke yderligere i sin pengepung, men hun vidste også godt, at hvis det endelig kom til stykket, ville han sikkert ikke tage i mod dem alligevel.

"Se det er så her du kommer ind i billedet, og sørger for, at det finder de aldrig ud af," sagde hun og smilede en smule bedende til ham, "Som sagt, så er det en lang historie, den vil jeg ikke kede dig med," svarede hun blot og så frem for sig, hun hadede tanken om Melody som rendte rundt et sted i verden og ikke vidste hvem hendes forældre var.
Hendes mund gled op af overraskelse over hans spørgsmål, "Hvad? NEJ! Vi er ikke et par, og det bliver vi heller aldrig, vi har ikke set hinanden i en uges tid, og vi kommer ikke til at se hinanden igen," sagde hun og vendte blikket mod sine håndled igen, som stadig var røde og ret ømme, bare han ikke ville lægge to og to sammen og regne ud, at det var Alecander som havde givet hende dem, eller nogle af de andre mærker hun havde rundt omkring på kroppen. "Nej det ved jeg godt.. Jeg skal bare have barnet fjernet, og så glemme det nogensinde er sket.." sagde hun i et opgivende suk.

[Deleted]

Han smilede selvtilfreds til hende da hun gik med til to biler, og detvar på trods af at han aldrig ville tage imod så dyre gaver fra hende. Han så på hende og nikkede så, "3 biler og så er det en deal." svarede han morende.
Dog var blikket blevet en del mere tvivlende som de snakkede videre og samtaleemnet sporede sig ind på Alecander. "Åh den tror jeg skam ikke vil kede mig," mumlede han og hævede et bryn af hende. Dog var han også godt klar over at det ikke var fair at presse hende, han blev bare irriteret over at hun klokkede i spinaten og så bare regendede med at han fixede det uden at vide hvad der havde forgået. Det kunne godt være at det var det han blev betalt for, men alligevel!

Det var så frustrerende at stå på den anden side og ikke ane hvad der var foregået, men han ville heller ikke trække tingene ud af hende. Hvis ikke hun ville fortælle ham det kunne hun lade være, men det betød ikke at han ville prøve at undersøge der nærmere, det betød bare at han ville gå andre veje for at gennemskue det.
"Okay hvis du siger det," sagde han lidt henkastet, han havde ikke tænkt sig at lade den gå, kun for nu. En kvindelig stemme lød over højtalerne og fortalte dem at de skulle gå mod deres gate. Han klappede hende kort på låret og rejste sig så op, "er du klar?" Spurgte han ind.

[Lorelai King]

Lorelai lo let, "Jeg gad godt se dig i hovedet, hvis jeg så endelig kom med tre biler til dig," sagde hun drillende og blinkede til ham. Hun var jo ikke dum, hun vidste godt han lavede sjov, og han ville sikkert ikke tage imod dem, hvis hun endelig købte dem til ham.
Hun rystede lidt på hovedet og vendte blikket mod gulvet, "Lad os bare sige jeg havde nogle lidt flyvske teenage år.." sagde hun stille, og rystede igen lidt på hovedet af sig selv. Tanken om at have en datter et sted i verden gjorde ondt, men hun vidste jo også godt, at hun ikke ville have tid til at tage sig af et barn, og hvis hun havde beholdt Melody dengang, så var hun nok heller ikke blevet kendt, og hvor egoistisk det end måtte lyde, så ville hun ikke bytte det kendte liv for noget som helst.

Hun havde det forfærdeligt, når hun tænkte tilbage på alle de ting hun bare havde ladet Alecander gøre ved hende, ikke fordi, hun havde jo nydt det da det skete, men hun var nok på en eller anden måde en smule flov over, at hun havde haft gjort det. "Jeg hader når du gør det der.." mumlede hun som en eller anden utilfreds teenager som lige havde fået af vide, at hendes far var skuffet over hende.
Hun vendte blikket mod højtalerne, som stemmen lød, og sukkede lidt før hun nikkede og rejste sig, "Ja, hvad med dig?" spurgte hun og så lidt på ham, som hun svang sin håndtaske op på skulderen, og lod sin modsatte arme hvile omkring hans og begyndte at gå i mod gaten.