Do It Like A Dude

[Deleted]

@tristan - Storsalen - April 2052 Klokken 20:45

Maggie sad ved Gryffindor bordet, der var papirer og bøger omkring magiskedyr pasning og pleje over alt omkring hende, inklusiv sammenkrøllet papirer på gulvet og bordet. Hvor hun dog inderligt hadede lektier, hun havde ikke engang bemærket at alle andre var gået og hun sad fuldstændigt alene i den store sal, men det var virkelig vigtigt for hende, at en dygtigt magiker.
Hendes moster var Minister for Magi i Norge, og selvfølgelig havde Maggie store forventninger til sig selv, der var da ingen tvivl om, at hun skulle overtage pladsen efter sin moster, og hvis det ikke skulle lykkes, så skulle hun nok komme højt op i Ministeriet, om det så blev i Norge eller et andet land, ja det var hun faktisk ret ligeglad med.

Hendes fjerpen lod hun glide hen over sin kind, som hun sad og førte modsatte hånd hen over bogens ord, for at følge med i teksten. Hun var egentlig ikke nogen særlig social anlagt pige, jo hun havde da et par veninder og venner her på skolen, men hun lukkede aldrig rigtigt folk ind på livet af hende, hun havde haft så mange barnepiger fra hun havde været helt lille, og havde med tiden fundet ud af, hvor ondt det gjorde at lukke folk ind. Når de alligevel skred igen, inden for kort tid, hvad var så pointen anyway?
Hun havde altid været en meget målrettet pige, til tider undrede det hende faktisk virkelig meget, at hun ikke var kommet på Ravenclaw, men måske overdøsede hendes mod, hendes intelligens, det var i hvert fald sådan det hang sammen i hendes hoved.

[Deleted]

Felton kom ind i storsalen stadigvæk iført sit quidditchudstyr. Han havde været ude og træne med Tristan kort forinden. De to fungerede jo lidt som brødre eftersom de begge var adopteret af Gary. Det samme med Allison og Melody. Skønt det ikke var blodrelateret så han dem som sine søskende. De støttede hinanden og så op til hinanden, det var virkelig fantastisk, og så havde nogen af dem den ting tilfælles at de ikke vidste hvem en eller begge af deres forældre var.
Tristan kendte ikke sin far og Melody kendte ikke nogen af dem. Allison kendte godt nok dem begge, men det gjorde hende ikke mindre som en søster. Selv kendte han kun sin mor som han ikke havde set i virkelig virkelig lang tid. Hun skrev da stadigvæk til ham, men hun plejede bare at komme på besøg hos Gary over ferierne så han kunne se hende. Han savnede hende helt utrolig meget, men forstod også godt at hun havde meget arbejde som var det hun sagde gjorde at hun ikke kunne være der.

Lige nu var han på vej ind for at se om der måske bare var en lille smule mad tilbage fra aftensmaden. Det så desværre ikke helt sådan ud eftersom storsalen var helt tom. Et lidt skuffet blik gled over hans ansigt og han dumpede ned på bænken ved Gryffindorbordet tæt på hvor en pige han genkendte fra sin egen årgang og kollegium.
"Hej Maggie." Hilste han. De havde aldrig rigtigt snakket sammen, eftersom hun for det meste lod til at holde sig for sig selv. Felton var heller ikke altid den mest sociale, han var en lille smile genert anlagt overfor folk han ikke kendte. Han forsøgte at smile lidt til hende.

[Deleted]

Maggie blev revet ud af sin fordybning af sine lektier da en stemme henvendte sig til hende, hvilket fik hende til at se op, det var også først nu hun opdagede at hun, foruden drengen, var den eneste i hele storsalen.
"Hej," hilste hun venligt tilbage og sendte ham et smil, som dog hurtigt forsvandt igen, "Shit, har vi haft træning?" spurgte hun forvirret, da hun så Feltons tøj, som ret hurtigt var til at identificere som quidditch outfittet.

Hun fik hurtigt pakket sine ting sammen, men det hurtige tempo gjorde blot at halvdelen røg på gulvet i stedet for i hendes taske, "Typisk," mumlede hun, og måtte ned på alle fire for at samle op igen.
Hun sukkede lidt og vendte så blikket mod Felton igen, "Ved du hvad klokken er Felton?" spurgte hun, hun sagde nok kun hans navn for lige at understrege, at hun godt vidste hvad han hed, så trods af at de ikke havde snakker helt vildt meget sammen.

[Deleted]

Felton så lidt på hende og vippede en smule usikkert vægten fra den ene fod til den anden. Han var ikke sikker på om han ville kunne fortælle hende det uden at hun nok ville freake lidt ud. "Ehm ja..det har vi." Informerede han nærmest undskyldende. Hun måtte virkelig have været fordybet i sine ting siden hun havde misset det.
Personligt troede Tristan aldrig nogensinde på at han ville kunne være i stand til at glemme quidditch, han levede og åndede jo nærmest for det, uden at vide at hans far jo var professionel og verdenskendt quidditchspiller. Det var nu lidt synd for hende at hun havde misset træningen skønt de ikke havde lavet så meget i dag. "Vi trænede bare lidt måltaktik og sådan," beroligede han, ikke så meget med lynet.

Som hun tabte sine ting bøjede han sig ned for at hjælpe hende med at få samlet det sammen igen. "Her," sagde han venligt og rakte en af bøgerne frem mod hende. "Ja...den er..." Han vendte armen mod sig selv for at kigge på det ur han havde fået af sin mor i julegave sidste år. "Den er lidt i ni," fortalte han og tog endnu en bog op fra gulvet for så at række den frem mod hende.
"Hvad er det egentlig du læser?" Spurget han så, på tredje årgang fik de jo valgfag så det kunne meget vel være en af dem. Naturligvis kunne det også være hvilket som helst af de andrefag. Felton var ikke helt så god til at huske at lave sine lektier og endte altid med at sidde med det i aller sidste øjeblik. Nok også derfor hans karakterer ikke var heeeelt så gode.

[Deleted]

Maggie tippede hovedet lidt til den ene side, som hun så afventende på Felton da han tøvende svarede hende, "Ejsh, typisk jeg glemte det," mumlede hun, det var dælme svært at følge med nogengange, både med lektier og træning, og så ville hun jo også gerne have bare lidt tid til veninderne og vennerne, et par ekstra timer i døgnet ville gøre underværker nogengange.
Maggie forstod af og til slet ikke, at hun var kommet på Gryffindor, hvis hun selv skulle sige det, så passede hun langt bedre på Ravenclaw, ikke fordi hun selv syntes hun var helt vildt klog, men fordi hun virkelig var en stræber, hun ville ikke gå glip af noget, men hun havde efterhånden også fundet ud af, at det ville kræve en tidsvender, for at det skulle lykkes for hende. "Er det rigtigt? Phy, det var godt," sagde hun lettet, hun ønskede jo ikke at blive smidt af holdet, "Du behøver da ellers ikke at træne," tilføjede hun så venligt, ingen tvivl om, at Felton havde et kæmpe talent.

Hun vendte blikket i mod bogen han rakte hende, "Tak," sagde hun og smilede op til ham, som hun stadig lå på knæ for at få samlet det hele op. Han var en af de sødere drenge, mange af dem mobbede og drillede, men sådan var det vel bare i den her alder. "Waow, fedt ur," fløj det ud af munden på hende, da han informerede hende om klokken, og tog imod de næste bøger han rakte til hende, og fik dem ned i tasken, og sendte ham et taknemmeligt smil.
Hun førte en af de mørke hårtotter om bag det ene øre, "Oh, ehm, det er bare den der eliksir prøve jeg sad og læste op på," svarede hun og rejste sig. Maggies moster gik virkelig meget op i, at Maggie lavede sine lektier og fik gode karakter, fordi hun altid sagde noget med, at det var vigtigt, hvis hun skulle have sig en god uddannelse, hvilket nok også var sandt, men det voksede hende tit over hovedet syntes hun, selvom hun prøvede at følge med. "Er du klar til prøven?" spurgte hun og børstede sine knæ lidt fri fra snavs.

[Deleted]

Felton smilede lidt forsigtigt til hende. ”Altså det går nok,” svarede han en smule trøstende. ”Jeg kunne sikkert også finde på at glemme det.” Okay det var løgn. Han ville aldrig nogensinde kunne finde på at glemme træning, han elskede at flyve og spille, men lige nu forsøgte han bare at understrege at hun ikke behøvede at have dårlig samvittighed.
Hendes rosende ord fik en blid rødmen til at glide over hans kinder og han slog blikket ned. Han vidste godt at han var dygtig, men han var samtidig også meget beskeden omkring det. ”Mange tak,” sagde han og så så tilbage på hende med et stolt smil, ”men altså, det er du da også!” Hun var da en vigtig del af holdet, det var han ikke i tvivl om. Selv havde han store planer om at blive anføre en skønne dag, det kunne bare være så mega fedt!

Hendes kommentar om uret fik ham til at lyse helt op. ”Tak! Jeg fik det af min mor sidste jul.” Et strejf af sagn gled over hans ansigt. Det var meget lang tid siden at han havde set hende. Hun skrev stadigvæk mange breve til ham, men hun kom hele tiden med undskyldninger for at de ikke kunne ses. Det var mærkeligt for sådan havde det aldrig været før.
Nu anede han jo af gode grunde ikke at hun blev holdt fanget mod sin vilje og at hun bare var heldig at få lov til at skrive til ham. Han havde snakket meget med sin mostere Kayla og Amber om det. De var der altid for ham og det var faktisk rart at have Amber på skolen som sit overhoved skønt det også kunne give lidt komplikationer sommetider.
Felton mærkede lidt farven forlade sine kinder, ”er der prøve? Hvornår?” Det havde han fuldstændig misset, men nu var de fleste af hans notesbøger og fyldt med tegninger at koste, gyldne lyn og kampstrategier.

[Deleted]

Fletons ord fik Maggie til at falde lidt ned, "Virkelig?" spurgte hun næsten helt lettet over at han også kunne finde på, at glemme det, lykkelig uviden om, at det var en sød lille hvid løgn. Maggie elskede at spille med på holdet, selvom mange så det som en sport for drenge, så følte Maggie sig bare i et med kosten når hun først var i luften.
Et lettere morende smil meldte sig på hendes læber, "Det skal du da ikke takke for," sagde hun venligt og smilede tilbage til ham, han var nu meget sød, en af de søde drenge i hvert fald efter Maggies mening. Hun grinte lidt, "Tak, men jeg ville nok blive endnu bedre, hvis jeg ikke glemte træning," sagde hun i et grin, og førte en af de mørke hårtotter om bag det ene øre, før hun vendte blikket fra gulvet og tilbage på Felton.

"Nice," sagde hun med begejstring i stemmen, hun ville ønske hun vidste mere om sin egen mor, hun vidste ikke andet, end at kvinden var forsvundet da Maggie blev født, nogen mente hun var rejst væk, mens andre mente hun var død. Maggie hadede at være uviden omkring det, og kun have en svag ide om, hvem hendes far var. Men i det mindste havde hun sin moster og de alt for mange barnepiger som hele tiden blev skiftet ud. Det var nok det bedste ved at være kommet på Hogwats. Hun elskede sin moster, men hun hadede alle de barnepiger som alligevel altid forsvandt ud af hendes liv igen efter et par år.
"Ehm.. I.. Morgen," sagde hun og trak lidt på skulderne, hun skulle bare have gode karakterer, ellers ville hun ikke få lov til, at spille med på holdet også. Hendes moster gik altid meget op i, at Maggie skulle have gode karakterer og så måtte sjov komme i anden række. "Men jeg vil da gerne hjælpe dig, hvis det er?" spurgte hun i et lidt forsigtigt smil, hun ville jo ikke hentyde til, at han ikke ville kunne klare det uden hendes hjælp.

[Deleted]

"Ork ja!" Medgav han usandt og slog ud med hånden. Han drømte om at blive professionel spiller, det kunne være det fedeste i verden, men desværre var der jo mange om buddet, det var han udmærket klar over så han var ikke sikker på at han nogensinde ville opnå den drøm, men han ville i det mindste forsøge og det var blandt andet ved aldrig at misse en quidditchtræning.
Uden helt at vide hvad han skulle svare valgt han at sætte sig ned på bænken ved hende. Han lo lidt over hendes kommentar og nikkede så, "Ja det ville nok hjælpe lidt på det," svarede han med et nik.

Feltons mund gled op og panik begyndte at vise sig i hans blik, "i morgen?!" Han havde ikke engang åbnet bogen endnu så hvordan pokker skulle han dog kunne nå det. "Det havde jeg helt glemt," udbrød han og skar en grimasse, "jeg kan ikke fortælle Gary at jeg igen har glemt mine lektier," stressede han lidt for sig selv.
Der var Tristan langt bedre, han virkede altid til at have styr på tingene, Felton var nok mere drømmeren. Han håbede gik tit i sin egen lille verden hvor han var søn af en eller anden fantastisk mand der kunne hjælpe ham igennem det hele og få ham ind i quidditch verden. Ikke særlig realistisk det var han godt klar over, men så længe det modsatte ikke var bevist kunne man vel godt drømme. "Gider du det?" Han så på hende med store øjne, "det må du virkelig gerne!" Han smilede lettet og kørte en hånd gennem det blonde hår.

[Deleted]

Maggie mærkede hvor lettet hun blev, lykkelig uviden om Feltons lille hvide løgn. "Orh det er jeg glad.. Altså ikke at det er godt du også glemmer træning nogengange, men at jeg ikke er den eneste.. Det lød meget egoistisk.. Undskyld, det var ikke sådan ment," hun følte lidt, at hun fumlede rundt i sin sætning, bare det gav bare lidt mening i hans øre.
Hun fulgte ham med blikket som han satte sig ved siden af hende, med et smil på læberne, "Well, så må jeg bare træne noget ekstra i morgen," sagde hun i et smil, ikke fordi, det ville hun nok også glemme, hun havde en hukommelse som en trold nogengange, og af en eller anden grund, så var det stort set altid træningen det gik ud over, måske fordi hun vidste hendes moster ville blive sur, hvis det gik ud over, de såkaldte vigtige ting, som sjovt nok også var de kedelige ting, såsom lektier.

Maggie bed sig lidt i underlæben og nikkede lidt, "Oh, ehm.. Jamen der er da tid endnu," sagde hun i et forsøg på, at lyde opmuntrende, selvom hun havde en eller anden ide om, at det ikke rigtigt virkede for hende. "Bliver han sur, hvis du glemmer dine lektier?" spurgte hun ind, lige det problem kendte hun jo alt for godt, selvom hun ikke havde nogen mor eller far som skældte hende ud, så havde hun en moster som gjorde.
Hendes smil vendte dog hurtigt tilbage da hans også gjorde, "Ja selvfølgelig," sagde hun og slog hurtigt op i bogen igen, og skubbede den lidt hen i mod ham, så det lå midt i mellem dem, eller i hvert fald så godt som. "Altså, jeg ved ikke om du var der da vi fik afvide vi skal have prøve, men professoren sagde, vi ville få et ark på tre sider, om Polyjuice-eliksiren, Frisk-op Eliksiren og Amortentia," fortalte hun og mærkede en mild rødme da hun nævnte den sidste, det var måske en lille smule akavet, men sandheden. Hendes bog var fyldt med små lapper papir, så hun nemt og hurtigt kunne slå op på de sider som omhandlede netop de tre eliksirer, og det samme galt hendes hæfte, hvor hun havde skrevet en masse noter ned, for bedre at kunne huske det hele.

[Deleted]

Han rømmede sig lidt og slog blikket ned imens han nikkede. "Ja, det kan jo ske for alle," han var ikke en fantastisk løgner for han fik altid dårlig samvittighed når han løj, men dette her blev han enig med sig selv om var okay. Det skadede jo ikke andre end ham selv.
Han smilede igen og slog let ud med hånden, "det er okay, jeg ved hvad du mener." Grinede han.
Hun var en super sød pige og selvom de ikke havde snakket sammen mega mange gange kunne han ikke lade være med at synes at de faktisk klikkede ret godt. "Altså hvis det er vil jeg da gerne hjælpe dig med at træne i morgen?" Forslog han lidt henkastet. Det var vel ikke heeeelt det samme som at inviterer hende ud? Han nød bare enhver chance for at få lov til at spille quidditch og Tristan snakkede altid om at han burde tænke på andre ting end kun quidditch så hvis nu han trænede med hende, var han både ved at skaffe sig venner IMENS han spillede. Smart!

Tungespidsen gled let hen over læberne og han rystede på hovedet, men ændrede det så til en nikken. "Nej..eller jo...altså han blev ikke sur i starten, men jeg glemmer det ret tit fordi jeg har så travlt med at spille," forklarede han, "egentlig bliver han heller ikke helt sur bare sådan..skuffet du ved, og så skal vi have en af de der lange snakke om hvor vigtigt skolen er." Felton hadede de snakke for han vidste det jo godt, men han var også godt klar over at Gary bare gjorde det af kærlighed.
Han så imponeret på hendes bog med diverse posters, "whau, du er ret organiseret," konstaterede han og smilede, "ehm...jeg har sikkert været der, men nok ikke hørt efter." Indrømmede han. "Såååh...skal jeg læse alt det?" Han så på bogen som var det en bombe der kunne gå af når som helst.

[Deleted]

Maggie lo lidt, det var nu lidt pinligt, at hun havde fået formuleret sig sådan, men det virkede som om, at Felton godt forstod hendes pointe, det var jo altid rart, at vide man ikke var den eneste, nok primært fordi hun ikke kunne se på Felton at det var en lille hvid løgn.
"Virkelig? Vil du bruge tid på det? Jeg er jo ikke så god endnu," sagde hun en smule beskedent, det var jo ikke fordi hun var dårlig, det vidste hun trods alt godt, ellers var hun jo aldrig kommet med på holdet, men hvis hun skulle være ærlig, så syntes hun da ikke selv, at hun ligefrem var en af de bedste, men hun elskede at spillet, hvilket vel også betød noget.

Maggie lyttede til Feltons forklaring, "Arh, ja, det er næsten værre når de bliver skuffet, frem for de bare bliver sure," sagde hun, sådan havde hun det i hvert fald med sin moster, hun ville hellere have en skideballe som sagde spar to, end hun ville have af vide, at hun havde skuffet hende. "Alene et skuffet blik, er slemt nok.." tilføjede hun og vendte blikket mod sine bøger igen.
Et lettere stolt smil meldte sig på hendes læber, "Tak, jeg.. Er bare nødt til, at have styr på det, ellers går det helt i hårknude for mig og så bliver jeg aldrig til noget," sagde hun og trak lidt på skulderne, det var da sådan hendes moster havde sagt det. Hun grinte lidt, "Det kender jeg godt, nogengange er det bare som om, at professorerne bare stå og bevæger deres munde, men der kommer bare intet andet end 'blah blah blah' ud," sagde hun i en grimmasse og en hånd ved siden af sit hoved som en snakkende mund. "Det.. Tror jeg altså ikke du kan nå, men du kan kopier mine noter?" foreslog hun en smule usikkert på, om det mon var noget han ville gøre.

[Deleted]

Han nikkede begejstret på hovedet stolt over at han havde turde spørge hende. Igen var der jo ikke noget i det ville andre nok mene, men det var en stor ting for ham der ellers altid var forsigtig omkring piger. Eller. Okay det var han måske ikke helt, han bemærkede dem bare aldrig fordi han havde så travlt med at kigge på koste og målringe.
"Armen det skal jeg nok lære dig," forsikerede han hende med en hvis sikkerhed i stemmen. Han var total overbevist om at han sagtens kunne gøre det. Lige når det kom til quidditch var han ret overbevist om at han ville kunne lære selv en pixiegnom at spille. Han var meget ambitiøs på det punkt og satsede da også på at blive professionel en skønne dag selvom mange nok mente at det var en håbløs drøm, men hey, nogen blev jo rent faktisk professionelle så hvorfor ikke ham?

Han nikkede bekræftende på hovedet. "Lige netop" lød hans svar som han sukkede dramatisk og dybt. Han elskede virkelig Gary og hadede at svigte ham ved at glemme lektierne, med det var svært at have det hele i hovedet.
Han forstod ikke helt hendes bekymring, men det var nok fordi han var så sikker i sin sag om at han da i hvert fald nok skulle slå igennem som spiller. Intet andet var en mulighed, basta. "Jeg er sikker på at du intet har at være bekymret for." Beroligede han hende stille.
Hendes ord fik ham til at le og han nikkede, "netop! Og det er jo nemt nok for dem at sige prøverne ikke er svære, de kender jo svarene i forvejen!" Udbrød han tydeligt udnerholdt at deres samtale. "Må jeg?" Han så overrasket men meget taknemmeligt på hende.

[Deleted]

Maggies smil voksede en del, "Tak, det er virkelig sødt af dig," sagde hun taknemmeligt, i hendes hoved skulle hun da selvfølgelig tage i mod den hjælp hun kunne få, og hvis hun kunne overbevise sin moster om, at hun sagtens kunne holde styr på sine lektier og være en god spiller samtidig, jamen så kunne det nærmest ikke blive mere perfekt.
Hun havde det faktisk overraskende godt i hans selskab, det var lidt som om de var lidt på bølgelængde, hun glemte træning og han glemte lektier, måske de skulle lave en eller anden aftale om, at huske hinanden på tingene? Dog turde hun ikke helt spørger ham om det, det var alligevel lidt for pinligt, for hvad nu hvis han sagde nej?

Hun grinte lidt, "Hvor længe har du egentlig boet hos Gary? Hvis jeg altså må spørger?" spurgte hun nysgerrigt, men var samtidig lidt bekymret for, om hun mon bevægede sig ind på et lidt for privat område, selv kunne hun da godt finde det ret pinligt, at hun havde haft så mange barnepiger og en barnedreng eller hvad man nu end kaldte drengeudgaven. Hun trak lidt på skulderne, "Min moster ser helst jeg få Fremragende i alle fag," forklarede hun roligt, sådan havde det altid været, og det var egentlig okay, hun ville jo også gerne selv have gode karakterer.
Maggie måtte slippe en latter, "Åhh, det er bare så sandt," grinte hun, det var godt nok længe siden nogen havde fået hende til at grine så meget. Hun nikkede lidt, "Ja, altså bare du ikke siger det til nogen," sagde hun i et venligt smil og trak sin stav, "Gemino," sagde hun og svippede staven hen over sin notesbog, og en ny dukkede op, fuldkommen magen til, "Altså, den vil forsvinde på et tidspunkt, men den burde blive her nogle dage," sagde hun, hvilket vel også var nok tid, eftersom prøven var i morgen.

[Deleted]

Hans smilede venligt til hende og slog lidt ud med hånden, "armen det er skam så lidt," forsikrede han muntert. Det ville da give ham en god undskyldning til at bevise overfor både Tristan og Joshua at han faktisk godt kunne finde ud af at lave andet end at spille quidditch! Selvom der jo alligevel var quidditch indblandet i form af spil.
Nå, men hvis han gjorde det sammen med en pige, uden andre, så måtte det da tælle!

Han blev revet ud af sine tanker ved hendes spørgsmål og han kiggede på hende i nogle lange sekunder hvor det lige skulle gå op for ham havd det var hun spurgte om. "Jeg har boet der lige så længe tilbage som jeg kan huske, indrømmede han." Det var mange år, men han kunne ikke rigtigt mindes at det havde foregået på andre måder.
Felton gjorde lidt store øjne, "i alle fag? Woah, så har du da nok at se til." Konkluderede han med en skæv grimasse. Stakkels pige. Han lo lidt sammen med hende da hun grinede af hans joke. Det var sjældent han fik piger til at grine, det var oftere Tristan der klarede den del.
"Nej selvfølgelig ikke!" udbrød han glad og stirrede ned på bogen i hans hånd, det var bare perfekt! "Tusind tak!" Han smilede og skimtede hurtigt et par af siderne inden han tog bogen under armen, "så angående træning...hvornår tænker du at vi skal begynde?" Spurgte han lidt forsigtigt, "måske på lørdag?" Der var jo ingen timer i weekenden så mon ikke det ville passe ret godt?

[Deleted]

Maggie gengældte Feltons smil, ingen tvivl om, at hun var glad for at have en ven som ham, han var virkelig sød, og nu hvor de kunne hjælpe hinanden lidt, så kunne det jo også være, at de kunne ses noget tiger, hvilket hun virkelig håbede på, selvom hun selvfølgelig ikke ville sige det højt, det ville bare være pinligt og akavet, og så ville alle sikker bare tro hun var forelsket i ham eller sådan noget.
"Waw, det er længe.. Hvad med dine forældre? Ser du dem slet ikke?" spurgte hun ind, uden helt at vide om det var okay, eller om hun var på vej ind på et privat område, men hun håbede da, at han ville sige det, hvis det var tilfældet.

Hun lod begge sine hænder glide i gennem det mørke hår, mens hun nikkede, "Jah.. Men det er okay," sagde hun og lod hænder falde igen, "Jeg vidste det inden jeg begyndte at spille," sagde hun som hendes læber gled op i et nyt smil. Det var faktisk ret hyggeligt at sidde her og snakke med ham, han virkede ret sød og forstående.
"Selv tak," sagde hun i et stort smil og førte en mørk hårtot om bag det ene øre, "Når du har tid og lyst?" sagde hun en smule spørgerne, hun vidste ikke helt hvordan sådanne noget ene undervisning i Quidditch foregik. Hun nikkede lidt, "Lørdag er helt perfekt for mig," sagde hun i et stort smil og begyndte at samle sine bøger sammen "Skal vi sætte os hen i opholdstuen inden en af vejlederne pludselig kommer og trækker point fra os?" spurgte hun og kom sine bøger i sin skoletaske, før hun vendte blikket mod Felton.