You're a muggler?!

[Deleted]

Kalder Samuel Roden , høhø.

Lærerværelset, klokken 14:05

---

Professor Nercissa Cinderfort havde netop krydset grænsen mellem lærerværelse og gangen uden for. Hun sukkede træt, og lod sig synke ned i en af lokalets lænestole, en sort én i læder. Det var der hun altid sad, når hun ellers kunne få lov. Og det var ikke tit, for der synes altid at være 1.000 elever, som skulle stille hende spørgsmål, inden hun gik til pause. Hvilket betød, at hun aldrig fik ret meget pause ud af det alligevel.

Og der sad hun så lidt og kiggede ud i luften, før hun igen rejste sig og gik hen til en af de få muggler-agtige enstanser her. En ældre kaffemaskine. Hun var faktisk begyndt helt at holde af det mærkværdige brune stads. Kunne dårligt gå en dag, uden at få bare en enkelt kop. Det var meget vanedannende havde hun måtte sande. Hun trykkede på knappen, efter hun havde stillet en kop ind under tuden og betragtede maskinen arbejde. Den kunne hun faktisk godt leve med, når det nu skulle være. Hvorfor den var dukket op herinde, vidste hun faktisk ikke, men hun klagede heller ikke.

Da koppen var fyldt, gik Nercissa hen til vinduet og kiggede lidt ud af det. Selvom lærerværelset var tomt, så kunne man godt nyde naturen alligevel.

//OOG: Sorry for den crappy opstart, men skal lige igang med det her univers igen

[Samuel Roden]

Sam havde lige afsluttet en time i Magiens Historie. Det kunne godt være at han havde været professor her på Hogwarst i knap et år, men kunne stadigvæk godt have sine udfordringer med eleverne. Mest Slytherinerne. Rygterne om kollegiet havde åbenbart ikke talt helt usandt når de sagde at Slytherin var for de "renblodet".
Nu var Sam ikke typen der brokkede sig, han kunne aldrig drømme om at gå til rektor og sige når en elev havde kaldt ham "kategorien under mudderblod", en kategori der åbenbart ikke helt havde noget navn endnu. Naturligvis vidste Sam godt at det var ment som en hård fornærmelse, men lige den prallede nok lidt af på ham da han selv kunne komme på langt værre skældsord.
Men det korte af det lange var bare at Sam ikke ønskede at skabe problemer og han ville virkelig ikke være den professor der ikke selv kunne kontrollerer sin klasse, for ingen her skulle kunne sige at det var fordi han var muggler. Han skulle nok få dem til at rette ind på den ene eller den anden måde, men havde nok været for blød i starten. Det måtte han få ændret på!

Han gik ind på lærerværelset. Det var et fantastisk sted at få sig en pause fra det hele og det plejede at være tomt på dette tidspunkt. Han duede bedst til at passe sig selv, igen fordi han var bange for at de andre professorer så ned på ham fordi han ikke var ligesom dem. Han var den først muggler der arbejdede på skolen siden den blev bygget (og ville sikkert også blive den sidste), men han havde dog snakket med pedellen Gary nogen gange. Han kendte tilsyneladende Marilyn og havde besluttet sig for at tage Sam under sine vinger - om man så kunne sige.
Det gjorde nu ikke noget, for Gary var god at snakke med hvis Sam havde problemer med eleverne. Som Sam rettede blikket op gik det hurtigt op for ham at han ikke var alene denne eftermiddag. Han bed sig lidt i læben. Det var det nye overhoved for Slytherin, ikke at han havde snakket med hende før, men han havde lige haft en klasse med Slytheriner og det havde ikke været nogen succes, på den anden side ville det også bare virke underligt at gå ud igen nu. Derfor rømmede han sig lidt, "Godeftermiddag Professor," hilste han høfligt. Det var jo sådan man tiltalte hinanden her til at begynde med havde han lært.


// det gør skam ingenting, jeg synes det er en fin opstart

[Deleted]

Nercissa stod ovre ved vinduet i sine egne tanker, da nogen pludselig henvendte sig til hende. Nu håbede hun bare, at det ikke var en elev, for det orkede hun virkelig ikke lige nu. På den anden side, så var det sjældent, at en elev gik ind på lærerværelset. De ventede som regel uden for, og bad en anden lærer om at hente hende. Men der var selvfølgelig også de overmodige Gryffindors, som bare vadede herind, som om det var ingenting og som om de hørte til herinde.

Nercissa sukkede og vendte sig mod den talende. Det viste sig at være en fyr med halvlangt brunt hår, hvis ansigt hun ikke lige umiddelbart kendte. Hun var typen, der var ret meget lukket om sig selv, så der kunne sagtens være blevet ansat en ny professor, uden hun havde lagt mærke til det. Han kunne også have været ansat i længere tid, uden hun havde opdaget det. Det var bestemt ikke utænkeligt.

"Godeftermiddag?" sagde hun i et spørgende tonefald, som søgte efter noget at kalde den anden, ukendte personlighed. Hun pressede utilpas de smalle læber sammen til en tynd streg. Hun var van til at være on top, så den her situation huede hende bestemt ikke.

[Samuel Roden]

Sam var ikke så god til dette her med at blande sig med mennesker han ikke kendte, han havde altid været ret asocial. Ikke af ønske, men simpelthen fordi folk aldrig rigtig opsøgte ham, og så igen den del med at han aldrig turde opsøge dem. Men sådan kunne det da ikke fungerer når han nu var professor, han måtte da vise sig som et godt eksempel!
Det lød nu ikke som om at hun var helt med på en sludder for en sladder og alt det mod han lige havde bygget op for at tale til hende, begyndte hurtigt at sive ud som sand mellem fingrene. Han sank en klump. "Ehm.." han kunne mærke nervøsiteten stige og han havde svært ved at finde ud af havd han skulle sige. Hvor ville hab dog ønske at han var mere cool i sådanne situationer.

"V-velkommen til," startede han lidt prøvende. Det var vel et okay at begynde? Eller det virkede da ret relevant? "Mit navn er Samuel Roden, men altså du kan bare kalde mig Sam," det gik op for ham hvor teenage-agtigt og uprofessionelt det måtte lyde for hende, "Eller altså...det kalder folk mig normalt...du behøver selvfølgelig ikke," han kørte en hånd gennem det halvlange hår, hvor ville han dog ønske at han bare havde holdt sin mund.
Hvordan kunne det være at sådan noget som at præsenterer sig kunne gå så galt for ham, det var jo ikke ligefrem en større videnskab der krævede noget særligt af en og alligevel stod han nu og lignede en total idiot.

[Deleted]

Nercissa var ikke ligefrem i snakkehumør i dag, men nu hvor denne fyr havde henvendt sig til hende, så mente hun, at det høfligste var at svare ham også. Så det var det hun gjorde, dog ikke længere end hvad var nødvendigt.

"Samuel Roden..." mumlede hun tænksomt og kneb øjnene sammen, mens hun betragtede manden foran sig. Det lød bekendt og også meget uprofessionelt, den måde han havde præsenteret sig på. Det huede hende ikke rigtig, for han lød lidt som hendes elever. Hvor meget yngre end hende var han mon? Et par år i hvert fald.

Så slog det hende pludselig. Han var måske den nye professor i Magiens Historie. Nercissa rynkede på næsen. Men var det ikke noget med, at denne professor var en muggler? Hun gav sig til at rette lidt på knolden med siden til ham, mens hun sagde:
"Muggler-professoren?" Det var ikke fordi hun ville lyde nedladende eller noget, men sådan havde ord det altså bare med at komme ud af munden på hende. Hun lød generelt bare kold og stejl. Hun rettede ryggen en smule, og placerede hænderne på lænden for support. Så blinkede hun en enkelt gang, da det gik op for hende, hvad hun havde sagt og hvordan hun havde sagt det.

"Det er ikke fordi... jeg er ikke... Det er jeg altså ikke!" sagde hun og lød for første gang usikker ved og febrilsk i samtalen.

[Samuel Roden]

Sam hadede disse situationer for han var - efter egen mening - elendig til at fremstå autoritær. Han prøvede jo også altid at være venlig overfor eleverne, desværre var det så at det sommetider løb lidt løbsk for ham. Han kunne da godt blive sur og slå i bordet, men det antal mennesker der havde oplevet ham på den måde kunne nok tælles på en hånd.
Hendes udtale ramte ham en lille smule, han var godt nok vandt til det, men derfor var det aldrig rart at blive mindet om at man ikke besad de samme talenter som resten af lærestaben. "Ja, præcis," sagde han lidt tøvende og forsøgte at opretholde den positive fremtoning.

Sam havde altid følt sig heldig over at være en af de få mugglere på verdensplan der fik lov til at være en del af det magiske samfund, i hans øjne var det en kæmpe ære. I sin ansættelses periode her på skolen var han dog blevet lidt mere opmærksom på sine mangler i forhold til de andre professorer. Igen kunne eleverne være en mundfuld, men han brændte alligevel for jobbet og nægtede at give op.
Hendes pludselig ændring i tonefaldet fik ham til at se lidt undrende på hende og han smilede svagt, "det er helt okay." Forsikrede han, måske hun faktisk ikke mente noget videre med det. Han var i hvert fald ikke ude på at skabe problemer for sig selv, for ham var det vigtigt at blive accepteret, især på en arbejdsplads som denne. "Så er De ellers faldet godt til Professor?" Et prøvende smil legede igen på hans læber.

[Deleted]

Nercissa så forlegent på den anden Professor, fro det havde jo aldrig været hendes mening at fornærme ham. Hun kunne godt se, at han forsøgte forsat at forholde sig positiv, og hun var lidt ked af, at hendes ord havde den effekt på ham. Ikke fordi hun mente, at det var en god idé at have en muggler Professor, for det gjorde hun ikke. Både fordi han ikke kunne demonstrere og sætte sig i respekt på samme måde som en magiker, men også fordi eleverne kunne drille ham, uden han kunne gøre noget ved det.

"Ja..." sagde hun lidt tøvende, men forsatte så mere stramt "Her er ganske udemærket." For det var her jo. Eleverne respekterede hende, var måske endda en smule bange for hende, og hun havde et job, hvor hun kunne udfolde sine kompetencer.

[Samuel Roden]

Sam var normalt ikke typen det lod sig hænge i dårligt brug af ordvalg, men naturligvis ramte det ham hvis folk ikke brød sig om ham, det kom sig nok også efter evigheder med skolemobberier. Han håbede altid på at det ville blive bedre, men man kunne jo umuligt blive elsket af alle.
”Det lyder da godt,” svarede han smilende og bed sig let i den bløde underlæbe. ”Har du også undervist før du kom hertil?” Spurgte han forsigtigt videre ind. Han var aldrig helt glad for at snakke med fremmede da han altid syntes at han var mega akavet omrkring det., men på den anden side så var det jo godt at overskride sine grænser lidt fra tid til anden. Desuden skulle hun jo helst føle sig velkommen.

Meget diskret lod han sit blik hvile på hende for en kort stund. Hun så virkelig godt ud. Meget raffineret på en eller anden måde. Ikke at han havde tænkt sig at gøre noget ved det, det var blot en observation, han var håbløst forelsket i Serena så han havde ikke øje for andre, men derfor kunne man vel godt konstaterer at andre så godt ud.
Tankerne drev lidt væk for ham og han tog sig selv i at falde i hak over en dagdrøm. Han vendte tilbage til virkeligheden og håbede ikke at hun havde bemærket hans mentale fravær. ”Hvilket fag er det nu du underviser ved siden af overhovedstillingen?” Spurgte han videre og håbede ikke at hun blev irriteret over hans mange spørgsmål.