Maybe It's My Wound..

[Deleted]

"Det ved jeg godt, men vi har for mange ting i vores liv. At du var med en anden kvinde dengang, dræbte mig mere end du nogensinde vil kunne forstå. Jeg er ked af at jeg sårede dig men jeg ved ikke hvordan jeg skal håndterer den smerte det var" sagde hun i en ærlig stemme, hun kunne jo lige så godt sige det som det var.
Hun elskede ham, men hun kunne ikke accepterer de ting, ikke fordi hun ikke ville men fordi at det gjorde så forfærdeligt ondt, hun ville jo bare ønske at de to kunne have et lykkeligt ægteskab.

"Arbejde er penge Alexander, og nu hvor jeg er alene hænger penge ikke på træerne" sagde hun, de havde jo altid været en ganske velstående familie med gode jobs, dog ville hun ikke ligefrem betegne sig selv som millionær eller noget i den stil.
"Nej det ved jeg godt, men der er sket så mange ting i vores liv... Jeg vil ikke miste dig til Judas og hans sindsyge planer, det er du nødt til at forstå" sagde hun i et forsigtigt smil, hun elsked eham og hun ville gøre alt for at beskytte ham, selvom hun godt vidste at hun var magtesløs i mod Judas.

[Deleted]

Alexander rystede lidt på hovedet, "Og du tror ikke, at du sårede mig på præcis samme måde, ved at være sammen med ham fyren på vores første tur alene efter børnene er fløjet fra reden?" spurgte han en smule hårdt, troede hun slet ikke at han også havde følelser selvom han ikke viste dem altid?
Havde hun bare regnet med, at hun kunne gøre gengæld og så ville alle deres problemer være løst? Han kunne slet ikke sætte sig ind i, hvordan hun havde kunne gøre det, og så på den måde. Det var nok det som sårede ham aller mest.

"Jeg skal nok skrive dig en check," sagde han blot, han manglede jo ikke penge, det havde han aldrig gjort, hans far havde efterladt ham en kæmpe formue, foruden herregården og så havde han jo også en god løn når han var så højt stillet. Han manglede jo ikke noget, og slet ikke nu hvor børnene heller ikke boede hjemme mere.
"Du mister mig ikke til Judas, Judas og jeg er gamle venner fra Hogwarts, jeg skal nok tage en snak med ham, og give ham den liste han efterlyser," sagde han, han var sgu ikke bleg for at udstille dødsgarden, hvis det var det der skulle til, for at beskytte hans familie.

[Deleted]

"Jeg var så ked af det efter vores skænderi Alex, og jeg havde slet ikke lyst til at vi to skulle have noget, fordi at du altid bliver så rasend enår jeg fortæller dig hvordan dit utroskab ødelagde mig, og ja.. Måske jeg bare ville vise dig det" sagde hun og kunne mærke hvordan tanken gjorde hende trist, han måtte da vide hvordan det føltes nu: [b}"Men jeg fortryder det, havde det ikke været for alkohollen tror jeg heller aldrig jeg havde gjort det"[/b] sagde hun i en ærlig stemme.
Det var jo slet ikke hendes stil og det var ikke fordi at hun ønskede at gøre ham ondt, men det var bare.. Alkohol også havde Lucas været der, en dårlig kombi og mest af alt en dårlig undskyldning.

Som han betalte healeren, smilede Leonora blot, hun havde jo heller aldrig rigtigt manglet penge og noget af det nok som resultat af at hun var begyndt at have noget med Alexander at gøre, han havde hjulpet hende på mange punkter.
[b}"Lov mig det..."[/b] sagde hun roligt, hun ville ikke kunne være at miste ham: "Jeg ved godt jeg har mistet dig lidt, men jeg vil ikke miste dig helt" sagde hun i en roligt stemme. Selvom de ikke var sammen, så holde hun jo meget af ham.

[Deleted]

Alexander rystede lidt på hovedet, "Jeg bliver jo kun sur fordi jeg godt ved, at jeg damnede op dengang, Leonora.. Jeg ved jo godt, det gjorde ondt på dig, og at det sikkert stadig gør, men tro mig, det gør det også på mig," sagde han roligt, han havde snart ikke mere energi til at blive sur mere. Han var så fyldt af det hele, at han snart ikke magtede det mere.
"Og du vil fortryde det resten af dit liv.. Jeg fortryder stadig den dag i dag, at jeg var sammen med en anden, men ingen af os kan ændre på det.." sagde han, nu vidste hun vel i det mindste hvordan det også var at stå på den anden side og være lorten i stedet for at være offeret.

Han gjorde et kort, men bestemt nik, "Det lover jeg dig," sagde han, han vidste godt, at Judas ikke var en mand man bare lige besøgte og fik sig en hyggelig lille snak med omkring vejret, men Judas vidste forhåbenligt også godt, at det var Alexander altså bestemt heller ikke, selvom han nok havde et blødt punkt i og med at han jo elskede Leonora og sine børn, og ikke bare så dem som en samlejeslave og arbejdskraft som Judas gjorde.
Alexander lagde en hånd på hendes gravide mave, "Du mister mig ikke helt, vi vil altid have vores børn som har brug for begge sine forældre," sagde han og bøjede sig ned og kyssede blidt hendes pande, "Kom, lad os komme op i seng.. Kan du gå?" spurgte han og rejste sig fra sofaen og rakte en hånd ned til hende for at hjælpe hende op og stå.

[Deleted]

"Jeg ved også godt det er forkert, og jeg ved godt at jeg skal leve med det. Men jeg var så inderligt vred på dig den aften... og fuld" sagde hun, hvilket jo bare var endnu mere dumt da hun havde været gravid med deres barn, men i følge jormoderen var der ikke sket noget.
"Jeg er bare... Ja jeg ved ikke hvad jeg skal sige, Alex" sagde hun i et roligt smil, for dælen hvor var det dog svært dette her, egentligt ville hun jo bare gerne vende tilbage til det liv de to hele tiden havde haft.

"Det ved jeg godt... MEn jeg ville hade at se dig få en andne kone" sagde hun roligt, hun kunne selv ikke forestille sig at være sammen med nogen anden mand, den eneste anden hun nogensinde havde været sammen med var Lucas, hun havde aldrig været i seng med andre, hun havde jo kendt Alex siden han var ganske ung.
"Ja det tror jeg.. Jeg har mest ondt i hovedet" sagde hun og satte sig orligt op, uden at vide hvor de skulle gå hen, hun vidste slet ikke hvordan hun skulle forklarer sig eller om der overhvoedet var noget hun kunne sige, men det gjorde ondt og hun ville ønske at de to bare kunne glemme alt og spole tiden tilbage.

[Deleted]

Alexander rystede lidt på hovedet, "Det var jo præcis samme grundlag jeg kom med dengang, Leonora, men dengang var det ikke godt nok for dig," sagde han i et suk, og håbede lidt, at hun kunne se det var rigtigt, han havde jo ikke gjort det dengang for at være ond ved hende eller noget, han havde jo også bare været vred og fuld, og så havde Dacoda været der.
Han trak lidt på skulderne, "Nej, det ved jeg heller ikke," sagde han roligt og gned sin pande en smule, han havde godt nok en ond hovedpine lige nu, og kunne godt bruge at komme op i seng, men nu var klokken jo også blevet mange efterhånden.

En mild latter lød fra ham, "Hvis jeg ikke kan få dig, så vil jeg slet ikke have nogen, så det skal du skam ikke bekymre dig om," sagde han i et roligt smil, han var jo oppe i alderen og han elskede Leonora, han var ikke sikker på, at han nogensinde ville kunne finde kærlighed i en anden kvinde.
Han nikkede lidt, "Så lad os komme op i seng," sagde han og begyndte at gå ud af stuen og mod gangen, hvor den store trappen til første salen var og deres soveværelse, samt alle de andre værelser, her i blandt Liams og Megans gamle værelser. Han havde stadig lukket døren ind til Megans værelse, han havde heller ikke været derinde efter Isiah havde slået hende ihjel.

[Deleted]

Leonora vidste godt at hende og Alex havde haft deres problemer, men for at være ærlig så kunne hun slet ikke forestille sig et liv uden ham, og selvom det ikke ligefrem var sådan her hun havde håbet de skulle se hinanden igen, så var hun glad for at have ham i nærheden.
"Jeg er da heller ikke god nok for dig nu?" sagde hun i en næsten irriteret stemme, han havde jo ikke ligefrem været glad for at se hende igen efter alt det med Lucas, hun anede slet ikke hvad hun skulle sige, hun følte sig lamslået og hun havde lyst til at fortælle ham om sine følelser samtidig med at hun bare gerne ville grave sig ned.

"Det handler ikke om at få mig eller ikke få mig Alex, det handler om hele vores fortid" sagde hun i en rolig stemme, de havde så meget liv sammen og hun havde så mange minder med ham, alligevel vidste hun at det her aldrig kunne ende godt.
"Ja lad os... Ehm.. HVor skal ejg sove?" spurgte hun i en rolig stemme, hun gik ikke udfra de sov sammen, de var jo ikke sammen, selvomd et var en mærkelig følelse. De to havde jo været et par så længe hun kunne huske.

[Deleted]

Alexander rystede lidt på hovedet, "Nej, det er det ikke.." sagde han ærligt, det var jo ikke fordi Leonora ikke var god nok, det var hendes undskyldning, som ikke var god nok. Det var nok primært også fordi, at det jo havde været det samme som dengang det havde været ham som havde været utro.
Han trak let på skulderne, "Hvad er der med vores fortid?" spurgte han og så på hende med et roligt blik, han gad ikke hidse sig op mere, han var træt efter en lang dag på kontoret, og da han havde regnet med afslapning efter arbejdet, så var Leonora dukket op.

Hendes næste spørgsmål fik ham dog til, at se en del mere bekymret ud, "Er du sikker på du ikke har slået hovedet?" spurgte han, det var da ikke mere end et par minutter siden, at hun havde bedt ham sove i sengen sammen med hende. Men på den anden side kunne det også bare være at hun havde fortrudt.
"Gå du bare op i sengen, jeg sover på sofaen i nat," sagde han så, uanset hvad, så ville han ikke sove ved siden af hende, hvis hun allerede havde glemt, at hun havde spurgt.

[Deleted]

"Det ved jeg ikke, hvad er der med den?" spurgte hun igen, det var jo nok også svært at have været i et forhold så mange år uden at noget gik galt, men denne her gang var det jo ikke engang gået lidt galt, det var jo gået virkeligt galt og Leonora var tosset over at han tog sådan på vej.
Vreden fortog sig med tiden, og lige nu var hun bare skuffet over at tingene var som de var. HUn ville gerne have ham i sit liv, men hun følte ikke at hun ahvde muligheden for bare at lade dem knytte bånd igen.

"Måske?" sagde hun i et smil og kiggede så på ham, hun havde en enorm hovedpine og følte sig da også lidt rundt på gulvet, men hun ville bare gerne videre i teksten, det vigtigste var at hendes familie ikke kom i fare.
"Yeah" sagde hun og satte sig op med et ansigt der lavede folder i tegn på smerte, åh hun havde ondt i kroppen lige nu: "Jeg... Åh shit" sagde hun og prøvede at komme på benene, hun burde virkeligt bare komme op i seng.

[Deleted]

Alexander rynkede lidt på panden, "Det var dig som nævnte vores fortid, så jeg spørg dig, hvad der er med den?" spurgte han og så lidt bekymret på hende, havde hun fået en hjernerystelse? For det virkede da underligt, at hun bragte deres fortid på banen, men så vendte spørgsmålet til, som om det var ham som havde bragt det op.
Alexander var som sådan ikke sur på hende mere, det kunne han ikke nu, hvor hun var blevet gennem banket på grund af noget, som han havde gjort i sin fortid. Hans fortid skulle jo ikke gå ud over hende, det var jo også derfor han i første omgang ikke havde fortalt hende som dødsgarden, men måske nu var et godt tidspunkt også, at fortælle hende, at Megan havde været dødsgarist og slået ihjel på den bekostning.

Han sukkede lidt med et roligt smil på læberne, "Det tror jeg, du har," sagde han og rystede lidt på hovedet. Han håbede virkelig, at hun ville komme sig hundrede procent over dette her, at hun ikke ville gå og være bange for at blive slået ned igen, eller det der var værre.
Han skar en kort grimasse, som hun gjorde, fordi det gjorde ondt på ham, at se hende i smerte. Han greb hurtigt blidt fat i hende, for at støtte hende, "Pas nu på," sagde han og så bekymret på hende, "Her, lad mig hjælpe dig op i seng," sagde han og kiggede lidt efter husalfen. "Bæst hent en kold klud og et glas vand, stil det ind på natbordet," sagde han til husalfen, som ikke turde gøre andet.

[Deleted]

INgen mand i verden kunne gøre hende mere lykkelig end Alexander, men alligevel vidste hun at de to ikke ville fungere sammen. Hun havde dummet sig, han havde dummet sig, og det var nok bare ikke den fornuftige måde at starte et forhold på.
"Der er det med den at jeg har svært ved at slippe dig, selvom jeg vidste jeg burde" indrømmede hun, hun vidste jo at hun burde lade være, bare droppe det og bare være sammen med ham, nu hvor hun holde så meget af ham, men sådan var det jo desværre ikke altid.

"Det er pænt af dig... Hvad skulle jeg dog gøre uden dig?" sagde hun i et smil, hun kunne slet ikke bære tanken om hvis Judas gjore noget med Alexander, han var sådan en skøn fyr og hun håbede vireligt at han bare ville droppe alt dette her.
Dog var hemmelighederne sikkert ikke færdige med at komme frem endnu, og Leonora følte efterhånden at hun havde flere spørgsmål end svar: "Den pige du var sammen med, var det en i dødsgarden?" spurgte hun som hun tog fat i hans hånd for at komme op at sidde, måske hun ikke ville vide det, men nysgerrigheden var bare alt for stor.

[Deleted]

Alexander havde altid været en meget hård mand, og man skulle ikke prøve på noget, han lunte var virkelig kort og hans temperament var stort. Det havde deres børn også lidt meget under til tider, især da de havde været i deres teenage aldre. Selvom Megan havde været fornuftig nok til at melde sig ind i dødsgarden på egen hånd, selvom hun var død af samme grund.
Han sukkede stille, "Vi var gift i mange år, Nora," sagde han roligt, andet ville vel være underligt, hvis de bare sådan fra den ene dag til den anden bare kunne glemme hinanden, for selvfølgelig havde han heller ikke glemt hende og han havde stadig følelser for hende.

Han sendte hende et roligt smil, "Det må du jo fortælle mig," sagde han roligt, og støttede hende lidt for, at hun kunne komme op og sidde. Han elskede hende virkelig, og det ville han altid gøre, og hvis han kunne ville han skam også tage hende tilbage uden at blinke med øjnene.
Han vendte dog et lettere overrasket blik mod hende, som hun spurgte ind til, kvinden som han havde været Leonora utro med for mange år siden, "Ja.. Men jeg har slettet hendes minder, så hun kan ikke huske det," svarede han, selvom han ikke vidste om det blot gjorde det værre. "Megan hun.. Hun var også dødsgardist.." sagde han med smerte i stemmen, deres datter var uden tvivl en af hans største svagheder, og nok det eneste samtale emne som kunne få ham til at græde.

[Deleted]

Hun nikkede, ja de var gift i mange år, alt for mange år.. Leonora hadede da også at tingene skulle være sådan her, men hun havde brug for at høre mere om hans fortid hvis det her skulle gå, hun havde det forfærdeligt med at han havde holdt så mange ting skjult for hende.
Det var jo ikek engang fordi at Leonora kunne lide mugglere, og hun ville da ikke udelukke at hun kunne have levet med at han var med i dødsgarden, men altså... Nu var det jo lidt for sent det hele, deres liv var jo ikke ligefrem nogen dans på roser, og nu var Judas så også efter dem.

"Ligge i et hul" sagde hun i et smil, hun havde ikke haft det godt den seneste tid hvor de havde været fra hinanden, men hun forsøgte dog, hun ville så gerne have det godt og komme videre i livet, men det var ikke nemt: "Jeg kan slet ikke forestille mig at finde en anden" sagde hun ærligt, Alexander havde jo været hendes første rigtige kæreste og den eneste mand hun havde været sammen med, udover den korte stund med Lucas.
"Hun ved det ikke? Og hvorfor ikke?" spurgte hun kritisk, som mistænkte hun at det var voldtægt: "Hva?" sagde Leonora med stemmen fuld af chok og slap ham for at stå selv og tog en hånd foran hendes mund, det var bare ikke... rigtigt?

[Deleted]

Alexander havde mange ting i sin fortid som han langt fra var stolt over, men det var også ting som havde gjort ham til den mand han var den dag i dag. Han havde været i dødsgarden i ufattelig mange år, siden han var gået ud af Hogwarts, dengang havde det bare været hans egen far som havde været leder.
Han havde dog også allerede dengang båret maske. Det havde han altid gjort når han var i nærheden af garden, han havde aldrig ville sætte nogens liv på spil, eller jo, men ikke nogen han havde kært. Han havde jo slået ihjel, mange endda, hvilket også var grunden til, at han kunne se thestralerne i den skov som lå lige bag herregården.

Han sendte hende et roligt smil retur, "Det kan jeg heller ikke, men det ville kræve en meget lang samtale, hvis vi skal finde ud af det hele igen," sagde han og lagde en hånd mod hendes kind som han lod sin tommelfinger ae. "Jeg savner dig. Hver eneste dag," sagde han i et suk, det gjorde ondt at undvære hende.
Han rystede lidt på hovedet, "Fordi jeg slettet hendes hukommelse.. Dacoda var en af mine mest betroet dødsgardister, men hun så mit ansigt, så jeg var nødt til, at fjerne hendes minde. Det sidste jeg har hørt er, at hun er efterlyst i hele Storbritannien, og ikke til at stole på mere.." forklarede han, han vidste jo godt, at han virkelig skyldte hende en forklare på det hele.
Han mærkede, hvordan hans egne øjne blev blanke, "Kom nu med op i seng, så snakker vi om det," sagde han, selvom han godt vidste det var noget at en bombe han lige havde smidt omkring Megan.

[Deleted]

Det var svært at elske en mand, som man vidste man ikke burde elske. En ting var at han havde været en god mand for hende i alle de år, en anden ting var at sluge den kæmpe kamel det var at han havde løjet for hende i alle de år. Hvordan kunne han dog gøre det?
"Jeg savner også dig... Men det her Alexander... Det... Jeg kan slet ikke leve med det" sagde hun i en ærlig stemme og kiggede ned i jorden, det gjorde så ondt på hende at han havde holdt det skjult for hende og mest af alt fordi hun ikke forstod hvorfor, hvorfor skulle det være sådan her?

"Mmh... Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke om det hele..." sagde hun ærligt og kiggede på ham som hun fortsat stod en smule chokeret.
"Snakke om det? Hvad fanden skal vi snakke om? Hvordan døde hun? Fortæl mig det"[\b] sagde hun i en hård stemme som vidste han noget hun ikke vidste: "Fortæl mig det lige nu!" råbte hun af ham, og kunne mærke hvordan hele hendes krop begyndte at ryste, hvordan fanden kunne han dog finde på det, havde han slet ingen pli? Forhelved hvor gjorde det ondt.
Hvorfor havde hun dog fortjent alt det her?