Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 15, 2016 21:33:58 GMT
"Det er min helt rigtig mening," svarede han så overdrevet, at det var tydeligt, at han overhovedet ikke mente det. Og det var han også sikker på hun vidste, for der fandtes ingen i denne verden, der var smukkere end hende. Han tog sig selv i at stirre hende i øjne, før han blinkede et par gange med øjne, for at få en lidt mere normal øjekontakt. "Min skygge? Jeg vil ikke have hun er min skygge. Jeg vil have, at hun bliver sin egen stjerne i sit liv," sagde han og kunne ikke lide tanken om, at Diane skulle leve i hans skygge. Hverken hende eller William skulle være hans skygge, eller minde om Judas på den ene eller anden måde. For hvis de gjorde det, var han bange for, at de blev udsat for mindst lige så stor fare som han var i, og det ønskede han ikke for sine børn. Han kiggede uforstående på hende. "Var det ikke dig der ville flytte?" Judas var gået med til at flytte, selvom han blev nød til at forlade sit elskede jo, og lære at snakke fransk, hvilket han endnu ikke var helt så god til. Han kunne huske en time, hvor han var kommet til at sige, au ravioli, i stedet for au revoir. Det var godt nok lidt sjovt, men det var også lidt træls, at han ikke havde helt styr på sproget. Han gengælde hendes kys, og mærkede hvordan hans hjerte bankede usikker, da han stadig ikke var kommet over frygten for at miste hende. Han var så bange for, at hvis han dummede sig igen, ville de aldrig finde sammen igen. "Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker dig Cecillia," han aede forsigtig hendes kind, som om hun ville gå i stykker eller forsvinde, hvis han kom til at lægge for mange kræfter i det. "Jeg skal nok prøve på at stoppe med det. Men hvordan starter man på noget, som man aldrig har stoppet med?" Han smilede drillende til hende, "jeg har aldrig stoppet med at elske jer." Han prøvede virkelig på at lade vær, men han kunne ikke lade vær med at følge sig skyldig, da hun beskrev hvordan hendes liv var blevet mere sort og hvidt. Var det ikke slemt nok at hans liv var blevet det? Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, for at skjule hvor skyldig han følte sig over det. Han prøvede virkelig på at stoppe med at bebrejde sig selv, men det var så svært.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 16, 2016 15:46:29 GMT
Hun kiggede på ham og løftede et øjenbryn "Det er jeg virkelig glad for at høre min skat" hun grinede let og pillede ved sin trøje, det var virkelig forfærdeligt bare at stå der og have en akavet samtale med sin mand, som om det var første gang de havde mødt hinanden og de bare skulle holde noget kørende. Hun blev dog hurtigt revet ud af sine tanker og kiggede på ham med et smil på læben "Du misforstår mig Judas" hun lagde hånden på hans kind og grinede hjerteligt "Jeg mener en skygge i som at hun virkelig er dig, hun elsker alle dyr tit er hun at finde i staldene når hende og William har skændtes. Eller hvis hun savnede dig, ville hun stå dernede og snakke med hestene?" hun slap let hans kind og kiggede ind i hans øjne. Hun lænede sig let tilbage og kiggede på ham "Jo det var mig der ville flytte, det var ligesom også ret tiltrængt at komme lidt væk fra England. Hvis det er så slemt at være her kan vi flytte tilbage?" hun skød igen et øjenbryn op og kiggede på ham med milde øjne, faktisk ville det ikke gøre hende noget at flytte tilbage til England, for hun ville kunne rejse frem og tilbage mellem Frankrig og England på ingen tid og hun vidste inderst inde godt at dette ikke var hvad Judas ønskede, det var hendes ønske som altid var det hende som var i centrum og det fik hendes mave til at knuge sig sammen. "Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker dig Judas, det skal du virkelig vide. Jeg vil aldrig kunne stoppe med at elske dig igen, nu hvor du er i mit hjerte. Kommer du aldrig ud af mit hjerte igen!" hun tog hans hånd og strøg den kærligt og kiggede ned på sine fødder. Hun grinede blidt og kiggede på ham "Faktisk skal du ikke stoppe med noget min skat, jeg er så glad for alt hvad du gør" hun kiggede på ham og lagde hånden om livet på ham "Vi er heller aldrig stoppet med at elske dig" hun strøg ham iver kinden og lænede sig tæt ind til ham og lagde fingeren på hans næse "Du er min farvepalet min skat" hun lænede sig endnu tættere ind til ham og kyssede ham kærligt, det var virkelig dejligt at have ham så tæt igen.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 19, 2016 17:42:55 GMT
Han smilede skævt, som hun snakkede om hvordan Diane elskede dyr. Han kunne allerede for sit indre se, en ung smuk pige, der lignede sin mor, på ryggen af en stor flot drage. "Måske skulle jeg tage hende med i zoologisk have?" Forslog han, uden at vide, om Cecilia vidste hvad det var, da det var en muggler ting. Han rystede kort på hovedet, "jeg har ikke lyst til at rive teltpløkkerne op igen, og flytte vores cirkus et andet sted hen." Svarede han, og igen blev i tvivl om, om hun forstod hans muggler udtryk. Måske havde han brugt alt for meget tid der på det seneste? Han havde bare haft brug for, at komme væk fra den magiske verden. Komme hen til en verden, hvor den største trussel var, om man fik betalt sine regninger til tiden. Da hun beskrev hvor meget hun elskede ham og hvor meget børnene elskede ham, og mærkede hendes nærvær, kunne han ikke lade vær med at kysse hende tilbage. Det var helt ufattelig, at hun endnu elskede ham, på trods af det enorme kæmpe fjols han havde væreret.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 19, 2016 20:47:59 GMT
Hun kiggede på ham og nikkede, Zoologisk have ville faktisk give rigtig god mening. Hun, Isabella og William plejede at komme der en gang i måneden, det var et fantastisk sted og hun havde vel inderst inde håbet at det var et sted hvor Judas ville komme. Hun kiggede dog på ham og rystede på hovedet for at komme ud af sine tanker igen "Ikke en skidt idé Judas, ikke en skidt idé. Jeg vil faktisk gerne med, jeg elsker de der lyserøde skyer man kan købe som smager af sukker" hun grinede let og håbede at han måske vidste hvad det hed,. Hun kiggede på ham "Teltpløkker og Cirkus?" hun lagde hovedet let på skrå, hun vidste hvad det var, men hvorfor brugte han pludseligt så sære termer? hun grinede dog, det var jo hendes gakkede mand og hun vidste jo at han ikke var til at forbedre, hvilket hun bestemt heller ikke ønskede at gøre. "Nej jeg har heller ikke rigtig lyst til at tage af sted her fra, jeg kan faktisk rigtig godt lide Frankrig" hun smilede let og strøg ham over kinden, det vigtigste for hende var dog at det rent faktisk var et sted hvor hendes børn og hende selv kunne være i ro og mag for resten af familie fox. Hun kiggede på Judas igen og strøg ham over kinden "Men vi kunne nu godt finde vores eget sted her, i stedet for at bo på slottet. Så kunne det være at vi følte os mere hjemme?" hun sukkede let og lænede sig op af væggen, hun var stadig ikke helt frisk efter alt det hun havde fået på sygehuset men det var ved at være bedre.. Langt bedre.
|
|