Mor & Far kommer hjem!

[Deleted]

@diane
@williamf
@judass

Cecilia var nu kommet sig så vidt det var muligt, hun havde dog stadig ondt diverse steder. Men hendes og Judas havde fundet ud af det og nu hvor de havde det, trængte hun til at se sine børn. AT mærke kærligheden vende tilbage i hendes liv, så det der førhen havde været gråt og smerteligt igen blev farverigt og dejligt. Hun smilede som hun kiggede på det store Beauxbatons slot og hun klemte Judas's hånd "Tr.. Tror du at.. de er ok?"

[Deleted]

Han sad på sit værelse, hans mors mor havde været der i hvad der svarede til en uge og taget sig af ham og hans lillesøster. Han forstod ikke hvorfor, men han havde ikke set sin far i snart et år og det begyndte at gå ham på at gøre ham mere og mere ked af det. Og nu hvor hans mor også var væk, græd han sig tit i søvne. Han kiggede rundt i værelset og gik hen til sin største bamse og satte sig på skødet af den og begravede sit hoved ind til den, den var dejlig blød og tårerne væltede ned af hans kinder små lydløse klynk lød fra ham.

[Deleted]

Diane sad for sig selv på sit værelse, hun strøg sin børste igennem sit hår og legede med sine dukker. Hun strøg sin dukke over håret og smilede, hun vidste at hendes forældre var væk og at hun savnede dem, men hun vidste ikke hvor længe de havde været væk og da slet ikke hvorfor hun. Hun krammede sin dukke ind til sig og kiggede rundt "Moar? FAAAAAAAAR?" man var ikke i tvivl, Diane var virkelig en fars pige.

[Deleted]

Judas gav Cecilias hånd et beroligende klem. "Selvfølgelig er det det. Med sådan en løve mor som de har." Sagde han med et smil, og blev igen utrolig glad ved at langt om længe, at have Cecilia hos sin side igen. Det kunne godt være, at hun havde tilgivet ham, men han havde ikke tilgivet sig selv.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og sukkede "Må... Måske passer jeg for godt på dem" hun tog en dyb indånding og stoppede ham "Der er altså nogle ting du skal vide Judas inden vi går derind, for.. De har ikke kunnet forstå det hele" hun mærkede hvordan tårerne begyndte at presse sig på, men hun ville ikke græde lige nu. Hun blinkede derfor et par gange med øjnene og kiggede ind i hans øjne "De tror du har været på ferie, for at finde din mor" hun tog en dyb indånding "Så, de ikke skulle vide at vi var gået fra hinanden. Diane har virkelig savnet dig og jeg tror, at selvom William ikke siger det. Har han virkelig også savnet dig!"

[Deleted]

Han kiggede på hende med et smil, der fortalte hun ikke skulle være så hård ved sig selv, "Hvis du ikke passede på dem, hvem skulle så?" Hans smil forsvandt dog, da hun fortalt om hvordan de havde savnet ham. Han havde håbet på, at de havde glemt ham, for deres egen bedste. 

Det skar ham i hjerte, da hun sagde, at de var gået fra hinanden. Han kiggede alvorlig og sårret på hende, "Cecillia, jeg har aldrig set på det, som vi var gået fra hinanden." Han tog en dyb indånding, for at holde de sårrede føleser i skak. "Jeg holde mig væk fra jer, for at beskytte jer mod Raysal, men ikke fordi, jeg havde i sinde at forlade jer, fordi jeg ikke elskede jer. Jeg gjorde det netop, fordi jeg elsker jer." Han stoppede for at synke en klump i halsen, da følelserne og minderne fra den tid væltede ukontrolleret op i ham. "Jeg elsker jer. Det må du aldrig glemme. Lige meget hvad der sker, eller hvad der er sket, har jeg, og vil jeg altid elske jer."

[Deleted]

Hun kiggede på ham med et irriterende smil. "Ja åbenbart ikke deres far" hun slog hånden mod panden så snart hun havde sagt det og bed sig i læben "Ej undskyld, ingen andre end mig skulle tage sig af dem. De er mine to juveler" hun sukkede let og lænede sig mod væggen "Men.. Diane har haft det SÅ svært uden dig" hun sukkede og kiggede ned på sine fødder. Hun sukkede og bed sig i læben "Det kan sagtens værre du ikke tænke det sådan Judas, men det er sådan verdenen har set det" hun sukkede og lænede sig frem imod ham med et såret ansigtsudtryk "Jeg ved at du tror det beskyttede mig, men jeg vil ALTID være et mål Judas, jeg har dine børn for fanden" hun måtte tøjle sin vrede nu for ikke at klaske ham en, eller vende sig og gå "Du siger det var af kærlighed, men at gå er ikke kærlighed. Det e rbare at gå" hun sukkede og tog sig til panden "Jeg ved det godt, det er det samme for mig. Du vil altid være.. min eneste ene, min soulmate" hun trådte hen til ham og kyssede ham kærligt. "Lad os komme ind til ungerne" hun hev ham med op imod deres lille lejlighed på slottet.

[Deleted]

Han skar en grimmasse, da hun sagde at Diane havde haft det ekstra svært. Det var ikke rart at vide, at hans lille prinsesse havde haft det svært. Han huskede den første gang han så hende. Hun var så lille og fin, og utrolig smuk. Det kunne han kun takke Cecillia for.

Han mærkede hvordan han på en mærkelig måde blev irriteret over, at Cecillia sagde, at han ikke gjorde det, fordi han elskede dem. Han forstod ikke hvorfor han følte sådan. Han havde aldrig følt sig irriteret eller vred på Cecillia. Han havde altid kun set hende som det bedste menneske i verden, der ikke kunne begå fejl. Han var ikke blevet vred på hende, den gang hun flygtede med William, uden at sige farvel, og uden at fortælle, at hun var gravid. Han forstod godt hvorfor hun gjorde det, og han var overhovedet ikke blevet vred eller irriteret på hende over det. Var det derfor han var det nu? Fordi hun ikke kunne gøre det samme for ham? Kunne hun ikke vise den samme medfølelse og forståelse, som han havde vist hende den gang? Han var så forvirrede over det, at han ikke vidste hvad han skulle sige, og han havde ikke mod til, at sige det som faldt ham ind. Fordi han var bange for at skabe et skænderig, der ville ende ud i, at han mistede hende, igen. Han mærkede en knude i maven, ved tanken om at miste hende igen. Han kunne virkelig ikke klare at miste hende igen. 

Han fulgte med hende op mod lejligheden, og glædet sig ubeskrivelig meget til at se sine børn igen. Han var dog også lidt bange for at indse, hvor meget han var gået glip af. I deres alder, skete der så meget. Han fik en fjollede tanke med, at når han så dem, var de sikker mere end 17 år, og var igang med at flytte ud. Det var en fjollet men samtidig en skræmmende tanke.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og vidste med det samme hvad han tænkte, hun var selv en idiot hvorfor var hun så hård ved ham? Når hun selv var stukket af med William? Hun lænede sig op af muren på slottet og hev ham helt ind til sig og kyssede ham trængende, kærligt og med alle følelserne hængende uden på tøjet "Jeg er en forbandet idiot Judas, jeg skred selv." hun tog en dyb indånding og sukkede tungt ud imod hans brystkasse "Undskyld, jeg tror bare at hele den her tid væk fra dig. Har været ved at æde mig op, at være alene med børnene som bare hylede og skreg efter deres far, jeg tror det er deres smerte jeg reflektere videre" hun sukkede tungt og kiggede ned, hun var faktisk ikke specielt stolt af sig selv i dette øjeblik. Men hun mente virkelig alt hvad hun sagde, hun kiggede på ham og pegede på døren "Når du er klar min skønne mand" ordene fik hendes hjerte til at galopere i brystet

[Deleted]

William havde allerede spottet hans mors stemme, men den lød så usikker at han blev stående med sin bamse i sin hånd. Og der var en anden stemme som han bestemt også genkendte, en stemme som skar ham i hjertet at høre. En stemme han havde savnet, blidt løftede han sin bamse op og krammede den, han måtte hente Diane, han vendte sig om og løb ind på hendes værelse "DIANE KOM!!! MOR OG FAR ER HER" han smilede stort og hev hans kønne lillesøster med op og holdt hende i hånden og løb ind i stuen igen lige så hurtigt som hans små ben kunne løfte ham. Han grinede og ventede bare på at de kom ind, de snakkede stadig så han ventede bare.

[Deleted]

Diane sad og legede med sin dukke, da hendes bedste ven i hele verdenen kom løbende ind, hendes bror. Hun kiggede på ham og grinede "Far og mor!" hun sprang op og tog hans hånd og løb med ham ind i stuen. Hun kiggede afventende på døren og råbte så "Faaaaaaaaaaaaar!" hun var virkelig hans lille prinsesse, hvorimod William altid ville ty til deres mor, ville hun altid hænge op af hendes fars ben og være med ham i stalden ved alle dyrene. Hun grinede stort og kiggede på William og klemte hans hånd.

[Deleted]

Han blev overrakset over, at hun hev ham ind til sig. Han havde ikke set det komme. Han gengældte kysset lagde armene om hende, og mærkede hvordan hans hjerte var på vej til at springe ud ad brystet på ham. Han blev så overrasket over, hvor meget han elskede hende. Han kunne ikke være vred eller irriteret på hende. Det elskede han hende simpelhen for meget til. "Du ikke en idiot." Sagde han stille, og mærkede hvordan irrenationen gjorde alt for at blive hængende, men han ignorerede den. "Måske bare lidt dumdristig," sagde han med et prøvende skævt smil, og huskede svagt, at det var noget i den stil Raysal havde sagt til hende, for hvad der virkede som hundrede år siden, hjemme i deres gamle hus. Han kyssede hende igen blidt, "jeg elsker dig." 

Han mærkede hvor nervøs han blev, da hun spurgte om han var klar. Han vidste det faktisk ikke, men han nikkede bare til svar, men stoppede op midt i bevægelsen, da ha hørte Diane på den anden side ad døren. Og det gik pludselig op for ham, hvor meget han var gået glip af. Hun var jo ikke meget mere end 2, dengang han var gået under jorden, og nu var hun 3! Der skete så meget i den alder! 

Da døren gik op, stod han nærmest som forstenet, og kiggede skiftevis på William og Diane. Han var så overvældet over at se dem igen, at han næsten var sikker på at det hele bare var en drøm.

[Deleted]

Hendes hjerte hamrede da han besvarede hendes kys og hun rødmede let. Det var rart, at have ham så tæt igen at mærke ham imod sig, noget hun virkelig havde savnet, noget som fik hende til at ønske så brændende at de altid kunne være så tæt. Hun grinede let og bed ham i læben "Jo en idiot, men en idiot som elsker sin mand" hun grinede blidt go nussede ham på kinden "Jeg er meget dumdristig" hun sukkede let og kiggede ned, det var ikke rart at indrømme men det måtte hun. Hun sukkede tungt og tog en dyb indånding og nussede ham blidt på kinden og besvarede hans kys "Jeg elsker også dig min dejlige mand" hun grinede let og holdt ham ind til sig.

Og igen stod Cecilia hvor hun hørte til, i ryggen af hendes mand et sted hvor hun vidste hun altid ville have hjemme. Hun lagde hånden på hans skulder og hviskede sagte "De er klar til dig Judas, bare rolig. De ved at vi kommer" hun strøg ham over armen og smilede kærligt og kiggede ind på hendes to små guldklumper, med William havde han ikke misset så meget, men Diane hendes smukke lille Diane havde virkelig forandret sig, vist sig fra en fantastisk vinkel. Hun grinede blidt og kiggede på dem alle 3. De var hendes et og alt.

[Deleted]

Og pludseligt stod de der begge to, far og mor. Hans hjerte hamrede i brystet og han smed sin bamse "MOR!" han satte i løb og skubbede sig blidt forbi sin far for at putte sig ind i hans mors arme, han elskede hans mor selvfølgelig elskede han også sin far, men hans mor ville altid være det stærkeste bånd. Han grinede og kyssede hende på kinden, hvor efter han slap hende og vendte sig mod Judas og gjorde det samme.

[Deleted]

Hun kiggede op og derefter på William som allerede var sat i løb, hendes øjne blev større og hun trådte frem imod dem "Far?" hendes stemme var kort tøvende, men der gik ikke længe før hun kastede sig frem imod ham, med tårerne løbende ned af kinderne "FAAAAAAAR!" hun sprang afsted imod ham, for modsat William ville hun med garanti altid være fars lille prinsesse. Hun slog hænderne om ham og kyssede ham på kinden, da hun blev sat ned igen gjorde hun modsat William og kastede sig ind til hendes mor og kyssede hende.