Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 13, 2015 18:13:25 GMT
"Jeg sms'er dig, hvad vi skal ha.." sagde han efter Sam, og nikkede mod ham da han forsvandt ud af døren. Han vendte så blikket mod David, skuffelse stod tydeligt skrevet over hele hans ansigt, som han rystede lidt på hovedet "Nå, det syntes du alligevel?" spurgte han irriteret, især fordi han vidste hvordan Sam havde det med lige præcis sådanne nogle ting. Han havde aldrig været så skuffet over nogens mistillid som han var lige nu over Davids. Nok fordi han før havde været kæreter utro, og han vidste godt hans ry i gennem hele Hogwarts tiden, havde lydt på, at han var en player. Men dengang havde det jo også været sandt. Han kunne aldrig drømme om at være David utro.
"Tal til dig? Fint så taler jeg til dig David" sagde han måske en smule hårdere end hvad der havde været meningen, og rev sin hånd til sig, "Jeg troede fandme du stolede på mig David, du burde vide jeg aldrig kunne finde på at være dig utro, du ved sgu da jeg elsker dig" fortsatte han og rystede på hovedet, "Og du skal slet ikke røre mig lige nu" snerrede han. Han var så sur og skuffet at alt i ham kogte.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 13, 2015 19:30:25 GMT
David blev helt stille, han anede ikke hvad han skulle sige men han havde virkeligt dårlig samvittighed: "Hold nu op Niklas, hvordan ville du ikke have haft det hvis jeg sad og sagde sådan nogen ting til en anden?" spurgte han i en stille stemme, som ville han få NIklas til at se det fra hans side, og han havde jo sagt undskyld, var det ikke okay? Så længe var beskyldningerne jo ikke fået.
"Kan du ikke forstå jeg er bare bange for at miste dig, Niklas?" spurgte han i en afslappet stemme, han ville jo bare gerne vide at Niklas kun elskede ham, og selvom de oftest bekræftede det overfor hinanden, så blev han til tider usikker. Sam var jo også en flot fyr.
"Niklas please, kan vi ikke bare glemme det... Undskyld, virkeligt..." sagde han og kunne mærke et stik i hjertet der slog hans hånd væk og han kunne mærke hvordan han bare fik lyst til at græde.
"Vil du helst have at jeg bare går?" spurgte han i en såret stemme. Ham og Niklas havde aldrig haft dårlig stemning imellem dem før, og det var virkeligt en mærkelig fornemmelse, David kunne slet ikke have det.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 13, 2015 20:40:10 GMT
Niklas rystede på hovedet, "Vel vil jeg ej holde op David" sagde han stadig irriteret, "Jeg ville nok lige tage et ekstra kig rundt, inden jeg ville beskylle dig for noget som helst, eller måske bare stole på dig, og vide at du heller aldrig ville være mit utro?" han synes da selv det var to ret åbentlyse mulige måder at reagere på. Han stolede jo på David, de havde været kærester i to år, og i de år havde han ikke en eneste gang givet Niklas grund til andet, og det troede han virkelig heller ikke han havde givet David, men det havde han jo så åbenbart.
"Miste mig? Til Sam eller hvad? Det er jo for latterligt David," sagde han og himlede med øjnene, han førte hånden op til munden og begyndte at bide i sine negle, hvilket var et typisk tegn at han følte sig stresset og presset.
"Så du Sam i hovedet? Du kender ham ikke lige så godt som jeg gør, det der var virkelig over strengen David" sagde han og rystede på hovedet, og kørte sin hånd i gennem det næsten kulsorte hår og lukkede så kort øjnene. "Ja, det syntes jeg faktisk bare du skal" sagde han og åbnede øjnene igen og kiggede direkte på David. Han synes faktisk bare at David skulle gå, han havde brug for, at sidde lidt selv, og vente på Sam ville komme tilbage, så de lige kunne snakke lidt, og måske spille lidt videre, spise deres pizzaer.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 14, 2015 20:38:04 GMT
David kunne mærke hvor såret han var over at Niklas tog det på den måde, og som han kaldte David fuldkommen latterlig, stak det næsten i hans hjerte: "Latterlig? Du syntes det er latterligt at jeg elsker dig så højt at jeg er bange for at miste dig? Tak for lort..." sagde David i en såret stemme og rejste sig op.
Ham og Niklas havde aldrig før været uvenner og at de gik hinanden på klingen lige nu, det var ikke en speciel rar fornemmelse, men han håbede at det virkede hvis de to bare fik lidt luft: "Er vi så ikke sammen mere?" spurgte han, de havde jo aldrig haft et skænderi før og han anede ikke hvor sur Niklas var.
"Fint... Jeg går..." sagde han og kunne mærke hvordan hans øjne blev blanke, han var så såret og vred over at Niklas ikke kunne se det bare en smule fra hans side.
David greb sin jakke som han før havde smidt på sengen og gik så ud af døren, han anede knapt hvor han skulle gå hen, han hang jo altid ud med Niklas, men lige nu havde han det bare virkeligt dårligt, han ville bare et sted hen og glemme det hele. Han hadede at det skulle være på denne her måde.
//Out
|
|
