It's NOT What It Looks Like

[Deleted]

Samuel Roden og @david

Niklas slap en latter ved Sams ord, "Tro mig, det skal nok lykkes, du sidder sikkert og spiller hele natten, bare for at kunne måle dig med mig" grinte han, og fik et godt billed for det indre øje, at Sam som sad i blod, sved og tåre, og spillede mod sig selv. Han tog en tår af sin øl, han kunne godt lide en helt almindelig en gang i mellem, selvom ingefærøl nu også smagte helt fint.

"Ligner jeg måske en vatpik? Jeg er total klar... gi mig fem minutter" sagde han med et smil på læberne, og hørte døren gå op, hvilket fik ham til, at løfte hovedet en smule. De eneste som havde en ekstra nøgle til hans lejlighed var David og Niklas' lillesøster, så det måtte jo være en af dem.
"Hey skat," sagde han roligt, og rettede sig lidt op, så han støttede på albuerne, "Vi spiller, vil du være med?" spurgte han med et afslappet smil på læberne, stadig ikke helt klar over, hvor forkert hele situationen så ud, og at hans egne ord måske ikke ligefrem gjorde det bedre.

[Samuel Roden]

Sam slog en hånlig latter op, ikke at den var helt gennemført, den slags var han trods alt ikke helt så god til, men intentionen var der da. "Så længe du selv tror på det." Gav han igen med et skævt grin og rystede lidt på hovedet at Niklas. Han var en virkelig god ven og Sam nød virkelig at bruge sin tid sammen med ham. 
Især i denne tid nød Sam godt at Niklas selskab, han havde virkelig været ude af sig selv siden bruddet med Syrena. 

Marilyn var forbi flere gange om ugen for at checke op på Sam, skønt han naturligvis ikke mente det var nødvendigt, slet ikke nu hvor Scott boede lige overfor på den anden side af strædet. Sam blev revet ud af sine tanker da Niklas kæreste pludselig stod i døren. "Eh..hej." Hilste han lidt akavet. Han havde intet imod David, de havde bare kun mødtes en gang før og Sam var altid lidt nervøs overfor folk han ikke kendte.

[Deleted]

David kunne mærke hvordan den dårlige fornemmelse gravede sig ind i hans indre, og han fik næsten en smule kvalme ved at se de to sidde der: "Hvad... Laver i?" spurgte han igen, lige så usikkert som før og var ikke sikker på om han bare skulle begynde at råbe og skrige, hvilket han lige nu havde lyst til. Dog var David ikke typen der råbte særligt ofte, og han endte da også derfor med bare at stå og se en smule chokeret ud.
"Hvad snakkede i om?" spurgte David usikkert og kiggede endnu engang i mod Niklas som forventede at han havde et svar på hvad der foregik.

Han vidste udemærket godt at Sam og Niklas var gode venner, men hvis de var SÅ gode venner, det kunne han slet ikke bære tanken om: "Har i været sammen...?" spurgte han usikkert og kiggede i mod Samuel, det havde han virkeligt ikke forestillet sig, men på den anden side så kunne man jo hurtigt blive overrasket.
David havde kvalme, og stod stadig i gangen og kiggede ind i mod stuen i den lille lejlighed, han anede slet ikke hvad han skulle sige lige nu, og han stod derfor bare en smule lammet og kiggede i mod dem begge.

[Deleted]

Niklas vendte blikket mod David, han havde stadig ikke helt fanget, hvor forkert det så ud fra Davids synsvinkel, "Vi spiller?" svarede han og vendte blikket mod Sam, var det ikke ret tydeligt at se? Men som han kom i tanke om, at David jo ikke rigtigt kendte til muggler ting som PLaystation, vendte han blikket tilbage på sin kæreste.
"Om spillet? David, hvad er der galt?" spurgte han og rynkede på panden, de havde været kærester i nogle år efterhånden, og Niklas kunne godt se og høre på David, at der var noget galt, han kunne bare ikke helt finde ud af hvad det var.

Igen måtte Niklas rynke på panden, han var virkelig forvirret, "Nogle timer, tror jeg efterhånden," svarede han, og havde tydeligvis misforstået Davids spørgsmål, nok mest fordi han slet ikke tænke i de baner, når det var Sam, Sam var hans bedste ven, så det var vel ikke underligt? Han vendte blikket mod Sam, "Passer det ikke meget godt?" spurgte han.
"Kom nu ind og sæt dig, i stedet for at stå der" sagde han og sendte David et smil, og klappede på sengen ved siden af sig. Så vidt han vidste så havde David og Sam da ikke noget i mod hinanden.

[Samuel Roden]

Sam kiggede fra den ene til den anden. Stemningen var pludselig blevet ganske akavet. Han var ikke helt sikker på om David måske ikke kunne lide ham og det var derfor han opførte sig på den måde. Han sad bare i stilhed og lyttede til hvad de havde at sige. Han ville helst ikke blande sig i deres sager og et virkede lidt som om at David var..jaloux. Sam vidste bare ikke helt hvorfor.
Davids spørgsmål fik det til at løbe lidt koldt ned af ryggen på Sam og selvom han normalt slet ikke tænkte i de baner så opfangede han godt hvad David mente -hvilket Niklas tydeligvis ikke gjorde.

Han rømmede sig lidt med et lidt skræmt blik. "Altså vi hænger bare ud." Sagde han lidt forsigtigt. "Jeg er ikke til mænd.." en dyb rødmen sneg sig op i hans kinder og han så hurtigt fra den ene til den anden. "Ikke at der er noget galt i at være det, jeg er bare ikke." Skyndte han sig at tilføje. Men nej han skulle helst ikke nyde noget af at være sammen med en mand på den måde. Han havde jo dårligt nok været sammen med sin ekskæreste, og det var endda en pige.

[Deleted]

David vidste godt at det var paranoid at tro at de to havde været i seng sammen, men David var nok bare en smule jealous af natur, fordi han var bange for at miste Niklas: "Jeg vil bare vide om i har knaldet eller ej, og du skal ikke lyve overfor mig" sagde David og kiggede hårdt i mod Niklas og ignorerede i momentet at Sam overhovedet var til stede.
Det var vildt at tænke på at de to havde været sammen så længe, men David kunne ikke forestille sig at være sammen med nogen anden end Niklas, også selvom han jo aldrig havde regnet med at han ville springe ud som homoseksuel, men de to havde åbenbart bare haft en dybere mening i at skulle være sammen.

"Jeg står fint" cuttede David af og stod i døråbningen og kunne mærke hvordan han bare fik lyst til at græde, mest fordi at han ikke vidste om han skulle tro noget eller ej: "Sam, fortæl mig sandheden" sagde han og henvendte sig nu til ham, som forventede han at han ville sige noget hvis Niklas ikke ville.
De to drenge havde jo været venner længere tid end Niklas og David havde kendt hinanden, så det var vel ikke underligt hvis Sam pludseligt ville være sammen med ham?

[Deleted]

Niklas smil forsvandt fra hans læber som dug fra solen, ved Davids spørgsmål. Han havde slet ikke fanget at det kunne have set SÅ forkert ud, at han sad og hang ud med Sam, det havde han jo gjort så mange gange. Han sad et øjeblik fuldstændig lamslået og bare stirrede på David, "Hvad?" var det eneste som kom ud af hans mund. "Wow, wow, wow, David rolig nu, selvfølgelig har ikke ikke knaldet" svarede han og viftede afvisende med hænderne.
Han følte slet ikke han kunne følge med lige nu, han havde aldrig oplevet David på den måde før, og det kom virkelig bag på ham, at han kunne reagere sådan. "Vi sidder bare og spiller PlayStaton" sagde han i en tydelig forvirret stemme, og så over på Sam, og nikkede til, at de bare hang ud.

Niklas sad som var han limet til sengen, han havde lyst til, at gå hen og give David et kram og et kys, men han følte slet ikke, at han kunne bevæge sig. Han vendte blikket mod Sam, tids nok til, at se den rødme som viste sig. Havde det ikke været for selve situationen, havde Niklas nok fundet det en smule underholdende, han vidste jo godt, at Sam var helt cool med Niklas' og Davids forhold.
"David" udbrød han pludselig, "Stop nu, vi har ikke lavet andet end at spille og drikke en øl," sagde han, han ønskede ikke Sam skulle blandes ind i det her.

[Samuel Roden]

Sam følte hvordan hans hals snørrede sig sammen. En ting var at han var enormt akavet når det kom til piger, han havde aldrig lagt an på nogen, selv med hans ekskæreste havde han været for forsigtig og nu blev han nærmes beskyldt for at have været sammen med en fyr? Sam følte sig næsten utilpas alene ved tanken. Havde Scott været her ville han have grint sin røv i laser.
Han anede gloede chokeret på Niklas som han begyndte at forklare David situationen. Sam var helt cool med at de var sammen, han var akavet omkring det fordi han ikke helt kunne forstille sig hvordan to mænd kunne lave noget i den stil. Eller det kunne han nok godt, men det var ikke billeder han havde lyst til at sætte i hovedet på sig selv-

"Vi har ikke lavet noget." Sagde han tør i halsen og med en meget svag stemme. Hans ansigt havde nogenlunde samme farve som en postkasse på nuværende tidspunkt. Sam var typen der helst undgik samleje, da han nok egentlig fandt det en smule ulækkert, skønt det var rart. Eller det havde de få gange han havde prøvet det da i hvert fald været.
Helt automatisk rejste han sig fra sofaen og trådte et skridt tilbage, han ville helst ikke sidde for tæt på Niklas lige nu. Det var underligt for han havde da aldrig selv tænkt tanken at det kunne virke forkert eller at Niklas på nogen måde kunne finde ham tiltrækkende, men tanken fik ham ærlig talt til at freake lidt ud. "Som sagt er jeg ikke til mænd." Slog han atter fast.

[Deleted]

David tog en dyb indånding, han vidste godt at det var hårde beskyldninger at komme med, men det han havde hørt da han var gået ind af døren havde været som et slag lige i hovedet. Han rystede på hovedet af sig selv, som han igen sukkede: "Undskyld Niklas, jeg.. Jeg ved ikke hvad jeg troede, det var nok bare hele samtalen der... Ja" sagde han og rystede på hovedet.
Han stolede naturligvis på Niklas, i de to år de havde været sammen havde han jo heller ikke haft grund til andet, men det betød jo ikke at man ikke godt kunne være en smule paranoid, især fordi at David bare var så bange for at miste ham, og nu havde de jo begge to haft rygter for at være lidt af nogen players i fortiden.

"Nej, sorry Sam.. Jeg blev paranoid" sagde David og kiggede over i mod Sam, der var gået væk fra sofaen, hvilket fik David til at gå hen til den og bukke sig ned for at skænke Niklas' læber et kys: "Sorry..." sagde han igen i en stille stemme.
Han havde stadig en dårlig fornemmelse i maven, men han ville ikke stå og lave noget stort ud af det: "Bliver du og spiser, skal jeg lave noget?" spurgte han og rettede sig op for at kigge i mod Sam igen der tydeligt ikke var særlig tryg ved situationen, og det var jo også derfor David ikke havde følt han kunne gøre så meget andet end at undskylde.

[Deleted]

Niklas sad blot, hans blik så skiftevis fra David til Sam, og tilbage igen. "Det ved jeg godt, du troede jeg havde været dig utro," sagde han stadig helt chokeret over anklagen. Stolede David ikke på ham? Tanken gjorde virkelig ondt. Niklas stolede blindt på David, og det gjorde ondt, at føle det ikke var gengældt.
Han vendte blikket mod Sam, da han bekræftede Niklas' ord, om at de ikke havde været sammen, og sendte sin ven et taknemligt smil, for at vise, at han var glad for, at Sam ikke begyndte at lyve eller noget. Ikke fordi, han havde aldrig før taget Sam i at lyve, han var faktisk ret sikker på, at det slet ikke var noget Sam kunne finde ud af. "Bare bliv siddende Sam," sagde han.

Han vendte blikket mod David da han kom over mod ham, han gengældte kysset, men det var nok en smule halvhjertet, "Det fint nok," svarede han, selvom han stadig mente at de virkelig skulle have sig en snak på et tidspunkt omkring det her. Niklas kunne slet ikke beskrive hvor skuffet han var over Davids mistillid.
"Skal vi ik bare bestille nogle pizzaer?" spurgte han dem begge, han vidste selvfølgelig godt, at de ikke ville kunne få pizza leveret til en magisk by, men han ville da ikke have noget imod at tage ud og hente, hvis det var det de blev enige om.

[Samuel Roden]

Hele stemningen var pludselig virkelig akavet. Sam havde mest lyst til at grave sig ned på nuværende tidspunk. "Måske..det er bedst jeg går?" Spurgte han og så fra David til Niklas. Stemningen var blevet trykket og det så ud til at Niklas var en smule sur nu. På David altså. Sam ville ikke stå mellem dem han ville bare gerne flygte inden de begyndte at diskuterer, hvis altså de gjorde det.
Han smilede lidt akavet til Niklas som for at vise han ikke var sur, men han ville virkelig ikke være til besvær. "Det er okay," sagde han henvendt til David, han virkede som en sød nok fyr, han var nok bare usikker omkring Sam og Niklas venskab, havde det været hans kæreste der sad sammen med en anden ville han nok også blive bekymret.

Uden at tænke over det slog Sam blikket lidt ned da Niklas og David kyssede, det virkede mærkeligt at stå og glo på det og at vende ryggen til var lige så mærkeligt. Han havde jo intet imod det, det var bare lidt underligt.
"Er I sikre?" Spurgte han som de begge bød ham at blive siddende. "Jeg ved ikke, er I sikre på at det ikke er til besvær?" Spurgte han lidt usikkert og så fra den ene til den anden.

[Deleted]

David kunne skam tydeligt mærke at kysset var halvhjertet og det fik ham til at sukke kortvarrigt: "Er du sur på mig?" spurgte han i en rolig stemme, han vidste ikke hvad han skulle tro, naturligvis troede han ikke at Niklas nogensinde ville være sammen med Sam, men det havde alligevel freaket ham ud at de havde siddet og talt på den måde, og nu var Niklas sikkert sur på ham for at han havde tænkt sådan nogen ting.
"Jo det er fint nok, jeg orker heller ikke at lave så meget... Lang dag" sagde han i et smil. David arbejdede altid hårdt og seriøst, og han var glad for at han havde valgt at takke ja til jobbet på Skt. Mungos dengang at han var blevet færdig.

"Ja, bare bliv Sam... Jeg tror bare jeg misforstod jeres samtale og blev paranoid" sagde han og kiggede i mod Niklas som han stadig sad ved siden af, og lagde en beroligende hånd på hans lår, bange for præcist hvor sur og irriteret han mon var.
"Sorry Sam, det var ikke for at gøre dig utilpas" sagde David i et smil, han havde altid godt kunne lide Sam, han var en sød fyr og han havde aldrig været mistænksom over at Niklas og Samuel var venner og det ville han helst heller ikke starte på nu, han var bare så nervøs for at miste Niklas fordi at han elskede ham så højt.

[Deleted]

Niklas var faktisk ret sur lige nu, men ikke nær så meget som han var skuffet og såret. Stolede David virkelig så lidt på ham? Han rystede lidt på hovedet, "vi er helt sikre Sam, bare bliv" sagde han, han nægtede at smide sin ven ud, fordi David havde misforstået deres samtale. Davids spørgermål fik blot Niklas til at ryste lidt på hovedet, "nej, nej.." Svare han selvom han var mere end sur.

Niklas kørte begge hænder i gennem det sorte hår og derefter ned foran ansigtet. "Er der en af jer der vil med, eller skal jeg bare gå efter pizzaen?" Spurgte han, lige nu havde han virkelig brug for noget luft. Han kiggede mod David da han undskyldte til Sam, og nikkede så mod dem begge. Han rejste sig fra sengen og gik ud i gang for at få sko og jakke på, det var trods alt en smule koldt uden for, og han regnede lidt med, at en af dem eller ingen af dem ville gå med, Niklas ville i hvert fald bare have noget luft. Han var såret, og skuffet, og det her skulle han og David helt bestemt snakke om, så snart Sam tog hjem.

[Samuel Roden]

Sam så fra den ene til den anden endnu en gang, dette her var helt forfærdeligt han hadede at være årsag til sådan noget her, ikke at han havde prøvet det før, men det var en erfaring han ret hurtigt tog sig.
Han sagde ikke rigtigt så meget til alt dette her, han kunne godt mærke at der var gnidninger imellem dem. "Det..det er okay," sagde han en smule usikkert og smilede forsigtigt til David og ville egentlig hellere end gerne ud af døren så han ikke pludselig befandt sig i midten af en krigszone.

Han så på Niklas og fløj op fra sofaen. "Ved du hvad, jeg smutter ned efter pizzaen, jeg kunne godt bruge noget luft og så kan I jo sidde og hygger jer lidt...." en mørkerød farve spredte sig i hele andsigtet op ham, "altså ikke på nogen pervers måde...bare...I har jo ikke set hinanden hele dagen.." farven spredte sig helt ned over halsen. "Jeg øh..jeg går ned og henter den.." Han skyndte sig at tage sko og overtøj på og gik så ud af døren.
Dette her kunne han slet ikke kaperer, han ville ikke være årsag til at de blev uvenner og havde det været ham og Syrena der havde været oppe og skændes ville han da gerne have haft lidt tid alene hvor de lige kunne snakke om tingene. 


// out

[Deleted]

Som Sam forsvandt ud af døren, kunne David mærke den akavede stilhed sænke sig. Han elskede virkeligt Niklas og det var jo kun derfor han havde været så bange og nervøs, for han ville jo virkeligt ikke miste Niklas: "Undskyld, jeg ved altså godt det var dumt" sagde han roligt.
Det ændrede dog ikke på den ubehagelige følelse som David stadig havde i kroppen, for de ting han havde hørt da han var gået ind af døren, mente han selv var svære at misforstå, men det var jo åbenbart lykkedes alligevel og han havde det virkeligt.

Han kiggede let ned i jorden, David vidste jo godt det var hårde beskyldninger hvis de ikke var sande, men på den anden side så ville han bare så gerne gøre det så godt som han overhovedet kunne for at de kunne have et stabilt liv sammen.
"Niklas, tal til mig" sagde han i en blød stemme og tog roligt fat omkring Nikas' hånd. Det var vildt at tænke på de havde været sammen i to år, han kunne slet ikke forstå det, men han elskede tanken og han håbede også de var sammen mange år endnu, selvom han godt vidste at Niklas var såret lige nu.