Youth

[Deleted]

@jasmine 

Angus trampede ind i opholdsstuen. Den mørkebrune frakke, han havde på, havde taget enkle snefnug med sig ind, men de smeltede hurtigt i den dundrende varme, som pejsen spredte. Han kunne rigtig godt lide vinter, så kunne han sidde i en blød lænestol og læse en bog. Han hadede dog at være ude i kulden og sneen, hvilket han var tvunget til, når han skulle bevæge sig over til drivhusene, hvor der blev undervist i Botanik. Endnu en grund til at hade Botanik. Dog havde han fået friske, røde kinder af det, hvilket nok var meget sundt, havde han konkluderet sig frem til, men alligevel smed han sig ivrigt i sin yndlings lænestol, der stod ovre ved pejsen. Den var gul og dobbelt så stor som ham, så han havde god plads til at ligge og læse The Catcher in the Rye for ellevte gang. Han havde syv forskellige udgaver af den, men idag læste han i den simple, der bare var mørkeblå og med hvid titelskrift. Der var ikke engang et lille resumé af historien på bagsiden.

Ud af øjenkrogen kunne han skimte den knitrende ild, der mærkeligt nok fik ham til at tænke på de lektier, han snart skulle aflevere. Han afleverede altid til tiden, men det betød ikke, at han sad og lavede dem en uge i forvejen, - tværtimod, han sad altid og lavede dem natten før de skulle afleveres, så han besluttede, at han ville lave dem senere, og i stedet læse sin bog. Endnu engang kom der en iøjenfaldene sætning fra Holden, som han blev nødtil at understrege, så han rodede sin taske igennem for at finde overstregnings tuschen, som han altid brugte. Det var måske lidt muggler agtigt, men han kunne godt lide det. Mens han ledte lod han hurtigt sine brune øjne ransage opholdsstuen, hvis nu, at Jasmine skulle befinde sig i rummet, men det gjorde hun ikke - desværre. Det kunne godt være, at han virkelig godt kunne lidt at læse, men han ville faktisk hellere være sammen med Jasmine, og det var ret sjældent, at han valgte en levende person over Catcher in the Rye.. Han måtte dog 'nøjes' med sin favorit bog for en stund. Det kunne være, at han skulle gå ud og lede efter hende lidt senere. Det ville han nok gøre, for så stort var slottet jo heller ikke.

[Deleted]

Jasmine trådte med et smil ind i opholdsstuen. Kinderne havde en brændende glød, der var kommet med turen, som hun og resten af klassen havde gået, fra drivhusene til slottet. Botanik havde altid været et af de fag, som hun godt kunne lide. Hun elskede magi, det var ikke det, Botanik mindede hende bare mere om sine mugglerforældre derhjemme, da der ikke var så meget magi over faget. Hendes forældre var også begejstret for det, som Jasmine havde fortalt om faget, da de selv elskede natueren, planter etc. Måske var det grunden til at de havde opkaldt deres ene datter, efter blomsten Jasmin.
Halvfrossen tog hun hurtig det gule og sorte tørklæde af, samt sin kappe. Begge ting hang hun over en tom stol, for derefter også tage huen af, der gjorde hendes lange hår pjusket. Desperat prøvede hun at glatte det med sine hænder, mens hun trådte ud af de store vinterstøvler. Dog opgav hun til sidst og så derefter rundt i opholdsstuen, i søgen efter at finde Angus. Han var smuttet så hurtig fra drivhusene, da timen var ved ende, så hun kunne ikke rigtig nå at indhente ham.

 Hvis hun ikke tog meget fejl, så befandt han sig nok i enten sofaen, eller en af lænestolene og ganske rigtig - da hun trådte nærmere, genkendte hun ham straks i den største af de gule lænestole. Smilet blev en anelse større og sommerfuglene spredte sig i hendes mave. Hurtig var hun henne ved stolen. Selvom stolen var stor nok, til at hun nem kunne have sat i den, sammen med ham, så valgte hun at sætte sig på armlænet, mens hun kørte sin ene hånd igennem hans mørke hår. 
"Hej!" sagde hun med et smil og så ned på bogen i hans skød. Hun havde aldrig mødt en, der elskede at læse ligeså meget som Angus gjorde og hun fandt det en smule charmerende. Hun forstod bare ikke hvorfor, han altid læste den samme bog, igen og igen. Hun havde da også tit drillet ham med det, men ærligt måtte hun indrømme, at det var en af de ting hun var faldet for - at han var lidt af en læsehest. "Hvad leder du efter?" spurgte hun nysgerrigt og så mod hans hånd, der rodede rundt nede i hans taske.

[Deleted]

Ved et tilfælde kiggede han op fra sin taske, da han var ved at blive irriteret over, at han ikke kunne finde tuschen. Måske havde han glemt den i sovesalen; dog fik han øje på Jasmine, hvilket udløste et kæmpe, fjollet smil på hans læber samt en sitren i hans mave. Lidt dumt rettede han på sit ærme, der egentlig sad helt fint, da Jasmine satte sig på armlænet af stolen, hvilket bare fik ham til at smile endnu større. Han blev helt bange for, at han lignede en af de dersens klovne, der var i muggler cirkusene. Han havde engang set sådan en forestilling med sin mor, da han var lidt yngre. Der havde været en vaskeægte elefant til stede, der havde gjort ham lidt utilpas, da han aldrig har kunnet trives med dyr, specielt ikke de store, men så havde han fået en candyfloss hvilket havdehjulpet lidt på hele situationen.
"Jasmine!" Hilste han og sende hende et smil. Han vidste, at han ikke behøvede at nævne hvilken bog det var, han var igang med, for det vidste hun allerede. Han havde jo siddet med den bog i hånden hundrede gange, mens de havde været sammen. På det seneste havde dit brugt rigtig meget tid sammen, hvilket absolut var intet, han klagede over. "En overstregningstrusch." Svarede han, og placerede sin finger under den linje, han ville overstrege. Rundt omkring på siden var der også andre overstregninger, både i pink, gul og grøn. "Han er ret genial, ham Holden, ikke?" Grinte han til hende, og forventede ikke, at hun vidste hvem Holden, hovedpersonen i bogen, var, selvom hun var mugglerfødt. Han havde ikke mødt én eneste på skolen, der vidste hvem Holden Caulfield var. Det var lidt en skam, men det var jo heller ikke fordi, at der strømmede med amerikanere.

"Hva' synes du om Botanik lektionen idag?" Spurgte han, for hendes tilstedeværelse slørede lidt hans kreativitet, men ikke på en negativ måde. "Personligt synes jeg, det er en skam, at vi ikke hører mere om blomsten Jasmin." Tilføjede han med et skævt grin, for han vidste godt nok ikke særlig meget om planter, specielt ikke dem, som fandtes i mugglerverdenen, men han vidste dog, at hun var opkaldt efter den blomst.
Han havde engang læst en bog om en dreng, der var lidt mærkeligere end normalt, men dog kunne knægten noget med planter, så han fik et job i apoteket, der ligger i Diagonalstræde. Det var faktisk en ret dårlig, og ikke speciel velskrevet bog, hvilket som regel var grunden til, at han aldrig læste bøger, der var skrevet af magikere - det var sjældent, at de var særlig velovervejede. De bedste var kun dem om eventyrere, der havde bekæmpet trolde og vampyrer, hvilket ikke helt var Angus' genre.

[Deleted]

Hun kunne ikke lade være med at smile, over hans ansigtsudtryk. Bare synet af ham, gjorde hende i bedre humør og sådan havde det været, det sidste stykke tid. Generelt havde hun altid været typen, der smilede til folk og hun havde altid en positiv udstråling, men når hun var sammen med Angus, så var det bare anerledes. En lille rødmen spredte sig i hendes kinder, da han hilste på hende, men hun ignorerede det, så godt som hun nu kunne. "Ah, ja okay. Den gule af dem?" spurgte hun nysgerrigt og lod sit blik falde på den sætning, som han holdte sin finger under. For at være ærlig, så fattede hun ikke, hvorfor han ønskede at overstrege sætninger som den. Det var jo ikke ligefrem fordi, at den var særlig nyttig.
Et hæst grin forlod hendes læber og hun rystede kort på hovedet, mens hun opgivende rullede med øjnene. Han snakkede så tit om Holden, men hun havde endnu ikke rigtig fundet ud af, hvem han egentlig var. Udover at han var hovedpersonen eller forfatteren til bøgerne. Hun var faktisk ikke sikker.
"Jo..jo, han er da meget genial." sagde hun med et ironisk host og prikkede ham drillende i siden. 

"Den var da ganske udmærket." sagde hun og trak på sin ene skulder, samt hun trak lidt i mundvigen, ved hans tilføjelse. Hun tvivlede på, at de ville komme til at høre om en Jasmin, siden det var en lille mugglerblomst, men det gjorde hende nu heller ikke så meget. De planter der havde nogle magiske egenskaber over sig, var nu langt mere interessante end en hvid, lille blomst. 
"Kan jeg godt forstå, Jasminer er jo søde og skønne." forsatte hun blot med et skævt smil, hvorefter hun lod sig glide ned i selve stolen, så hun lagde med ryggen mod det ene armlæn og benene hen over ham, mens de støttede på det andet armlæn. At han sad med sin bog og taske, tog hun ikke rigtig hensyn til.

[Deleted]

Endnu engang lod Angus sine øjne skimte de små ord, der stod på siden, men så flakkede de op på Jasmine igen. En af grundene til, at han overstregede alle de historiske sætninger, der var at finde i bogen, var så han altid kunne læse det, der var aller bedst, når han bladrede om på en side. Nogen gange læste han nemlig ikke hele bogen igennem, han læste kun de sætninger, han havde overstreget. Det fandt han hyggeligt og langt bedre end at læse digte. Mennesker, der ikke var så glade for lange tekster, som bøger, læste nogen gange digte - men de skulle bare komme til ham, så behøvede de kun at læse det prægtigste og essentielle linjer, der var i klassikerne.
"Jah." Svarede han hende, og flyttede sin finger hen til en anden linje, der var overstreget med grøn. "Det er Holdens lillesøster, Pheobe. Hun er virkelig en gennemarbejdet karakter. På alle sine stile, hun laver i skolen, skriver hun altid et forskelligt mellemnavn - hun har aldrig det samme." Grinte han. Pheobe var uden tvivl én af de karakterer - ud af alle de mange bøger, han havde læst - der var hans yndlings.
"Du burde læse den!" Drillede han hende grinende tilbage, da hun prikkede ham i siden. De fleste, der havde sagt det, ville nok have fået en stor prædiken om hvorfor, at Holden var så genial, men når det var Jasmine, holdt han lidt igen - han ville helst ikke fremstå kedelig overfor hende, selvom, at han ret tit var det.

"Jeg fatter virkelig ikke de planter." Indrømmede han, og tænkte tilbage på den mærkeligt udseende plante, de havde haft om tidligere. Lektionen var gået ud på, at de skulle passe planten, hvilket ikke var gået særlig godt for ham. Han var bare endt med en masse dragegødning og urent vand i hovedet. Han kunne bare ikke gøre sig klog på de planter.
"Præcis." Smilede han. "De får mig virkelig til at smile." Som hun gled ned i stolen ved siden af ham, flyttede han sin tunge taske ned på gulvet, så den ikke stod og fyldte. Halvdelen af det, der var nede i den, var faktisk hans bøger, ikke alle skoletingene. Han lod sin ene arm glide rundt om hendes skulder, hvilket øjeblikkeligt fik det til at summe i hans mave.

[Deleted]

Selvom Jasmine ikke var typen der elskede at læse bøger, så ønskede hun virkelig at blive interesseret i den bog, for Angus skyld. Dog kunne hun ligeså godt opgive, for hun vidste allerede at det aldrig ville ske. Hun havde kun en gang i sit liv været forblændet af en bog, og det var da hun var ti-elleve år. Et mugglereventyr skrevet af H.C Andersen og hun havde hver aften i flere måneder, inden hun gik i seng, læst Fyrtøjet. Og siden hun så var kommet på Hogwarts, så var hun langsomt begyndt at slippe bøgerne og lige for tiden gad hun slet ikke læse, overhovedet.
”Gud, hvordan kan hun have så mange mellemnavne?” spurgte Jasmine og løftede det ene øjenbryn, samtidig med at hun prøvede at holde sit grin inde. Der var bare noget over Angus grin, der gav Jasmine lyst til at grine.
”Det burde jeg sikkert, men vi ved begge at det ikke kommer til at ske, medmindre du tvinger mig – hvilket du ikke kan, da jeg er stærkere end dig.” sagde hun drillende. Det var en smule løgn, for Jasmine var overhovedet ikke stærkere end ham. Faktisk var hun virkelig svag og brokkede sig altid, hvis hun skulle bære noget, der vejede mere end deres Magiens Historie bog. Den var altså også virkelig tung!

Jasmine kunne ikke lade være med at smile: ”Det er ellers nemt, du skal jo bare gøre som der står i vores bog, eller lytte til professorens ord, i stedet for at fjante med andre eller dagdrømme.” sagde hun og strøg ham endnu engang over håret. Det var selvfølgelig nemt for hende at sige, nu når hun godt kunne finde ud af faget.
Et let fnis forlod hendes læber ved hans ord og varmen spredte sig i hendes krop, da hans arm lagde sig om hendes skuldre. Med et fjollet smil på læben, lod hun sit hoved hvile mod hans skulder og duften af ham, ramte hende og en beroligende følelse spredte sig i hende. ”Jeg håber vi skal have noget godt til aftensmad.”

[Deleted]

Angus havde faktisk lært at læse ret sent, selvom det var svært at tro. Han havde slet ikke kunnet finde ud af ordene, men heldigvis havde hans mor ikke givet op på noget tidspunkt, men i stedet for gjort det sjovt og interessant for ham at læse. En af hans yndlings bøger, udover de amerikanske klassikere, var Peter Pan. Nogen kaldte det barnagtigt, men han elskede den historie så utrolig højt, fordi den mindede ham om, at det var tilladt at drømme. Det var noget, der kunne få ham til at smile.
"Hun er bare kreativ." Smilede han, både over historien om Pheobes mange mellemnavne, men også pga. af Jasmines hævede øjenbryn. Han kunne godt lide, at hun holdt hans bogsnak ud. "Hun tænker ud af boksen, ligesom når man maler og sådan noget.." Prøvede han at forklare, og så lidt for sig selv, for han kunne godt lide at analysere karakterer og deres kendetegn.
Han spændte sin overarm, der var ret spinkel, da han hørte hendes næste ord. "Jeg er altså ordentlig stærk." Prøvede han at forsikre hende, selvom han helt sikkert ikke var den stærkeste på slottet. Han løbetrænede engang imellem, men han havde kun prøvet at tage armbøjninger to gange i sit liv. Heldigvis var han af den kaliber, som bare var utrolig slank, dog også ret spinkel. "Engang tog jeg én armbøjning." Grinte han, og prøvede at nikke overbevisende, selvom det slet ikke var imponerende. Han var bare ingen sportsmand. Han var høj og ranglet, beregnet til at sidde indenfor og læse en god bog, og ærlig talt, så klagede han ikke.

"Men planter er meget federe i Peter Pan." Klagede han for sjov. "Men mandraker er nu meget fascinerende .. på nær, at de kan gøre dig døv." Endnu et stort smil fløj over hans læber, da hun strøg ham over håret. Hun gjorde ham jo helt ør i hovedet - på den gode måde, hvilket måske var grunden til, at han fik mod til at læne sig hen, og give hende et hurtigt kys på kinden.
"Jaah. Køkkenets kyllingelår er helt sikkert min favorit." Sagde han, for han elskede deres kyllingelår, selvom han altid havde lært, at halvdelen af tallerkenen skulle fyldes med salat. Det havde han aldrig formået at leve op til. Han trak hende lidt længere ind til sig, da hun lagde sit hoved på hans skulder, og faktisk, så var det hundrede gange bedre at sidde sådan med Jasmine, end at læse Griberen i Rugen.