Bye Bye Birdy

[Deleted]

Rækkefølge: @jaydend - @caroline - Danielle Avery - @dacoda - Januar 2052 - Hjemme hos Caroline og Danielle.

Dacoda bar den velkendte dødsgardist maske, som hun gik side om side med Jayden. Hun var skæv, men dette var jo intet nyt i, hun havde også en flaske vodka i den ene hånd og sin stav i den anden. Hun tog en tår af flasken, og rakte den så til Jayden, "Tro mig, det er meget sjovere når man er fuld," sagde hun og blinkede til ham fra bag masken, hun vidste ikke om Jayden havde slået ihjel før, men Dacoda selv havde da en del liv på samvittigheden efterhånden.
Hun kendte ham ikke så godt, hun vidste bare at Kaya engang havde dusket ham, "Snakket med Kaya for nylig?" spurgte hun lidt ligegyldigt, som var de på vej til fest eller sådan noget, hvilket de sådan set også var, eller de var de i hvert fald i Dacodas hoved. Om det var fest eller mission for at dræbe en ligegyldig halvblod, det var efterhånden same same for Dacoda.

Hun stoppede op foran døren til Carolines hus, tog en ny tår af vodkaen, "Lets get this party started," grinte hun og slog af alle kræfter flasken mod vinduet i døren, og stak så hånden ind og låste døren op. Okay det havde nok været nemmere bare at bruge sin stav, men hun ville gerne lige sprede lidt frygt først.
Hun gik roligt ind, "Caaarooliiiinøøh?! Er du hjemme?" råbte hun og grinte så, og vendte blikket mod Jayden for at sikre sig at han var med.

[Deleted]

Jayden bevægede sig uden lyd, side om side med Dacoda. Hver gang hun sagde noget eller bevægede sig, skar Jayden en grimasse. De var på mordmission og alligevel valgte hun at drikke sig pløre fuld og hun havde sikkert også røget sig skæv. Hun var lidt af en idiot, tanken med at de bar masker, var at de ikke skulle opdages. "Det er også meget sjovere at ankomme, når man ikke bliver opdaget." hviskede Jayden vredt og vendte sin stav i de store, blege hænder. 
Da hun nævnte Kayas navn, rullede Jayden med øjnene, men valgte ikke at svare. Han gad fandeme ikke snakke om Kaya, sammen med Dacoda. Det var jo forhelvede Kayas storesøster. "Hold nu kæft Dacoda, du afslører os." Irriterende at det lige var hende, som han skulle ud med. 

Da de nåede døren, skulle Jayden lige til at komme med en idé, men Dacoda havde allerede smadret vinduet i døren, hvilket fik Jayden til at ryste let på hovedet. Fulde svin. Han håbede fandeme at Raysal ville straffe hende, når Jayden fortalte hvordan han havde været. Hurtig fulgte han efter hende ind, med kappen der flagrede om hans ankler. Et svagt smil trak om hans mundvige, ved Dacodas ord. Forfanden ja, nu skulle festen begynde.

[Deleted]

Nynnende satte Caroline et glas med iskold mælk, foran Danielle. Hun smilede glad og satte sig ned i den brune sofa. Det havde været en lang dag og Caroline ventede egentlig bare efter, at Danielle kom i seng, så hun kunne slappe af, ved at læse i sin bog. Hun havde virkelig fundet en god bog, som hun havde fordybet sig med. "Drik op, Dani." smilede Caroline kærligt og lod sin tynde hånd stryge sig hen over Danielles rødglødende hår.
Et lyd fik Caroline til at se op, med et overrasket udtryk. Det kom fra gangen nedenunder. Det lød som et vindue der blev smadret. "Dani, jeg kommer om lidt." kvidrede Caroline og skjulte den svage frygt en smule. Det gik ikke, at Danielle blev nervøs. Havde hun overhovedet hørt det?

Med listende skridt gik Caroline hen til trappen og gik et par skridt ned, da hun opdagede to kutteklædte personer. Dødsgardister? Hvad lavede de her? Det lignede ikke at de havde set hende, så hurtig listede hun helt op og undgik med vilje det knirkende trin. Hjertet pumpede i brystet på hende. Danielle?! Caroline løb de sidste par skridt mod stuen, hvor hun hurtig åbnede døren og var henne ved Danielle på få skridt. "Rolig, kom.. ind i skabet." hviskede hun og kunne ikke længere skjule sin skræk. 
Med måske lidt for brutale bevægelser, fik hun skubbet Danielle ind i skabet, inden hun lukkede det og så mod døren. Hvad fanden skulle hun gøre? Og tryllestaven lagde nedenunder. Hun nåede lige hen foran sofaen, inden døren gik op og med et sæt, vendte hun sig mod døren.

[Deleted]

Med et smil så Danielle op på sin mor, og med lysende øjne tog hun imod glasset med mælk. Hun elskede mælk og hver aften inden hun skulle sove, fik hun altid en glas med mælk. Hun elskede det. "Tak mor." sagde hun glad og tog langsom en slurk. 
Tilfreds lænede hun sig tilbage i sofaen og så med trætte øjne på sin mor, der med et sæt rejste sig op. "Hvad skal du?" spurgte hun forvirret, hvorefter hun blot så efter sin mor, der langsomt forsvandt ud af stuen. Gad vide hvad hun skulle. Med et suk tog hun endnu en slurk af mælken og lagde de små ben, op på sofaen. 

"Av, hvad.. stop mor" udbrød Danielle med en lille klynken, da et greb blev mærket om hendes ene arm. Kort strittede hun imod sin mor, der fik hende skubbet mod skabet og mælken hun havde i hånden, blev hældt ud over den lyserøde kjole. "Stop, moar..stop" hviskede Danielle med gråd i stemmen, som hun blev puffet ind i skabet, der blev smækket efter hende. 
Mørket omfavnede Danielle, der normalt var bange for mørket, og panikken spredte sig let i hendes krop. Med forsitige bevægelser, skubbede hun forsigtig skabslågen på klem, så hun kunne se det meste af stuen, uden nogle kunne se hende.

[Deleted]

Dacoda himlede med øjnene over Jayden, han var fandme en tør kiks, hvad i al verden var det med Kaya og de der fyre? Tørre kiks eller mudderblods, altså helt ærligt. Hun gik rundt om et hjørne, og pegede den anden vej, som tegn på at Jayden skulle gå den vej, så de kunne lukke for udvejene.
Som hun hørt nogen rumstere rundt oppe oven på, hvilket fik et djævelsk smil frem på hendes læber. Hun var ikke længe om, at komme op oven på, hvor hun ikke tøvede med at sende den første non-verbale dræber forbandelse i gennem luften, kort efterfulgt af den næste og endnu en.

Hun skulle jo være sikker på at ramme. Hun grinte hånligt, og kom så til syne rigtigt, "Bombardio" råbte hun og et skab med nogle glas sprang så splinterne fløj omkring hende, "Bombardio" gentog hun, og spisebordet sprang, hvilket fik hende til at grine endnu højere.
"Avada Kedavra" råbte hun et par gange i gennem støvet, så hun overhovedet ikke kunne se hvad eller hvem hun ramte, hun havde bare en fest lige nu.

[Deleted]

Jayden gik kort den vej, som Dacoda havde peget, hvorefter han hørte noget ovenpå. Et giftigs smil spredte sig på hans blege læber, inden han i et spring var henne ved trappen, hvor han så Dacoda allerede var på vej op af. Hurtig løb han efter hende, for han ville sgu ikke gå glip af det sjove. Dog holdte han igen med sine besværgelser, af frygt for at ramme hende.
Som han kom ovenpå, var alt støvet og man kunne næsten ingenting se. En hæs latter spredte sig rundt i rummet, en latter der kom helt nede fra hans bryst. Det har var for godt til at være sandt. Nu skulle hende Caroline dø. Hvorfor hun skulle, det vidste han ikke, men sjovt var det. 

Han bevægede sig med store skridt længere ind i det støvet rum, hvorefter han hørte Dacodas stemme brøle dræberforbandelsen, hvorefter et bum lød. Hun måtte have ramt målet. Et stort smil spredte sig på hans læber og i triumf tog han hænderne over hovedet, hvorefter han mærkede noget ramme hans bryst, hvilket fik ham kastet tilbage.
Trætheden spredte sig rundt i hans krop og langsomt lukkede han sine øjne. Han mærkede ikke engang, at han ramte jorden, da han allerede var faldet i søvn. Nej, han var stendød.

[Deleted]

Et skrig lød fra hendes hals, da hun opfangede de to skikkelser. Besværgelserne fløj om ørerne på hende, i takt med at hun kunne se stuen falde fra hinanden. Danielle! Endnu et skrig lød fra hende, da hun mærkede glas bore sig ned i hendes arm. Heldigvis var det ikke skabet som Danielle befandt sig i.
Blodet fra hendes arm, dryppede og i et svag forsøg, prøvede hun at gemme sig, bag sofabordet. Støvet spredte sig i stuen og med hendes hurtige indåndinger, trak hun det ned i sine lunger, hvilket fik hende til at hoste. 

Caroline havde hænderne over hovedet, i et forsøg på at undgå det flyvende glas og træsplinter, da hun mærkede frygten sprede sig. Dræberforbandelsen blev brugt og Caroline havde ikke en jordisk chance, uden sin tryllestav. Et kort sekund stod hun lammet af skræk, da hun mærkede noget mod sin ansigt. Det var ikke en ting, men det var en besværgelse. 
Hun nåede kun lige at opfange det grønne lys, og en kort tanke til Gud, om at han ville passe på Danielle, inden hun lukkede øjnene sammen og faldt til jorden med et bumb. Stendød var hun.

[Deleted]

Danielle måtte bide sig i læben for ikke at skrige, da hun hørte de trampende skridt, hendes mors skrig og besværgelserne. Selvom hun ikke var gammel nok til at komme på Hogwarts, så vidste hun godt hvad magi var. Hun kendte ikke disse besværgelser endnu, men den måde de blev brølet på, lød ikke specielt venligt. 
Med sammenknebne øjne, så Danielle igennem sprækken. Hun kunne næsten intet se. Der var støvet og det larmede. Tanken om at hendes mor var derude, fik lydløse tårer til at falde ned af hendes kinder. Hendes mor måtte ikke dø! Hendes mor skulle overleve!

Et stort grønt lys, oplyste stuen og Danielle så sin mor, falde livløs til jorden. Frygten fik Danielle til at stivne. Hendes mor kunne da ikke være død? Vel? Tårerne banede sig vej ned over hendes runde kinder, der ikke længere havde den rosa farve. De var blege.
Endnu et lys oplyste rummet og en af de fremmede faldt til jorden, hvilket fik Danielle til at besvime.

[Deleted]

Dacodas sindssyge latter lød i gennem hele stuen, da hun hørte hvordan Caroline skreg, og kort efter hørte hun et bump. Deres mission var lykkes. Hun hostede let på grund af støvet og hørte så endnu et bump. Hvad fanden var det? "Jayden?" kaldte hun, men der kom intet svar.
Hun svang sin stav så støvet forsvandt og der var kun ødelæggelse tilbage. Og to lig. damn, det her havde ikke været en del af planen. Hun havde aldrig været sådan helt vild med Jayden, men hun havde aldrig ønsket ham død. Hun gik roligt hen i mod ham, og sparkede lidt forsigtigt til hans lig med den ene fod, men han bevægede sig ikke.

Hun tog sig lidt til hovedet. damn, damn, damn! Det her havde slet ikke været en del af planen, hvad fanden skulle hun gøre? Hun mærkede panikken kort sprede sig i hendes krop, udelukket fordi hun vidste det var en ven af Kaya. Og ikke mindst fordi hun vidste hun ville være så meget på røven når Raysal fandt ud af dette her.
Hun overvejede først om hun bare skulle lade liget af Jayden blive liggende, men endte alligevel med at kaste en svæve besvægelse på hans døde krop og fik ham med sig ned af trappen, og hen til susenetværket, hun måtte aflevere hans lig på Mungos, så måtte hun finde ud af at gøre sådan så healerne kunne kontakte Kaya så han kunne blive identificeret og hans familie kunne blive underrettet, selvfølgelig uden healerne skulle kunne huske hende. Inden hun forsvandt ind i de grønne flammer, fik hun selvfølgelig lige frabragt et mørkets tegn, så alle kunne se, at det var dødsgardister som havde været på spil. Den lille pige anede Dacoda intet om, hvilket nok var heldigt, ellers var hun også død, Dacoda var ligeglad med at slå børn ihjel.

//OUT