Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 31, 2015 19:44:34 GMT
@aiden "Athju!" Endnu et nøs, og Michella var overbevist om, at nu var hendes næse da faldet helt af. Hun kiggede på sin far, der så letter bekymret ud, som han sad og så på hende. Nu havde Michella gået og nøs uafbrudt de sidste mange dage, og intet de havde prøvet havde hjulpet på det. Det var også meget mærkeligt, fordi hun var ikke snottet eller forkølet på nogen måder, hun kunne bare ikke holde op med at nyse, hvilket også var tydeligt på den stakkels afkræftet pige, der næsten ikke havde sovet, på grund af alt nysgerrigt. Det var grunden til hun nu sad på en briks, og ventede på en led healer. Normalt havde hendes mor, der var uddannet healer, klaret det med det samme, men da hun havde taget til Ukraine, for at skaffe sig en historie om drager, kunne hun desværre ikke hjælpe dem. "Athju!" Okay, den sad der endnu, desværre.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 3, 2016 0:05:56 GMT
Normalvis underviste Aiden kun, han vidste godt selv, at det var for farligt, at han behandlede folk fordi han jo selv var syg, men han gjorde det en gang i mellem, mest fordi han jo aldrig havde fortalt nogen, at han var syg, han var flov over det, hvilken healer var han ikke, når han ikke engang kunne kurrer sig selv.
Han havde den velkendte hvide kittel på, som stod åben som han gik ned i gennem gangen og bankede så på ind til en stue hvor en lille pige skulle sidde. "Hej med dig, lille ven," sagde han venligt og smilede til hende, "Mit navn er Aiden Lane," præsentere han sig.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2016 19:33:10 GMT
"Athju! Athju! Athju!" Kom det tre gange i træk, før hun kløede sig på næsen. Det var så mærkelig at nyse hele tiden, selvom man overhovedet ikke følte sig syg, eller var snottet. Hun kiggede på manden da han kom ind, før hun kiggede over på sin far, for derefter at kigge igen på ham. "Hej," sagde hun med et lille smil, og mærkede hvordan hun blev nervøs, og kiggede derfor igen over på sin far. Hvad skulle ham manden der? Hvorfor kunne mor ikke bare hjælpe hende, som hun altid gjorde? "Athju!" Kom det igen fra hende, som fik hende til at kigge generet ned i jorden, fordi hun syntes det var lidt flov, at nyse foran manden. |
|
