Hit Me Baby One More Time

[Isabella Collins]

@tyler

Isabella så en smule overrasket på Tyler, "Fordi hun er ikke engang er en time gammel" svarede hun med et roligt smil på læberne. Hendes ben var som gele under hende, det var virkelig ubehageligt, men det var nok bare på grund af bedøvelsen. Hun vendte blikket i mod ham igen, efter at have kigget lidt ned på sine ben som rystede en smule, "Okay, jeg spurgte bare, jeg vil ikke tvinge dig eller noget.. Men jeg tvivler nu på, at du ville tabe hende, hun vejer ikke engang tre kilo," sagde hun roligt, og tog et par skridt hen til den lille babyseng, hvor hun lagde den lille pige ned i.

Et stille smil meldte sig på hendes læber, "Lige nu, Prins og Prinsesse," sagde hun mens hendes smil voksede en smule, "Jeg har overvejet en masse navne, men jeg kan ikke rigtigt blive enig med mig selv.." sagde hun en smule tøvende, var det en dårlig start som mor, ikke engang at kunne finde på to navne som ville passe til sine nyfødte børn? Hun så en smule tøvende på ham, "Har du.. nogen forslag?" spurgte hun en smule forsigtigt, hvis han havde et ønske til nogle navne, så ville hun heller end gerne høre dem.

[Deleted]

Tyler rystede forsigtigt på hovedet: "Jeg har jo hele tiden sagt jeg ikke er en særlig god far" sagde han i en rolig stemme og kiggede ned i jorden, Tyler ville gerne Isabella det godt, men han vidste også udemærket godt at det ikke altid gik som han ønskede og det var derfor bedst at tingene var som de var.
"Det er okay Isabella... Jeg har jo hele tiden sagt jeg ikke er far potientale" sagde han i et undskyldende smil og kiggede ned i jorden, han var faktisk ked af tingene var sådan her, men Tyler kunne ikke være far, det havde han jo allerede prøvet to gange og det var ikke ligefrem gået super fantastisk.

"Så kreativ du er" sagde han i et lille drillende smil som hun afslørede de såkaldte "navne". Hun var virkeligt en skøn pige. 
Som hun spurgte til foreslag, rystede han stille på hovedet: "Nej... Det er jo dine børn" sagde han og smilede til hende, hvorend han gerne ville, så var det som om der stod en kæmpe mur foran ham og holde ham tilbage. Han havde lyst til at kysse og kramme hende og holde den lille pige, men hans fødder var som limet fast til jorden.

[Isabella Collins]

Isabella nikkede ganske roligt. Hvor meget hun end ville ønske at Tyler ville være en del af hende og babyerne liv, så ville hun ikke tvinge ham til det. Men hun havde prøvet at bruge de sidste par måneder på, at forberede sig på, at skulle være alene mor til to, selvom tanken var virkelig skræmmende. "Det ved jeg godt du har.. Du skal bare vide, at uanset hvad, så vil min dør altid være åben for dig, Tyler, hvis du fortryder, så vil jeg ikke holde dem fra dig" sagde hun ærligt, og sendte ham et stille smil.

Hun kunne ikke undgå at slippe en et kort grin, over hans kommentar på navnene. "Ja ik? Det er godt det ikke blev to piger eller to drenge, det havde bare været forvirrende" grinte hun, for et øjeblik havde hun lidt glemt, at når Tyler gik ud af døren, så ville hun nok aldrig se ham igen. Lige nu nød hun bare hans selskab, for hun havde virkelig savnet ham.
Den lille pige, kom med en klagende lyd, hvilket med det samme fangende Isabellas opmærksomhed, "De vil altid være dine også, så hvis du har nogle ideer, så vil jeg gerne hører dem," sagde hun men vendte ikke blikket fra pige, før hun var faldet til ro igen. "Jeg har overvejet Samantha og Sebastian" sagde hun, og vendte blikket mod Tyler, for at afvente hans reaktion på navnene, hun vidste ikke hvorfor, men hun kunne godt lide ideen om, at de havde samme starts bogstav.

[Deleted]

Tyler nikkede roligt: "Som jeg har sagt så mange gange før, Isabella... Det her handler ikke om mig, det handler om dig og dem... Jeg har før sagt jeg gerne ville prøve og begge gange endte det galt, denne her gang er jeg klogere" sagde Tyler i et forsigtigt smil og håbede virkeligt at hun ville forstå.
Det var ikke fordi at Tyler ville være en lort eller ville virke uretfærdig, han kunne bare ikke lide tanken om at de to skulle være sammen og have to børn, når han vidste hvordan at det normalt gik. Han havde jo næsten voldtaget Ivy dengang at det var gået rigtigt galt, også selvom han virkeligt havde elsket hende, han kunne bare ikke håndterer Jack.

"Det er fine navne... Det er helt dit valg smukke, jeg skal ikke bruge dem" sagde han i et næsten opgivende smil. Tyler havde faktisk et ganske sort hjerte, men han spændte ben for sig selv og normalt var han ligeglad og lod bare tingene gå udover alle, men han var blevet klogere de sidste par år, især efter alt det med hans yngste søn Milo.
"Men jeg kom egentligt bare for at se til jer, jeg burde nok tage afsted igen" sagde Tyler roligt og mærkede hvordan hele situationen føltes ubehageligt akavet.

[Isabella Collins]

Hun slog en smule opgivende ud med sine hænder, dog ikke i nogen vild eller voldsom bevægelse. "Okay, du ved bedst hvad der er bedst for dig, og selvfølgelig skal du gøre det" sagde hun, og gengældte hans forsigtige smil. Hun ville ikke presse ham til noget han ikke følte han var klar til, og hvis han selv mente at børne ville have det bedre uden ham, så måtte hun jo stole på ham, hun havde jo aldrig set ham med et barn, så hvordan skulle hun vide om han måske var så slem som han fremstillede sig selv, eller om han rent faktisk ville kunne blive en god far.

Hun kløede sig lidt i nakken, og vendte blikket ned mod gulvet, "Det syntes jeg også.." sagde hun og vendte så et lidt mere nervøst blik tilbage på Tyler, "Jeg har tænkt på, at bruge begge vores efternavne til dem, vil det være okay med dig?" spurgte hun stille, næsten som om hun forventede han ville rive hovedet af hende, bare for at overveje det. Men Samantha Morgenstern Collins og Sebastian Morgenstern Collins, det lød nu ret godt i hendes ører.
"Oh, ehm, ja okay.. Tak fordi du kom, Tyler" sagde hun og kæmpede en indre kamp for ikke at se alt for bedrøvet ud over, at han allerede ville gå.

[Deleted]

"Ja det er fint nok" mumlede Tyler blot, han vidte virkeligt ikke hvad han skulle tænke om hele situationen og han vidste at det nok ville være bedst hvis han bare kom hjem og tænkte en smule.
Tyler havde aldrig nogensinde ville have børn, og alligevel så havde han fire nu. Han forstod det simpelthen ikke, for så dum syntes han da ikke han var til at være i seng med piger, han kendte da flere der var alngt mere omkring, som ikke havde fire børn lige nu? Han kendte folk med fast kæreste som ikke engang kunne få et barn, og hvordan kunne han, som slet ikke ville have nogen, så ende med fire børn? Han forstod det slet ikke.

"Vi ses... Skriv hvis der er noget" sagde Tyler i en rolig stemme og håbede virkeligt at hun ville gøre det, han ville jo gerne hjælpe hende, men han vidste også godt at han ikke kunne gøre andet end sit bedste.

//Out