Hvad i himles navn?!

[Deleted]

@zoella

Ministeriet for Magi
Januar - 2052
_________________

Zachariah væltede bogstavelig talt ud af lldstedet i Ministeriet for Magi. Han var i voldsom panik og hans hjerte hamrede så hårdt i brystet på ham at han frygtede det ville give efter. Hvor var han? Hvad var det der foregik? Det ene øjeblik have han stået i den lille hytte i sine vante trykke omgivelser, i en meget lille landsby et sted i USAs øde bjergområder.
Han havde været i store problemer derhjemme, uforklarlige ting skete omkring ham når enten han blev meget sur eller ked af det, hvilket havde gjort at landsbyboerne havde besluttet på byrådet at han måtte være besat af en dæmon. Alene tanken om dette skræmte ham fra hvid og sans, han havde set eksorcismer i landsbyen og de endte sjældent godt! Dette have hans mor tilsyneladende også været klar over for hun bad ham flygte. Naturligvis kunne han ikke gøre det, hvis det var hvad Gud havde af planer for ham, så måtte han jo følge dem.

Til det havde hans mor sendte ham et bekymret blik, skubbet ham ind i ildstedet og kastet pulver i hovedet på ham hvorefter hun havde sagt et eller andet navn som han ikke anede hvad betød og nu var han åbenbart her. Hvordan dette var gået til havde han ingen anelse om, ej heller vidste han hvordan han skulle komme hjem igen, men det måtte da være heksekunster hvilket måtte betyde at djævlen var indblandet. Tanken alene gjorde ham dårlig!
Zach kom på benene og snurrede rundt på de hundredevis af mennesker der vadede forbi ham, De var alle iført besynderlige beklædningsformer. Kapper og andre spøjse ting. Kaminen ved siden af ham blussede pludselig op i grønne flammer og en mand trådte ud. Zach gav et gisp fra sig og trådte nogle skridt tilbage, hvor pokker var han? Var han død og var havnet i helvede? Dette her kunne da godt tyde på det, han sank en klump.
Selv var han iført noget meget gammeldags tøj som var den stil man bar i den kristene landsby han lige var blevet forvist fra. Han kendte intet til det magiske samfund, han havde hørt om heksekunster, men det var jo kun folk i ledtog med Djævlen der kunne benytte sig af det! 

[Deleted]

Zoella havde netop fået fri og var på vej hen til transport salen, hvor alle kaminerne og susepulveret var. Hun havde sit almindelige hverdags tøj på, som hun stort set altid havde selvom hun var på arbejde, for selvom hun var uddannet auror, så var det ikke så tit hun var ude.
Hendes sorte og pinke hår sad som det skulle og det samme gjorde piercingerne og tøjet, der var ingen tvivl om, at hun var en meget alternativ kvinde, på trods af at hun havde lovet sig selv, at hun ikke skulle have flere tatoveringer eller piercinger end dem hun havde nu, hun blev jo også ældre, men det pinke hår ville hun nok aldrig vokse fra.

Manden lidt længere fremme fangede dog hurtigt hendes opmærksomhed, men hvad pokker lavede han her? "Jophiel?" kaldte hun munteret, og kunne ikke lade vær med at grine let over hans påklædning, "Hvad fanden er det du har på? Skal du til nissebal eller hvad?" spurgte hun i et grin og lagde armene omkring ham, hundrede procent sikker på, at manden var Jophiel hendes storebror.
Hun slap ham dog hurtigt igen og kunne ikke dy sig for, at grine noget mere over hans tøj, og kiggede derfor flere gange op og ned af ham. "Hvad laver du her?" spurgte hun så, men kunne stadig virkelig ikke skjule hvor meget hun morede sig over hans tøj, hvor ville hun dog ønske hun havde sit kamera på sig lige nu.

[Deleted]

Zachs øjne var stadigvæk helt opspærrede og han kiggede frygtsomt mod kaminen han kort tid før var væltet ud af. Hvad i himlens navn var det der foregik? Han sank og bakkede langsomt væk. Hvordan kom han ud herfra? Han måtte for enhver pris undgå øjenkontakt!
Han registrerede ikke kvinden der kaldte ham ved det forkerte navn, hvorfor skulle han da også det? Navnet sagde ham jo intet. Først da hun slog armene omkring ham og snakkede til ham kastede han sig baglæns i vild panik. "Tilbage dæmon!" Kaldte han og holdt et lille sølvkors frem mod hende som han altid bar om halsen. Han tog sig ikke af at et par enkelte stoppede op for at glo på ham.

Han så på hende. Hånden rystede let. Hvad i alverden var der galt med hendes hår? Hans korte studsen fik ham til at sænke korset en smule, men kun for et øjeblik. "Det ved jeg ikke! Det ene øjeblik stod jeg hjemme i min stue og det næste væltede jeg ud her!" Han så desperat rundt og fik så et lidt hårdere blik på. "Jeg befaler dig at få mig hjem igen!" Råbte han og trådte truende et skridt frem mod hende - igen med korset hævet.
Hvad var det for en galeansanstalt han var endt på?!

[Deleted]

Manden som Zoella var helt overbevist om var hendes velkendte storebror Jophiel, fik hende hurtigt til at slippe ham igen, da han mere eller mindre sprang ud af hendes arme, og holdt et kors frem i mod hende, og orderne om at hun var en dæmon, fik hende til at glo mærkelig på ham, "Dæmon?" spurgte hun kritisk med et hævet øjenbryn og vendte så blikket i mod det lille sølvkors, "Hvad laver du Joe?" spurgte hun og smilede let til ham, det var meget mærkeligt det her.
Hendes forældre havde også engang været overbeviste om, at hun var besat af en dæmon, men selvfølgelig slet ikke i den her grad, det havde nok lidt mere være som i sjov artig, eller det var det i hvert fald endt ud i.

"Hvad har du taget Joephiel?" spurgte hun og så på ham, gad vide om han havde slået hovedet eller sådan noget? Blevet smittet med et eller andet på Mungos? "Læg nu det kors fra dig, folk kigger altså," pointerede hun en kende pinligt berørt, på trods af at hun altså var rimelig vant til, at folk kiggede på hende, men det bad man nok lidt selv om, når man havde den stil hun nu engang havde.
"Shh, seriøst, nu er det ikke sjovt mere," tyssede hun og gav hans hånd et skub ned ad for at få ham til, at sænke korset. Hvad pokker gik der af ham? Hun kørte hænderne i gennem det farvestrålende hår og rystede lidt på hovedet af ham, "Hvorfor fanden tager du ikke bare selv hjem? Har du glemt hvordan susenetværket virker eller hvad?" spurgte hun og så på ham, der var et eller andet fuldstændig galt.

[Deleted]

Han gloede på hende med et chokeret blik som hun slog korset ned. Hvem var hun? Eller hvad var hun? Måske hun bare var en almindelig person? Han havde svært ved at bedømme det for han vidste jo hverken hvor han var eller hvem alle disse mennesker omkring ham var. "Jeg har ikke taget noget! Jeg er ikke en tyv! Før mig nu bare tilbage." Kommanderede han bestemt.
Da hun for Guderne måtte vide hvilken gang kaldte ham Jophiel, kiggede han undrenede på hende, det var begyndt at gå op for ham at hun måske troede at han var en anden. Hvilet i sig selv var ret mærkeligt.

En smule tøvende lod han korset falde og så på hende med et forvirret blik som forsøgte han at gennemskue det hele. "Jeg ved ikke hvem eller hvad denne Joe er, men jeg hedder Zachariah," Kommenterede han og blikket blev en kende skulende. "Desuden laver jeg aldeles ikke sjov!" Svarede han hårdt og lagde armene let over kors.
Brynene blev let rynket da hun snakkede om et eller andet net? "Hvad?" Spurgte han undrende og glemte næsten at være i panik. Alt dette her var helt nyt for ham, han kunne slet ikke finde hoved og hale i tingene.