Post by Deleted on Dec 2, 2015 21:09:39 GMT
Rækkefølge: @anyayaxley - Darius Lee Malice - @timothy - Meee 
Det var ærlig talt ikke helt til at forstå for Catherines, at hun nu stod her med nøglen til et hus. Det var jo nok sket på et tidspunkt, men det føltes alligevel så urealistisk. At hun så ikke skulle bo der alene var faktisk bare et plus, for det havde jo nok været lidt for stort bare til én person. Den eneste af de nye bofæller hun kendte i forvejen var Timothy, og for hver dag der gik følte hun at hun vidste mindre om ham, men sådan skulle det nok også være når man ikke længere var sammen. Heldigvis klarede de det temmelig godt som venner, og det var da også den eneste grund til at hun synes det var en god idé at have ham som bofælle. Der var ikke rigtig nogen chance for at de ville skabe drama, det kunne hun i hvert fald ikke forestille sig.
De havde aftalt at mødes dagen efter de fik nøglen, men Catherine var alligevel endt op med at komme for tidligt. Hun var nok bare for spændt på at flytte ind i det her hus, til at trække det til sidste øjeblik. Det så temmelig pænt ud udefra, men indeni krævede det lidt en hånd, hvilket nok også var hvorfor de havde fået det så billigt. Hun var dog ikke i tvivl om et hus med magiske beboer ikke hurtigt kunne sættes i stand, og så ville de jo have et lækkert hus i London for ingen penge. Det gjaldt om at se mulighederne.
De to andre beboer vidste hun virkelig ikke særlig meget om. Der var en mand og en kvinde, hvilket gjorde dem lige i kønnet. Om det var en god ting ville tiden jo vise, men der var jo altid lidt en risiko ved at flytte ind med nye mennesker. Kvinden virkede ikke til at have et magisk job, men det behøvede man selvfølgelig heller ikke. Manden arbejdede vidst på en af de magiske aviser. At det var noget nær det eneste hun vidste om disse mennesker, som hun skulle flytte ind med skræmte hende ikke så meget som det måske burde. Hun kunne jo sagtens passe på sig selv, og de virkede ikke som dårlige mennesker. Catherine gik bare meget ind for at give folk en chance.
Det var ærlig talt ikke helt til at forstå for Catherines, at hun nu stod her med nøglen til et hus. Det var jo nok sket på et tidspunkt, men det føltes alligevel så urealistisk. At hun så ikke skulle bo der alene var faktisk bare et plus, for det havde jo nok været lidt for stort bare til én person. Den eneste af de nye bofæller hun kendte i forvejen var Timothy, og for hver dag der gik følte hun at hun vidste mindre om ham, men sådan skulle det nok også være når man ikke længere var sammen. Heldigvis klarede de det temmelig godt som venner, og det var da også den eneste grund til at hun synes det var en god idé at have ham som bofælle. Der var ikke rigtig nogen chance for at de ville skabe drama, det kunne hun i hvert fald ikke forestille sig.
De havde aftalt at mødes dagen efter de fik nøglen, men Catherine var alligevel endt op med at komme for tidligt. Hun var nok bare for spændt på at flytte ind i det her hus, til at trække det til sidste øjeblik. Det så temmelig pænt ud udefra, men indeni krævede det lidt en hånd, hvilket nok også var hvorfor de havde fået det så billigt. Hun var dog ikke i tvivl om et hus med magiske beboer ikke hurtigt kunne sættes i stand, og så ville de jo have et lækkert hus i London for ingen penge. Det gjaldt om at se mulighederne.
De to andre beboer vidste hun virkelig ikke særlig meget om. Der var en mand og en kvinde, hvilket gjorde dem lige i kønnet. Om det var en god ting ville tiden jo vise, men der var jo altid lidt en risiko ved at flytte ind med nye mennesker. Kvinden virkede ikke til at have et magisk job, men det behøvede man selvfølgelig heller ikke. Manden arbejdede vidst på en af de magiske aviser. At det var noget nær det eneste hun vidste om disse mennesker, som hun skulle flytte ind med skræmte hende ikke så meget som det måske burde. Hun kunne jo sagtens passe på sig selv, og de virkede ikke som dårlige mennesker. Catherine gik bare meget ind for at give folk en chance.
