Give me something to sing about

[Deleted]

Han smilede varmt til hende. "Jamen så starter vi der," konkluderede han og smilede igen. Hun virkede nu som en rigtig finurlig lille skabning og han glædede sig til at han nu havde en undskyldning for at se hende igen. Ham der ellers ikke bare sådan uden videre plejede at inviterer pigerne ud.
"Skal jeg følge sig hjem? Så kan vi tage en kop kaffe på De Tre Koste på et tidspunkt når det passer ind?" Spurgte han nysgerrigt. HAn anede jo ikke endgang om de havde åbent nu og han ville egenltig hellere have hende en hel dag rem for kun at have hende en time sent på aftenen. Det skulle nu da også blive festligt at tage hende med ud på en lille flyvetur, men én ting af gangen.

Han ville gerne virke som en god fyr overfor hende selvom han indrømmet godt kunne have sine egotrip til tider og virke ufattelig arrogant, men det var som om at det var blevet mindre og mindre jo ældre han var blevet hvilket jo nok i og for sig var en god ting.
Sådan var det jo at komme fra en rig familie hvor ens far trænede professionelle quiddichspillere - bildte han sig selv ind. Han var en stolt fuldblod og havde ærlig talt ikke så meget til overs for mugglere og mugglerfødte, men igen var det jo blot sådan han var blevet opdraget.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett sendte ham et lille smil. Hun synes stadig det var underligt at han rent faktisk havde flirtet med hende og gerne ville se hende igen. Hun var slet ikke vandt til sådan noget. Hun var ikke engang blevet kysset før. Det var måske på tide at blive en bedre person, for ting som disse var noget hun gerne ville opleve noget mere, og det ville ikke ske hvis hun fortsatte med at opføre sig som en ubehøvlet møgtøs.
"Hvis du vil. Men du behøver ikke, hvis du har andet du skal." Skyndte hun sig at sige. Hun kunne sagtens klare sig selv, men på den anden side så ville hun da gerne tale mere med ham. Han var jo rigtig sød. Hun håbede dog ikke at det ville komme på tale at hun var fuser, for den slags havde huns svært ved at få sagt, selvom hun havde levet med de i ret mange år efterhånden. Emnet var stadig ømt og hun vidste at folk bare reagerede forskelligt på den information. Måske ville han hade hende? Måske var han ligeglad? Hun vidste det ikke, og hun var ærligt talt bange for at finde ud af det.

[Deleted]

Han smilede tilbage til hende og rystede så på hovedet, "jamen jeg har skam ikke de vilde planer," forsikrede han hende roligt og sendte hende et charmerende smil. Hun virkede ikke som alle de andre tøser der bare hang over ham hele tiden. Det var sandt at han havde været ret vild med det i starten og han havde nok også været ret så højrøvet som yngre lige da han var kommet frem.
Et minde han huskede tydeligt var at han havde været inde i kvalitetsudstyr for quidditch udelukkende for at vise sig selv lidt frem. Han ville da heller ikke sige at han hadede opmærksomheden, men han spillede nok mere for spillet i sig selv nu frem for populariteten i det.

"Så hvor var det du sagde at du boede?" Spurgte han og kunne pludselig ikke huske om han allerede havde spurgt hende en gang. Det ville nok være en smule akavet, men sådan var det jo, man kunne ikke huske alt.
Som de begyndte at gå slog han et mindre klik med tungen, "men fortæl mig lidt om dig selv," bad han afslappet, og valgte at uddybe det en smule. "Hvad bruger du din tid på når du ikke er på arbejde eller ser quidditch?" Det var vel et ret godt sted at starte en samtale op.

[Scarlett Lidia Adams]

Hun sendte ham et lille smil, da han sagde han ikke havde nogle planer. Det var hun nu glad for, men det ville hun ikke indrømme, selvom smilet måske sagde det hele.
"Okay." Sagde hun blot og førte en hånd igennem sit hår. Det var underligt at tale med ham. Hun talte sjældent med nogen og når hun gjorde, var hun god til at skræmme dem væk ved at være som hun plejede. Det følte hun ikke trang til her og det kom en smule bag på hende.
"Jeg er næsten lige flyttet til Hogsmeade." Hun var ikke helt klar over hvordan hun skulle komme dertil. Alaric plejede at transferere sammen med hende, men det kunne hun jo ikke selv, så hun følte faktisk lidt at han havde ladet hende i stikken på en eller anden måde.
Det gippede dog lidt i hende, da han spurgte mere ind til hende. Hun havde ikke lyst til at fortælle ham at hun var fuser, for hun vidste ikke hvordan han havde det med fusere.
"Eh... Lige nu er jeg ved at skrive min ansøgning til universitetet, da jeg gerne vil læse journalistisk." Hun fortalte ham ikke hvilket universitet, så han ville forhåbentligt tro at det var det magiske.
"Hvad bruger du din tid på når du ikke spiller quidditch eller følger piger hjem?" Sagde hun og sendte ham et charmerede smil. Hun fortrød en smule at hun havde sagt det, for hun havde ingen idé om hvordan man flirtede eller hvad man sagde til fyre, så hun havde en forestilling om at alt hun sagde var helt forkert.

[Deleted]

”Hogsmeade? Det er jo et godt stykke herfra,” svarede han og smilede. Ikke hvis man brugte en transitnøgle, og de havde vel et eller andet de kunne bruge til at lave den. ”Skal vi lave en nøgle?” Spurgte han og smilede bredt, ”eller fortrækker du at vi går hele vejen til Skotland.” Han blinkede til hende. Han ville da nyde godt af hendes selskab, men det var nok temmelig umuligt at gå hele vejen dertil, i hvert fald hvis han gjorde sig håb om at nå tilbage til næste træning.
”Men det lyder da fedt! Er det en stor lejlighed?” Spurgte han nysgerrigt ind. Han syntes da at det lød ret lovende, hun lod til at være en kvinde der havde godt styr på sig selv i hvert fald.
Som hun sagde at hun læste journalistik voksede smilet sig også kun bredere, ”hvor spændende! Så ender du måske med at skulle interviewe mig,” Tanken morede ham faktisk en del af en eller anden årsag.
Hendes ord fik han til at le varmt, ”som regel følger jeg ikke piger hjem, så skal de i hvert fald være meget charmerende,” pakkede han komplimentet ind. ”Men altså, jeg træner jo meget quidditch,” det kom nok ikke som en overraskelse for hende, ”og ellers er jeg ret glad for at læse bøger,” svarede han og tænkte sig lidt om. ”Hvad med dig? Altså når du ikke spiller quidditch og følger piger hjem,” Lo han som han vendte spørgsmålet om.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett trak let på skuldrene. Det føltes ikke som langt når man havde magikere i nærheden. Hun brød sig dog ikke om magi, men det var lidt den eneste måde hun kunne komme hjem på, når hun nu absolut skulle holde med England. Hun burde måske holde med Irland, men hun havde mere respekt for det engelske hold.
Hun bed sig i læben da han spurgte om de skulle lave en transitnøgle, men hun kunne vel ikke rigtigt sige nej, for hun skulle jo hjem på en eller anden måde.
"Ehm ja okay." Sagde hun blot og sendte ham et smil, som for at skulle den nervøsitet der altid kom når hun skulle have noget med magi at gøre. Hun hadede det, men hun havde intet valg.
"Den er okay. Det er en to værelses." Sagde hun. Hun synes ikke den var vildt stor, men det gjorde hende ikke så meget når det kun var hende selv der skulle bo der. Hun var misundelig over at Spike og Nikki boede sammen, men de tre var aldrig rigtigt blevet venner igen, så hun måtte jo bo alene for nu.

Hun smilede lidt ved tanken om at skulle interviewe ham. Det var en lidt skræmmende tanke, men det var mest fordi det var skræmmende at tænke på at hun måske blev journalist.
"Jaa måske." Sagde hun med et grin. Hun rødmede da han sagde at han ikke rigtigt fulgte piger hjem. Hvad gjorde hende så speciel? havde han følt sig tvunget eller havde han virkelig lyst til det?
"Åh jeg elsker også at læse bøger." Smilet på hendes læber blev større ved tanken, selvom det måske virkede meget nørdet. Hun kiggede undrende på ham, da han gentog hendes spørgsmål, bare til hende.
"Eh...." Hun vidste ikke lige hvad hun skulle svare, for hun var lidt befippet. "Jeg læser." Sagde hun så og vidste ikke rigtigt hvad hun ellers skulle sige.

[Deleted]

Oliver fangede sin tryllestav og tog så et lommeur frem som han lagde på græsset. Han svingede staven et par gange. ”Så skulle den gerne være klar om et øjeblik,” informerede han med et smil. ”En toværelses? Er det med eller uden stue?” Som regel var det jo med, men han kunne slet ikke forstå at nogen kunne bo så småt.
Nu havde han jo heller aldrig haft problmer med pengene og han boede i en stor lejlighed der var møbleret med dyre designermøbler og den slags. Han tjente styrtende med penge, han var jo også en af de mere populærer spillere, nok også fordi at hans far var Noah Hansen.

Han så på hende med et stort smil da hun sagde at hun godt kunne lide at læse. ”Det er virkelig også den bedste måde at stresse af på.” Konkluderede han og så lidt frem for sig. ”Hvad plejer du at læse?” Han håbede ikke at hun troede at han udspurgte hende, men det var da ret hyggeligt at snakke med hende.
Med ét og lidt ud af det blå svingede han en arm omkring hende, ”hold fast,” sagde han med et stort smil og tog fat om uret der med et trak dem med sig på rejsen fra det ene land til de andet. Han smilede som de landede på på jorden med fødderne. Han holdt hende oppe så hun ikke mistede balancen som de landede.
Uret blev lagt tilbage i inderlommen hvorefter han slap hende igen så hun ikke troede at han var en eller anden creepy gut. Han lod blikket glide rundt. ”Så er det den rigtige ende?” Spurgte han og så på hende med et smil. Ellers måtte de jo bare gå det sidste stykke.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett kiggede lidt nervøst på uret foran sig. Hun hadede magi, men hun kunne vel desværre ikke rigtigt undgå det, medmindre hun skulle tage et tog eller et fly hjem og det ville alligevel tage lidt for lang tid.
"Det er stue og værelse." Sagde hun med et smil. Hun kunne godt lide sin lejlighed og hun havde ikke brug for mere plads end det. Hun var jo kun én, så andet var ikke nødvendigt.

Hun nikkede til hans kommentar og gav ham ret. Det var rart at læne sig tilbage med en kop the og en bog og nyde stilheden og bare falde ind i universet og glemme ens eget liv. Det fortalte hun ham dog ikke, for han behøvede ikke at vide at hun var så utilfreds med sit liv.
"Jeg plejer at læse fantasy, men ellers læser jeg selvbiografier og historieske bøger, for at blive bedre indenfor mit felt." Det lød måske nørdet, men hun gik meget op i det.

Hun blev forskrækket, da han pludselig tog fat i hende. Hun klamrede sig til ham og lukkede øjnene. Da de landede gav hun ikke slip på ham, før hun var sikker på sine ben. Måske hun holdt ham lidt for længe og hun skyndte sig at give slip imens hun rødmede op til ørerne. Hun kiggede lidt rundt i gaden og kiggede så lidt genert op til ham.
"Det er faktisk lige her." Hun pegede hen på en bygning. "Jeg bor der." Sagde hun så og var lidt øv over at han havde ramt rigtigt, for så skulle de jo nok tage afsked nu.

[Deleted]

Han spærrede øjnene op, "det er da ikke så meget plads er det?" Selvfølgelig var det jo ikke alle der elskede eller havde råd til at have så store lejligheder som han havde.
"Læser du fantasy?" Smilet voksede "det er vel egentlig ikke fantasy for os er det?" Han tænkte lidt over sit eget spørgsmål. For magikere var nisser, drager og flyvende genstande jo helt normale. "Hvilke selvbiografier har du så læst?" Spurgte han videre i nysgerrighed. Det kunne da være ret sjovt at høre - han havde nemlig også læst en del af den slags.
"Indenfor dit felt? Som bartender...?" Han rynkede brynene lidt. Den havde han ikke helt set komme, men det var jo alligevel nok en større videnskab end man lige gik ud fra i første omgang.

Som hun stadigvæk holdt fast i ham efter de var "landet" kunne han ikke lade være med at smile lidt for sig selv. Hun virkede altså ret charmerende på en aller anden måde.
Det var først da hun gjorde antydning af at slippe ham at han også gav slip på hende. Han fulgte hendes blik mod lejligheden og sukkede så uhørligt. Han havde faktisk nok håbet på at snakke lidt mere med hende inden de var fremme. "Jamen der kan man jo bare se," han skjulte den milde ærgelse bag et strålende smil der afslørede en perlerække at hvide tænder.
"Men ehm..så må du have en forsat god aften," han fugtede læberne med tungespidsen og så lidt afventende på hende inden han forsatte, "og så kigger jeg forbi De Tre Koste en af dagene," han blinkede til hende inden han lænede sig kort frem mod hende og gav hende et ganske kort kys på kinden. "Pad godt på dig selv så længe," endnu et strålende smil før han transferrede sig selv væk igen og ikke efterlod handet end et svagt vindpust ved hende.


// out

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett trak på skuldrene. "Jeg synes der er plads nok." Sagde hun så med et smil. Hun havde ikke brug for mere når hun kun var én, og hun havde nok egentligt heller ikke råd til meget mere end det.

Hun kom til at grine ad det han sagde og tænkte selv over spørgsmålet. Selvom hun var fuser, så kendte hun jo stadigvæk til det med drager og alt det andet stads i denne verden.
"Nej det er det nok egentligt ikke. Det er dog stadig fiktion, men så bare med virkelige ting. Men jeg læser en del bøger skrevet af mugglere, for de har ikke kendskab til de ting som vi har, så derfor er det sjovt at læse deres beskrivelser af de ting de ikke kender til." Hun smilede lidt for sig selv. Mugglere var nu gode nok, måtte hun jo erkende.
"Ehm... Jeg har læst om muggleren Stephen Hawking, som jeg dig stadig tror på er en magiker ligemeget hvad folk siger." Sagde hun med et smil. "Derudover har jeg læst om Viktor Krum og andre store quidditchspillere, da jeg tænker jeg gerne vil være sportsjournalist engang." Det var en stor drøm for hende og hun kunne jo godt skrive om quidditch selvom hun ikke selv var magiker. "Det kunne være sjovt at skrive en selvbiografi en dag. Bare ikke om mig selv." Hun stod lidt og drømte om det, da han talte igen.
"Hva nej nej. Journalist. Ikke bartender." Sagde hun med et grin.

Hun var lidt øv over at han skulle afsted, men han havde jo fulgt hende hjem som han havde lovet. Hun håbede han han ville komme forbi snart for han var rigtig sød. Og pæn. Hun sukkede lidt for sig selv og gik op i sin lejlighed.


// Out