Just My Luck...

[Deleted]

Jophiel Ayers
Udendørs arealerne på Durmstrang

---

Altså hun var vel ikke direkte forsent på den, men hvis hun nu gerne liiige ville nå en kop kaffe og et bad, inden hendes aftale med en veninde, så måtte hun hellere få lidt fart på og hun trippede derfor henover den store have, med bøger i hele favnen for at nå tilbage til slottet, så hun kunne smide dem af på biblioteket også afsted.
Som hun næsten var ved stien op til skolen, valgte hendes højre ben at bevæge sig indover hendes venstre, hvilket betød at hun faldt lige så lang hun var på græsset foran skolen og bøgerne fløj ud til alle sider, trods den næsten vindstille dag. 

Scarlett nåede knapt at registerer hvad der skete: "Se det er jo typisk! Lige i dag af alle dage... Det er flot Scarlett, det er super flot... Du er sådan et geni" sagde hun til sig selv og kunne mærke at hun havde ondt i panden, og som hun rørte med et par fingre i panden, kunne hun se at hun blødte.
"Og nu bløder dig også, det er flot, nu tror folk du er en idiot.." sagde hun igen til sig selv, hun havde ikke engang et eller andet elegant comeback, og som et par elever gik forbi ude på stien, satte Scarlett sig i en mere elegant stilling og smilede til dem som var intet sket selvom bøgerne lå ud over det hele: "Langt bedre måde at læse på! Bland bøgerne... I ved, så vælge rman... I blinde" sagde hun til dem og rakte ud efter bøgerne imens hun lukkede øjne, som lod hun som om hun legede en eller anden dårlig leg, og alligevel sukkede hun tungt af sig selv da de var gået forbi, hun var ikke rigtig klog.

[Jophiel Ayers]

Jophiel kiggede på sit ur som han dukkede op omkring udendørsarealerne ved Durmstrang. Der var langt fra England til Norge så det havde været med susenetværk og så transferering det sidste stykke. Han var lidt sent på den, men det rørte han sådan set ikke. Faktisk kunne han godt lide at gøre en god entre. Følelsen af at folk ventede på ham morede ham. Han var arrogant, men han var jo en af de bedste i sit fag så han kunne tillade sig at være det - mente han selv.
Som han nærmede sig hoveddøren fik han øje på en kvinde der lå og rodede rundt på alle fire. En smule forbavset over dette mærkværdige syn, stoppede han op og kiggede ned på hende hvorefter han satte sig på hug foran hende. Gad vide om hun havde slået hovedet eller om hun bare forsøgte at dække over den pinlige situation ved at...gøre den...mere...pinlig.

Han rystede lidt på hovedet, ”Er du okay?” Spurgte han ind og kiggede på hendes blodige pande. Åh ja så kunne han lige trække heltekortet overfor en smuk kvinde endnu engang. Han begyndte at trække de nærmeste bøger til sig for at spare hende besværet, eller rettere for at virke lidt mere som den gentleman han på ingen måder var.
”Lad mig ordne dét der,” sagde han som hentydning til skræmmen på hendes pande. Han trak sin tryllestav frem fra inderlommen og rettede den mod hendes pande hvorefter han slog et let svirp hvorpå såret trak sig sammen til ingenting. Han smielde tilfreds med sig selv, nailed it. Blodet var dog ikke væk, nu lignede det bare at hun havde splattet et par bær ud i ansigtet eller noget i den stil.

[Deleted]

Scarlett vidste godt at hun var virkeligt klodset, og hun forsøgte altid at redde den så godt hun kunne, også selvom det betød at hun måtte se dum ud. Lige nu pustede hun da også en smule overbærende, hun var virkeligt kikset og hun hadede sig selv for det.
Ja det kunne da godt være at hun var en smuk pige, det vidste hun da også godt at hun var, men desværre så gik mændende ofte når hun begyndte at tale fordi at hun var så akavet, og nej hun sagde da heller ikke altid de rigtige ting, også var hun desuden også rimeligt klodset og en smule naiv til tider.

"Hva? Ehm ja ja... jeg leger bag... Boglotteri" sagde hun, det sidste ord godt nok en smule fortabt, for hun vidste jo godt at det lød helt hen i vejret, hun var så træt af sig selv nogengange og hun ville ALDRIG finde en fyr igen, sidst hun havde været sammen med nogen havde han udnyttet hende så groft, Tyler, den fede idiot.
"Åh tak, det er virkeligt pænt af dig" sagde hun i et stort smil og løftede blikket for at kigge på ham, okay han var riiimeligt pæn at kigge på: "Du ligner ikke en professer herfra" fløj det ud af hende, nej han var da både for køn at kigge på og desuden så kendte hun jo alle professerne her.

[Jophiel Ayers]

Jophiel var en dygtig healer og en lille skræmme som hendes var ingenting for ham. Nu så hun jo også lidt bedre ud, bortset fra blodet naturligvis. "Så god som ny," kommenterede han og smilede selvtilfreds. Hun var da ganske køn, hendes ord fik ham dog til at glo en smule forbløffet på hende. Hvad i alverden var baglotteri? "Eeeh hva?" Sagde han uforstående og rynkede brynene. Det var da en lidt spøjs ting at sige.
"Det var så lidt," sagde han og glemte lidt den underlige kommentar som han rakte hende bøgerne. "Nej for den da, det er lønnen sgu ikke høj nok til," sagde han med et frisk glimt i øjet. "Jeg er overhealer på Skt. Mungos, jeg er her for den der "snus til jobbene" -dag" Forklarede han og rejste sig atter op. Børn sagde ham ikke det store, han havde jo også frasagt sig Avery.

"Jeg gætter på at du måske er professor?" Gættede han sig til at dømme efter bøgerne hun slæbte rundt på, "eller en elev der er gået om lidt for mange gange." Igen smilede han morende for sig selv. Hvor han fik al den humor fra var ham en gåde.
"Så hvad underviser du i?" Han vendte en af bøgerne som han stadigvæk bar i hånden. "Spådom?" Det fag havde aldrig sagt ham noget, men det var nok primært fordi han overhovedet ikke fattede det. "Spændende," tilføjede han skønt han på ingen måde mente det, den eneste grund til at han havde taget spådom dengang var fordi der gik en sød pige på holdet som han gerne ville charme sig ind hos.

[Deleted]

"Tak.. Det er virkeligt pænt af dig" sagde hun og tog sig til panden, hun havde virkeligt brug for bare at slappe lidt af nu, hun havde stadig ondt i hovedet selvom såret var væk, men hun havde nok fået lidt af et slag.
"Åh, spændende.. Jeg havde helt glemt at det var i dag" sagde hun og tog sig til hovedet, okay han var ret så charmerende, men der skulle heller ikke så meget til før at imponeret Scarlett, det var jo ikke ligefrem fordi at mændende faldt på stribe foran hende, hun var jo en smule klodset og selvom hun godt kunne lide at feste, så endte det altid værst for hende selv.

"Ja, Spådom" sagde hun og tog blidt bogen ud af hånden på ham: "Jeg var egentligt på vej til min pause" sagde hun blot, og kiggede i mod sit brune armbåndsur, hun var bange for at hun måske ikke ville nå det hele nu.
"Du skal måske også... Afsted eller jeg mener... Du ved, den vej" sagde hun og pegede op i mod skolens bygning som hun var kommet på benene, de fleste af professerne på Durmstrang var gamle, så når man endeligt så en som ham, så var det da svært ikke at være ved at dåne.

[Jophiel Ayers]

Han smilede venligt til hende, "Det var da så lidt." svarede han i en afslappet tone og med et glimt i øjet. Hun var nu ret pæn at kigge på, hvis de andre professorer så lige så godt ud ville dagen måske ikke blive helt så kedelig som først antaget. Han havde ellers været godt og grundigt irriteret over at det var ham som var blevet sendt afsted til Durmstrang for ærlig talt, hvad pokker skulle han dog bestille i Norge?!
"Nå da, jeg troede ellers at professorerne var inde over det," svarede han oprigtig overrasket. Han regnede med at timerne var aflyst til fordel for denne karrierer dag, men han kunne jo selvfølgelig tage fejl. "Er du ellers okay?" Spurgte han og så lidt mod hendes pande som hun tog sig til hovedet. Han havde jo kun lavet en overfladisk healing, hun kunne nemt have fået sig en hjernerystelse.

"Jeg fattede aldrig det fag i skolen." Indrømmede han så og bed sig en smule i læben. "Men altså spændende hvis man er til den slags." Han ville jo ikke virke for lukket omkring det, det var jo ikke meningen at han ville falde i unåde ved den første person han mødte, skønt han ellers normalt var ret ligeglad med den slags folk kunne synes om ham hvad de ville og det kunne ikke røre ham mindre.
Han gjorde et meget hæftigt forsøg på ikke at grine da hun spurgte om han skulle i samme retning, "neej jeg tænkte at holde mit fordrag lige her uden tilskuere." Drillede han hende og rystede så på hovedet af den måske lidt dårlige joke. "Ja jeg skal i den retning, men vi kan jo følges?" Forslog han muntert.

[Deleted]

Scarlett kunne mærke hun rødmede lidt, nok fordi at han var lidt pæn at kigge på og hun kunne godt bruge en køn fyr i sit liv som rent faktisk var interesseret i at snakke med hende: "Det tror jeg også vi er" sagde hun i et smil.
Scarlett var nok bare lidt forvirret, hun gik altid rundt i sin egen verden og kunne lide alle de ting der foregik i hendes hoved. Når hun ikke levede som nu, så boede hun inde i bøgerne der stod hjemme på hendes hylde og selvom hun havde læst nogen af dem tyve gange, så gjorde det hende intet at læse dem igen.

"Spådom? Det er det mest spændende fag!" sagde hun og krammede en af bøgerne som hun stod op, hun elskede virkeligt det fag, det var sjovt og spændende og man kunne jo finde ud af ting man ikke engang anede om sig selv.
"Sagtens... Jeg kan godt finde rundt, sådan nogenlunde" sagde hun i et smil, Durmstrang var jo stor og det var ikke altid til at finde ud af hvad der var den ene og den anden ende: "Jeg tror bare jeg burde gå hjem, det er ikke min dag i dag" sagde hun i et smil.

[Jophiel Ayers]

Han rynkede brynene lidt, hun lod ikke til at have helt styr på alle tingene, men det var nu en smule sjovt, "Tror?" Gentog han med et morende smil på læben. Selv havde han altid styr på tingene, det blev man nok nødt til når man var overhealer. Lavede man fejl kunne det koste menneskeliv. Den eneste del han ikke havde styr på var nok den del der havde med følelser at gøre, det var han sgu ikke særlig skarp til og forsøgte altid at undgå dem ved ikke at indlede længervarrige forhold, den slags havde han kun gjort en gang i sit liv og det var med Kayla hvor han endte med at brænde nallerne - skønt det havde været hans egen skyld.

Denne gang var det næsen der blev let rynket ved hendes påstand. Han kunne ikke helt se hvordan spådom skulle kunne vinde prisen som "mest spændende fag" måske fordi han ikke helt troede på den slags, der lå lidt for mange gætterier i det, dermed ikke sagt at der ikke fandtes et par dygtige hekse derude som havde styr på det og kunne modtage nogle sande syn, men der var bare så mange svindlere der bare plabrede løs om tegrums og stjernestøv at de ødelagde det for alle de andre.
"Jeg synes det virker som noget lidt....overtroisk pjat," indrømmede han så og så lidt undskyldende på hende, "men du skal være helt velkommen til at forsøge at overbevise mig om det modsatte." Hans stemme var en smule udfordrende.
Da de begyndte at gå i retning af skolen smilede han lidt skævt mod hende, "kun nogenlunde? Hvor længe ar du arbejdet her?" Måske hun var nyansat og det var derfor hun var lidt rundt på gulvet over det hele.

[Deleted]

Scarlett kiggede stille på ham, hun vidste godt at det måske var et lidt underligt fag, og der var mange der havde fordomme overfor det, men hun elskede at nørde rundt i det, se på stjernerne og se hvordan hun skull tyde verden.
"Overtroisk? Hvis du har lyst så kan jeg da lave en spådoms session på dig, så kan du jo se om du tror på det bagefter" tilbød hun i et smil, desuden så var han pæn at kigge på og hun ville ikke have noget i mod at bruge lidt mere tid i hans selskab.

"3 år... men altså jeg bliver hurtigt en smule forvirret" sagde hun i et smil, hun var måske ikke ligefrem det mest tjekkede menneske på denne jord og det vidste hun udemærket godt, hun forsøgte altid bare at komme igennem det hele.
Hun smilede for sig selv og gik så fortsat op i mod skolen, lidt styr på det hele havde hun da: "Du var overhealer ikke?" spurgte hun en smule undrende, nok mest fordi at han så så ung ud, hun kunne ikke rigtigt forestille sig ham som healer, han lignede mere en der burde være auror eller sådan noget lidt mere... Sejt.

[Jophiel Ayers]

Hendes tilbud gjorde ham faktisk en kende nysgerrig og han så overvejende på hende. "Kun hvis det også indebære en kop te, altså en kop jeg må drikke," tilføjede ham som han kom i tanke om at det jo blandt andet var det de brugte til at læse folk. Tegrums. "Så har du tid nu hvor jeg alligevel er draget hele vejen til Norge?" Han så spørgende på hende. Ikke at han regnede med at hun havde, men der var stadigvæk noget tid til at han skulle fremlægge så det kunne da være lidt sjovt at bevise overfor hende at det var noget sludder og vrøvl.
Han fulgte hende op mod slottet der tårnede sig frem lidt længere fremme, Jophiel måtte indrømme at han var imponeret, det så ikke helt så stort ud som Hogwarts, men nu var dette jo også kun forsiden af slottet som egentlig mindede mere efter en borg. Hvad end forskellen så måtte være.

Igen gled et overrasket blik på hende, "så du har boet her 3 år og har stadigvæk ikke styr på tingene?" Han var tydeligvis ikke imponeret, den var aldrig gået i hans fag det var helt sikkert.
"Jo det er jeg, på Skt. Mungos," forklarede han og smilede igen. Han var glad for at være ansat på hospitalet især fordi han var den bedste i sit fag, han var næsten uundværlig og derfor tillod han sig også at være en lidt større idiot sommetider. Når man slap godt afsted med forskellige ting var det svære at stoppe igen.

[Deleted]

Scarlett smilede til ham, hun hadede at hun så nemt rødmede, men nu var det jo heller ikke at mænd så nemt snakkede til hende, udover lige at sige hej til hende på gangene når hun gik forbi, for selvom hun godt vidste at hun så godt ud, så var det jo oftest også sådan at folk syntes hun var underlig, og hun havde ærligt ikke lyst til at lave om på sig selv.
"Tjoh, til en kop te eller kaffe har jeg da altid tid, men du syntes ikke jeg skal spå dig lidt også?" spurgte hun i et smil, hun kunne jo lige så godt forsøge at dræbe hans fordomme en smule.

"Nej, jeg tror måske ikke jeg har undersøgt det helt rigtigt" sagde hun i et lille akavet grin, hun havde kun været på lærerværelset, i haven og i de to klasselokaler hun underviste i, det skiftede nemlig lidt hvilken af de to der var ledige.
"Det må være spændende... Det er da også en smule overnaturligt ligesom med spådom" sagde hun i et grin, hvis han troede på det ene men ikke det andet, så måtte han da også være en smule skør, hun mente selv at spådom var lige så normalt som så meget andet.

[Jophiel Ayers]

Et lidt mistænksomt blik blev rettet mod hende. "Så lad gå siden du nu spørger så pænt." Sagde han, "men du skal ikke regne med at jeg falder for det." Han blinkede til hende. Han var da lidt nysgerrig på hvad hun ville sige, men mest for at han kunne slå det ned med sine dumme kommentarer og dermed understrege sin pointe; at det var noget værre pjat.
Han kiggede på hende imens de gik mod slottet "måske du skulle gøre det en dag så du kunne vise vildfarende sjæle vej," sagde han en smule drilsk og rettede lidt på sin kappe.

"Det er da ikke overnaturligt, det er bevist at hvis man blander en plante med en anden så får man en eliksir der kan gøre enten det ene eller det andet." Begyndte han at forklare sig ud af det, "ligesom det er bevist at alohamora låser døre op og så videre og så videre."
De nåede den store dør og uden at tænke nærmere over det lukkede han op så de begge kunne gå ind.
Han kiggede rundt i den rummelige indgangshal, "så hvilken vej?" blikket blev atter vendt mod hende inden han forsatte sin forklaring. "Jeg tror da også på at der er nogen der kan finde ud af det, men der er satme også mange der ikke kan og det ødelægger det lidt for de andre synes jeg, de fortæller jo bare folk hvad de gerne vil høre." Han smilede igen.

[Deleted]

"Det behøver du nu heller ikke, det er sundt nok at have en sund kritisk mine" sagde hun i et smil, måske hun skulle sige noget om hans fortid, bare fordi at hun så måske bedre kunne overbevise ham, altså hvad ville han gøre hvis hun nu rent fakitisk kunne sige noget godt? hun kunne da om ikke andet gøre et forsøg.
Scarlett kunne ikke helt aflæse om han fornærmede hende eller om han prøvede at være sjov og hun endte derfor med bare at stirre en smule undrende på ham: [b}"Ehm ja"[/b] tilføjede hun i en rolig stemme.

"Well jeeeg syntes at det er det samme" sagde hun i et smil og blinkede til ham, hun vidste godt at det måske ikke var noget super godt argument, men hun kunne ikke rigtigt lade være, hun mente at det var ganske virkeligt, hun havde jo set og mærket det flere gange.
"Til kaffe? Ehm.. Den vej" sagde hun og pegede i mod et boligkompleks, som alle andre på det sted havde hun et lille værelse med køkken og bad: "Ja måske.. Men man skal jo bare være konkret" sagde hun i et smil og gik op i mod sin lille lejlighed og åbnede døren ind. Den var ganske fint med et lille spisebord og en seng inde i det store værelse, en lille gang, også køkken og bad.

[Jophiel Ayers]

Han smilede blot og nikkede lidt uden helt at have noget videre svar. Han havde nok altid været kritisk, han troede først tingene når han så det, måske det var en anelse mærkeligt taget i betragtning af han boede i et samfund omgivet af magi og mystik, men nu var det jo heller ikke fordi han ikke troede på at der fandtes nogen der kunne finde ud af det, men det var bare langt imellem dem og han skulle se det før han troede at en vildt fremmed besad evnen.
Jophiel havde aldrig taget voldsomt meget hensyn til andres tanker og følelser, han sagde tingene som han følte for, hvis ikke de kunne accepterer det var det jo deres problem.

Han rynkede brynene lidt, det var jo ikke et argument, men samtidig kunne han jo ikke rigtigt argumenterer imod hvad hub følte for. Som hun førte an fulgte han trop, blikket vandrede nysgerrigt rundt som de gik, det kunne godt være at han ikke interesserede sig synderlig meget for bygningskonstruering, men det var da alligevel interessant at se en anden skole end den han selv havde været vandt til. Imponerende var den i hvert fald.
"I har simpelthen egen lejlighed her på stedet" kommenterede han, ikke at han vidste om de havde det på Hogwarts, han havde jo kun set kontorerne. "Men så glæder jeg mig da til at du overrasker mig med dit talent," jokede han og blinkede flirtende til hende.

[Deleted]

Scarlett kiggede på ham med et roligt smil, han var virkeligt en charmerende fyr, men det gik hun ud fra at han godt vidste, det var jo ikke ligefrem nogen hemmelighed at han lignede en mand der havde selvtillid nok, hvilket der jo som sådan heller ikke var noget galt med.
"Ja... Det er for langt at rejse frem og tilbage når jeg er fra London, det er ikke alle der bor her" sagde Scarlett, hun havde haft en dejlig lejlighed i London men efter at Tyler havde taget røven på hende så vidste hun godt at det var en smule ligegyldigt at beholde den.

[b}"Jamen så kom med, så gør vi det oppe i min lejlighed, jeg har alt hvad der er brug for"[/b] sagde hun og gik op af trapperne inde i den store bygning. Durmstrang var et dejligt sted, også selvom Scarlett ikke helt passede ind, men hun passede ikke ind så mange steder med hendes lidt akavede personlighed.
"Ehm fortæl mig dit... Fulde navn og din fødselsdag... og din yndlingsfarve, så kigger vi på det" sagde hun og låste sig ind. Lejligheden havde kun stue, soveværelse, køkken og toilet. Ikke noget stort eller fancy, men hun var glad for det og hendes indretning lagde ikke skjul på at hun over overtroisk.