En lang arbejdsdag.

[Deleted]

Welcut Dragereservat

Juni 2051
@parkerj

Det var en varm Juni formiddag, en af de dage, hvor man ønskede man lå ved en dejlig strand og det lækre kolde vand, kun få meter fra ens føder. Ikke fanget i et drage reservat, med en arrig ildsprydende drage få meter fra, hvad man ville mene var en pæn sikkerhedsgrænse, for ikke at blive lavet om til kul.

’’Hvad mener du med vi ikke bare kan gøre sådan!?’’ en ung knægt, på små nitten år, stod og stirrede irriteret på Nicholas, der med samme intense irritation stod og stirrede tilbage imod drengen der var næsten lige så høj som ham selv. Med sod i hele ansigtet og let strittende hår, var ikke det mest charmerende fremtoning han fremstillede. Men dette var jobbet, trods at han kun var adfærdsekspert og sjældent ende med at skulle hjælpe fysisk med at få dragerne tæmmet, var dette dagen med undtagelser. De unge drenge som der var på holdet denne dag, havde intet kendskab til den kinesiske ildkugle drage, som der brølede med stor arrigskab imod dem.

’’Fordi at dette er en drage, hvis yndlings ret er OS!’’ skreg han, hvis han dog bare kunne finde en måde at komme ind i hoved på den arrogante snothvalp foran ham, kunne de havde været gået hjem for flere timer siden! Men nej, de havde endnu ikke fået indfanget dragen ordenligt, efter den havde brudt ud fra dens fangeskab. Han nåede lige at fjerne knægten og sig selv, fra den flamme der kom imod dem. Drengen, ved navn Alfred kiggede med store øjne imod den svampeformede flamme der stadig spyede imod det sted hvor de havde stået. Endelig lignede det at det gik op for knægten, hvad det at Nicho havde prøvet at forklare ham, hen over de sidste femten minutter. Endelig!

---

Fire timer havde det taget, fire damning timer. Før at de endelig havde fået dragen fanget ind og placeret inde for de rigtige rammer. Han sukkede dybt og trampede ind i opholdsstuen, hvor han nikkede kort til de mænd som der sad og nød det sidste af deres sene frokost. Han selv styrede direkte imod vasken, hvor han hæv et glas vand ned fra hylden og begyndte at fylde det op med vand. Hold nu kæft en dag, en god ild whisky eller et stort krus mjød. Men vand, var hvad han måtte nøjes med, ind til at arbejdsdagen var helt afsluttet. Først ventede den kedeligste del af arbejde, nemlig papir arbejdet.
Han sukkede kort, da han sank sammen på en stol og lagde arme og hoved på bordet foran ham. Men en lur, ville dog alligevel gøre underværker nu.

[Deleted]

I dag havde været en travl dag, og derfor var der også blevet spurgt blandt adfærdseksperterne om de kunne hjælpe med en indfangning. Parker havde været heldig ikke at trække det korte strå denne dag. Med de unge fyre der havde stået for denne indfangning, var hun faktisk glad for at der var en adfærdsekspert med til det. Drengene virkede lidt for ivrige til at kunne gøre jobbet ordentligt. Forhåbentligt ville de hurtigt lære. Ellers ville Parker ikke være tilfreds! Dragerne skulle jo behandles ordentligt. Og... Drengene skulle også gerne holdes i live.

Parker var som sædvanligt forsvundet ind i sine egne tanker, og hun kiggede overrasket op på uret. Tiden var fuldstændig stukket af fra hende, og hun skulle skynde sig hvis hun ville have lidt frokost. Hun havde siddet bag computeren hele dagen og skrevet rapporter om adfærd. Mange af hendes kollegaer hadede papirarbejdet, men personligt havde hun ikke noget imod det. Det var også bare god træning til når hun skulle skrive den næste bog. For nu valgte hun dog at rive sig løs, og bevæge sig mod opholdsstuen. Hun havde en lækker pastasalat der ventede på hende, og desuden manglede hun temmelig meget koffein. Sikke en forfærdelig muggleropfindelse!

Som Parker var på vej over området til opholdsstuen, bevægede hun sig fordi den gruppe af unge mænd der tidligere havde haft brug for hjælp. De lød ikke tilfredse! "Hvem tror han lige han er? At være adfærdsekspert gør ham ikke til min chef!" udbrød en af dem irriteret. Parker kvalte et smil. Lykkelig over at der tydeligvis var blevet forsøgt at slå noget fornuft ind i deres hoveder. Også selvom denne person nu ikke var særlig populær iblandt dem mere.
Hun fulgte mændene ind af døren til opholdsstuen, og fulgte derefter deres dræbende blikke til Nicholas. Hun havde ikke rigtig snakket med ham, på trods af at de var kollegaer. Måske var i dag tidspunktet for dette?

Parker satte en kedel vand til kog, så hun senere kunne lave noget insta-kaffe, og gik ellers i det lille køleskab for hendes frokost. Heldigt nok var den ikke rørt. Man vidste aldrig helt med disse mænd, især når hun kom så sent. Vandet kogte og hun fik lavet sig en kop kaffe. Den dampede med den skønne duft af koffein. Lige det hun havde brug for! Så bevægede hun sig mod bordet hvor Nicholas ærlig talt så ud til at tage sig en lur, selvom hun ikke fuldstændig registrerede det før det var for sent. "Jeg hører du er den helt store boogeyman" sagde hun med et smil, som hun tog en tår af sin kaffe. 

[Deleted]

Lyden af kedlen blev sat over, for at lave varm vand, kom som en dæmpet lyd til hans øregang. Han kunne mærke hvordan at hans krop var tung og hvordan at huden næsten prikkede, som blev han stukket af en masse små nåle. Han måtte virkelig have skubbet sin krop til det yderste i dag, siden at den reagerede så voldsomt efter fire timers hårdt arbejde. Hvilket i realiteten ikke var særlig meget, men når det eneste man mødte på de fire timer, var modgang. Kunne det pludselig føles som meget mere.
Hvordan at drengene havde irriteret diskuteret, at han muligvis var gået overstregen, omkring at uddelegere opgaver. Da han jo blot var en adfærdsekspert, flød igennem den ene øregang og ud igennem det andet. Han var ikke her for at få venner, han var ikke her for at gøre det let for nogen. Bestemt ikke folk som ikke havde intention omkring, at gøre arbejde ordenligt.

Han tog en dyb indånding, mens at han sank hele sin krops vægt, ned imod det kolde egetræsbord. Den lille stemme i hoved, prøvede at diskutere med ham, hvorvidt at han egentlig burde rejse sig op og komme videre med dagens arbejde. Men, den kolde overflade imod hans hænder, hoved imod hans arme, der føltes som den dejligste hovedpude, lokkede bedre end fornuftens stemme. Men før at han virkelig forsvandt ind i drømmeverden, kom en klar kvinde stemme, skærende igennem den tunge tåge af søvn der havde omhyllet ham. Hans krop besvarede hende med et sæt, før han dovent med nogle grønne øjne betragtede kvinden der sad foran ham.
,,Boogeyman..? hans stemme var noget hæs og desorienteret, da han ikke helt forstod hvad hun mente. Hans øjne betragtede derefter de unge knægte som han havde været med ude for at indfange dragen. Selvfølgelig ,,Ja, når man pludselig får at vide, at ens egne metoder ikke er gode nok, er det ikke en selv der er noget i vejen med, men den som der levere nyhederne.’’ han løftede sig langsomt op i sidende stilling, hvilket resulterede i at han sad godt tilbagelænet i stolen. Hans blik vente atter tilbage til kvinden som sad over for ham. Også en adfærdsekspert, hvis han ikke tog meget fejl. Hvis navn var Blake, Blake Johnson, hvis han ikke tog meget fejl. Ikke fordi at han havde haft særlig meget med hende at gøre, men hendes navn dukkede tit op på afsluttende rapporter. Hvis han havde forstået ret, var hun faktisk en af dem som elskede at sidde foran et blank stykke papir hele dagen og få ord ned på det.

Han lod en hånd glide igennem hans pjuskede mørkebrune hår.
,,Parker right?’’ fik han endelig sagt, da det gik op for ham, at han bare havde siddet og kigget på hende i alt den tid, hvor han havde tænkt disse tanker igennem, hvem hun var. Uden egentlig at vide om han var korrekt. Han kløede sig lidt i de ubarberet stubbe, han burde virkelig snart få taget sig sammen og få sig barberet, i det hele taget trængte han bare til et bad. Sådan som han var indsmurt i sod, aske og støv. Nok ikke lige frem det bedste indtryk, men så igen, alle som var involveret i denne branche, var vant til at man så ud som man nu en gang gjorde.

[Deleted]

Som Nicholas fik et helt sæt over at høre hendes stemme, fortrød hun selvfølgelig at vække ham. Som sædvanlig havde hun været lidt væk i hendes tanker, og havde ikke registreret at han nok sov, før hun havde snakket, og der var det jo for sent. Hun kendte ikke meget andet til Nicholas end at han også var adfærdsekspert. Han virkede ikke rigtig til at være en der ønskede at skabe venner her. Hun brugte selv så meget tid på dragerne at hun nærmest ikke kendte nogen andre steder fra, men det var nu heller ikke fordi hun sådan rigtig følte at hun havde behov for det. Hun havde nogle folk i sit liv, og det var jo egentlig det vigtigste.
Hun sendte ham et forstående smil, som han svarede. "En dag forstår de vel at du reddede deres liv" svarede hun mildt. Hun kiggede tilbage til fyrene, der sad om et bord sammen og tydeligvis diskuterede. De var totalt uvidende om alt der havde med drager at gøre, men de var selvfølgelig også nye. At de så ikke rigtig ville høre på dem der havde lidt mere forstand på det hele, ja det var det der kunne blive farligt. "Hvilken drage arbejdede i med?" spurgte hun interesseret. Drager var trods alt det hun brugte mest tid på at tænke på.

Selvom Nicholas og Parker aldrig havde brugt meget tid sammen, gav det god mening at de kunne hinandens navne. Alligevel følte hun sig temmelig i tvivl om hvordan han var som person, men det var der jo kun en ting at gøre noget ved. Han nåede at kigge på hende i temmelig lang tid, før hun svarede, og hun nåede helt at overveje om han ønskede at hun skulle gå. "Ja det er mig" svarede hun med et lille smil, "Og du er vel Nicholas?". Hun kendte jo godt svaret på det spørgsmål, men følte alligevel at det var mest høfligt at spørge ham, og derved også lade ham vide at hun også vidste hvem han var. Faktisk tænkte hun slet ikke over hvor beskidt han var. Hun havde selv arbejdet på rapporter, så det gik ikke ligefrem igen, men enhver anden dag kunne det sagtens have. At blive voldsomt beskidt var temmelig meget en del af jobbet.
Som hun tog en slurk af kaffen, og nød følelsen af frisk koffein i blodet, kiggede hun op på Nicholas fra kanten af gruset. Langsomt satte hun den ned. "Du ligner en der kunne bruge en kop kaffe". Det var ment venligt, selvom det nok hurtigt kunne lyde som en 'du ligner lort' kommentar. Parker var dog alt for høflig til nogensinde at sige sådan noget direkte til en fremmed. Og selvom de arbejdede sammen var Nicholas jo temmelig meget en fremmed.

[Deleted]

Han gabte, mens hans arme strakte sig. Lyden af knoglerne og ledende der klagede, ved lydende af tydelige knæk. Fik ham til at sukke af velbehag, det var nu alligevel rart at det eneste han skulle nu, var at udfylde rapporter, så kunne han gå på nogle velfortjente fridage.
Selvom, som han mindede sig selv om. Måske hellere ville tage endnu en drage, for at undgå at sidde og stirre på pergament papir. Men hvad fanden, det var jo en del af jobbet, måske hun skulle anskaffe sig en af de fjerpenne som der skrev selv. Det ville spare ham utrolig meget tid.
,,Kinesisk ildkugle drage’’ et lille glimt, og et større smil prydet hans ansigt. Det var tydeligt at høre i hans stemme, at det bestemt var noget han interesseret sig for. Og det ville også have været en ganske fornøjelig dag, hvis drengene bare havde valgt at lytte til ham. ,,Fantastisk smuk drage, elsker hvordan at dens ildkugler næsten ligner en svamp.’’

Det ene ben krydsede det andet, mens en dyb indånding blev draget igennem næseborene. Hånden kørte igennem det til støvet hår, lidt klam fornemmelse, da han godt kunne mærke han bestemt snart skulle hjem og i bad. Nikkede svagt til at Nicholas var hans navn, men det som fik en reaktion ud af ham, var da hun sagde han lignede en der kunne bruge en kop kaffe. En hjertelig latter forlod hans læber ,,Hah, ja, fire timer vil gøre det ved en mand. Bare vent, et bad også ligner jeg ikke længere noget som er blevet snydt ud af næsen på en trold’’ han havde ikke taget det særlig tungt, faktisk synes han det var mere forfriskende, at folk sagde hvad de havde på hjertet. Vokset op i en familie, med mennesker som altid lagde låg på alting. Alt skulle være perfekt, ellers gik det ikke.
Han rejste sig op, og lavede samme procedure som hun havde forinden. Og snart duftede der atter af nylavet kaffe.