Studietid på en ny måde

[Deleted]

@tanwen
@nathanield

Eliksir lokalet var oplyst af lanterne der sad langs de grå vægge og fik indholdet i de tusinde flasker til at se gyldent ud. der lød grin fra henne i hjørnet og fangede den rødhåret drengs opmærksomhed.

“Havde du glemt alt om mig?” lød en lys stemme og en brunhåret pige trådte frem af skyggerne iklædt ravenclaw uniform, Celia. Hun lagde sine gyldenbrune fingre på hans skuldre og trykkede sine røde læber mod det smil han ikke kunne holde tilbage. Mason lagde de blege spinkle armene om hende.

“hvem kunne nogensinde glemme dig?”

De sidste par uger havde han brugt alt sin tid sammen med Celia nede i eliksir lokalet-istarten var det for at læse, studere og snakke om den politiske holdning som de delte, men langsomt havde det udviklet sig til mere. Men på den anden side havde Mason også altid haft noget for den 1 år ældre Celia Peretsin.

Celia trak sig væk kort før Mason trak hende ind til endnu et kys.

[Deleted]

Hun var stadig sur. Og hun var endnu mere irriteret, og mindst lige så skamfuld og i konflikt med sig selv. Lige meget hvor meget hun prøvede at benægte det, så havde Nathaniel fat i noget når det kom til Mason. Hvorfor havde han ikke opsøgt hende i en hel måned?
Det første sted Tanwen havde kigget var spisesalen, hvor de fleste var færdige og gået hvert til sit. Derefter havde hun tjekket kollegiestuen, hvor hun havde fået at vide at han ikke var kommet tilbage til. Nu var hun nået ned til Hogwarts mørkere dele, for at prøve at finde ham for en sidste gang. Ellers kunne det være lige meget, for nu. Hun skubbede døren op til eliksir lokalet og stoppede op med det samme. Det røde hår var ikke til at tage fejl af, men hun genkendte ikke personen han stod sammen med. Det tog hende et par sekunder før det gik op for hende hvad de lavede. Hendes hoved stoppede med at virke, tankerne stoppede med at spinde og hun glemte at trække vejret. "Hej," sagde hun.

[Deleted]

Mason ville ikke have opdaget at døren var gået op, hvis ikke det var for at Celia havde trukket sig væk.
Tanwen. Mason klemte øjne sammen og følte en stor trang til at banke sit eget hoved ind i væggen.
"Hej," Det var celia der svarede først, "Jeg tror jeg.." hun pegede hen mod døren efter hun havde rettet på sit hvide skjorte og klemte sig forbi Tanwen i døren. Mason var bange for at det ville være det sidste han ville se til hende i lang tid.
"Tanwen" Mason fremtvang et smil og gik hen mod hende, desværre havde han ikke opdaget at lynlåsen i hans bukser var åben, "Vi.." der gik det op for ham at han ingen undskyldning havde til nogle af tingene. "jeg kan godt lide hende hun...er som mig"

[Deleted]

Hun følte sig pludselig kold og følelsesløs. Pigen var væk på ingen tid. Tanwen stirrede ned på hans lynlås og det vendte sig i hendes indre. Hvor var han bare forfærdeligt ulækker og hvor følte hun sig bare dum. Hun vidste ikke om hun skulle bryde ud i grå, eller om hun skulle begynde at grine over hvor stor en idiot hun var.
Hendes krop sagde til hende at hun skulle rykke sig tilbage da Mason gik tættere på, for at undgå ham. Alt i hende skreg på at komme væk, men hendes ben virkede ikke længere.
"I det tilfælde har jeg ondt af hende." svarede hun kort, toneløst og med neutralt ansigtsudtryk, og trådte ud i midten af døren så Mason ikke kunne smutte forbi hende.

[Deleted]

Tanwen og han havde været så dybt forskellige fra starten at man ikke skulle tro at de gik på samme kollegie og jo da, han havde holdt af hende været betaget af hende, men hun virkede ikke til at forstå den lidenskab han havde for at lærer hun var for..afslappet omkring det hele-Han havde knapt set hende læse i én enkelt bog og eksamen lå lige om hjørnet, hvor imod at Celia hele tiden sad med næsen begravet i en og fik ham til at overveje ting..tale om de ting han ville istedet for flyvning. Åh hvor han hadede flyvning. Måske han havde fanget sig selv i en illusion den gang han først mødte hende?
"Det kan vel ikke komme som en overraskelse for dig Tanwen, ved merlins skæg da, se på de facts du har. Vi minder ikke den mindste smule om hinanden, det er statistisk umuligt at vi skulle holde i lang tid alligevel" Hvis han nu kunne for hden til at indse de ting som han tænkte på, ville hun måske ikke blive sur? Det var i hvert fald hans mål. Han forholdt sig rolig.

[Deleted]

"Du er en værre idiot, Mason, ved du godt det?" snerrede hun. Hun knyttede sine næver til knoerne blev hvide og det hjalp slet ikke på noget at han stod og talte om deres forhold på den skide logiske måde. Deres gamle forhold. Tanwen skulle i hvert fald aldrig have noget at gøre med Mason igen. "Havde du ikke, på er eneste tidspunkt, overvejet at sige det til mig i stedet for at stikke tungen ned i halsen på en anden?" spurgte hun, og denne gang lykkedes det hende ikke lige så godt at vedligeholde sin rolige tone. I stedet knækkede den over til sidst, for det ville helt sikkert have gjort mindre ondt hvis han havde gjort det som hun havde foreslået. "Tænker du overhovedet på nogen anden end dig selv?" spurgte hun videre. Det var ikke hendes skyld at de ikke ah de noget tilfælles. "Du laver ikke andet end at læse! Hvordan kan nogen holde dig ud? Hvordan kunne jeg holde dig ud?"

[Deleted]

Mason lyttede i stilhed til hendes ord, det virkede som for meget besvær at give sig igang med at råbe som hun gjorde, og i det hele taget helt unødvendig-Hvis hun nu bare råbte færdigt, havde han læst at hun ville komme hurtigere ville komme over det og denne viden stolede han på.
Hendes sidste vrissende ord kom i mod ham og han trådte stille hen mod hende, og lagde den ene hånd på hendes skulder.
"giver det hele mere mening nu?" Hvis hun nu bare slappede helt af ville hun vel kunne se det på hans måde, og se at det var latterligt at blive vred. de havde trods alt begge fået samleje ud af det og begge havde de grint, så han kunne virkelig ikke se hvordan hun ikke kunne se de positive sider ved det-de realistiske.

[Deleted]

Han kom alt for hurtigt alt for tæt på hende. Det var ikke lige som det havde været i starten at stå tæt på ham. Hvor hun før havde stået helt stille, med armene hængende ned ad siderne, slog hun nu hårdt til hans arm med sin egen og væltede tilbage mod dørkarmen. "Du skal ikke røre ved mig." hviskede hun. Var han blevet fuldkommen skør?
"Jeg kan ikke lide dig." sagde hun og rynkede panden. "Jeg vil ikke være sammen med dig. For du er en stor idiot! En stor, utro idiot, der har brug for at læse konstant i 2 måneder for at kunne bestå sine eksamener." Det sidste blev sagt med forundring, mest over at hun stadig stod og snakkede med ham. Det gad hun ikke. "Du kan ikke engang danse."

[Deleted]

mason sukkede tungt og kløede sig på kinden. Hun havde grund til at være vred, men så længe her? Var det ikke gået op for hende endnu? "Tanwen, du er kendt som tossede Tanwen..du læser knapt nok lige så meget mig og du drømmer om urealistiske ting som at være quidditch spiller og flyve rundt. Kan du ikke se at det ville være bedre for dig hvis du sad og læste så du kunne blive til noget mere realistisk?" Spurgte han og forsøgte at ignorere smerten i armen. Han var ikke vant til at skulle modstå andet smerte end papir snit.
"Nej, for det har endnu ikke været nødvendigt for mig at lære at danse"

[Deleted]

"Jeg læser ikke lige så meget som dig, fordi jeg ikke har brug for det." sagde hun. Hun var klog nok til at klare sig som hun var, og hun ville ikke begynde at læse ekstra bare fordi hun elskede at lære om trolde eller hvordan eliksirer sattes sammen. Hun fnøs højt, på kanten af latter. "Det er ikke os alle der har friheden til at uddanne sig til hvad end man vil! Jeg ved allerede hvad jeg skal, og det er ikke en uddannelse. Hvorfor sidde med næsen i en bog når jeg kan leve mit liv?"
Mason havde ikke haft grund til at lære at danse, for Tanwen var ikke grund nok. Det gjorde lidt ondt. "Nathaniel dansede med mig." røg det ud af hende, for hun havde snart lyst til at han skulle reagere lidt også.

[Deleted]

Mason gik tilbage til det bord han havde stået ved før, og begyndte at rydde tingen sammen. Flaskerne klirrede mod hinanden da han samlede dem op og satte dem på plads én efter én. Hun snakkede..meget. Faktisk virkede hun til at være på kanten af et mentalt sammenbrud.
"Det er da også en statistisk positivitet" han vendte sig mod hende, men blev stående ved sin kedel, "Så har du et mål, også selvom det ikke er et du selv har valgt" Mason selv fandt det som det bedste argument han nogensinde havde givet hende og begyndte at se det som sit mål, at få hende selv til at indse det.
"Nathaniel hva?" Mason nikkede langsomt og var tydeligvis ved at grine, "Det er sjovt som du snakker meget om ham-Men som jeg har sagt før så er han ikke godt selskab" Mason smilede og et kort grin røg over hans læber, "Pas på han ikke bider dig" Han grinede nu højlydt over sin egen joke, velvidende om at når han blev ansat indefor ministeriet ville alle vareulve blive spærret inde, sådan at deres uhumske sygdom ikke kunne blive spredt. Han ville aldrig få muligheden for at bide nogen.

[Deleted]

"Det er en forfærdelighed uden lige." rettede hun ham. Hvis hun var født under andre omstændigheder ville hun ikke være gået med til det, og hun ønskede det heller ikke for nogen andre. "Nathaniel er det bedste selskab man kan få." sagde hun. Det var sikkert og vidst. Han havde længe fungeret som bedre selskab end Mason.
Hun forstod ikke hvad han mente. Gik Nathaniel måske rundt og bed folk? Han havde ikke bidt hende, hvad end det så betød. Snakkede han i metaforer? For så forstod Tanwen det endnu mindre. "Måske vil jeg gerne have at han bider mig. Bare lidt." svarede hun, og tog et skridt frem mod ham. Kedlen var forhåbentlig varm og fyldt med noget forfærdeligt, for hun trak sin stav op ad kappen og svang den mod kedlen med et: "Confringo." Det var ikke det bedste sted til den slags magi, for hun var ikke sikker på hvor stærk effekten ville være, eller om indholdet i kedlen.

[Deleted]

Mason kiggede på hende som var hun dum, for det var præcis det han tænkte hun var, hvordan kunne man misforstå noget så simpelt? Troede hun at han mente det som i samleje?
"Bider folk og fuldmåne" prøv at slå de to ting op på biblioteket," sagde han endnu smilende, som havde han netop vundet en stave konkurrence og udtværet alle sine modstandere på den groveste vis.
Mason vendte sig netop om mod sin kedel da den sprang i luften og indholdet bestående af en ufærdig eliksir røg ud over ham-en tudser lever var endda endnu hel da den landede på hans kind, og med hænderne ud til hver side drejede han sig langsomt om mod Tanwen. "Der er intet realistisk og strategisk ved det her" Han følte sig klammere end nogensinde, "Hvordan kan du overhovedet gå på ravenclaw?" Hans stemme havde nu hævet sig og han trak sin stav frem og pegede den mod hende.

[Deleted]

Nathaniel havde efter en lang forklaring til teric, om hvor hans koste var henne, fået tilladelse til at gå ud og hente dem fra quidditch banen igen. daten var ikke ligefrem gået efter hans hoved, men hvad kunne man også forvente af en pige der var så blind som Tanwen Pryce var? Han var nok fortsat ned ad gangen hvis ikke det var for det brav der lød inde fra eliksirlokalet, som fik ham til at dreje ned ad midter gangen. Syndet der mødte ham var ikke hvad han havde forventet; Mason stod med grønt slim ud over sig og staven pegende mod Tanwen.
"Mason Hvad fanden laver du?" Spurgte Nathaniel og skubbede Tanwen til side i dørkarmen imens han gik tættere på sin grandfætter, med hånden hvilende på sin stav i baglommen.

[Deleted]

Tanwen lod som om hun ikke lagde to og to sammen, for det var blot endnu et emne hun ikke gad at komme ind på. At Nathaniel tilsyneladende var varulv kunne hun tage med ham bagefter, på et andet tidspunkt. Eller aldrig. Hun ville meget hellere danse.
"Nogen af os går på kollegiet fordi vi er naturligt begavede, og ikke har brug for at læse om det for at vide hvordan man trækker vejret!" råbte hun og pegede ligeledes sin stav mod ham.
Hun vendte sig ikke, men holdt i stedet blikket fæstnet på Mason, da der var nogen der kom ind. En meget bekendt nogen. "Ja, Mason! Hvad fand-" midt i at hun var i gang med at gentage hvad Nathaniel havde sagt, blev hun skubbet til side af selvsamme som om hun ikke vidste hvordan man forsvarede sig selv. "Heeey! Jeg kan godt selv."