Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 10, 2015 23:36:17 GMT
@maximilian
Det var årsdagen for hendes mands død, og efter at Alana havde brugt hele dagen på at ødelægge sig selv med træning i de to kampsport hun mestrede, var hun nu klar til at drikke sig fuld. Det var 7 år siden, og hun havde stadig på ingen måde kommet sig over det. Ærlig talt tvivlede hun på at hun nogensinde ville komme sig over det. Nu ledte hun Varulvejægerne, og brugte hver fuldmåne på at dræbe de monstre der havde dræbt hendes mand og ufødte barn. Samtidig var hans lillebror, Nicholas, flyttet ind hos hende. Han havde brugt et sted at bo, og selvom Daniel for længst var begravet, følte hun stadig at hans familie var hendes.
Hun åbnede døren ind til Den Utætte Kedel, og trådte indenfor. Klokken nærmede sig midnat, og alle spisende gæster var for længst taget hjem. Alle der sad herinde var her for baren, ligesom hun selv var. Det tog hende ikke længe at krydse afstanden op til baren, og sætte sig på den første, den bedste stol. Hun havde taget et bad efter hendes træning, men havde heller ikke gjort meget mere ved sig selv. Som sædvanligt fik hendes Hawaiikanske udseende, hende dog til at skille sig ud blandt de andre gæster. Nærmest alle andre dage ville hun elske meningsløs samleje til at heale smerten, men der var også de fredede dage som i dag. For hvilken person kunne have samleje med en anden på sin mands dødsdag? Eller hans fødselsdag? Eller deres årsdag? Alle disse dage endte hun med at drikke sig fuld, og vade hjem for at græde sig selv i søvn. Det var meget ynkeligt, hvilket var grunden til at ingen vidste det.
Hun kiggede op og så at der var en ung mand som bartender. Han var i hvert fald 10 år yngre end hende, og hun overvejede hvor hendes ungdom var forsvundet hen. Hun løftede sin hånd, for at signalere til ham; "En whiskey" sagde hun med et svagt smil. Før i tiden havde hun ikke været god til stærk alkohol, men nu havde hun selvfølgelig også haft 7 år til at lære sig det. Hun ville bare bliv fuld, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Hun registrerede ikke engang andre end sig selv, og den unge mand der var hendes vej til alkohol.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 13, 2015 23:43:06 GMT
En aften som alle de andre var atter kommet, en aften som ville bestå af arbejde for den unge mand. Maxi var altid så pokkers uheldig at få alle disse sene aften vagter i weekenderne, hvor der var flest mennesker. Fordi at man havde en eller anden underlig ide om at det var maget bedre at have en mand bag baren sammen med en kvinde, end to kvinder, hvis der skulle blive ballade. Sådan noget sludder mente Maxi, men om ikke andet så stod han da der bag baren denne aften i sine sorte fine bukser og en snehvid skjorte med en rød butterfly som han hadede mere end noget andet, det var var altid det første der røg af når han endelig fik fri og fik lov til at komme hjem i fred og ro.
Han snurrede rundt da en lidt ældre men dog smuk kvinde talte til ham og han smilede sit charmerende tandsmil, og nikkede til hende imens han fiskede et glas frem og fyldte det med Whiskey, Han satte det på bordet foran hende og skubbede det over bordet med et glimt i øjet. Charme var noget han var fyldt med og han vidste at han var det. Han blinkede til hende og tog kluden under baren, for så at forsvinde fra baren og efterlade den kvindelige bartender med det røde hår og de store bryster. Ikke fordi Maxi gik op i det, men han var jo en ung dreng, så selvfølgelig kiggede han da på den slags.
Hurtigt fik han tørret et par borde af, og fjernet nogle glas og flasker på magisk vis, forsvandt de ud i den blå luft. Han snakkede med et par gæster,, inden han vendte tilbage til baren, og smilede til den ame som han havde serveret for inden han gik, og mere afslappet satte han sig bag baren og fiskede en smøg op af lommen og fik den tændt, han så op på damen og rakte hende æsken som ind invitation til at hun kunne tage en hvis hun ville det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 15, 2015 14:37:47 GMT
Alana var jo ikke længere ung, men hun var vel heller ikke gammel. I stedet var hun bare en mærkelig ting midt imellem. Men det gjorde det da bare mere charmerende når sådan en ung mand nærmest flirtede med hende. Og selvom det ikke var fordi hun skulle have nogen mand med hjem, kunne lidt mandlig opmærksomhed jo ikke skade. Hun greb glasset med lethed, men så hurtigt havde det jo heller ikke bevæget sig, og løftede det som i en skål til ham, også selvom hun godt vidste han egentlig ikke måtte drikke på arbejdet. Og så gav hun ham et skævt smil til hans blink. Hun var jo ikke ligefrem grim, så det hændede da at mænd flirtede med hende, men der var alligevel et eller andet mere komplimenterende når han var så ung. Bartenderen forsvandt, og hun bundede indholdet i én slurk, før hun bad om en ny fra den kvindelige bartender. Pludselig forstod hun hvorfor så mange mænd sad rundt om baren, nærmest savlende.
Magi gik lang vej for at fjerne cigaretrøgen, så at ryge indenfor var virkelig ikke den store sag for magikere. Alligevel var det ikke noget hun havde gjort meget i. Hun havde selvfølgelig prøvet, det havde alle unge vel på et tidspunkt, men det havde aldrig været særlig mange. Men som de blev tilbudt, og lige præcis denne aften, så var det alligevel temmelig fristende. Hun fiskede en smøg op fra hans pakke, og tog den i munden, som hun lænede sig lidt frem mod ham, som en indbydelse til at tænde cigaretten. Hun havde trods alt ikke en lighter på sig, siden hun ikke havde overvejet at skulle have en smøg. "Hvad laver en ung mand som dig i sådan et job?" spurgte hun med en undertone af flirteri. Hun følte sig måske alligevel lidt for gammel til at flirte alt for meget med ham, men det var vel kun til alkohollen kom til at snakke. Selv var hun født med en sølvske i munden, og havde aldrig skulle tage et... Ja skodjob, men så heldige var alle jo ikke. Alligevel tænkte hun at han nok kunne være kommet længere, bare på hans udseende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 15, 2015 20:55:37 GMT
Maxi havde da set hende før et eller andet sted, sikkert nok her i baren, det var han faktisk ret sikker på. Men han gik ikke så meget op i det lige nu. Han havde selv fået et par glas her til aften, det måtte de godt. De måtte bare ikke blive fylde og ude af stand til at arbejde. og det var han slet ikke endnu. Han rejste sig hurtigt og tændte sin lighter foran hendes smøg og fik den tændt med et smil, imens han tog et hiv af sin egen smøg. Han så lidt over på sin kollega for at tjekke om hun nu også havde styr på det hele, og det så da sådan ud. Han så ind i damens øjne og smilede charmerende til hende "en fyr som mig?" spurgte han og gled sine fingre op igennem sit hår. Han elskede at flirte og bruge den charme som han godt vidste at han havde, han syntes da selv at han så ret godt ud. Han bed sig let i læben og lænede sig frem imod hende "Jeg tjener lidt ekstra penge ved at stå her, og så møder jeg en masse smukke mennesker" hviskede han nærmest til hende, og tog et hiv i smøgen inden han fiskede flasken frem under bordet og fik hendes glas fyldt op endnu engang.
"Men hvad pokker får en så smuk ung kvinde ind på denne skumle bar så sent?" spurgte han og betragtede hende, og selv om hun var ældre end ham, så fandt han hende faktisk smuk. Han havde end ikke tænkt tanken at hun kunne have en mand derhjemme, eller et sted i baren, som ville banke ham hvis han så hvordan han stod der og flirtede med hende. Han lagde smøgen fra sig og hjalp hurtigt en mand med to øl, som han langede over baren, inden han så på damen igen. Han smilede charmende til hende og sendte hende et blik der sagde ret meget. Han så sig kort om i baren, og hans rødhårede kollega rystede kort på hovedet af ham, men han ignorerede det totalt for han ville da gerne snakke med denne gæst.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 16, 2015 20:12:55 GMT
Alana tog et hiv som bartenderen tændte hendes smøg, og fjernede den så ellers fra munden, så hun kunne sende ham sit mest charmerende smil. "Sikke en gentleman" sagde hun lavt, som måtte de andre ikke høre hende. Ærlig talt var hun nok lidt ligeglad, der var ikke engang nogle herinde hun kendte, men det virkede mere intimt. "En der lige så godt kunne være på forsiden at et magasin" hun var ikke længere lige så opmærksom på hvad folk mon måtte tænke over at hun flirtede med en så meget yngre. Det var nok det glas nummer to der var begyndt at tale. Eller så var det bare hans chamerende smil, og den måde han kørte hånden igennem håret. Hun var meget opmærksom på hans læber, som han bed i dem og lænede sig imod hende. "Lyder som en win-win" svarede hun før hun fjernede blikket fra hans læber, og tilbage op til hans øjne. Glasset blev fyldt igen. Glas nummer tre... Hun var da i hvert fald godt i gang. Hun var ikke en af dem der blev fuld af intet, men i denne fart skulle det helt sikkert nok komme.
"Alkoholen" svarede hun med et smil, og løftede hendes glas sigende, før hun tog en slurk. Så kiggede hun på ham et øjeblik før hun fortsatte; "Og så er det her der er mest at kigge på" hvorefter hun sendte ham et sigende blik. Det var i hvert fald ikke udsmykningen hun kiggede på. Af alle de måder hun havde troet aftenen ville ende ud på, inkluderede ingen af dem at en fyr så meget yngre end hende ville begynde at flirte. Det var meget charmerende, også hvordan han kaldte hende ung selvom de begge to sagtens viste hun var en del ældre. Lidt for charmerende til at hun turde tro alt for meget på ham, men så igen, der var selvfølgelig en del unge mænd der fandt erfaringen attraktiv. Og den havde hun i hvert fald nok af, måske endda lidt for meget. Ærlig talt forstod hun nok godt hvorfor hans kollega sådan rystede på hovedet af ham. Det havde hun nok også gjort hvis deres roller havde været omvendt. I dag var bare ikke dagen til at tænke for meget igennem, så i stedet tog hun endnu et hiv af smøgen og kiggede væk fra kvinden, og tilbage på manden. Han var temmelig attraktiv, det var der ingen vej udenom, og så med ungdommen oveni... Det gjorde hele situationen temmelig uimodståelig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 16, 2015 23:44:06 GMT
Maxi så på hende og lavde en gæstus ved at stå lidt i profil med den ene arm på hylden over baren, på den måde kunne man se hvor trænet han var under skjorten der hvor den strammede "Nu smigre du vist smukke" hviskede han til det hun sagde med at være på forsiden af et blad, og det kunne jo være at hun var vejen til den slags. Han anede jo ikke hvad hun arbejdede indenfor. Han smilede til hende og bed sig fortsat i underlæben inden han røg lidt af sin smøg "Der er sikkert også meget at kigge på andre steder, men jeg er glad for at jeg fik noget smukt at kigge på" hviskede han nærmest uhørligt til hende, og lagde ånden på baren for kort at stryge hendes hånd med to fingre. Han fjernede dog hurtigt hånden, og gled den op igennem sit hår på samme måde som før. Han smilede skævt til hende og blinkede "Jeg må vist hellere lige rydde nogle borde" forklarede han og gik forbi sin kollega.
Hvad andre mente ragede som altid Maxi, og hvis der var nogen der syntes det var underligt at han flirtede med en der var så meget ældre end han selv, så var han faktisk ret ligeglad. Hurtigt fjernede han en masse flasker og tørrede bordene af. Det tog ikke mange minutter at ordne tingende, så han hentede en kasse ingefærøl ude på lageret som han slæbte med ind i baren. Han satte den fra sig, og sendte kvinden et sødt og charmerende smil. Han satte sig igen, og tog smøgen for at ryge det sidste inden han skodede den i bærget "Nu avnede du mig ikke for meget vel?" drillede han og tog flasken for at fylde hendes glas endnu engang.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 17, 2015 14:06:05 GMT
Faktisk var det temmelig imponerende at han så, så trænet ud. Ikke at han ikke havde formen til det, så det kom vel ikke som det største chok, men det var da altid dejligt med noget endnu bedre at kigge på. "Du må da bruge al din tid i træningscentret" smigrede hun videre. Med en så ung fyr var det vel nødvendigt give det sit bedste? Ærlig talt vidste hun det ikke. Hun måtte nok indrømme at hun aldrig havde haft en der var så meget yngre til at flirte med hende før. "Det er der nok," indrømmede hun med et drillende smil, som hun mærkede hans fingre mod hendes hånd, "Men ikke noget helt lige så godt som her". Han trak sin hånd til sig selv, og ærlig talt havde hun heller ikke rigtig vidst hvad hun skulle gøre ellers. Som han gik sendte hun ham et elevatorblik, ja han var i hvert fald noget godt at se på. Så tog hun det sidste hiv af sin smøg, og skodede den i det nærmeste askebæger. Hun kiggede hen på ham igen, som han ryddede bordene. På trods af hans unge alder havde han virkelig styr på hvad han lavede. Og som hun fik mere og mere at drikke, begyndte det bare at virke endnu bedre.
Alana kiggede rundt i kroen. De fleste var midt i tyverne eller op, men der var også nogle få unge mennesker. Nogle der faktisk virkede til at være på bartenderens alder, og alligevel var det ikke dem han gav denne opmærksomhed. Ikke at hun klagede, nej det var temmelig dejligt med al denne opmærksomhed. Også selvom det fik hende til at ligne en cougar, men igen, der var ikke ligefrem nogen hun kendte herinde, og selv hvis der var havde det været hendes egen sag. Som han kom tilbage om bag baren, vendte hun sin opmærksomhed mod ham igen. Bare for at få et temmelig sødt og charmerende smil, som der inden mange flere glas helst sikkert ville gøre hendes knæ ubeskriveligt bløde. Så i stedet tømte hun glasset igen, som han gik tilbage mod hende. "Jeg savnede at have noget pænt at kigge på" drillede hun tilbage, selvom det nok egentlig var sandt nok at det var det eneste hun havde savnet. Ærlig talt havde hun intet behov for at lære ham bedre at kende, hun havde det helt fint med denne uforbindende flirt. "Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro at du prøvede at drikke mig fuld" sagde hun i en tydeligt falsk forarget tone. Hvis han ikke gjorde det havde hun selv gjort det, og hun havde skam ikke noget imod at det var ham der gjorde det. Der var ved at være kommet et par glas ned efterhånden, og hun vidste godt hvilken mangel på selvkontrol det ledte hen imod.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 19, 2015 23:36:12 GMT
På trods af at hun ikke var på alder med ham så fandt han hende faktisk utroligt smuk. Han havde også altid haft et eller andet over for ældre kvinder, og det virkede som om dette flirt kunne blive til noget. Ikke et forhold, det var ikke det han søgte, det havde han slet ikke tid til. Han smiledecharmerende til hende og bed sig i underlæben, i det han skubbede sig frem imod hende for at se ind i hendes øjne "Jeg træner kun et par gange om ugen, ellers løfter jeg jo kasser her i baren" Han blinkede til hende og smilede sødt inden han forsvandt, og han var slet ikke i tvivl om at hun så efter ham, så han gjorde alle sine bevægelser mere sensuelle og gled hånden igennem håret flere gange ganske stille. Han så op på hende og smilede med et glimt i øjet.
Roligt satte han sig da han kom tilbage, og lagde den ene arm om sin nakke i det han lænede sig tilbage imod væggen, og fiskede endnu en smøg frem fra æsken og rakte hende den, igen da han opdagede at hendes glas var fømt, rejste han sig atter og serverede endnu et glas for hende "Jeg gør intet" hviskede han nærmest og så ind i hendes øjne med et sigende blik, han fandt hende smuk og selv om han ikke kendte hendes navn, kunne han vel godt spille på alle tangenter i aften. At hun var enke anede han jo intet om eller hvilken dag det var, hun flirtede jo også med ham. Han lænede sig ind over baren og så ind i hendes øjne med et kærligt blik, og langsomt gled han sine fingre over hendes varme hånd "Jeg har snart fri, men hvis du har lyst kunne vi jo snuppe en lille en sammen et sted? " hviskede han imod hendes øre, og gled tilbage for at se hvordan hun reagerede på dette, og om hun overhovedet havde lyst til det. Han kunne jo vise hende hans taglejlighed ikke så langt derfra hvor han spillede sin musik, det hunne jo ske hun havde interesse for den slags. Han smilede charmerende til hende og tog et hiv af sin smøg og betragtede hende let med et sødt smil og et glimt i øjet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 23, 2015 15:21:52 GMT
Det var umuligt til at vide om han faktisk kun trænede så lidt, men 'et par gange om ugen' var jo også nok til at få muskler, og ærlig talt var det ikke så vigtigt. "Man skulle tro du ikke lavede andet" smørrede hun tykt på, som hun smilede charmerende tilbage. Ærlig talt havde hun nok ikke tænkt det igennem, det var en hyggelig flirt der fjernede tankerne fra alt det triste, men hun havde aldrig overvejet at en så ung fyr måske ville mere med den. Hun ikke lade værre med at følge ham med øjnene, og var nu også temmelig tilfreds med det hun så. Han vidste tydeligvis at hun kiggede, sådan som han vente sig for at smile, men det skammede hun sig nu heller ikke over. Så hun sendte ham bare et charmerende smil tilbage.
Alana tog imod cigaretten, og lænede sig igen frem for at han skulle tænde den. Det var længe siden hun havde røget to så tæt på hinanden, men igen, i dag var en speciel dag, og hun havde brug for alt der kunne hjælpe med at glemme smerten. Derfor var genopfyldningen også meget velkommen. "Det var en skam" hviskede hun nærmest tilbage, i det samme hviskende toneleje han havde haft. Selvom det nok ikke burde, kom hans spørgsmål bag på hende. Hun var jo noget ældre end ham. Hun mærkede hans fingre igen mod hendes hånd, men denne gang kæmpede hun mod lysten til at trække den til sig selv. "Jeg øhm..." svarede hun lavt, og kiggede ned i glasset som hun begyndte nervøst at dreje rundt, "Ved ikke lige helt...". Det fortalte noget om hendes alkoholindtag den dag, at hun ikke bare afviste ham med det samme, og som om det ville hjælpe bundede hun glassets indhold, før hun igen kiggede op på ham. Hun vidste ikke rigtig hvad hun ellers skulle sige, så hun tog et hiv af cigaretten, og ventede i stedet på hans reaktion.
|
|
|