I better help her out

[Charlie Ian Callahan]

Nikki Elicia Adams

Maj - 2051

kl. 17 -ish

Spike og Nikkis lejlighed

---

Charlie bankede på en ekstra gang, men som første og anden gang lød der kun stilhed fra den anden side. Han sukkede, nu havde han jo heller ikke ligefrem anmeldt sin ankomst før han dukkede op, han havde bare håbet på at enten Spike eller Nikki ville være hjemme. Charlie var kommet direkte fra arbejdet så han havde nok stadigvæk en smule sod i hovedet, sådan var det jo at arbejde med drager måtte han erkende. 
Det havde været en lidt spontan ide at tage herhjem, men det var nogle uger siden de havde set hinanden og han havde været ude og sætte en drage fri her i England nu hvor den var blevet rask efter at være kommet til skade med den ene vinge. Det havde naturligvis ikke lige været i nærheden, men England var vel mere i nærheden af hvor Nikki og Spike boede end Skotland var.

Dog kunne han godt fornemme at det nok desværre havde være lidt et sats, Spike havde jo skiftende arbejdstider som healer på Skt, Mungos, det var aldrig helt til at vide hvornår han var hjemme, og Nikki havde jo sit center hun var ved at få styr på så hendes tid var nok i virkeligheden lidt sparsom. Han sukkede blidt. Så måtte han bare sende dem en ugle om at han have været forbi og om de snart skulle ses igen. De var jo alle venner så det var altid hyggeligt at sidde og snakke lidt sammen.
Han bevægede sig hen mod trappen og begyndte stille og roligt at gå ned gennem opgangen. Måske han bare skulle finde sig et pizzaria på vej hjem og købe noget frokost for han var da virkelig ved at være sulten.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki var hurtigt kommet tilbage til bygningen hvori hendes lejlighed lå. Hun havde besøgt Sam og hun hadede lige nu sig selv. Hun havde kysset ham og han havde stoppet hende. Hvilket betød at han ikke havde følelser for hende og hun havde hermed ødelagt deres venskab. Hvordan skulle de komme videre fra det? Hun hadede at være forelsket, for det gik aldrig som hun gerne ville have det. Hun tørrede en tåre væk fra sin ene kind og gik op ad trapperne. Hun ville gerne bare ind under sin seng med en Ben and Jerry´s is som hun havde liggende i fryseren. Den var endnu ikke åbnet og hun ville nok komme til at spise det hele og hun var ligeglad.

Hun nåede op til sin lejlighed, men stoppede op da hun så at Charlie stod ved hendes dør og så lidt opgivende ud. Hun havde ikke set ham i et stykke tid og hun havde faktisk savnet ham. hende, Charlie og Austin havde været tætte siden Hogwarts, men nu hvor de alle var kommet ud på arbejdsmarkedet, så havde de alle travlt. Selvom de to drenge lignede hinanden på en prik, så kunne hun alligevel kende forskel på dem. De havde altid været tætte. Ja faktisk så tætte at hende og Austin engang kyssede, da de stadig gik på Hogwarts. Nikki var stadig ikke helt sikker på hvorfor det var sket, for ingen af dem var forelsket i hinanden. Hun huskede også at Charlie ikke var helt tilfreds, da han ikke ville være det tredje hjul. Det skete dog heller ikke.
"Charlie?" Sagde hun og prøvede at smile, men hun var for ked af det til at få det til at se oprigtigt ud.

[Charlie Ian Callahan]

Idet som han skulle til at bevæge sig ned af trappen hørte han døren til opgangen gå op. Han tøvede, ikke at han regnede med at det skulle være hverken Nikki eller Spike, men man kunne jo ikke vide. Til hans store lettelse var det Nikki der kom op af trappen og han lyste op i et stort smil, der dog hurtigt fadede da han så hendes udtryk.
Han havde kendt Nikki i mange år og kunne tydeligt spotte når der var noget galt. ”Nikki hvad er der sket?” Udbrød han lidt chokeret og trådte frem mod hende for at trække hende ind i et varmt knus. Hun lignede i hvert fald en der kunne bruge det.

”Undskyld hvis jeg trænger mig på, jeg var bare lige i nærheden og ville se om I var hjemme, er det okay hvis jeg kommer med ind,” der var bare no chance at han ville efterlade hende, og da slet ikke når hun virkede så ked af det. Han lod blikket hvile på hende uden at ane hvad der var los. Hun var en køn ung pige og hun skulle da aldrig have grund til at være så ulykkelig som hun virkede lige nu.
Ikke at hun stortudede, men igen havde de jo kendt hinanden længe og han kunne mærke at der var noget glat, det ville han også kunne mærke selv hvis han så bort fra tårerne. Tanken om at det kunne være Scarlett strejfede ham slet ikke. De to piger var måske ens af udseende, men det var da også det eneste, hvor han og Austin nok lignede hinanden lidt mere også i væremåde.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki var blevet meget overrasket, da hun så Charlie. De så ikke hinanden så tit og hun ville egentligt gerne sige at det var en glædelig overraskelse, men lige nu havde hun lidt håbet på at hun skulle være alene. Hun ændrede dog mening, da han med det samme lagde armene om hende og trak hende ind i et knus. Hun lagde armene om ham og prøvede at holde tårerne tilbage. Hun hadede når andre så hende græde, Selv når det var hendes bedste venner. Folk måtte ikke se hende så svag, men det var lidt sent nu.
Hun nikkede mod hans skulder og fik lukket dem begge ind.
"Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige." Sagde hun så og kiggede ned i gulvet. Hun var så flov og hun hadede sig selv så inderligt lige nu. Hun hadede sig selv mere end hun gjorde, da hun forlod Scarlett derhjemme og selv tog til Hogwarts. Hun kiggede hen på Charlie. Han var blevet så voksen. Hun huskede tydeligt da de gik i skole, hvor han og Austin lidt var nogle ballademagere. Nu stod han der foran hende og så så voksen ud og det bekymrede ansigts udtryk sagde også meget.
"Du ved Sam?" Sagde hun, selvom hun godt kendte svaret. Hun havde fortalt om Sam og de havde også mødt hinanden nogle gange. Det var klart når Nikki var så tætte med dem alle. "Jeg kyssede ham idag. Og jeg troede han måske ville... Men det ville han ikke. Og nu er det hele ødelagt." Sagde hun og begyndte at ryste. Nu var det ikke bare tårer der afslørede hvor ked af det hun var. Nej nu var hun tæt på at falde sammen og hun begyndte at hulke.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie fastholdt det bekymrede blik som hun fik lukket dem ind i lejligheden. Han havde ikke forventet at finde hende helt knust, tvært imod havde han håbet på en hyggelig eftermiddag i selskab med et par gode venner. Forsigtigt trak han sin jakke af og hængte den fra sig på knagen for derefter også at tage hendes.
"Bare tag det roligt ven," sagde han i en blid tone. Han var normalt lidt af en trickster, men enhver idiot kunne nok godt læse at situationen ikke lige var til det lige nu. Han var virkelig bekymret for hende for han kunne ikke mindes nogensinde at have set hende græde før.

Han tænkte sig om et kort øjeblik for at genkalde sig et billede af Sam. Han huskede ham svagt, "ham den høje gut der var med til din fødselsdag?" Spurgte han ind. Naturligvis havde han og Austin også været med der. "Vent.." han skulle opsumerer det hun fortalte. "Du kyssede ham?" Han måtte passe på ikke at trække på smilebåndet bare fordi at det var lidt sødt.
"Hvad er ødelagt? Skubbede han dig væk?" Charlie trak hende forsigtigt med hen til sofaen for at de kunne sætte sig ned. Han kendte kun alt for godt til afvisninger, den værste havde dog været dengang med Kimberly der havde endt med halvvejs at knalde med en eller anden taber på deres date. Det havde været et kæmpe nederlag han aldrig ville tilgive. Han havde heller ikke snakket med hende siden.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki tørrede sine øjne og tog sig til maven. Hun havde fået helt ondt i maven ved at tænke på hvad det var hun havde ødelagt. Aldrig havde hun haft så god en ven som Sam og hun var nu bange for at hun havde mistet ham for altid. Hun kunne ikke rigtigt tage det roligt. Hun havde oplevet mange ting i sit liv som havde gjort hende ked af det, men at miste Sam, ville nok være en af de værste ting.
Da Charlie spurgte hvad der var ødelagt, prøvede Nikki at beherske sig med sin hulken, men det var utroligt svært.
"Han skubbede mig væk ja. Og jeg tør ikke se ham i øjnene igen." Sagde hun og begyndte igen at hulke. Hun fik sig sat ned ved siden af ham. Hun følte sig virkelig dum. Hvordan kunne hun tro at Sam havde følelser for hende? Hvornår havde hun sidst haft held i kærlighed?
"Hver gang jeg rører ved noget, så går det i stykker. Jeg mistede Scarlett, Nicholas, Aiden, Darius og nu Sam." Hun puttede sig ind til Charlie. Hun havde aldrig grædt foran ham, men det var også sjældent hun græd foran andre.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie havde virkelig ondt af hende, han vidste godt at kærlighed kunne være noget rod, han havde jo også haft følelser for Kimberly, men hun var ligesom bare væk nu. Hvordan og hvorfor vidste han ikke, han havde ikke set eller hørt fra hende siden dengang de havde mødtes på den date der var gået total i vasken.
Lige nu var det dog ikke vigtigt, det var jo mange år siden og nu var det Nikki der var ked af det og havde brug for at han kunne trøste hende. "Det ved du ikke Nikki," beroligede han hende og trak hende ind til sig hvorefter han trøstende strøg hende over ryggen. "Der er ingen der siger at han ikke vil snakke med dig mere." Det var virkelig synd for hende, men så godt kendte han jo ikke Sam, dog mente Charlie ikke at han virkede som typen der bare ville skride.

"Men du har stadigvæk mig," sagde han med et lille smil på læben. "Desuden ved du jo som sagt ikke om du har mistet Sam, giv det en chance, så skal han nok komme rendende. Alt andet ville i hvert fald være tåbeligt af ham." Han smilede sødt til hende. "Og..du er da ikke uvenner med Darius er du?" Det mente han ikke at kunne huske.
Han sad lidt hvor han intet sagde, men bare strøg hende trøstende over ryggen, "måske du bare skal lære at være mere sikker på dig selv, du ved, ikke stikke af hver gang du kysser en fyr, du bliver jo nødt til lige at lade dem tænke," han blinkede til hende. Indtil videre havde det jo været hendes fremgangsmåde, kysse dem og stikke halen mellem benene, det var i hvert fald hvad han havde ladet sig fortælle.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki sukkede dybt. Hun synes det var svært dette med kærlighed og hun hadede når hun faldt for dem der ikke havde følelser for hende. Darius havde mistet følelserne for hende, da hun endelig var klar til at være sammen med ham. Det var forståeligt, for hun havde brugt ret mange år på det. De havde dog været i seng sammen, men derefter gled de fra hinanden, da hun stadig ikke følte sig helt klar til at fortælle ham sine følelser og til sidst mistede han interessen. Hun var så dum, for hun var virkelig vild med ham dengang og følelsen sad stadig nede i maven på hende, men det var ikke forelskelse længere.
"Nej han vil da sikkert gerne tale med mig igen, men jeg er bare sikker på at det bliver så akavet. For mig vil det ihvertfald være det." Sagde hun og tørrede sine øjne. "Jeg løber altså ikke altid væk. Jeg gjorde det med Aiden og med Darius, da de kyssede mig. Og med Darius, da jeg kyssede ham. Jeg turde ikke stole på fyre dengang, og slet ikke Darius. Her med Sam, løb jeg fordi han skubbede mig væk. Det kunne jeg ikke bære." Sagde hun og prøvede at kontrollere sin vejrtrækning, men det var ikke helt nemt.
"Jeg er glad for at jeg har dig. Og Austin." Sagde hun så og bed sig i læben. Hun elskede de to drenge. De havde været venner i lang tid. Dog havde det været lidt mærkeligt imellem dem, da Nikki og Austin hade kysset hinanden i skole tiden. Men ellers havde de aldrig haft problemer.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie kendte desværre godt til det med at falde for en hvor følelserne ikke var gengældt, det var virkelig sårende, især fordi man var så sårbar når man stod der med følelserne uden på tøjet og så havde den anden allerede fundet en anden, han ville personligt aldrig tilgive Kimberly for dengang hun brændte ham af under en date for at gå ud og knalde med ham den gamle som nu var minister for magi. Sådan en lurendrejer!
”Men Nikki, der er det vel ikke værd at miste en venskab på?” Sagde han med et forsigtigt smil. De brune øjne var rolige. Han vidste jo hvor meget Samuel betød for hende, hun snakkede da i hvert fald meget om ham. ”Du bliver nødt til at snakke med ham om det, og ellers så sig at du helst ikke vil snakke om det og om I ikke bare kan glemme det.” Forslog han.

Han smilede varmt til hende og trak hende ind i en varm omfavnelse. ”Jamen selvfølgelig, du vil altid have mig,” forsikrede han ”-og Austin,” han smilede igen.
Hun var jo en fantastisk sød pige, jovist havde hun sine indre dæmoner at kæmpe med, men det var vel heller ikke så mærkeligt med måden det hele havde kørt på efter det med Scarlett.
Charlie ville helst ikke dømme Nikkis søster, men med alt det han havde lagt øre til måtte han indrømme at det var svært at lade være med at tage bare lidt af det til sig.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki sukkede dybt. Hun var så sur på sig selv, for hun skulle altid fald for de forkerte. Dog vidste hun at Charlie havde ret. Hun hadede når han havde ret, men det havde han dog sommetider.
"Jeg skal nok tale med ham på et tidspunkt, for vil ikke miste ham. Men hvor bliver det dog akavet." Sagde hun og kom til at grine en smule, uden at vide hvorfor. Charlie var bare god til at få hende i godt humør, selv når han ikke havde sagt noget.
"Det er jeg glad for." Sagde hun så og lagde armene om ham. Hun var glad for at have de to som venner, for de var der altid. Nu ville hun snart gerne have lidt bedre styr på sit kærlighedsliv, nu hvor hun endelig havde styr på resten. Altså lige bortset fra hendes søster. Det var stadig utroligt akavet mellem dem, selvom det virkede til at Scarlett var begyndt at slappe mere af og være lidt sødere.

[Charlie Ian Callahan]

Han smilede afslappet til hende. "Måske, men så må du bare lade som ingenting, hvis han er en rigtig ven ville han heller ikke kunne finde på at gøre grin med det." Sagde Charlie en smule bedrevidende. Det var så let at råde og vejlede andre, en anden ting var at lytte til sine egne råd for det var nok en af de ting som han var aller dårligst til i verden.
"Men altså lige bortset fra det med ham, hvordan går det så ellers? Hvad sker der i dit liv?" Spurgte han nysgerrig og lagde en arm omkring hendes skuldre uden at mene noget med det, han ville bare gerne få hende i bedre humør.

Før i tiden havde han nok lidt set hende som en ekstra lillesøster, men med årerne var hun blevet mere og mere end veninde og nu var hun jo en smuk ung kvinde som han holdt utrolig meget af. Han brød sig ikke om at hun var trist og han var ked af at hendes kærlighedsliv var sådan lidt uheldigt fra tid til anden, men forhåbentlig ville hun finde sig en sød fyr en skønne dag der kunne se hvor fantastisk hun var.
"Men tag du ikke det der kærlighedspjat så tungt. Bare se på mig, jeg er stadigvæk single og der er din kære bror jo også," det var han da da i hvert fald da de snakkede sammen for to dage siden, "du skal nok nå at finde dig en sød fyr, men det komme nok bare først når du mindst venter det." Han blinkede til hende og gav hende et lille klem.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki vidste godt at Sam aldrig ville kunne finde på at gøre grin med det, men hun vidste at det ville blive svært næste gang de så hinanden. Måske hun burde tale med ham og undskylde for det. Hun forventede ikke at han ville springe i hendes arme, men hvis hun kunne beholde ham som ven, så ville hun virkelig gerne det. Det var det allermest vigtige for hende nu.
Hun sad lidt og tænkte over det, inden hun svarede.
"Tjaa. Der sker ikke ret meget. Altså det går rigtig godt på jobbet, så det er bare skønt." Sagde hun så og trak lidt på skuldrene. "Det er nok faktisk det eneste der sådan sker lige for tiden. Hvad med dig?" Spurgte hun så. "Eller jo forresten. En fotograf kom og tog billeder af mit daycare center og han spurgte om jeg ikke kunne være interesseret i et modeljob ved siden af. Ikke noget skummelt." Skyndte hun sig at sige, da hun selv synes det lød underligt. Hun savnede lidt held i kærligheden. Ikke fordi hun havde brug for en kæreste, men fordi hun var træt af at blive såret hele tiden. Hun håbede at den næste hun ville falde for, ville være helt fantastisk og ikke bare forlade hende pludseligt.

Hun sendte ham et smil og lagde sit hoved på hans skulder. "Spike fortæller mig nu ikke noget om det, så det kan jo være han har en jeg ikke kender til. Det ville ikke være første gang." Sagde hun med et lille grin og huskede tilbage på dengang hun fandt ud af at Spike og Zarina var kærester.
"Der er ikke nogen du har øje for?" Sagde hun og kiggede op på ham med sine brune øjne. Han var en rigtig flot fyr, men hun havde aldrig set ham som andet end en ven. Hun havde kysset lidt med hans bror, men det var det.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie smilede lidt forsigtigt til hende, hun var en fantastisk veninde og hun fortjente bedre end at de fyre hun faldt for enten ikke var interesseret eller at de bare skred. Desværre kendte han godt lidt til den følelse selv. "Det er da fedt!" Sagde han opmuntrende, "det er da også virkelig stort at du nu er endt med at have dit eget center." Sagde han imponeret. Nu var han jo selv "bare" dragepasser, men han elskede jobbet og kunne da godt tænke sig om han havde haft lidt det samme gå-på mod som Nikki. Så kunne han måske også have haft sit eget reservat nu.
"Hvad?" Han skød overrasket brynene i vejret og kunne ikke helt lade være med at at forstille sig Nikki lige og slange sig foran et kamera. Det var lidt underligt. "Er du sikker på at Spike godkender det?" Spurgte han med et skævt smil velvidende om hvor overbeskyttende Spike til tider kunne være overfor Nikki. Han kunne da heller ikke selv lade være med at have sin betænkning, men det havde han jo også med Leia da hun havde fortalt at hun var blevet model. Den tanke havde han dog vænnet sig lidt til, men det betød ikke at han brød sig om det.

Han sielde til hende og rystede på hovedet, "nej det var et værre roderi i lavede dengang på Hogwarts, var det Zarina hun hed? Det er da hende som også har udgivet et par cd'er ik?" Han havde hørt om hende, men nu var han ikke den helt store fan af popmusik. "Arbejder hun egentlig ikke ude ved dig nu?" Det virkede ret bekendt i hvert fald, Nikki havde nok fortalt det før.
"Mig?" Han så på hende som havde spørgsmålet overrakset ham, hvilket det måske også lidt havde. "Nej det har jeg ikke, jeg tror at jeg er nået frem til at det med at falde for folk altid ender med at blive usandsynlig indviklet." Han smilede afslappet. "Sidst jeg faldt for en var hende der Kimberly, da hun så endelig siger ja til at gå på date med mig, dukkede hendes ekskæreste op og inden man fik set sig om var de ved at hoppe på hinanden i et baglokale." Han skar en grimasse. Tænk at den idiot nu var Minister for Magi. "Så nej, jeg træder meget varsomt på det punkt." Han smilede.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki kom til at smile igen. Denne gang stort. Hun elskede sit job og hun var så glad for at hun havde haft mod nok til at starte sit eget. Hun havde lært så meget af Mitchell og hun ville altid være ham taknemmelig for at have givet hende en chance. Hun var vokset en del med jobbet og nu kunne hun ikke se sig selv lave noget som helst andet. Hun havde endda fået en Fønix ud af det.
Hun kom til at grine, da han spurgte om Spike ville være okay med at hun skulle være model.
"Det kommer han slet ikke til at bestemme. Det er mit liv. Han må gerne komme med sin mening, men jeg kan ikke tage mig af om han er imod det eller ej." Sagde hun så, mere sikker i stemmen end hun havde været alle de andre gange han havde prøvet at tage hendes beslutninger for hende. Som alle de gange hvor han prøvede at bestemme om hun skulle være venner med Darius eller ej. Dengang var hun godt nok enig, men det behøvede han ikke at vide. Han skulle heller ikke vide at hun faktisk havde været i seng med Darius. Han ville flippe en grøn over det.

Hun smilede lidt ved tankerne om tiden på Hogwarts. Der havde hun også mødt både Austin og Charlie og de var blevet venner. Underligt nok havde Austin og Charlie aldrig rigtigt talt med Zarina, selvom hun var Nikki's bedste veninde. Det burde der laves om på.
"Jo. Hun har udgivet nogle plader ja og hun er så dygtig. Og hun arbejder hos mig ja. I burde møde hinanden." Sagde hun med et smil. De ville sikkert komme godt id af det med hinanden. Nikki havde måske holdt dem lidt adskilt, da hun dengang var bange for at miste flere venner, men både Charlie og Austin havde hængt ved, så mon ikke det var ved at være tid?

Nikki tog hans hånd og smilede til ham. "Jeg er virkelig ked af at hun var sådan overfor dig. Jeg ved du nok skal finde en pige der virkeligt fortjener dig, for du er en fantastisk fyr. Nok en af de bedste jeg kender." Sagde hun og kyssede hans hånd og smilede igen.

[Charlie Ian Callahan]

Han måtte le lidt ved hendes udtalelse, ”ja for Spike er jo super forstående angående sådan noget.” Charlie havde kendt Spike i mange år, og han havde altid været voldsomt overbeskyttende overfor sine to søstre, især Nikki efter alt det med Hogwarst. Det var som om at Scarlett var blevet skubbet lidt ud i kulden efter alt dette her, men det havde hun vel også selv været skyld i kunne man sige.
”Men jeg tror at du vil blive en fin model,” sagde han så, ”måske du kan snakke med Leia, hun er jo model så hun kan måske give dig nogle fif eller få din ind et eller andet sted?” Man kunne jo aldrig vide. Ikke at Charlie havde den ringeste anelse om hvordan den branche fungerede, men det var det eneste han kunne gøre for at hjælpe hende på vej.

Han sendte hende et lusket smil, ”mødes som I det kunne være cool, eller mødes som i at du sætter os op sammen? For jeg tvivler på at Spike vil synes det er fedt hvis jeg ender med hans ekskæreste,” han blinkede til hende. Charlie havde intet imod at møde nye mennesker, men han ville absolut ikke sættes op med nogen, det kunne han slet ikke overskue tanken om. Igen følte han nok lidt af alt det der kæresteræs var overstået for ham det næste meget lange stykke tid frem.
Hendes varmende ord fik mundvigen til at gllide op i et venligt smil. ”Det er sødt af dig Nikki, men jeg tror at jeg har det ganske godt som jeg har det nu,” sagde han roligt uden helt at vide om det var sandt. Han kunne jo godt tænke sig at finde en sød pige og så videre, men måske bare ikke lige nu. ”Det haster nu ikke. Det kommer når det kommer tænker jeg.” Sagde han afslappet, ”men hvad med dig? Du burde altså finde dig en kæreste,” slog han fast, hun ville gøre en eller anden fyr virkelig lykkelig en dag og nu havde hun godt nok lige sagt at hun ikke havde nogen i kikkerten udover Sam der åbenbart ikke var interesseret. Sikke en tåbe.