Bibbidi-Bobbidi-Booyah

[Deleted]

@delcan - Brd. Dempseys teaterskole - omkring klokken 14.

Stephanie var lige blevet kaldt på arbejde, fordi en af underviserne var blevet syg. Det gjorde hende intet, hun elskede at hjælpe til på teaterskolen og gjorde det også gerne gratis. Hun håbede bare, at hendes onkel også var der, han havde i hvert fald ikke været derhjemme, da hun var taget hjemme fra. Hun elskede sine onkel over alt på jorden, de var hendes eneste familie.
De havde været i hendes liv lige så længe hun kunne huske, og Delcan havde været hendes klippe i gennem utrolig mange ting. Tabet af hendes forældre, havde nok været det hårdeste, men Delcan havde været der lige fra starten, hvilket hun var ham evigt taknemlig for. Jackson havde da også været der, men slet ikke i samme omfang.

Hun havde altid været en meget udadvendt pige, meget glad og smilende, hun smilede derfor til alle hun gik forbi i gennem teateret, og hele vejen om bagved scenen, "Onkel?" kaldte hun og gjorde et kort fløjt, for at melde sin ankomst. Hun brugte stort set al sin fritid i teateret, så snart hun havde fri fra skole, så var hun der.
Hun stoppede lidt op og kunne ikke lade vær med at kigge op mod scenen, hvor nogen allerede var i fuld sving med, at øve til 'Askepot' teaterstykket som havde primære om kun et par dage. Stephanie havde altid drømt om, en dag selv at stå på scenen og være hovedrollen, men hun led forfærdeligt meget af sceneskræk, så det vidste hun godt, aldrig ville komme til at ske.

[Deleted]

Delcan stod omme bag scenen og forsøgte at hjælpe med at repererer en ødelagt kulisse. Teateret var hans liv og han var nok ret så perfektionistisk når det kom til forestillingerne og den slags. Han krævede at tingene var i orden, men han var ikke bange for selv at give et nap med så de blev i orden.
Derfor stod han nu med grøn maling i ansigtet der var blevet overfør via hans hånd da han kort forinden havde kløet sig i panden. Den unge pige overfor ham lo stadigvæk af det og han havde forgæves forsøgt at placerer en matchende plet på hende, men hun havde hurtigt flyttet sig udenfor hans rækkevidde. Selvom Delcan var en blød mand der gik op i det han lavede med liv og sjæl, kunne han til tider være hård, men så vidste folk også godt at den eventuelle skideballe han havde givet, havde været retfærdig.

Som Stephanies stemme lød opgav hans sit foretagende om at placerer grøn maling på kvinden og svarede i stedet med et højt "heromme". Han holdt utrolig meget af Stephanie, og selvom hun faktisk slet ikke var i familie med ham så var han selv begyndte at tro på den løgn hun var blevet bildt ind.
Hun anede intet om hvad der i virkeligheden var hent hendes forældre og hun kendte ikke til magi, det skulle helst forsætte på denne måde det var han godt klar over, og den dårlige samvittighed han havde båret rundt på over løgnen var så småt ved at være glemt. Den vendte tilbage fra tid til anden, men lige for tiden var alting perfekt.

[Deleted]

Som Delcans stemme lød fra omme bag scenen, brød et smil Stephanies læber. Hun var altid en pige med et smil på læberne, der skulle virkelig meget til, at gøre hende sur, og hun havde aldrig rigtigt råbt af nogen. Og så var hun også bare typen som hellere ville undskyde for noget hun ikke havde gjort, end hun ville blive uvenner med nogen.
Hun dukkede hovedet som hun bevægede sig rundt hjørnet, så hun slap for at slå hovedet ind i et irriterende rør, som af en eller anden uforklarlig årsag, skulle være lige dér, hvor man skulle ind for, at komme om bag scenen.

Hun brød et lille fnis, da hun fik øje på ham, og hans meget fine grønne maling i panden. "Hey," sagde hun og klukkede lidt af grin, "Skal du have hjælp?" spurgte hun, og prøvede meget ihærdigt, ikke at flække fuldstændigt af grin.
Hun elskede sin onkel over alt på jorden, han, Jackson og Nira var det eneste familie hun havde tilbage. Det var i hvert fald den tro hun gik rundt i. Hun var så taknemlig for, at Delcan havde taget hende til sig, hun ville slet ikke vide, hvor hun ville være hvis ikke hun havde haft ham. Han havde altid været en fantastisk støtte og hun elskede ham virkelig højt.

[Deleted]

Som hun fandt vej frem til ham gengældte han hendes smil. "Jeg hjælper bare lige med at få de sidste kulisser færdige." Forklarede han selvom det nok var ret åbenlyst. "Har du haft en god dag?" Spurgte han så ind som han igen gik i gang med at male videre uden selv at bemærke malingen i ansigtet.
Da hun spurgte om at hjælpe smilede han stort, det var fantastik at hun gik næsten lige så meget op i alt dette her som han gjorde, det var mere end hvad man kunne sige om Jackson, han havde mere travlt med at score skuespillerinderne når han endelig dukkede op.

Egentlig gjorde det ikke Delcan så meget, han havde det ganske fint med bare at styre det selv, så kunne han jo selv få lov til at bestemme og det var rart. Jackson havde aldrig nogen indvendinger, men det interesserede ham nok heller ikke på samme måde som det interesserede Delcan. Delcan levede og åndede for teateret.
"Hvis du har lyst," besvarede han smilende. "Der ligger et par pensler ovre ved papkassen," han pegede på en kasse ikke så langt fra hvor de stod hvorpå der lå et udvalg af fire pensler.

[Deleted]

Stephanie kunne ikke holde sit grin tilbage mere, "Det kan jeg se, du har noget ad lige der.. Jeg håber det er maling," grinte hun og pegede mod hans ansigt i et klukkende grin, hun håbede virkelig ikke for ham, at det var noget andet, men man kunne selvfølgelig aldrig vide.
Hun nikkede lidt, "Ja, det har været stille og rolig," sagde hun og rødmede en lille smule, ved tanken om, at hun skulle være sammen med Jayden i morgen. Han var nu lidt sær nogengange, og sagde nogle lidt underlige ting, og hun kunne ikke altid finde ud af om han spillede dum, lavede sjov eller rent faktisk ikke vidste tingene.

"Selvfølgelig," svarede hun i et stort smil og gik hen for at finde en pensel, og kom så tilbage og dyppede den i malingen, for at hjælpe til. Hun elskede at være kreativ, "Skal den være grøn over det hele?" spurgte hun, hun ville jo nødig gøre noget forkert og ende med at ødelægge kulissen.
"Har du egentlig hørt noget fra Jackson på det sidste?" spurgte hun nysgerrig, hun elskede begge sine onkler, men der var ingen tvivl om, at hun var meget mere tæt med Delcan, og hun kunne ikke forestille sig ikke at bo hos ham, ikke før hun selvfølgelig blev gammel nok til, at flytte hjemmefra, men så var det jo noget andet.

[Deleted]

Han rystede blot på hovedet af hendes joke, han var ikke typen der gjorde sig så meget i at joke om klamme ting som bussemænd på kinden og den slags, måske man kunne sige at han var lidt for højt hævet til den slags, men han var jo også vandt til at komme i de royale selskaber hvor den form for humor ganske enkelt ikke blev tolereret.
Skønt han forsøgte at opdrage hende på samme måde slog det desværre fejl fra tid til anden men hun var jo også ung - eller også havde Jackson været forbi, han var forfærdelig på det punkt, ikke så mærkeligt at det var Delcan der var fortaler når der kom fint besøg og Delcan der var blevet bedt om at tage sig af Stephanie og opdrage hende, han turde slet ikke tænke på hvordan det ville have været hvis hun var endt hos Jackson. "Det er maling," slog han fast med en sigende mine og dog et glimt i øjet.

Han fangede godt hendes rødmen hvilket fik ham til at sænke penslen og kigge afventende på hende. Han kendte det blik når der var et eller andet hun ikke fortalte ham. "Virkelig? Og hvad har du så lavet?" Begyndte han at grave. De blå øjne hvilede på hende afventende og nysgerrige.
Som hun selv greb en pensel, forsatte han også selv. "Ja, eller altså den øverste del, det skulle gerne blive et træ når den er færdig." Informerede han. Nu var det kun en praktikant der havde lavet den, så helt præcist hvordan den skulle ende som et træ havde han endnu ikke luret.
"Ja, altså Nira er jo flyttet hjemmefra, den havde man ikke set komme," det sidste mumlede han lidt, han brød sig ikke om at tale dårligt om folk, men Nira havde han virkelig svært ved at holde af, hun var så selvvisk og grådig, han vidste god at han ikke burde tænke sådan om sin niece, men lige på det plan kunne han helt ærligt bedre lide Stephanie.