Facing dragons

[Deleted]

@blayne

Parker trådte ud af sin bil og kiggede på det store reservat. Hun var ikke særlig ofte i Skotland, men når hun var besøgte hun altid reservatet. Faktisk var det for det meste derfor hun tog til Skotland. Opvokset i London, og efter at have gået i skole på Hogwarts, var Skotland jo ikke det store mysterium for hende mere, så en egentlig ferie var ude af spillet.

Skotland var jo heller ikke ligefrem et varmt land, og april var inden undtagelse, så selvom hun elskede hendes tætsiddende kjoler udenfor arbejdet, havde logikken vundet. I stedet var hun mødt op i tætsiddende jeans og en strikket sweater. På trods af at det teknisk set var forår havde hun stadig sin vinterjakke med, som hun rakte ind over førersædet for at tage ud af bilen, men uden at tage den på. Rumæniens vejr var jo ligesådan, og hendes striktrøje var faktisk temmelig varm, så hun kunne jo altid tage den på senere. Det var altid vigtigt for hende at føle sig feminin, måske var det fordi det ikke ligefrem var det første man sammenlignede med en der arbejdede med drager. Og hun havde under ingen omstændigheder planer om at blive sammenlignet med noget maskulint! Hun var jo en kvinde! Af samme årsag havde hun krøllet håret, for at tilføre bare lidt mere femininitet til dagens look.

Det var ikke ligefrem svært for hende at komme ind når nu hun selv arbejdede på et dragereservat, men den korte ventetid var alligevel irriterende nok for hende. Hun ville videre! Hun ville se dragerne! Alligevel smilede hun venligt, da hun endelig blev lukket ind. Selvfølgelig var det godt nok at det var lidt svært, hvis hvem som helst kunne vade herind kunne der hurtigt komme problemer. Og prøv lige at forestille dig hvor meget dragerne ville gå igennem! Især når drageindfangerne var nødt til at træde ind. Hun forstod godt deres job. Ærlig talt satte hun faktisk pris på deres job. Alligevel, kunne det undgås skulle det. Sådan var hendes mening.

Hun arbejdede på en ny bog om dragers adfærd, i denne fokuserede hun mest på de to arter som var anset som mest farlige; den Hungariske Horntale og den Peruiske Hugormetand. Hendes eget reservat havde dem selvfølgelig, men hun var nysgerrig hvordan andre reservaters drager af disse arter opførte sig. Altså havde hun begivet sig ud på en lille verdensturne af dragereservater. Heldigvis betalte hendes bøger efterhånden godt, for det var ikke ligefrem fordi jobbet gjorde. Alligevel elskede hun begge ting lige højt. Jobbet som adfærdsekspert hos Welcut Dragereservat holdte hende tæt på det hun elskede, drager, mens jobbet som forfatter gav hende en mulighed for at ændre synet på de dyr hun elskede så meget. For hende kunne hendes liv ikke være gået i en bedre retning.

Efter kort tid kom hun til en indhegning der husede en af dragerne hun var her for, nemlig den Hungariske Horntale. Hun stoppede op og stod bare der med jakken i hendes hænder og studerede den. Hun kunne nok have stået der for altid. Drager var hendes besættelse, selv hende selv kunne se det, men det havde nu aldrig stoppet hende. Og den her var smuk! Den var så dødelig, så farlig, og samtidig så elegant. I hendes hoved var det det perfekte dyr. Hendes yndlings drage.

[Deleted]

Blayne var på vej ned med foder til den Hungariske Horntale. Den var ret ny i reservatet, var kommet ind med en brækket vinge for knap 3 uger siden. Brooke, Blaynes chef, havde sendt ham og resten af teamet ud for at hente den da den havde været ved at forvilde sig for tæt på en lille mugglerby, og naturligvis fordi den var såret. Hun var cool nok Brooke, hun havde hjertet på rette sted, men for pokker hvor kunne hun dog være stædig, hård og helt uudholdelig til tider.
Han fik den døde ko til at svæve let efter sig som han nærmede sig det område hvor dragen befandt sig. Reservatet var enormt så det var godt at han kunne transfererer sig rundt, dette var dog lidt mere kompliceret med en død ko på slæb. Heldigvis var det ikke så langt fra hvor han var nu. Normalt var det nu heller ikke hans opgave at fodre dragerne, det hørte til dragepasser-jobbet, men der havde ikke været nogen meldinger omkring drager der skulle indfanges og så hjalp man jo hinanden.

Som han kom tættere på fangede hans blik noget interessant. En ung kvinde der stod længere fremme. Dette syn ville altid kunne ødelægge hans koncentration om alt andet. Flotte kvinder var og ville altid være, hans svaghed. Han rettede sig op og lod koen dumpe ned i græsset bag ham inden han bevægede sig det sidste stykke frem mod hende.
Heldigvis lod den enorme drage til at sove på nuværende tidspunkt så den burde ikke volden nogen problemer. "Undskyld mig Ms. har du tilladelse til at befinde dig her?" Man skulle jo være forsigtig nu om dage, der havde været en del reservater der havde bøvlet med dragejægere - folk som sneg sig ind i reservater som dette og dræbte dragerne for derefter at tage ting som skind, tænder, klør og blod for at sælge det på det sorte marked.
Mugglere kunne ikke komme herind, eller det kunne de nok godt, men så skulle de sørme være snedige for hele reservatet var omringet af et magisk felt der ligeledes blev brugt til at holde dragerne inde. Den eneste vej ind og ud var gennem den bevogtede hovedport og derudover lå reservatet så dybt inde i skoven at det jo nærmest ikke var til at finde medmindre man vidste hvor det var.

[Deleted]

Parker stod stadig bare og betragtede dragen. Selvom den sov så den stadig majestætisk ud. Hun nåede helt at forsvinde så langt ind i sine tankerne at hun glemte hvad hun var kommet her for. Derfor var det først da manden snakkede til hende, at hun lagde mærke til ham. Hvilket også gav hende et chok så hun lavede et lille spjæt. Hurtigt vendte hun sig om og så manden der nok arbejde her med det spørgsmål, og samtidig lå en død ko ikke langt væk, hvilket fik hende til at tænke at han nok var en af dragepasserne.
"Ja" svarede hun bare i den matter-of-fact tone hun så tit brugte, når hun stadig var lidt væk i hendes tanker. Langsomt vendte hun sig tilbage mod dragen. "Jeg mener ikke i havde en Hungarisk Horntale sidst jeg var her" det var det smukke ved dragereservater, man kunne aldrig være helt sikker på hvad man kunne finde.

Det var først efter hun havde kigget på dragen i lidt længere tid at hun virkelig indså hvad der lige var sket, og præcis hvor uhøflig hun havde været. Og det var nok til at trække hende ud af hendes mange tanker. Langsomt vendte hun sig om med et mere tilstedeværende blik og et undskyldende smil. "Undskyld" sagde hun hurtigt, det kunne godt ske at hun tit var fraværende, men hun prøvede altid at være høflig, "Parker Johnson. Jeg er adfærdsekspert hos Welcut" sluttede hun med et smil og gav ham hånden.
Hun syntes nu at han så mere ud som en drageindfanger, med de store overarme og i det hele taget maskuline udstråling. Men så igen, hvorfor skulle en dragepasser ikke kunne træne lige så meget, de omgik jo også med drager til daglig. Hun kiggede bag ham og fik igen øje på den døde ko, "Skulle du lige til at fodre den?" spurgte hun oprigtigt interesseret. Som adfærdsekspert var hun lidt en nørd for alt dyret gjorde, og dens spisevaner var også en rigtig god måde at lære om dem. Det var virkelig det perfekte job. Hun kunne bare bruge hele dagen på at observere drager, og så fik hun løn for det. Bedre kunne man da ikke have det.

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at lade blikket glide lidt ned over hendes figur. Hun var da en ganske køn ung kvinde måtte han tilstå og Blayne var typen det var ret drevet af sine drifter. Han havde altid levet i nuet. Ikke så meget om problemerne der kunne opstå ved de forskellige situationer når man ikke rigtigt tænkte før man handlede. Han kunne med lethed få en ide om at flytte til Spanien eller Norge eller whatever place og dagen efter havde han opsagt job og bolig og var på vej mod disse nye udfordringer.
Blikket blev løsrevet fra hende og vendt mod dragen da hun nævnte den, ”Det kommer an på hvornår du var her sidst.” Kommenterede han med et let skuldertræk. ”Den kom ind for 3 uger siden.” Blikket blev atter vendt i hende retning. ”Må jeg spørge hvad dit ærinde er?” Sagde han så, ikke at han havde tænkt sig at godtage et nej fra hende, så ville hun i hvert fald ikke få lov til at blive skønt hun nu ikke så særlig faretruende ud, men var der noget han havde lært i sin tid med drager, så var det ikke altid at skue en drage på skællende, og det var vel lidt det samme med kvinder.

Da hun så omsider præsenterede sig og forklarede hendes relation, blødte hans ansigt lidt mere op. Brooke havde vidst snakket om at der ville komme en adfærdsekspert var Welcut i dag. ”Og jeg der forstillede mig at du ville være en lille tyk mand med store briller og en bog under armen,” lo han og trykkede hendes hånd. ”Hvilken dejlig overraskelse,” han blinkede lidt flirtende til hende inden han igen lod sin hånd falde.
Ved hendes spørgsmål vendte han sig halvvejs mod den døde ko bag ham, - som han i øvrigt allerede havde glemt – flotte piger ville nok altid være hans største svaghed. ”Ja det skulle jeg, det bliver nok bare ikke helt efter bogen, det plejer ikke at være mig der ordner disse ting.” Forklarede han. Dragen skulle jo også have sin behandling af vingen, men det kunne Blayne dog ikke foretage, han kunne kun heale på meget minimale punkter, som kom de ud til en drage med åbne sår kunne han lukke dem, men brækkede knogler, det måtte overlades til folk der vidste hvad de havde med at gøre. ”Du vil måske kigge med?” Han smilede varmt til hende og førte en hånd gennem det korte strithår.

[Deleted]

Parker bemærkede ikke at han studerede hende, men så igen hun havde jo også ryggen til ham, og selv hvis hun ikke havde haft det var det lige nu dragen der havde al hendes opmærksomhed. Hun var ikke altid lige god til fokusere på andet end drager, selv når der ikke var drager i nærheden. Og i dag med så mange drager omkring hende var det ekstra svært. Det var skam ikke fordi manden ikke var pæn nok til at være interessant, det var bare at hun stadig ikke havde givet ham opmærksomhed nok til at ligge mærke til det. Og midt i et dragereservat ville han få sig sag for, hvis hun skulle ligge mærke til det.
"Det er ved at være et par måneder siden" svarede hun uden at vende sig tilbage mod ham.

Ærlig talt hørte hun den tit, eller i hvert fald at de havde troet at hun var en mand. "Det er navnet" svarede hun i et overbærende smil. Det gjorde hende virkelig ikke noget når de troede hun var en mand, udover at der sjældent var en så lang beskrivelse med. Og det blink hun fik bagefter, gjorde hende helt forvirret, så hun kiggede bare forvirret på ham, i hvert fald indtil det gik op for hende hvad han havde gang i. "Oh..." mumlede hun lidt genert, og hendes kinder begyndte at få lidt farve. Som sædvanligt havde hun været så langt væk i sine egne tanker, at hun ikke rigtig havde været med i samtalen, og nu mærkede hun konsekvenserne af det. Hun tog sig til nakken, og kiggede langsomt ned i jorden.
Hun nød at være tilbage til at snakke om drager, for det var hun trods alt noget bedre til. Hendes sociale evner blev altid nedsat af hendes besættelse af drager. Da han fortalte at det ikke plejede at være ham, kiggede hun forvirret på ham. Det var egentlig ikke selve situationen, for tilbage på Welcut byttede de også tit opgaver når der var travlt, det var mere fordi hun nu ikke længere vidste hvad han var. "Nå, hvad laver du så normalt?" spurgte hun oprigtigt interesseret. Så længe det handlede bare lidt om drager, havde det hele hendes opmærksomhed.

Ærlig talt ønskede Parker ikke at forstyrrer dem mere end nødvendigt. Det var vigtigt for hende at dragerne kom først, men mandens varme smil fortalte hende at han ikke havde noget imod det. "Jo, det vil jeg da gerne" besluttede hun til sidst, med et varmt smil som hans. Det gav altid meget for en adfærdsekspert at se dragerne gøre ting som at spise, og når hun havde chancen derhjemme så hun altid med. Endnu en gang vendte hun sig tilbage mod dragen.
Hun kigged indgående på dragen, før hun lagde mærke til hvad der var forkert med billedet, "Dens vinge er skadet?". Dragens velfærd betød meget for hende, og det var vigtigt for hende at vingen healede ordentligt, også selvom det ville gøre dragen sværere at holde når først vingen var god igen. 

[Deleted]

Et par måneder siden, så var det derfor hun ikke havde set dragen før. Selv var Blayine også meget betaget af disse væsner, han vidste også godt at man skulle passe på med at komme for tæt på dem når man var alene. Egentlig plejede man heller ikke at gå alene hen for at fodre dragerne, men i dag var de bare stærkt underbemandet så der havde ikke være så mange andre muligheder.
"Vi har fået mange spændende drager inden for den sidste måneds tid," Informerede han måske også lidt for at pådrage sig hendes opmærksomhed.
Det var som om at hans flirterier, prallede total af på hende, i hvert fald til at starte med, men de gik langsomt op for ham at hun ganske enkelt ikke havde bemærket det. Eller det afslørede den lidt akavede stemning bagrefter i hvert fald. Den slags lod han sig dog ikke slå ud af, i stedet forsatte han med at smøre lidt tykt på med et charmrende smil. "Du er måske ikke vandt til komplimenter?" Spurgte han ind som smilet blev en kende bredere.

Hendes interesse fik ham til at skyde brystet lidt stolt frem uden selv at bemærke det overhovedet. "Jeg er drageindfanger," svarede han med autoritær stemme. Personligt synes han at det var det mest farlige job indenfor dragehåndtering. Det var jo hans team der kom ud fra dragen var stresset og bange og en stresset, bange drage blev ofte en meget aggressiv drage fordi den sommetider oveni var såret og havde ondt.
"Der er bare ret travlt i dag så jeg hjælper til her på reservatet," forklarede han og kiggede kort mod dragen. Det havde været lidt af en kamp at få den krabat med, den havde i den grad gjort modstand.
Som hun gik med til at se det store dyr blive fodret smilede han atter mod hende, men blev hurtigt opmærksom på at hendes opmærksomhed atter var rettet væk fra ham og mod dragen. Han stillede sig ved siden af hende for at følge hendes blik."Ja det kommer efter en kamp med en anden drage, du ved, territoriale omstændigheder." Forklarede han.
Der var ikke mange væsner der kunne skade en drage på den måde udover andre drager. Blayne hævede sin stav mod koen og på behørig afstand fik han den til at svæve langsomt frem mod det store sovende væsen foran dem. "Den burde få færden lige om lidt" forklarede han undervejs.

[Deleted]

Selv som dragen sov, var den så betagende, smuk og majestætisk. Det var ærlig talt det eneste hun kunne tænke på lige nu, og Blayne fik nok ikke særlig meget opmærksomhed. Selvom hun prøvede på altid at være høflig og venlig, var det bare alt for svært for hende at holde opmærksomheden på andet end dragerne, når de jo var lige foran hende."Virkelig?" spurgte hun stadig uden at vende sig, "Jeg vil gerne se dem alle". Selvfølgelig i denne her fart kunne det godt tage noget tid, men det havde hun også, om han havde det var så en anden sag. Det virkede jo også til at de var lidt underbemandede i dag, så det havde han nok ikke.

Hendes blik var stadig solidt plantet i jorden, da han begyndte at snakke igen. Ærlig talt havde hun ingen idé om hvordan hun skulle reagere på sådan at blive flirtet med, normalt var hun så langt væk i sine egne tanker at mændene også holdte sig væk. Og ellers så lagde hun bare ikke mærke til, faktisk var det lidt at et mirakel at hun havde forstået det denne gang. "Nej" indrømmede hun. Ingen grund til at holde det skjult for ham, og han kunne nok også godt mærke det alligevel. Hun kunne nu ikke komme udenom at hans smil var fandens charmerende, og nu hvor han virkelig havde fået hendes opmærksomhed så hun ham ordentligt for første gang. Han var virkelig attraktiv, men hun vidste nu stadigvæk ikke helt hvordan hun skulle have det med hans flirteri. "Jeg tror aldrig jeg fik dit navn?" spurgte hun lavt, nu han pludselig havde hendes fulde opmærksomhed indså hun at hun aldrig havde fået hans navn.

"Wow det er imponerende!" udbrød hun entusiastisk til hans job, "Det må være virkelig svært ikke at såre dragerne". En lidt mere normal person ville nok være imponeret over at det var så farligt, men Parker var bare mere optaget af dragerne som altid. Det blev nok lidt irriterende i længden, men det var ikke noget hun sådan rigtig selv lagde mærke til. Det var nok også derfor hun stadig var single. Drager ville altid være hendes førsteprioritet.
Hun havde ikke bemærket at han var kommet op på siden af hende, så da han pludselig snakkede lavede hun et lille forskrækket spjæt. "Ja, det er jo egentlig det farligste ved en drage" uddybede hun. Dragers adfærd var jo trods alt hvad hun var ansat til at være ekspert om, og hun vidste efterhånden en del. Alligevel var det nu dejligt at høre at selv drageindfangerne havde godt styr på det.
Ærlig talt hørte hun kun halvt efter hans forklaring. Det var mere at hun svagt registrerede hvad han sagde, for nu var hele hendes opmærksomhed vendt mod dragen. Der var ikke meget hun fandt mere fascinerende end deres spisevaner, bare fordi at det viste så meget om dem. Og så så dragen endnu mere majestætisk ud, som den nu begyndte at vågne ved lugten.

[Deleted]

Det med at fange hendes opmærksomhed var en del svære end først antaget, den slags plejede han ellers at have ret godt flair for. Han betragtede hende en smule, "ja, vi har en Kinesisk Fireball der kom ind sidste uge," fortalte han som var det ingenting. Han var selv meget betaget af drager, men han var også godt klar over at det ikke var kæledyr. De var smukke og imponerende, men man gjorde klogt i at holde sig lidt på afstand, lidt ligesom med rødhårede kvinder. Tanken alene fik ham til at smile. "Jamen i så fald har du da travlt i dag," svarede han morende.
Tydeligvis kom det bag på ham at hun ikke var vandt til komplimenter, hvordan kunne hun ikke være det? Personligt havde han altid fortrukket blondiner. Han vidste ikke hvorfor der var bare noget over dem, sådan lidt uskyldige på en eller anden måde. Dog var det ikke alle der var lige uskyldige når det kom til stykket, et lille smil gled kortvarrigt over hans læber ved den tanke.
"Så burde folk da til at få øjnene op," sagde han blot. Hun var da en flot pige så det undrede ham hvis ingen mænd havde lagt mærke til hende. Eller måske havde de, og så var det bare hende der ikke havde bemærket at de havde bemærket hende.

Som hun bad om hans navn trådte han automatisk frem mod hende med udstrakt hånd, den var ru og det var tydeligt at han brugte sine hænder meget i jobbet, det var arbejdshænder. "Blayne Morgan." Præsentede han sig og smielde varmt til hende. De grønne øjene var fæstenet på hende med et lidt intenst blik. Det var så naturligt for ham at flirte med stort set alle de piger han mødte på sin vej, især hvis de var blondiner.
Han førte en hånd gennem det gelefyldte hår og rankede ubevidst ryggen en smule - endelig noget han kunne imponere hende med. "Ja jeg kan ikke klage i hvert fald." Svarede han som var det det rene barnemad. "Sommetider, men synes nu det er sværre ikke selv at komme i klemme." Fortalte han i en vigtigt tone, "det er meget svært at skade en drage, vi bruger nogle ret hæftige besværgelser for at indfange dem på ordentlig vis." Fortalte han videre stadigvæk med håbet om at bibeholde hendes opmærksomhed.

Lidt ærgerlig måtte han erkende at hendes opmærksomhed igen var drevet væk fra ham og tilbage til det bevingede væsen foran dem. Det var da helt utroligt, hvad skulle han gøre for at pådrage sig hendes opmærksomhed? Tage kjole på og danse hula? Eller måske nærmere et dragekostume. "Ja det er det," mummlede han lidt for sig selv, han havde en ide om at hun ikke hørte særlig meget efter anyway.
I det samme åbnede dragen øjnene og rettede det skællede hoved mod koen foran den. Den udstødte en reptilsk lyd og rejste sig så op. Blayne havde trukket sin tryllestav - bare en sikkerhedsforanstaltning - men den burde ikke kunne se dem, de stod på den anden side af det magiske felt der indrammede dens "bur" om man så kunne sige. Det samme felt som forhindrede den i at flyve væk eller vade ind i en af de andre sårede drager. "Hvor længe har du arbejdet med drager?" Spurgte han lavmeldt ind og så på hende.

[Deleted]

Det var ikke så meget fordi hun ikke vidste at hun var lidt for besat af drager, som at hun bare var ligeglad. Lige siden hun som 7 årig så sin første drage, havde de været hendes store kærlighed. En Kinesisk Fireball! Det fik hendes opmærksomhed nok til at hun hurtigt vendte sig mod ham. "Virkelig?! Jeg elsker den svampeformede røg der kommer ud af deres næsebor når de er sure!" det tog hende lidt tid igen, men så indså hun også hvordan det lød, "Altså... Ikke at jeg gør dem sur for det eller noget i den stil". Hun arbejdede med drager, så hun var i hvert fald ikke dum nok til at gøre en af dem sur med vilje. Også selvom hun virkelig elskede hvordan det så ud.
Manden virkede til at regne det samme ud som hun havde, og så morer sig lidt mere over det. "Jeg har heldigvis lidt flere dage til rådighed" svarede hun med et smil. Det var alligevel lidt langt at rejse for en enkel dag, så hun blev altid i et par stykker, før hun vendte tilbage til Rumænien. Lige så hurtigt som hun havde vendt sig mod ham før, vendte hun sig tilbage mod dragen. Hun havde det absolut bedste job.

Hun var stadig alt for nervøs over denne situation. Det skete så sjældent at nogen flirtede med hende, hvilket nok var fordi at hun oftest ikke gav den opmærksomhed nok til det, men det betød også at hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle gøre. Hun kiggede forsigtigt op på den fremmede mand, da han snakkede igen. "Det er rigtig sødt sagt" svarede hun i en genert stemme, stadig forvirret over hvad hun skulle gøre af sig selv. Det var jo ikke fordi at hun aldrig havde været i et forhold, der havde måske bare ikke været voldsomt mange af dem.
Hun tog hans hånd som han rakte den til hende. Det var de ru hænder hun var så vant til fra mænd der arbejdede med drager. Hendes egne hænder var stadig bløde, hvilket nok bare afslørede at det meste af hendes arbejde var observering og rapporter. "Hyggeligt at møde Dem, Blayne Morgan" svarede hun venligt. Hun var slet ikke god nok socialt til at indse at hans blik var flirtende, derimod var der kun en mikroskopisk del af hendes hjerne der gik til at overveje hvad det intense blik skulle til for.

Deres nye samtaleemne var endnu engang et der kunne holde hendes opmærksomhed, af den simple grund at det var om drager. Ubevidst for hende selv, bemærkede hun godt hvordan han rankede ryggen, og det virkede, selvom hun ikke rigtig selv kunne indse det bevidst. Hun hørte spændt på alt det han sagde. Hun kendte jo godt jobbeskrivelsen derhjemme fra, men syntes altid at det var så meget bedre at få den beskrevet af dem der selv arbejdede med det. "Nej, vi vil jo heller ikke have at i kommer til skade!" svarede hun oprigtigt, selvom at det egentlig ikke havde været hendes første tanke. "Det kunne jeg godt forestille mig!" svarede hun til delen med besværgelserne, "Så må i jo også være rigtig gode til magi!". Det var egentlig ikke bevidst at hun roste ham, selvom hun da også syntes at han fortjente det. Når det kom til mennesker havde hun det bare med altid at være så distræt at hun ikke indså de fleste ting før efter.

På trods af hendes distrætte adfærd, var der et eller andet i hans mumlende kommentar der kom igennem. Hun vendte hovedet mod ham, og kiggede endelig sådan virkelig på ham. Han var køn, meget køn endda. Enhver anden pige havde nok været temmelig smigret over hans flirteri, i stedet for slet ikke at se den. "Ja" svarede hun bare, men i et toneleje der var meget mere nærværende end før. Hun sendte ham et varm smil, og kiggede på ham lidt længere, før hun igen vendte opmærksomheden mod dragen. Hun havde det da dårligt med at være så distræt, men ville heller ikke misse fodringen.
Det var noget af det mest fascinerende, og hun kiggede også indgående på dragen. Dens reptilske lyd var efterhånden genkendelig for hende, men ikke desto mindre spændende. Hun var efterhånden langt inde i hendes egne tanker, da han snakkede til hende. I nok alle andre situationer ville hun ikke have registreret det, men med hvad hun tidligere indså, vendte hun langsomt hoved mod ham igen. "5 år efterhånden. Jeg tog lige universitet først. Læste mig til jobbet" fortalte hun med en mild latter, selvom det måske var lidt oversharing. "Hvad med dig?" spurgte hun interesseret tilbage, før hun igen vendte hovedet mod dragen. Nu var det jo trods alt det store øjeblik.

[Deleted]

Blayne havde da altid set sig selv om værende rimelig drageinteresseret og mente da også selv at han havde ret godt styr på dem, men han måtte med hånden op hjertet erkende at han havde fundet sin overmand.
Nu bar han nok heller ikke heeelt samme passion for de skællede væsner som hun tydeligvis gjorde. Jo han syntes at de var cool og at de havde en masse spændende og imponerende egenskaber, men at gå op i dem med liv og sjæl gjorde han ikke helt. Han kunne bare godt lide sit job og nød lidt godt af det når det når han var det, men skænkede det heller ikke en tanke når han havde fri.
”Ja det er da ret....fascinerende.” han måtte bruge et par lange sekunder på at finde det rette svar til hendes konstatering også på trods af at det ikke helt lod til at hun havde forventet at han skulle svare, faktisk lod hendes opmærksomhed allerede til at være hos dragen igen.
”Virkelig? Jamen så kan jeg måske inviterer dig på frokost en af dagene og fortælle dig alt om de drager vi har her på reservatet her for tiden.” Igen var der en smule forhåbning at finde i hans stemme. Det måtte da være muligt for ham at vinde hendes opmærksomhed bare en lille smule, måske han skulle ifører sig et dragekustume og se om det ville hjælpe.
Tanken om det morede ham faktisk en smule på trods af at han aldrig kunne finde på at gøre det.

Da hun tog hans hånd kunne han mærke hvor bløde hænder hun havde, nu var det godt nok også kvindehænder og hans egne var nok også en kende mere ru en gennemsnittet grundet hans arbejde i felten. ”Jamen i lige måde Parker,” sagde han i en høflig tone som han ellers normalt ikke lagde for dagen. ”Men altså, du behøver ikke sige De til mig.” Og på den måde gik han nok bare lidt ud fra at det var gengældt.
I hans øjne lød det bare så gammelt at sige De til hinanden selvom han godt vidste at det bare var almen høflighed.
De rosende ord gav ham et mentalt skulderklap også selvom hun måske ikke selv helt havde bemærket det, ”tjo jeg kan en ting eller to,” sagde han med et beskedent skuldertræk selvom han på ingen måde var beskeden omkring det, han kunne skam formå en hel masse med en tryllestav i hånden og han holdt sig aldrig tilbage for at vise tvivlsomme folk det.

Endelig fik han bare fanget en smule af hendes opmærksomhed, han kunne godt fornemme at det ville blive en tabt kamp at føre en samtale der var over et par spørgsmål af gangen, det virkede hun nok lidt for distraheret til. Han bed sig let i underlæbe uden at have noget konstruktivt at tilføje til hendes ”ja”.
I stedet så han til som hendes opmærksomhed atter gled væk.
”Det lyder da også fornuftigt, personligt synes jeg ikke at man skal kaste sig ud i at danse med drager før man kender deres natur,” svarede han ærligt. Det var simpelthen for farligt at kaste sig ufaglært ud i det.
”Jeg har også taget uddannelsen først,” bekendtgjorde han med et smil, det ville nok også være de eneste uddannelse han nogensinde ville tage for at sidde på skolebænken var slet slet ikke ham!
Dragen bevægede sig dovent hen til byttet foran og åbnede det store gav for at gøre klar til at indtage føden, men Blaynes opmærksomhed var nok rettet lige så meget mod hende som hendes var rettet mod dragen.