Når Nysgerrigheden Tager Over

[Deleted]

Som hun spurgte til reglerne, nikkede han roligt og lod sine læber glide op i et smil, ikke sikker på om det var klogt at lokke hende ind i det her, men på den anden side så var Alecander ikke typen der sagde nej, og da slet ikke når hun ligefrem selv kom og bød sig til, Lorelai var jo derudover også en ganske smuk kvinde.
"Super, sæt dig ind i stuen" sagde han i sin evigt dominerende stemme, men hun kunne jo lige så godt vende sig til det eftersom hun nok ville komme til at høre det mere end som så.

"Her... Kaffe" sagde han og kom ind med kaffen som han satte på bordet foran hende, inden ahn gik over til nærmeste komode for at tage nogen papirer ud derfra som han rakte hende: "Her er reglerne.. Både med at du ikke må sige noget, at du skal være villig til at være kun min og at du altid skal adlyde, du kan eventuel tage den med hjem også lige tænke over det" sagde han og satte sig overfor hende ved bordet.
"Hvis du har spørgsmål så spørg.. Du skal være sikker, så jeg vil gerne at du læser den godt igennem" sagde han i en rolig stemme, Alecander ønskede jo ikke at udnytte nogen.

[Lorelai King]

Lorelai sendte ham et lidt forsigtigt smil retur. Hun kunne godt fornemme, at hans toneleje ændrede sig, men hun var ikke helt sikker på om det var bevidst fra hans side af. Alligevel endte hun blot med at nikke og gik så ind i stuen. Hun ønskede ikke at være bange for ham, og det var hun jo sådan set heller ikke, men der var ingen tvivl om, at han kunne lyde ret skræmmende med sin dybe, dominerende stemme.
Hun satte sig i sofaen, og lod blikket glide lidt rundt, alt lignede sig selv, fra da hun havde boet der. En snært af nysgerrighed over hvad han havde lavet hendes gamle værelse om til ramte hende, men hun blev hurtigt revet ud af sine tanker igen, da han kom ind med kaffen. "Tak," sagde hun og vendte blikket i mod ham, som han satte sig på bordet foran hende, han var uden tvivl en lækker mand. Det havde hun alle dage syntes.

Hun tog i mod papirene han ramte til hende. Hendes mund gled op i en lille sprække, som han nævnte nogle af reglerne, "Adlyde?" det var nok det første som fangede hendes opmærksomhed. Adlyde? Han fik det jo næsten til, at lyde som om, hun var en hund eller sådan noget, men måske han mente det på en anden måde?
"Gælder reglerne begge veje?" spurgte hun, og bladrede lidt i papirerne, overrasket over, at det ikke kun lige var en enkelt side, men nogle stykker. Hun vendte så blikket i mod ham igen, "Undskyld, det er bare lidt forvirrende.. Skal jeg bare tage papirerne med hjem, læse dem og så sende dig en ugle eller?" spurgte hun, men det var faktisk ret forvirrende, og langt mere kompliceret, end hun lige havde regnet med, at det ville være.

[Deleted]

Alecander vidste godt at det var en hel del hun var igang med at gå ind til, og det vigtigste for ham var at få hende til at forstå at hun altså også gik ind til en hel del lige nu, så hun ikke pludseligt fortrød eller følte sig udnyttet, for det her var ikke bare sjov og ballade eller en hyggelig leg, for ham var det ramme alvor.
"Ja, adlyde... Åh du har virkeligt ingen idé om hvad du går ind til, har du?" spurgte han i et smil der måske var en smule mere dominerende end normalt, men tanken om alle de ting der foregik i rummet gjorde ham altid ganske glad og opstemt, også selvom han ikke var en mand de rnogensinde viste det.

"Nej det gør de ikke, det er dine regler, jeg har ingen regler" sagde han, den eneste regl han havde for sig selv var naturligvis at stoppe hvis han blev bedt om det, han va rjo ikke ude på at gøre nogen ondt, selvom det nok var sådan mange så det.
"Ja? Jeg vil gerne have du læser det igennem og tænker over det... Det er en større beslutning end du tror" sagde han roligt og smilede igen en smule skævt, ingen tvivl om at hun var en køn pige.

[Lorelai King]

For Lorelai var det ikke bare sådan lige til at forstå, hvordan nogen bare kunne underlægge sig andres ord, altså ikke ud over at det var fordi det var ens forældre, som af en eller anden grund altid mente de havde det sidste ord. Hun var jo en voksen kvinde, tilmed selv mor, selv hun kun havde set barnet lige da det var blevet født, og ikke ønskede kontakt til det.
Hun kunne ikke helt sætte en finger på det, men det var noget uvant ved Alecanders smil, "Kun ud fra det jeg har læst på nettet," svarede hun ærligt, men det havde nu ikke været ret meget hun havde kunne finde, ud over nogle billeder, der havde ikke stået noget om nogle regler.

Hun spærrede øjnene en del op ved hans svar, og mærkede en mild hjertebanken i sit bryst. "O-okay.. Men hvordan ved jeg, om jeg kan accepter mine regler, før jeg har prøvet det?" spurgte hun, nok mest fordi hun var bange for, at sige ja til noget, og så ende med at fortryde.. Bandt hun sig til en længere periode, selv hvis hun ikke kunne lide det?
Lige nu var hendes hoved proppet med spørgsmål, men hun håbede nok lidt på,at svarede ville gemme sig i de papirer han havde givet hende. Hun nikkede lidt og sank så en klump, "Okay, det skal jeg nok.. Kan du give mig et eksempel på, hvad du... forlanger?" spurgte hun i et lidt usikkert smil. Selvom han var ældre end hende, så var han altså en helt utrolig tiltrækkende mand.

[Deleted]

Alecander var ikke pinlig over at tale med Lorelai om disse her ting, han var jo åben omkring det når først folk vidste det, han syntes ikke tingene var pinligt, det var jo en del af hvem han var og han vidste at når først folk kendte til hans rum, så var han ganske afslappet.
Han havde aldrig nogensinde troet at Lorelai ville være interesseret på den måde, men på den anden side så var hun jo en ganske smuk kvinde, og han ville da ikke stå og afvise hende: "Du må bare prøve at forestille dig det, vi kan moderer undervejs" sagde han roligt.

Hendes spørgsmål, fik ham til at lade sin tommelfinger glide ler over hans underlæbe imens han fastholde blikket på hende som han tænkte sig om: "At du altid gør som der bliver sagt" sagde han roligt.
Alecander var en mand der inderst inde nok var en smule usikker på verden, måske endda lettere autistisk, men når det kom til de her ting så strålede han af selvtillid og magt, og han var bestemt ikke bange for at sige hvad han ønskede og hvordan det skulle gøres: "Kontrakten er for vores begges fordel, og du skal læse den grundigt fordi det er vigtigt" påpegede han.

[Lorelai King]

På trods af Alecander tog det hele ret roligt, så var Lorelai nok ovre i den anden kløft. Hun fandt det hele meget forvirrende, men håbede bare, at det hele ville falde på plads når hun fik læst papirene i gennem. Hun ville stadig gerne, men hun skulle nok lige hjem og lige tænke sig lidt mere om.
"Så du er villig til, at indgå kompromiser?" spurgte hun og og en tår af sin kaffe, som hun kiggede på ham over koppens kant. Men ork, hvis de kunne redigere i reglerne, så var der jo slet ingen problemer. Lorelai havde haft en fast kæreste i mange år, og det var ikke meget mere end tre år siden hun var blevet single, men hun havde tilgengæld også været ham utro et par gange, og det var heller ikke ham som var far til hendes datter, men det var ikke noget hun nogensinde havde fortalt nogen, end ikke Alecander.

Hans blik på hende, fik hende til at smile lidt forsigtigt til ham. "Nu tænkte jeg mere i forhold til.." hun tav lidt som hun vendte blikket mod gulvet, "Ikke noget.." sagde hun så, og bed sig lidt i læben, stadig med blikket mod gulvet. Hun lod en hånd glide i gennem det blonde i et lille suk.
Hun nikkede lidt til hans ord, hun følte overhovedet ikke hun var sikker på, hvad hun ville lige nu, så hun måtte vel bare hjem og læse. Hun vendte blikket tilbage på ham og smilede så stille til ham, "Well, så vil jeg ikke forstyre dig mere.. Jeg sender dig en ugle når jeg har læst papirerne," sagde hun og rejste sig fra sofaen, gik høfligt ud med sin nu tomme kaffekop.

[Deleted]

"Jeg er villig til at du læser kontrakten og fortæller mig hvis du har rettelser... Og hvis du så senere har nye rettelser, jamen så må vi forhandle" sagde han, han havde dog kun en gang oplevet af han måtte rette i en kontrakt hen af vejen.
Alecander havde haft en del submissive, men for det meste for et godt stykke tid: "Desuden er det her en aftale, det skal ikke bare være en uge eller en måned. Jeg ser gerne det er mindst et år" sagde han, naturligvis kunne han ikke holde på folk så skred de, jamen så gjorde han ikke noget for at følge efter dem, men han ville helst ikke skifte folk ud for tit, det fungerede bedst hvis man lærte hinanden godt at kende.

"Det lyder godt, så vil jeg glæde mig til at høre dit svar" sagde han i et smil og kunne mærke hvor meget han allerede glædede sig til at høre fra hende igen.
"Men altså... Lov mig at du læser dem grundigt og googler lidt ekstra, du skal være sikker på at det her er ngoet du vil gå ind til" sagde han blot, det var jo noget af en beslutning og han ønskede jo ikke at ende med at gøre hende ondt, fordi hun måske ikke havde tænkt sig om.

[Lorelai King]

Lorelai nikkede lidt til hans ord, det var i det mindste meget rart at vide, at hun da også havde bare en lille smule at sige. Lorelai havde nok altid været ret dårlig til, når folk skulle bestemme over hende, men nu var det jo hende selv som havde bedt om det, så derfor regnede hun da med at det ville være noget andet.
Hun åbnede munden en smule, "Et år? Wow, det er lang tid.." sagde hun stille, det var faktisk meget lang tid, "Kan vi tage en prøve periode først?" spurgte hun måske en smule dumt, men hvis hun bandt sig for et helt år, så vr det godt nok lang tid, hvis hun skulle ende med ikke at kunne lide det.

Hun smilede stille tilbage til ham, "Hvornår vil du senest ha' et svar?" spurgte hun, det var da meget rart at vide, hvor lang lang tænke tid hun havde til at beslutte sig i.
Hun vendte blikket mod ham som hun havde stillet koppen til vask. Hun lagde ubevidst armene over kors hen over brystet, måske en smule beskyttende overfor sig selv. "Det skal jeg nok, Alec," sagde hun og sendte ham et lille smil.

[Deleted]

"Ja det er lang tid" sagde han blot, ikke fordi at han kunne naturligvis ikke holde på hende og ville hun pludseligt gå efter et par måneder, jamen så var det jo ikke fordi at han havde tænkt sig at løbe efter hende og forsøge at stoppe hende, men han ville jo utroligt gerne være sammen med hende.
"Jamen... Jo det kan vi da godt, en måned?" spurgte han, ikke fordi det kunne jo være hun allerede efter første gang havde lyst til at løbe skrigende væk, men en måned virkede da som en okay periode lige at få testet tingene i, og om ikke andet så ville han gerne give hende et forsøg nu hun selv va rkommet og havde spurgt.

"Jamen indenfor en uges tid? Hvad tænker du?" spurgte han og smilede koldt til hende, han var ikke et super varmt menneske når tingene handlede om rummet, han kunne bare godt lide at være en smule i ro med sig selv, og han var glad for når tingene kørte som de skulle.
"Men ja, du må jo bare skrive... Ingen tvang, men lad være at lade mig vente for længe" sagde han og blev dog siddende eftersom han regnede med at hun selv kunne finde ud.

[Lorelai King]

Lorelai så lidt på Alecander, et helt år var virkelig lang tid, hvis hun ikke kunne lide det. Men at han gik med til, at de kunne tage en prøve periode, var uden tvivl en god ting, "Hvor mange gange, er det om måneden?" spurgte hun, bare fordi det da var meget rart at vide. Der var faktisk virkelig mange ting hun gerne ville vide.
Hvad hvis hun stod midt på scenen, når han ville have hun skulle komme, eller var dagene fast lagte på forhånd så hun kunne planlægge sine turnér efter det? Hun håbede vel et eller andet sted, bare at det hele ville løse sig, når hun læste papirerne.

"Såh, en månedens prøvetid, og så en uge derefter, eller en uge fra i dag af?" spurgte hun, det lød virkelig som om, at han var ved at ansætte hende i ministeriet eller sådan noget, hun havde godt nok ikke regnet med, at det ville være så omfattende det hele.
"Hvad hvis jeg ikke adlyder dig?" spurgte hun sådan lidt ud af det blå, men nu havde hun ikke altid været lige god til, at høre efter hvad der blev sagt. Ikke at hun havde været et problembarn eller noget.

[Deleted]

Alecander nikkede roligt: "Jeg tænker to gange om ugen" sagde han blot, måneden? Hun måtte da være sindsyg, Alecander havde et behov der skulle dækkes og selvom han ville forstrække hver aften, så vidste han godt at det nok ikke var særligt realistisk, han måtte hellere tage sig en smule sammen.
Han kunne ikke andet end at smile da hun snakkede om en månedsprøve tid, og han nikkede så: "Vi starter vel bare fra den dag vi starter?" sagde han i et smil og kiggede roligt på hende, hun anede knapt hvad hun gik ind til? Gjorde hun? Tanken morede ham en smule.

Som hun spurgte hvad der skete hvis hun ikke adlød ham, kom et dominerende smil automatisk frem på hans læber, åh ja, det var jo netop den bedste del af det hele: "Læs kontrakten, så snakker vi om detaljerne bagefter" sagde han.
I følge ham var det nok bedre at hun læste det hele når hun sad for sig selv, i stedet for at se om han kunne forklare det hele, desuden så havde hun nok brug for lige at synke det hele, det var jo ikke umiddelbart kun venlige ting der stod beskrevet i den ret så tykke kontrakt. Den var ret detaljeret.

[Lorelai King]

Lorelai så lidt på Alecander, mente han det seriøst? To gange om ugen var dælme mange gange på et helt år, især når hun ikke havde læst reglerne i gennem, og vidste hundrede procent, hvad hun gik ind til.
"Bestemte dage eller?" spurgte hun, hun ville nok bare gerne vide om det var sådan, at hun kunne planlægge ud fra det, eller om hun bare ville modtage en ugle og så var det bare nu. Hun nikkede derfor blot til, at de bare startede når de startede.

Hun så lidt på ham, som det uvante smil igen viste sig på hans læber. Hun kunne ikke lade vær med at tænke lidt tilbage på den kvinde som havde hængt på korset dengang hun havde fundet ham på gulvet i rummet. Ville hun virkelig kunne gøre sådan noget?
Hun kunne vel egentlig ikke vide det, før hun havde prøvet, men sådanne en tankegang havde hun nok altid haft om alting. Hvis nogen for bare fem år siden, ville have fortalt hende, at hun ville blive verdens kendt sangerinde, havde hun nok også bare grint af dem. "Okay.. Men så vil jeg bare smutte igen, vi ses Alecander" sagde hun og sendte ham et lille smil, før hun gik mod gangen, tog sine sko og jakke på og forsvandt ud af døren. Hun skulle vel bare hjem og læse nu og ikke mindst tænke. Det sværeste var uden tvivl, at hun ikke havde nogen at snakke med det om.