A beautiful friendship

[Deleted]

@esther

Nu skete det. Der som Raysal havde glædet sig til, lige siden hun fik sit brev. Det brev, som havde fået hendes humør lidt op igen, efter episoden med sin onkel Syting. Den forræder kunne bare vente sig. Han ville komme til at betale dyrt for sine handlinger. 

Hun kiggede nysgerrig på de store døre, imens hun ventede på at det hele skulle ske. Det var mere spændende, end at skulle til at begynde på en ny bog. Hun kiggede kort rundt, og ignorerede de folk der stod og gloede på hendes hår. Mudderblod. Tænkte hun med det samme, uden at ane om de rent faktisk var det, men på den måde de reagerede på, kunne de kun være mudderblod. Hun lod mærke til, at Hua så virkelig nervøs ud, og sendte hende et beroligne smil. Der var ikke noget at være bange for. For både Hua og Raysal skulle nok komme på Slytherin. Det var jo klart, det var der overhoved ingen tvivl om, så der var ingen grund til at være nervøs. På den anden side, så var Wilum slægten, slet ikke lige så fin og rent som Fox slægten, så det kunne godt være, at hatten ikke ville kunne genkende hendes slægt, og bare gå ud fra, at hun var endnu en almindelig heks. 

Hendes tanker blev afbrudt, som dørene gik op, før de begyndte at gå ind. Hun kiggede rundt med store øjne. Tænk at der fandtes et sted, der var næsten lige så godt som Fox slottet! Her skulle hun nok komme til at føle sig hjemme. "Av," kom det gennem sammenbidte tænder, da hun blev trådt i hælen. Hun skulkede kort bagud til den dreng der havde trådt hende i hælen. Hun så det var en af de mudderblods, som havde gloede på hende lige før, så det forklarede en del. Hun kiggede frem igen, med et lusket smil. Hun skulle nok få det sjovt med ham de næste syv år. 

Da de stoppede op, begyndte hatten at synge. Hvad den sang, hørte Raysal ikke. Hun havde mere travl med at se sig omkring, og forstille sig hvordan hendes næste syv år måtte blive, og hvilken stor heks hun ville blive. "Du skal nok blive til noget stort, min pige." Havde hendes forældre sagt. Hun vidste ikke hvad det var endnu, men hun så frem til det. Lige så meget, som hun så frem til sin onkels straf... 
Igen blev hun hevet ud ad sine tanker, og deltog i de klapsalver der var begyndt. Først da hatten var færdig med sin sang, og derefter, de forskellige sorteringer. Hun klappede dog ikke, hvis det var Hufflepuff de kom på. Det kollegie var til grin. Måske var det det hun skulle når hun blev stor? Være grunden til, at Hufflepuff kollegiet blev nedlagt for altid? Tanken fik hende til at smile, før hun igen klappede, da der var en pige der ble fordelt til Gryffindor. Et udmærket kollegie, ligesom Slytherin og Ravenclaw. "Fox," lød det, og Raysal gjorde sig klar til at gå, "Judas Andrew Fox!" Hvad?! Det måtte være en fejl! Hun kiggede rundt, før hun mærkede en hånd på sin skulder, der prøvede på at skubbe hende væk. Hun kiggede på hånden, og så, at den tilhørte mudderblods drengen! Hun trak med det samme sin skulder til sig i væmmelse, og lod ham komme forbi. Hun så hvordan Hua måbede. "Luk." Snerrede Raysal ad hende, før hun kiggede op på mudderblods drengen. "HUFFLEPUFF!" Det var for meget! Ikke nok med delte efternavn med en simpel mudderblod, så blev den også fordelt til Hufflepuff! Hun sendte drengen et ondt blik, før hun atter engang hørte sit navn. "Raysal Andrew Fox!" Med et bredt selvsikker smil, gik hun op mod skammelen. og så nu, hvordan nogle af de ældre elever også stirrede på hende. Ikke kun på grund af hendes hår, men fordi, at Fox navnet var jo kendt i den magiske verden. Hun var næsten sikker på, at det var ligeså kendt som Potter. 
"Hmm... Endnu en Fox...." Lød det fra hatten. "Hvad skal jeg med dig? Jeg kan se at du som alle de andre, har du også været så uforskammet heldig, at få en antimuggel opdragelse." Den bemærkning fik Raysal til at tænke på, hvor gammel en hat det faktisk var. "Hov, hov. Ikke gøre grin med en hats alder." Lød det fra hatten igen. "Men der er noget ved dig, de andre ikke har? Hmm... Du skal på..." Den trak det ud for at gøre det dramatisk, før den råbte i den store stille sal. "RAVENCLAW!" Det fik Raysal til at spærre øjnene op. Men hun nåde lige at skjule det med et smil, før hatten blevet fjernet igen. Ravenclaw? Godt nok var hun ikke en dum pige, men desideret klog var hun ikke. Og hun var jo af renblod! Var det ikke en selvskrivelse til Slytherin med det blod? Hendes tanker fløj rundt på vejen ned til Ravenclaw bordet, som sad og klappede mest, og bød hende velkommen. Hvorfor Ravenclaw? Tænkte hun desperart igen, før hun kiggede tilbage mod hatten, nede fra sin plads. Der måtte være tale om endnu en fejl! Det var hun overbevist om.

[Deleted]

Hun snakkede sproget bedre end sine forældre nogensinde ville komme til. Hun var ny, men hun var ikke nervøs. Esther Song var i højt humør, og grundet sit efternavn en af de sidste der ville blive råbt op. Hun ville komme til at eje skolen inden længe, det var hun sikker på.
Hun følte sig ikke lille i mængden, selvom mange af eleverne gik hende over hovedet. Der var ikke rigtig nogen der bemærkede hende endnu, men det ville der snart blevet lavet om på. Song var ikke udbredt i England, men hun var sikker på at hun ville møde nogen kloge hoveder der vidste hvem hun var. Eller i det mindste hvem hendes bedsteforældre var.
”Song, Esther!” lød det og hun smuttede hurtigt gennem mængden. Hun tømte hovedet da hatten blev sat på hendes hoved og koncentrerede sig om den række ord hendes far havde banket ind i hendes hoved. Viden. Magt. Ære. Visdom. Viden. Magt. Ære. Visdom. ”Song? Du kan ikke påtvinge dig en personlighed.” sagde hatten til hende. Hun tænkte om muligt ordene endnu hårdere. ”Men dine værdier er klare.” Hun så ud over mængden. Havde hun ikke siddet deroppe meget længe nu? ”Ravenclaw!” råbte hatten, og der blev jublet igen. Hun smilede ikke, for det var sjældent at en Song smilede. Hun havde lovet sine forældre at hun ville bringe dem ære på denne dag. Hun smuttede ned fra stolen igen, mens den næste blev kaldt op.
”Eliksir-skade?” spurgte hun til pigen med det blå hår ved sin side, da hun satte sig ned ved Ravenclaws langbord.

[Deleted]

Ravenclaw? Ravenclaw? Hvorfor Ravenclaw? Ravenclaw var så optaget af at undre sig over hattens valg, at hun næsten var i sin hel egen verden. Hun så ikke hvordan Hua kiggede med en blanding af nervøsitet og fryd på hende. For hun fokuseret overhovedet ikke på noget med sine øjne, fordi hun var mere optaget af at finde ud af, hvorfor hun var kommet på Ravenclaw, og om hun kunne blive flyttet over på Slytherin. Hun vidste dog godt inderst inde, at hun ikke kunne blive flyttet der over, og hun ville komme til at bruge sine næste 7 år som Ravenclaw elev. Hun vidste dog stadig ikke hvorfor, at det var Ravenclaw og ikke Slytherin.

Hedes spekulationer blev afbrudt, da hun hørte ordne eliksir skade. Hun blinkede kort for at vende tilbage til nuet og Storsalen. "Eliksir skade?" Gentog hun uforstående. Hvorfor sad hun og snakkede om eliksir nu? Hun mærkede kort en kuldegysning. Var det fordi hun var sådan en type, som ikke kunne vente med at komme i gang med timerne og lektierne, og allerede begyndte nu? Var alle sådan på Ravenclaw? Igen kunne hun ikke lade vær med at tænke på hvor stor en fejl det var, at hun var kommet på Ravenclaw.

"Wilum. Hua Wilum." Lød det og Raysal kiggede nu over på sin utrolig nervøse veninde. Hun lignede en der skulle til at besvime. Det bliver i hvert fald ikke Gryffindor, tænkte Raysal med et lille smil, imens hun så hvordan Hua virkelig kæmpede med at flytte sine ben. 

Som hatten blev placeret på Huas hoved, mærkede Raysal hvordan hun blev spændt og nysgerrig på at finde ud af hvor Hua ville blive placeret. Hun havde dog allerede på fornemmelsen af hvor hun ville komme hen, og hun var også færdig før hatten med at finde ud af hvor hun kom hen. "SLYTERHIN!" Råbte hatten, før Hua næsten dansede ned til Slytherin bordet med et kæmpe smil. "Hpmf…." kom det lidt vredt og jaloux fra Raysal. Hvordan kunne det være, at en med normalt fuldblods blod kunne komme på Slytherin, når en med så fint og rent blod som Raysal ikke kunne? Den her fordelig var da bare gået hel vild godt. En mudderblod med samme navn som hende, var kommet på Huffelpuff. Hendes bedste veninde med mindre rent blod end Raysal, var kommet på Slytherin, men Raysal selv, var kommet på Ravenclaw, hvor der sad en pige, som allerede var begyndt at tage hul på eliksir timen. Det blev 7 laaaange år, kunne Raysal mærke.

[Deleted]

”Ja, eliksir-skade.” gentog hun og drejede hele overkroppen mod hende. Hun tillod sig at betragte hende nøjere, med et neutralt ansigtsudtryk. ”Dit hår er blåt.” konstaterede hun, som om pigen ikke allerede vidste dette. Det kunne faktisk godt være at hun slet ikke vidste det, fordi hun ikke havde reageret da Esther første gang havde kommenteret på at der var noget i vejen.
Den blåhårede pige sad og lavede mærkelige lyde, tydeligvis sur over hvordan en af de andre ligegyldige elever blev fordelt. Esther kendte ikke særligt meget til fordelingen af kollegierne, så hun vidste ikke hvad der var hvad. Det var ikke til at sige hvilket kollegie der var bedst, hvilket der var mest eftertragtet, men ud fra hvad den der hat havde sagt til hende, så var dette tydeligvis det bedste kollegie. Ravenclaw. Pigen passede endda ind til farverne, med sit hår. ”Du ser ikke glad ud. Slet ikke glad.” kommenterede hun. Det var ikke særligt svært at regne ud hvad der kunne være galt. ”Hvorfor er du ikke glad? måske du er… havnet på det forkerte kollegie?” Hun havde fået at vide, at hun skulle lave venner på sin nye skole. Hun kunne nemmere få nye kontakter, havde hendes far fortalt, for hun kunne rent faktisk snakke sproget og begå sig. Esther ville gøre alt hun kunne for at hjælpe sin familie, og pigen med det blå hår virkede ikke særlig glad.

[Deleted]

Raysal sad og kiggede undrende på pigen. Hun kendte til eliksir, så hun var mindst halvblod, men hun kendte ikke til Fox familien? Hun var ellers ret sikker på, at alle i den magiske verden kendte til Fox familie, på grund at den opsigt de skabte med deres blå hår. Det kunne måske godt være hun kendte til familien, men ikke troede på, at Raysal faktisk var en Fox. "Jeg er født med det?" Svarede Raysal med undrenen i stemmen, og så ud ad øjekrogen en ældre elev stirre på hendes hår. Jo, det var mærkelig at der var en med magi i blodet, som ikke kendte til hendes familie. 

Hun vendte igen sin opmærksomhed mod pigen, som hun kommenterede Raysals humør. Hun sukkede tungt, "ja, hvis du spørger mig, skulle jeg helt klart være på Slytherin. Men den gamle klud," hun gjorde et kort kast med hovedet i retningen af hatten, der nu sad på den sidste elev, "har åbenbart ment noget andet." Hun skulede kort op i mod den. "Den trænger til at komme på pension. Eller komme ned i varmen. Eller den kan starte med at komme ned i en vulkan. Det sikker også hurtigst. Island ligger jo ikke ret lang væk her fra." At sige, at hun ikke var glad, var rigtig nok. For det var hun ikke. Hun var nærmest rasen! Og det eneste der forhindrede hende i at gøre noget ved det, var hun helt inderst inde, vidste der ikke var noget at gøre. Hun ville aldrig nogensinde komme på et andet kollegie, end Ravenclaw. Hun trøstede sig selv med, at i det mindste var hun ikke kommet på Hufflepuff. Havde hun kommet der på, var hun gået igen lige med det samme.

[Deleted]

Den blåhårede pige kiggede på hende som om det var hende der var skør. Som om det var Esther, der havde en absurd hårfarve og ikke lod til at lægge mærke til at det ikke var helt lige så normalt som at have brunt hår, lige som pigen havde. ”Nå.” sagde Esther med svag stemme. ”Det giver da helt perfekt mening.” Hun rullede med øjnene, og lagde armene over kors. Hun prøvede at lægge opmærksomheden hen på en af de andre elever der sad ved bordet, men der var ikke nogen af dem der kiggede tilbage på hende.
”Hvorfor Slytherin?” spurgte hun undrende. Ravenclaw var tydeligvis stedet at være. Desuden vidste hun heller ikke hvad Slytherin stod for, så det var let nok for hende ikke at forstå hvorfor nogen ville et andet sted hen. ”Hatten sagde til mig at ære, viden og magt var nogle af Ravenclaws værdier. Hvorfor i alverden vil du skifte væk?”” Hatten var stadig i gang med at gøre hvad den gjorde. Fordelte eleverne ud, totalt forfærdeligt forkert, åbenbart. Pigen virkede meget sur på den. Selv var Esther meget tilfreds med hvor hun var… troede hun i hvert fald. Hvad kunne man tage sig til på skolen? Hun havde allerede fået at vide hvad hun ikke måtte gøre, så som en masse former for magi. Esther havde ikke været på Island før. Hun havde ikke engang hørt om hvor det lå henne, eller om at der var mange vulkaner. ”Hm.”

[Deleted]

Der gik et lille stykke tid, før det gik op for Raysal, at hun sad og så måbende af pigen. Rullede hun virkelige øjne? Hun havde aldrig set nogen rulle øjne af en Fox, og hun regnede aldrig med det kom til at ske igen. Da det gik op for hende, prøvede hun på at få styr på hende og spurgte med en fornærmet tone. "Ved du overhoved hvem jeg er?" Der var nogle elever der sad og kiggede på dem. Enden fordi de forstyrrede fordelingen, eller fordi de var nysgerrig efter at se hvad der skete. Raysal ignorerede dem bare. Hun lod faktisk ikke mærke til, at de var gået hen og blevet Ravenclaw bordets egen personlig underholdning. 

"Slytherin, er for rent blod, ambitiøse, mægtige troldmænd og hekse, og den ultimative magt." Svarede Raysal kort, før hun sendte et dræbende blik imod en dreng, som havde mumlede, at hun da bare kunne skride der over, nu hvor Ravenclaw ikke var fint nok for den fine frøken. Han klappede dog i med det samme, og kiggede ned i bordet, da han så Raysals blik.

[Deleted]

Esther vendte blikket mod pigen igen. ”Hvorfra skulle jeg vide hvem du er?” svarede hun. Burde hun vide hvem hun var? Det burde hun vel egentlig, nu hvor hun var blevet råbt op og havde været oppe ved hatten, men hun havde ikke rigtig hørt efter. ”Ved du da hvem jeg er?” Hun regnede ikke med at nogen vidste hvem hun var, så selvfølgelig vidste hun heller ikke hvem nogen var. Dog ville der ikke komme til at gå lang tid før alle i Storbritannien kendte til navnet ’Song’. Hele Europa ville komme til at kende det! Lige som hun var blevet sendt til Europa, var hendes kusine blevet sendt til Amerika. Hun ville overtage Salem.
”Hvordan kan du være mægtig uden intelligens og visdom?” spurgte hun og kiggede over mod det grønne bord. Det var der hvor de elever der var blevet sagt ’Slytherin!’ til var gået hen og havde sat sig. Der var ingen af eleverne der så lige så højtidelige og pæne ud som Esther, hvis hun selv skulle sige det. Måske hun skulle stifte sit eget kollegie?

[Deleted]

Hun måtte have is i maven. Siden hun turde at tale sådan til en Fox. Eller var hun bare dum? Nej, det kunne hun ikke være. Ravenclaw var jo kollegiet for nørder. Selvom hun måtte indrømme, at pigen ikke lignede en nørd. Ved nærmere eftertanke, var der ikke så mange igen, der lignede nørder, men der var nogen. "Fordi alle der bare har lidt mellem ørene, har hørt om Fox familien." I samme sekund hun sagde det, følte hun nogle øjne på sig, men hun så ikke hvor de kom fra. Hun kunne bare mærke der var nogle øjne, der stirrede. Det var sikker nogle mudderblod, som nu fik et indblik i den rene verden. "Og nej, jeg aner ikke hvem du er. Jeg hørte ikke efter da du blev råbt op. For jeg lavede noget andet, end at sidde og lytte efter tabere navne." Raysal anede ikke hvem pigen var, for hun havde jo siddet i sin egen lille verden det meste af tiden. 

"Hvad nytter det at have intelligens og visdom, hvis du alligevel ikke bruger det til noget fornuftig?" Selvom Raysal kun var 11, så var hun helt afklaret med sine holdninger. Rent blod var det eneste rigtige, og alt andet skulle bare fjernes. Gerne permenet. "Det typisk for en Ravenclaw, at blive noget inden for healing eller lave noget med dyr. Og hvis de kommer i ministeriet, så det gerne som rådgiver eller noget andet ligegyldigt, så længe deres viden bare bliver udnyttet af blodforæderne." Snerrede hun, og i samme øjeblik gik det op for hende, at hun havde sagt blodforæder. Fedt. Havde det været over ved Slytherin bordet, havde der ikke været noget galt, men ved et bord, hvor der også sad beskidt blod og blodforædere, viste hun der ikke der gik længe, før der var nogle der ville starte en diskussion med hende om det. "Undgå at bruge de ord når du omgås andre end Slytherin. Det vil kun skabe problemer." Havde hendes mor sagt som noget af det sidste, og det var noget af det første Raysal havde glemt. Denne pige fik bare hendes dårlige humør til at blive værre.

[Deleted]

Hun smilede for sig selv. Esther kunne enten reagere som sin far, og slå ud på enhver der var i nærheden, eller som sin mor. Køligt og roligt. Hendes mors metode virkede som den bedste, for hun var trods alt ude efter at skabe nye kontakter. Hvis denne Fox familie var så stor og velkendt som pigen selv mente at den var, måtte hun være værdig af Esthers opmærksomhed. ”Fox familien.” gentog hun og smagte på ordet. Det lød ikke som noget hun havde hørt om før, i hvert fald ikke som familie – men hun kendte da godt ordet. ”Ha, ræve…” mumlede hun for sig selv. En hel familie fyldt med ræve. De blå af slagsen. ”Nej, jeg har ikke hørt om din familie. Hvor stort et område dækker i over? Ikke noget uden for Europa, gætter jeg på. For ellers ville du ikke vove at snakke til mig som du gør.” Denne Fox-pige var altså ikke den eneste der var noget. Esther Song var noget. Hun var en berømt noget! Det havde hun i hvert fald været engang… og det skulle hun nok blive igen.
”Åh, Fox.” sukkede hun. ”Intelligens og visdom er de stærkeste våben.” Hvad ville en magiker være, uden intelligens? Magi ville ikke kunne blive udøvet… det ville ikke ende godt. Der ville ikke kunne være et magtsystem hvis der ikke var nogen der var klogere end andre. ”Shh! Du tænker ikke før du snakker, pige!” Hendes mor havde snakket rigtig meget om at det ikke var særligt mange i Storbritannien der kunne lide den slags snak. ”Shh,” sagde hun igen. ”Er det ikke meningen at man ikke må sige sådan noget her? Hvordan er meningerne om blodforræderi og mudderblodsskvat?” Det kunne være at de var vidt fordele.

[Deleted]

Det krævede utrolig meget af hendes selvkontrol, for ikke fare i flæsket på hende. Selvom hun endnu ikke havde brugt sin stav så meget endnu, så var hun sikker på, at hun sagtens kunne give pigen nok skrammer, til hun vidste man ikke skulle være på tværs af en Fox. Normalt var de Raysal som var den med det kølige overblik, og det var Hua der var den tikkende bombe, men lige nu var hun så vred og forvirret, at der næsten ikke skulle noget til, for at sætte hendes pis i kog. Hun mærkede også hvordan hun blev mere vred, da pigen mumlede et eller andet efter hun havde sagt Fox familien. Hun vidste ikke hvad det var hun mumlede, og vidste derfor ikke, om hun skulle være fornærmet eller hvad hun skulle være. 

Hun kiggede på pigen med et blik, der kunne dræbe. "Hvad nytter intelligens og visdom, hvis man alligevel ligger under for andre og samfundet? En Slytherin er ligeglad hvem eller hvad der holder en tilbage, de gør det bare. Hvor en Ravenclaw der imod, har det lettere med at lade sig træde på." Som hun sagde det, gik det så småt op for hende, at selvom hun var kommet på Ravenclaw, så gjorde det hende ikke til en stereotyp Ravenclaw. Hun havde stadig et sind, der hørte til på Slytherin. Havde hatten sat hende på Ravenclaw, fordi på trods hendes sind var som en Slytherin, så var hendes intelligens som en Ravenclaw? Det gav bare ikke nogen mening. Det var jo hørt om før, at der var kloge elever på andre kolleger. For det ville også være åndsvagt, hvis alle eleverne var delt så skarpt op. Var det derfor hun var kommet på Ravenclaw? For at blande folk så godt som muligt, uden det var helt malplaceret? Hun vidste det ikke, men det var dog en teori. 

Igen blev hun letter fornærmet, da pigen tyssede på hende. Hvad bilde hun sig ind? Hun kiggede sig dog let og diskret rundt, da pigen sagde blodforæderi, og mudderblodsskvat. Var hun... renblod? Og hvad mente hun med, at man ikke sige sådan noget her? Var hun ikke fra Storbritannien? "Æhh?" Kom det undrende og forvirret fra Raysal, og alt hadet var væk på et split sekund. "Æh jo, eller... man må godt sige det, der bare så mange blodforæder over det hele, at de ikke vil høre det?" Hendes forklaring blev til et spørgsmål, da hun stadig var forvirret over pigens reaktion og spørgsmål. "Hvem sagde du, at du var?" Spurgte hun igen, og kunne ikke huske om hun havde fortalt hende det.

[Deleted]

Esther havde ikke nogen planer om at blive holdt tilbage til at starte med, så der ville nok ikke blive nogle problemer der. Man blev nødt til at skære folk af før de kom tæt på, for så ville det først gå hen og blive besværligt. ”Det er vigtigt ikke at være ligeglad med hvem der holder en nede. Hvordan skal man ellers finde på den passende straf?” svarede hun. I virkeligheden havde hun ikke selv mange meninger som hun selv havde dannet, for hendes forældres meninger var hendes meninger og sådan havde det altid været. Sådan ville det forblive, indtil hun selv overtog en dag. ”Retfærdighed er nøglen. Og dette er knapt kollegiet, hvor man lader sig træde på. Selv hvis det er, kommer det ikke til at blive sådan med mig. Hvorfor skulle det blive sådan med dig? Er du sådan en der følger med strømmen?” Det havde hun alligevel ikke troet, ud fra det blå hår som pigen gik rundt med. Hun skilte sig jo ud blandt mængden.
”Jeg er Esther Song, datter af Hyun-woo og arving til Song-imperiet.” svarede hun højtideligt og kom til at smile svagt. Man måtte ikke prale, for det var ikke pænt, men hun kunne ikke lade være med at være stolt over sin baggrund. ”Vi er rykket til Europa nu. Og jeg må altså sige, at i Europæere lever op til hvad der siges om jer.” De satte godt nok let folk i bås her i Europa. Var alt virkelig sort og hvidt? For så ville det da blive sværere at integrere sig. ”Min mor siger at det ikke er godt at snakke sådan, altså højt om blodsforrædere. Man danner sig det forkerte ry.” sagde hun, ordene taget ud af sin mors mund. ”Jeg skal elskes, ikke hades. Endda af mudderblodene.” Hun trak på skuldrene. Selvfølgelig var det noget hun ville kunne gøre.

[Deleted]

Raysal kiggede på hende med et løftet øjenbryn. "Når man har givet straffe nok gange, er det ikke svært at finde på dem." Svarede hun før salen brød ud i et kæmpe bifald. Ceremonien var åbenbart forbi. Hun deltog ikke i den, og hun ignorerede de blikke der var rettet imod dem, fordi de endnu talte, selvom rektor nu talte. Hun kiggede igen undersøgende på hende. Hun vidste åbenbart stadig ikke hvem Fox familien var. Hvordan var det muligt? "Fordi jeg er en Fox." Svarede hun bare kort, og sendte et dræber blik til en ældre dreng der sad og tyssede på dem. Der gik et lille øjeblik, før hun så emblemet på hans kappe. Han var vejleder. Raysal tog en dyb og beroligende indånding, for at falde lidt ned igen. Okay, når vejlederne begyndte at tysse på hende, var det et tegn på hun skulle til at slappe lidt af. Hun havde alligevel 7 år til at få vist skolen hvem hun var. Det behøvede hun ikke gøre nu, og slet ikke med rektor som vidne. For hvis nu hun begik et fejltrin, kunne det ende meget galt. 

Hun kiggede igen på pigen. Denne gang var det dog ikke med det samme had og irreartion hun havde haft tideliger, nu var det et undrende, overrasket og imponeret blik. "Song?" Gentog hun og troede ikke helt på det, men på den anden side, man skulle være i de rigtige familier, for at vide bare en smule om andre fine familier. "Mine forældre har snakket om, at de godt kunne tænke sig at møde Song familien?" Det kom ud som et spørgsmål, selvom det ikke var et spørgsmål. Raysal undrede sig bare stadig over, at hun virkelig var en Song. "Det skulle være en hel fin familie." Hun huskede kort hvordan hendes far havde en aften snakket om, at han lige havde hørt om Song familien. Han havde snakket lidt om hvad de lavede, men også hvilke personer der var. Hun huskede hvordan hendes mor, også blev interesseret og nysgerrig på familien, og spurgte om hun skulle prøve på at skabe kontakt med dem. Det havde hendes far dog sagt nej til, da familien ikke snakkede engelsk eller spansk, og da han forsat ville holde fokus på at styrke de venskaber og bekendtskaber, som de havde i Storbritannien og i Sydamerika. 

"Når? Så det gør vi?" Hun kneb øjne letter fornærmet sammen, men tog det ikke alt for personligt, da hun følte sig lige så peruansk som engelsk. Eller, hun følte sig mest engelsk men Peru havde en særlig plads i hendes hjerte. "Hvorfor tager du så ikke tilbage til hvor du kom fra?" Hun vidste ikke helt hvorfor, men hun fortrød med det samme hvad hun sagde. Var det fordi hun vidste hvor sur og gal hendes forældre ville blive, hvis de vidste, at det var Raysals skyld, at Song familien ikke ville have noget med Fox familien at gøre? Faktisk var hun ligeglad med det, men samtidig var hun nysgerrig for at finde ud af, hvorfor Song familien var så vigtig? 

"Ja, det er dumt at tale sådan om dem, hvis du ikke vil skabe dig et "forkert ry."" Det sidste sagde hun sarkastisk, da hun ikke selv mente det var et forkert ry. For hendes skyld, måtte hele skolen gerne vide, hvo meget hun afsky mudderblod, blodforæder og muggler. For hun havde ikke tænk sig at lægge skjul på det. Med mindre det kunne koste hende ballade. For hvis hun kom i ballade, ville hun have svære ved at føre sig frem på den måde hun gerne ville, og det ville jo være en skam. 
Hun sukkede lydløst, lukkede øjnene kort, og mærkede hvordan vreden, haddet blev erstatte med ro, fornuft og venlighed. Det var virkelig dumt det her. Sidde og skændes med en, som hun faktisk havde noget til fælles med. De 7 år på skolen, ville hun ikke bruge på at hade en af "sine egne." Nej, hun ville bruge dem på at gøre sig klar til at rydde op i verden, og hun kunne lige så godt starte småt ud her på skolen. Og måske med en ven ved sin side? Hun åbnede øjne igen, rakte hånden frem imod hende, og prøvede på at smile oprigtig. "Lad os starte forfra. Hej, jeg hedder Raysal Andrew Fox." Hun kunne godt selv høre, at hun stadig var påvirket af sit dårlige humør, men hun så ud ad øjenkrogen, hvordan vejlederen nu kiggede på dem med et lille smil. Hans tur kommer på et tidspunkt, tænkte hun med et lille skævt smil.